Tilbagefald

I weekenden fejrede vi Christians 40 års fødselsdag. Han havde en rigtig dejlig dag og blev forkælet, ikke mindst med det store kagebord, som jeg lavede. Det blev rigtig fint og blev taget godt imod. De sidste rester er i dag sendt afsted til Christians forældre, der kan nyde dem med deres venner og naboer, som de nu har lyst til. Jeg skal nok vende tilbage og fortælle om kagebordet, når jeg har fået hentet de billeder, jeg fik taget, og finder energien til at skrive om det.

I dag er det dog noget andet, der fylder. Siden vores ferie sluttede for omkring tre uger siden, har vi spist pænt herhjemme for at komme lidt ned i vægt igen. Det betyder, at maden har været mere skånsom for min mave, og jeg har da også kunnet mærke en bedring, selvom det dog er noget kedeligt at spise på den måde. Op til Christians fødselsdag i søndags har jeg gjort mig ekstra umage med at spise pænt, så jeg kunne tåle at komme ud at spise. Det er desværre alligevel ikke gået for mig, for jeg har simpelthen haft det så dårligt siden. Havde meget ondt og kvalme i går, og i dag fortsætter det.

I dag har jeg været tidligt oppe og afsted med Ozzy til blodprøvetagning, og det var virkelig slemt at skulle afsted. Ikke kun for ham, men også for mig pga. kvalmer og smerter. Kan slet ikke huske, hvornår jeg sidst har haft så ondt i mave og tarme. Faktisk var jeg så dårlig på hjemturen, at jeg svingede mellem at føle, at jeg skulle kaste op eller besvime :-| Var også nervøs for at skulle dratte om, da jeg skulle bære Ozzy op til huset, men det gik heldigvis. Jeg havde håbet, det ville hjælpe, når jeg fik noget at spise, for det nåede jeg ikke i morges, men det har kun gjort ondt værre :( Har mere ondt i tarmene nu. Det er ikke videre opløftende, for jeg bliver jo bekymret for at udvikle tarmbetændelse igen, som jeg havde det i 2010. Det var nogle af de værste smerter, jeg har haft (og det siger ikke så lidt), og jeg kunne næsten ikke spise noget uden at kaste op igen, fordi det simpelthen gjorde sindssygt ondt at få mad ned i tarmene :(

Nu er planen så igen skånekost. Christian lavede lasagne i går, som jeg skal spise de næste to dage. Måske skal han så have noget andet, men det kommer meget an på, hvad mit overskud er. Har slettet ugens madplan, efter jeg fik det dårligt, for der skal noget mere skånsom kost på menuen. Desværre er det svært at vide, hvad det er, så vi tager en dag ad gangen.

Det er desværre ikke kun mig, der har tilbagefald pt. Siden Ozzy kom til skade med at tygge på en knas, er det kun gået tilbage for hans tilstand :( Derfor har vi haft fat i tandklinikken, som skal stå for Ozzys forløb med interferon. Jeg har hørt tilbage fra Jens Ruhnau, Ozzys tanddyrlæge, og han foreslår, at vi starter op med interferon, når Ozzy er generet af munden. I dag har jeg så været til vores egen dyrlæge for at få taget kontrolblodprøve på Ozzy, så vi kan se, om han er rask nok til at starte behandlingen op. Dyrlægen og jeg fik et kig i munden på ham og kunne se, at han desværre i sit slemmeste område, der er blevet mere rødt, igen har en blære/blæne, og at han også har en revne tværs over området. Det så jeg selv i weekenden, da Ozzy i kælenhed åbnede munden en smule. Det er der, han har været revnet derinde, så det blødte, sidst vi kiggede ham i munden, efter han lavede skaden med tørknasen. Han har også noget mere ondt, når han gaber nu, så der skal altså ske noget. Det er så synd for ham.

Heldigvis er han stadig en glad kat, der endnu (7-9-13) kan spise noget, og det håber vi, han bliver ved med at kunne. Han var ellers kommet så langt fra sit problem sidste år, men det er bare gået galt her sidst på foråret :( Vi håber, at interferonen kan få ham på rette kurs igen, og at han vil kunne tåle at få det. Skal have snakket med tandklinikken om, hvordan hans opstart skal ske, og så skal vi også have hentet det hjem.
Lige nu ligger han og hviler på sofaen. Det har været en hård dag for ham. Han er så bange for at skulle afsted til dyrlægen. Vi vil helst ikke stresse ham for meget, for det indvirker også negativt på hans helbred, men det var simpelthen nødvendigt at få lavet de her prøver, for at han kan komme i gang med interferonen. Så vi kender udgangspunktet. Hjælper interferonen ikke, eller hvis han ikke tåler den, må vi så se, hvad vi så kan gøre for ham. Måske skal han så af med de sidste tænder og/eller starte op på aloe vera igen. Men forhåbentlig kan interferonen hjælpe ham, så han bliver helt rask igen. Vi krydser i hvert fald fingre!

Her er et billede af ham fra april. Jeg er begyndt at sætte mig ud på terrassen lidt på de lunere dage for at få lidt ekstra d-vitamin (som jeg jo desværre ikke får nok af via kosten), og når jeg så forlader min plads, er der kø til at overtage. Ozzy elsker at ligge der og nyde aftensolen på hynden (eller bare på stolen, når jeg ikke har haft hynden med ud), og Phoebe ligger der også jævnligt. Når jeg selv sidder på stolen, vil de gerne ligge i nærheden og holde mig med selskab. Her på billedet har Ozzy dog overtaget pladsen til sig selv :)