Krydderkage - The Big Meowski fylder 10 år!

I dag fylder bloggen 10 år! Og det skal selvfølgelig fejres med kage 💓🍰 Der vil også på et senere tidspunkt komme en giveaway for at fejre bloggen, når jeg finder mit overskud igen.

Kagen, I får opskrift på i dag, er perfekt på de dage, vi snart møder mange af; de kølige blæsende dage, hvor man mest af alt har lyst til at putte sig under et tæppe på sofaen med en kop te og en god bog eller serie i tv. Og så et stykke lækker, nybagt krydderkage, som er kagen, I får opskrift på i dag.

Christian havde længe gået og ønsket sig hjemmebagt krydderkage, så jeg har været i gang med at udvikle den rette opskrift. Jeg ville gerne have en kage med en dyb og fyldig smag af de varme krydderier, og en kage, der kunne holde sig god og frisk i flere dage. Det er lykkes med denne kage, som er utrolig lækker, og pga. kærnemælken er den god og frisk i flere dage, efter den er bagt. 

Krydderkage

175 g blød margarine

175 g brun farin

2 æg (str. m/l)

250 g hvedemel

1 tsk natron

2 tsk kanel 

1 tsk ingefær 

1 tsk allehånde 

1/2 tsk nelliker

1/2 tsk fint salt

1,75 dl kærnemælk

Derudover:

En 30 cm brødform

Pisk margarine sammen med brun farin, til det er godt blandet. Pisk æggene i et ad gangen og pisk, til massen er ensartet og mere eller mindre klumpfri.

I en anden skål blandes mel med natron, kanel, ingefær, allehånde, nelliker og salt. 

Sigt melblandingen i dejen lidt ad gangen, og bland det i dejen skiftevis med kærnemælken. Rør det hele sammen ganske kort, til dejen er ensartet.

For brødformen med bagepapir og fordel dejen i formen. Bag krydderkagen midt i ovnen ca. 50-55 minutter ved 175 grader. Tjek efter 50 minutter med en gaffel, træspyd eller lignende, om kagen er gennembagt.

Lad kagen køle af i formen. Sådan holder den bedst på fugten. Når den er kølet en del ned, kan kagen flyttes over på en rist for at afkøle den sidste varme.

Har du travlt, kan du selvfølgelig godt flytte kagen til afkøling på en rist med det samme, men jeg synes, kagen har godt af at køle ned i formen.

I dag fylder bloggen 10 år. Det er en ret stor ting for mig, for bloggen har betydet rigtig meget i mit liv. Jeg lavede den i starten egentlig mest for at skrive om vores liv, efter jeg var flyttet til Sjælland for at bo sammen med Christian, langt væk fra familie og venner, så de kunne følge med i, hvad der skete i vores liv. Men den udviklede sig ret hurtigt til mere end det, da jeg gerne ville bruge den som en platform, hvor jeg kan dele min store passion for madlavning og bagning med andre med samme interesse. Bloggen har været mit frirum, hvor jeg har kunnet lege og være kreativ med opskrifter og madfotografi, men også et sted, hvor jeg har kunnet dele de oplevelser, glæder og sorger, som har fyldt i vores liv. På den måde har den også fungeret som en slags dagbog eller online selvterapi, om man vil. 

Derudover har jeg via min blog lært flere dejlige mennesker at kende, og det betyder bestemt også noget. Folk med samme interesser, både madinteresserede og "kattetosser" som mig selv 💓

Jeg har faktisk set rigtig meget frem til den her dag længe og har planlagt en giveaway for at fejre bloggen, men den kommer til at vente, til mit overskud er større og jeg har fået lavet de opskrifter, der skal være optakten til den. Men så er der jo også noget at glæde sig til 😊 Jeg håber i hvert fald, at I har lyst til at deltage, når den tid kommer.

Der har været en larmende stilhed på bloggen over de seneste måneder. Som jeg skrev i mit indlæg i juni, stod jeg foran en ny udredning, da jeg har fået nye smerter, som påvirker min hverdag en hel del. Med tiden kunne jeg efterhånden godt se, hvor det bar hen, og det sendte mig ind i en svær og hård periode fyldt af bekymringer og sorg. For jeg var tidligere blevet advaret af min reumatolog om, at jeg på sigt nok ville udvikle leddegigt, men man håber jo altid, at det kun bliver ved truslen. Men nu er det en realitet. Har besøgt ham igen et par gange over sommeren, og i slutningen af august fik jeg endelig diagnosen. Så nu har jeg endnu en ting at skulle forholde mig til, helbredsmæssigt. 

At skulle lære at acceptere, at jeg nu er ramt af endnu en sygdom og denne gang en meget alvorlig en, har været en svær proces at skulle igennem. Både fordi jeg ikke ved, hvordan det kommer til at udvikle sig, og jeg ved, at det potentielt kan blive meget slemt, og fordi jeg ved, at behandlingen indebærer medicin med mange og alvorlige bivirkninger, hvoraf flere er nogle, man kan dø af. Derudover har jeg på en måde skullet sige farvel til livet, som jeg kender det, da både gigt og behandlingen betyder større ændringer i mit liv.

Jeg skal ærligt indrømme, at det har været meget hårdt og en kæmpe sorg for mig. Det har taget nogle måneder at bide mig igennem og vænne mig til tanken, fra jeg først var hos reumatologen i juni og til jeg skulle besøge ham igen i august. Men da jeg kom til ham i august, havde jeg været igennem den lange proces med at skulle vænne mig til tanken, så da han denne gang fandt klare tegn på leddegigten i hans undersøgelse, og jeg fik diagnosen, var jeg på en eller anden måde lettet. Det lyder måske underligt, men som nogle af jer måske ved, har jeg gennem de seneste fem år kæmpet med invaliderende, kroniske smerter, som man ikke har kunnet finde årsagen til. Så det er første gang i dette forløb, at man rent faktisk finder årsagen til mine problemer. Det viser sig, at nogle af mine andre udfordringer med smerter i senerne også kan skyldes gigten, før den satte sig i leddene. Jeg håber, at det på sigt kan give en bedring der også, når medicinen virker.

Jeg startede på medicinen sidste mandag. Det er en type medicin, som hæmmer immunsystemet, da leddegigt er en autoimmun sygdom, hvilket vil sige, at kroppen angriber sig selv. Så immunsystemet skal dæmpes for at det hjælper. Jeg har fået en type medicin, der er en slags kemo, blot i lavere dosis. Og jeg får derudover folsyre, som skal hjælpe på bivirkninger. 

Jeg var ret nervøs, da jeg skulle starte på medicinen, men det går umiddelbart godt. Har primært en voldsom træthed i et par dage bagefter og lidt uro i maven, samt en smule hovedpine, men det er bestemt nemt sluppet, selvom jeg godt ved, at bivirkningerne kan komme senere. Jeg er dog også startet på en lavere dosis, end man normalt gør, da jeg før har haft forhøjede levertal af anden medicin, og da denne også kan give det, starter man mig forsigtigt op. Om jeg så får værre bivirkninger, når jeg potentielt sættes op i dosis, må vi se. Pt. er jeg faktisk mest dårlig efter folsyren, da den generer mit mave-tarmsystem og giver kvalme og oppustethed. I hvert fald første gang jeg tog den. Har valgt at føre en lille kalender over mine symptomer, så jeg nemt kan gå tilbage og se, hvordan jeg reagerer på medicinen.

Når man lider af leddegigt, har man også større risiko for hjerte-karsygdomme og andre udfordringer, og det er vigtigt, at man holder kroppen i gang, så leddene ikke bliver stive af mangel på bevægelse, så jeg har givet mig et spark bagi og er kommet i gang med at gå igen. Jeg har ellers ikke gået længe pga. udmattelse pga. gigt og stress. Men jeg er klar over, at jeg er ansvarlig for at hjælpe mig selv, så jeg er så småt kommet i gang med mine gåture igen. Det går meget godt, jeg skal blot huske at passe på mig selv. Det glemte jeg lidt på min gåtur i mandags, så i går havde jeg to smadrede knæ, så jeg havde problemer med at gå og stå. Næste gang må jeg være mere forsigtig. 

Derudover kigger jeg lidt på min kost, så jeg sørger for at få en masse af de ting, min krop har godt af. Forhåbentlig vil det i det lange løb hjælpe på både krop og sind.

Desværre har min leddegigt ikke været vores eneste udfordring den seneste tid. Som jeg tidligere har skrevet, har vi udfordringer med Ozzy og hans helbred. Han kom på nyrekost, og ved seneste blodprøve kunne vi se resultatet, at han var helt normaliseret i sine tal igen. Desværre har han fået en dårlig appetit og tabt sig yderligere, så han er skind og ben. De seneste tre måneder har jeg måttet håndfodre ham knas for knas hver eneste dag, så han får det, han har brug for. Først i løbet af den seneste uge er han begyndt at komme og spise lidt selv, men der er lang vej, til han spiser alt selv og det han skal. Vi  har fået ham undersøgt flere gange og taget flere blodprøver uden at finde ud af, hvad der er med ham. Han har været igennem alt for meget, så nu lader vi ham få noget ro og håber på, at han får det bedre. Ellers er næste skridt, at vi skal have ham til udredning på en mere avanceret klinik tæt på København, som vi før har brugt. Men jeg håber virkelig, at han kommer sig af sig selv, for han trænger til ro. Og det gør vi også.

Derudover har vi kæmpet med en maveinfektion hos Phoebe, som hun desværre fik tilbagefald med efter endt antibiotikakur. Så prøvede vi at give hende en kur for giardia, da dyrlægen mistænkte, at det kunne være årsagen. Det var det gudskelov ikke! Og hendes mave er efterhånden faldet til ro efter et meget langt forløb, og vi har hende snart tilbage på normal foder efter lang tid med skånekost. 

Julius kører det lidt op og ned med. Vi har sat ham på LDN for hans tarmsygdom og håber, at det med tiden kan give mere aktivitet i den del af tarmen, der er blevet for stor og ikke virker optimalt mere. Det så da også lovende ud i starten. Men den seneste måned har været slem, som den altid er i september med ham, er vores erfaring. Det må have noget med hans pels at gøre. Den fælder mere eller er længere, når den kommer af og skal igennem hans system. Så ham har vi også et ekstra øje på pt. 

Mit seneste indlæg her på bloggen handlede om Nemo, vores lille hittekat, som vi prøvede at finde et nyt hjem til. Det lykkedes heldigvis. Han har fået et hjem, der er perfekt til ham. Han bor nu hos en dame, der er tæt på pensionsalderen og ikke arbejder fuld tid, så hun har masser af tid til Nemo, og han har derudover fået en katteven, da hun havde kat i forvejen. Han bor også sammen med en hund nu, men det går rigtig fint. Og så har han mulighed for at gå ud og ind, som det passer ham, da der er kattelem. Men han vil allerhelst være sammen med sin nye mor og kattebror hele tiden, så han er meget indenfor, siger hun. Så det er rigtig dejligt 💓 Herunder kan I se et af de sidste billeder, jeg tog af ham, mens han boede hos os:

Pga. mine egne udfordringer med gigten, bekymringer og sorgproces sammenholdt med det kæmpe arbejde, der har været med kattene (især Ozzy) i perioden, har min stress været tilbage, og jeg har haft det skidt en stor del af tiden. Så der har ikke været overskud til bloggen og heller ikke til at lave mad eller bage og andre hyggelige køkkenaktiviteter, som jeg ellers normalt nyder. Jeg håber dog, at det vender tilbage på et tidspunkt. Det gør det nok, for det plejer det, selvom der har været hårde perioder af lidt sammen type som denne. 

I går, som var dagen efter min gigtmedicin, havde jeg som vanligt planlagt en rolig dag, så jeg ikke skulle nå noget, hvis jeg havde det dårligt. Jeg fik dog lyst til at bage, da Christian efterhånden snart har tømt fryseren for hjemmebagt kage, så jeg lavede en portion af mine gode kanelsnegle. Det er sådan en type kage, jeg kan tage i etaper over eftermiddagen, så det var fint nok. Og Christian klarede både opvask og prøvesmagning 😄💓 Jeg er heldig at have sådan en støttende og omsorgsfuld mand. Det gør en kæmpe forskel for mig. Så jeg tror, livet nok skal vende tilbage og blive mere normalt, selvom der er kommet nye udfordringer til. Det tager bare lidt tid at falde på plads i den nye virkelighed, og med tiden kommer der nok mere overskud, så jeg kan gå mere i køkkenet. 

Heldigvis ved jeg, at bloggen stadig vil være her, når jeg er klar til at dele nye opskrifter, oplevelser og tanker 💓

Vinderen af fødselsdags-giveaway'en er fundet!

Endelig kom dagen, hvor jeg kan trække en vinder af min giveaway i anledning af bloggens 7 års fødselsdag! :) Det har jeg glædet mig rigtig meget til, og er rigtig glad for at se, at mange har haft lyst til at deltage.

Tak også for alle jeres kommentarer i konkurrencen og lykønskninger på Facebook. Jeg nyder at læse dem, og vil vende tilbage og skrive svar på kommentarerne herinde inden længe. Jeg venter gerne med at kommentere, til konkurrencen er slut, så det er lidt mere overskueligt, når jeg skal have et overblik over antallet af deltagere :) Men det har været interessant at se, hvor forskellige vi alle sammen er, når vi går i køkkenet. Nogle elsker at lave brød, andre bradepandekager og igen andre moussekager mv. Det er sjovt at læse :)

Nu vil jeg ikke trække den længere, så neden for billedet af præmien kan du se, hvem der har vundet bogen :) Som sædvanligt har jeg brugt www.random.org til at lave en fair lodtrækning, og hver enkelt deltager får ét lod i den rækkefølge, de har skrevet kommentaren til konkurrencen :)

Vinderen er: June!

Stort tillykke til dig! Du skal sende mig en mail med din adresse senest onsdag 10. oktober, så jeg ved, hvor bogen skal sendes hen :)


Tak til alle jer, der har haft lyst til at deltage. Jeg håber, I har lyst til at lege med en anden gang :)

Hjemmelavet agurkesalat

I dag får I opskriften på noget simpelt, der ofte kan højne et måltid op til flere niveauer, nemlig hjemmelavet agurkesalat. Den har en friskhed og sprødhed, som man ikke finder magen til i den købte version, og så er det noget af det absolut nemmeste at lave, når man lige har fundet den rigtige opskrift. I dag deler jeg min med jer :)

Hjemmelavet agurkesalat er lækkert tilbehør til mange ting. Vi får det ofte til gammeldags grydekylling eller andre mormor-retter af typen den tunge type, der tit serveres med en kraftig brun sovs. Agurkesalaten giver et frisk modspil til fedmen i resten af retten og dermed den perfekte balance. Vi har senest fået det til mørbradbøf i champignon a la creme, som netop også serveres med en god flødesovs :) Agurkesalaten kan dog også sagtens bruges på smørrebrød, hvis man er til det.

Jeg har gennem årene forsøgt med flere forskellige opskrifter, som alle er blevet til noget juks. Ofte for surt, og det smagte på ingen måde som min farmors gode, hjemmelavede agurkesalat, som vi nød til hendes lækre grydekylling. Jeg fik dog for nyligt lyst til at give det en chance igen og fik endelig sammensat en opskrift, der minder om hendes, som jeg desværre aldrig fik skrevet ned. Vi har fået agurkesalaten nogle gange, siden jeg knækkede koden, og hver gang bliver jeg overrasket over, hvordan noget så simpelt at lave kan smage så godt.

Hjemmelavet agurkesalat

1 agurk
1 dl lagereddike (den uden farve)
1 dl vand
50 g sukker
1½ tsk salt
Ca. ½ tsk sorte peberkorn (ca. 12-15 stk)

Skyl agurken og tør den godt. Skær den i tynde skiver, meget gerne vha. et rivejern.

Bland eddike, vand sukker og salt og rør, til sukker og salt er opløst. Rør til sidst peberkornene i.

Fordel agurkeskiverne i en skål og hæld herefter lagen over. Dæk skålen til og sæt den i køleskabet ½-1 time før servering.

Den hjemmelavede agurkesalat bevarer agurkens friske, grønne farve, som ellers oftest
er falmet noget i købe-udgaven.

Livet går stille og roligt herhjemme. Jeg forsøger at komme ind i en rytme med at gå to gange om ugen igen, og Christian går så småt og nørkler videre med vores soveværelsesprojekt.

Jeg har mine op- og nedture med smerterne, og forsøger at finde et niveau af aktivitet, hvor jeg ikke skader mig selv med en overbelastning. Det er faktisk ret svært, når man oplever en vis lindring pga. medicinen og bare sådan har lyst til at få sit gamle liv tilbage med alle de ting, man kunne lave dengang - før smerterne. Så jeg har jævnligt en kortere eller længere periode, hvor jeg er bombet tilbage med smerterne.

Til gengæld har jeg sådan helt generelt pt. et niveau med mine smerter, hvor jeg de fleste dage kan lave det meste af aftensmaden og også gå og lave lidt flere ting herhjemme, hvilket er dejligt. Den største forskel, jeg endnu har mærket, efter jeg er startet på LDN, er dog den bedring, det har haft på mine problemer med mave-tarmsystemet. Siden jeg startede på LDN, har jeg ikke haft lange perioder, hvor jeg har været syg med smerter og ubehag i maven pga. noget, jeg har spist. Bliver stadig lidt utilpas, når jeg spiser ting, mit system åbenbart ikke er så glad for, men det går hurtigere over. Og jeg har endda kunnet få et par drinks, da vi i sensommeren var til mini-festivallen her i byen. Så der er tydelig fremgang. Jeg håber, armene kommer rigtigt med, når jeg finder rette dosis. Jeg øger stadig lidt i dosis engang imellem, så håber, det kommer med tiden. :)

Julius vokser. Virkelig meget! Han er nu længere end Ozzy og tungere. Pt. vejer han omkring 6 kg og er for nyligt blevet 7 måneder. Det er en stor dreng på den alder, må man sige. Han når snart op på siden af Phoebe i forhold til vægten.
Han har fået lidt rødt tandkød i forbindelse med tandskiftet fra sine killingetænder til de voksne, så jeg har forsøgt at behandle ham med en mundgel. Det har dog ikke gjort nogen afgørende forskel, så når jeg modtager post fra Tanddyreklinikken med tandbørste, aloe vera tandpasta og en lille gaze-fingerdut til at øve tandbørstning med, skal jeg i gang med at forsøge at børste tænder på ham. Det bliver noget af en udfordring, for han er ikke glad for at blive håndteret i hovedet og slet ikke i munden. Han sidder og seriøst head-bang'er, når jeg skal håndtere ham sådan :D Men vi prøver os lidt frem. Selv Ozzy har jeg kunnet gøre relativ håndterbar, da han har skullet have megen forskellig medicin, håndfodring mv., mens han har været syg med mundbetændelsen, så jeg tror, vi kan gøre det med Julius også. Må bare øve en masse med ham.

Phoebe er stadig en sur kost over for ham det meste af tiden, men vi har fundet ud af, at det nok er maven, der forværrer situationen. Siden Julius flyttede ind, har maven drillet hende, og den er ikke kommet i orden, trods tilskud af forskellige typer mælkesyrebakterieprodukter. Vi prøver derfor nu med skånekost til hende, og vi kan se, det går lige så stille fremad. Jeg tror, at hun har en type irritabel tyktarm, nok stressbetinget pga. Julius. Forhåbentlig går det over med tiden, for hun er ret god til at sætte ham på plads, og det meste af tiden forstår han, når hun skælder ham ud. Vi håber, at deres forhold bliver lidt tættere, når han bliver ældre og knap så fræk. De har dog stadig deres dejlige vasketure, når de sidder i køkkenet og venter på mad :)

Phoebe holder udkig fra havens klatretræ. Den er særligt god, når jorden er kold :og det blæser )

Alle tre katte holder øje med, hvad der sker uden for havelågen.

Det bliver alt herfra i dag, men før jeg slutter, vil jeg bare gerne lige sige, at det glæder mig rigtig meget, at så mange allerede har haft lyst til at deltage i min giveaway i forbindelse med bloggens 7 års fødselsdag :) Den kører til og med onsdag i næste uge, så har du ikke allerede deltaget, så kan du nå det endnu. Du finder den her: Fødselsdags-giveaway: Vind en lækker bagebog! :)

Fødselsdags-giveaway: Vind en lækker bagebog!

I morgen fylder bloggen 7 år, og det vil jeg gerne fejre med jer ved at lave en lækker giveaway! :)

Først vil jeg dog gerne lige sige et par ord "i dagens anledning". Jeg er så taknemmelig for, at der stadig er rigtig mange, som læser med hver dag og bruger mine opskrifter, selvom der ikke kommer helt så mange nye indlæg som tidligere pga. de kroniske smerter, jeg pådrog mig for nu 2½ år siden. Men bloggen lever! Og der kommer stadig nye opskrifter til. Jeg har flere ting i støbeskeen, som bare lige skal pudses af, laves og fotograferes, så ideer mangler jeg bestemt ikke! :) Må bare tage det lidt ad gangen, når armene tillader det.

Her på bloggen kan man finde opskrifter på lidt af hvert, da jeg generelt elsker at lave mad, men at bage - både brød og kage - og lave søde lækkerier står mit hjerte allermest nært. Derfor er præmien i min fødselsdags-giveaway en bagebog fyldt med masser af lækre opskrifter.


Det kan du vinde:

Trine Hahnemanns store, flotte bagebog Brød og kager - Kærlighed til hjemmebag

Opskrifterne spænder over både spændende nyt bagværk og gode opskrifter på klassikere, og bogen er fuld af lækre billeder (et must for mig, når jeg forelsker mig i en kogebog).

 Se neden for billedet, hvordan du deltager :)

Sådan deltager du:

1. Like/synes godt om bloggens Facebookside (se nedenfor, hvis du ikke er på Facebook*).

2. Skriv en kommentar til indlægget her og fortæl mig, hvad du allerbedst kan lide at bage :)


Konkurrencen løber til og med onsdag 3. oktober. Vinderen findes ved lodtrækning og bliver offentliggjort her på bloggen kort tid herefter.
Vinderne skal sende mig en mail med sin adresse** senest onsdag 10. oktober, så jeg ved, hvor bogen skal sendes hen, så husk at tjekke, om du har vundet :) Melder vinderen sig ikke, vil der blive udtrukket en ny.


* Jeg er klar over, at det ikke er alle, der er på Facebook, og skulle du ikke være det, finder vi ud af det, hvis du bliver udtrukket :) Så er det okay, at du bare følger via bloglovin eller er tilmeldt direkte på bloggen her (tilmeldingsmuligheder findes i højre side af bloggen).

** Der sendes kun til danske adresser.


Konkurrencen er som sædvanligt ikke sponseret. Bare lidt sjov, jeg selv laver. Jeg håber, I har lyst til at lege med i min lille fødselsdagskonkurrence :)

Vinderen af fødselsdags-giveaway'en er fundet!

Så oprandt dagen endelig, hvor det blev tid til at finde vinderen af min fødselsdags-giveaway i anledning af bloggens 4 års fødselsdag.

Og det er netop i dag, at bloggen fylder 4 år :) Forstår slet ikke, at bloggen allerede er så gammel, for 4 år er lang tid. Men jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle jer, der følger med - læser, og også jer, der ind imellem kommenterer. Det betyder rigtig meget for mig. Jeg er også glad for den feedback, jeg får på den mad, jeg laver, for det er dejligt at vide, at nogen bruger de opskrifter, jeg lægger ud her på bloggen :) Jeg håber, at I fortsat vil følge med her på bloggen. Jeg pønser i øvrigt igen med en giveaway til jul - en adventskalender til kat, ligesom jeg lavede sidste år, så I kattefans derude er ikke glemt ;)

Tak også for jeres fortællinger om fødselsdagsbordsfavoritter i kommentarerne til konkurrencen. Det er altid spændende for mig at læse, hvordan madkulturen er i andre hjem :) Og det har været rigtig hyggeligt at læse om jeres fødselsdagstraditioner.

Nu vil jeg ikke trække den længere. Se under billedet her, hvem den heldige vinder blev!

Den lækre præmie :)

Jeg har igen været forbi random.org for at få hjælp til at trække en tilfældig vinder.

Og vinderen er: Låvise! Stort tillykke! Jeg håber, at du bliver rigtig glad for bogen :) Du skal sende mig en email senest tirsdag 29. september med din adresse, så jeg ved, hvor bogen skal sendes hen. Modtager jeg ikke adressen inden for det angivne tidsrum, vil der blive trukket en ny vinder.

Tak til alle jer, der har haft lyst til at deltage i konkurrencen :) Nu vil jeg gå tilbage og kommentere jeres kommentarer i konkurrencen. Rigtig god dag til jer alle :)

Sidste chance for at deltage i min giveaway - og en fantastisk fest i ord og billeder

Det er ved at være absolut sidste chance for at deltage i min fødselsdags-giveaway. Præmien er som bekendt den superlækre kogebog "Lykken Er Chokolade", som indeholder utallige lækre opskrifter, hvor chokolade er en af hovedingredienserne.

Der er opskrifter på alt, hvad hjertet begærer, når det kommer til chokolade; både kager, cookies, is og andre lækre desserter og meget mere, så tag endelig et smut forbi konkurrencen og deltag, hvis du ikke allerede har gjort det. Tryk på linket her for at komme til konkurrencen: Fødselsdags-giveaway: Bloggen fyldt 4 år! Konkurrencen løber frem til i morgen kl. 12, hvorefter vinderen vil blive offentliggjort her på bloggen :)

I den forgangne weekend har vi været til 2 x 60 års fødselsdag hos min far og hans kæreste, Marianne. De inviterede i maj, og vi sagde selvfølgelig ja med det samme, for det vil man jo ikke gå glip af. Vi vidste dog ikke dengang, at Ozzy skulle opereres i samme måned, så da jeg snakkede med Jens Ruhnau fra Tandklinikken i slutningen af august, gav han os en hurtig tid, så Ozzy kunne nå at lære at spise, til han skulle være alene hjemme, mens vi var til festen i Jylland. Det går heldigvis rigtig god med Ozzys indtag af tørkost, så han havde spist pænt, mens vi var afsted. Nok om kat, nu til festen :)

Festen blev holdt hos Juelsminde Fisk, som ligger på havnen i Juelsminde. Jeg er vokset op tæt på byen, så jeg var glad for at komme hjem til min hjemegn. Dagen før festen ringede min far og spurgte, om jeg ville tage billeder til festen, og det ville jeg selvfølgelig gerne. Jeg havde i forvejen tænkt mig at tage kameraet med, hvilket han blev glad for at høre. Jeg endte med at få fyldt mit hukommelseskort til kameraet helt op, 303 billeder, hvilket siger lidt om, hvor aktiv jeg var med kameraet i løbet af aftenen. I går så jeg billederne igennem, og jeg har heldigvis fået fanget mange rigtig gode billeder :) Nu skal de så bare redigeres, hvilket er noget af et arbejde med så mange billeder. Er så småt gået i gang, og i indlægget her har jeg valgt nogle stykker ud at vise jer. Jeg har dog fravalgt billeder med gæsterne fra festen, da jeg ikke synes, de skal udstilles her på bloggen uden at vide det.

Efter en 2½ times lang køretur sammen med Christians forældre, der også var inviteret med, ankom vi til Juelsminde omkring kl 17. Vi fik sagt goddag til folk og afleveret gaven, som jeg var meget spændt på at se dem pakke op. De ønskede sig penge, så de kunne komme ud og opleve noget, f.eks. at rejse, så det fik de af os. Men penge i en konvolut er så kedeligt, så jeg måtte granske min hjerne og finde på noget sjovt. Min far har altid været bidt af en gal tivolikran (ligesom jeg - det er nok ham, der har smittet mig med den interesse :)), så jeg fandt den her lille, søde tivolikran hos Coolstuff. Den blev fyldt med små chokolader og andre gode ting, og oven på chokoladen lagde vi så pengene, rullet sammen med bånd om, så de var til at fiske ud. Det var en virkelig fin kranmaskine med både lys, musik og lyde, og min far blev utrolig glad for den. Marianne var også meget imponeret over, hvad vi havde kunnet finde på. Så den gjorde stor lykke. Her kan du se gaven:

Efter at have sagt goddag fik vi en velkomstdrink. Mens folk drak den, gik jeg rundt og tog de første billeder. Ret hurtigt derefter satte vi os til bordet, hvor vi spiste en virkelig lækker middag. Christian har været så forudseende at tage bordkortet med menuen med hjem, så jeg kan forklare jer, hvad der er på billederne herunder af den lækre mad, vi fik.

Vi startede med en fisketallerken. Hverken Christian eller jeg er meget for fisk, men jeg nød virkelig fiskeanretningen. Det var lige mig. Christian kunne også godt lide den. Især hellefisken for hans vedkommende. Fisketallerkenen bestod af varmrøget laks med urtedressing (den rødlige fisk med peberkorn), hellefisk med tartarsauce (den hvide fisk med dildkvisten ovenpå), aiolirejer (forrest på tallerkenen ved salaten - dejlig smag af hvidløg) og så det mest spændende, nemlig en "rødbedeskål" med hellefisk (skålen til venstre i billedet). Jeg aner ikke, hvordan de har lavet den skål, men både skål og indhold smagte virkelig dejligt. Tilbehøret var flute, to slags - et lyst og et mørkere med valnødder. Især det sidste smagte skønt. Billederne var dog kun lige hurtigt snuppet med kameraet - af min fars tallerken - da man jo skal have tid til at nyde maden.

Overbliksbillede af tallerkenen.

Den varmrøgede laks med urtedressing (til højre).

Hellefisken med tartarsauce.

 
Til hovedret havde min far og Marianne bestilt buffet, hvilket altid er en god ide, så folk selv kan vælge det, de bedst synes om. Kødet - som var fantastisk lækkert i øvrigt - bestod af perfekt stegt oksefilet og sprødstegt skinkesteg og derudover ølbraiserede svinekæber. Tilbehøret var tomatsalat med feta, bønnesalat med bacon, sautë af grøntsager, marinerede kartofler og svampesauce. Alt sammen meget lækkert. Her kan du se min tallerken:

Desserten bestod af en hjemmelavet baileys islagkage med nøddebunde mellem lagene. Tilbehør af frugt og hindbærcoulis. Og så en klat guf på som pynt. Meget lækkert dessert

Senere på aftenen blev der sat kaffe og chokolade, samt vafler frem. Derudover var der ingredienser, så folk selv kunne lave irish coffee, hvilket en del benyttede sig af. Christian kørte tre kopper (almindelig) kaffe ned, for han skulle kunne holde sig vågen, når vi senere skulle køre den lange tur hjem.

I løbet af aftenen var der underholdning fra et band, som min far og Marianne havde hyret til at spille til festen. Jeg er meget lidt til det der sædvanlige orgel-festmusik, og der blev spillet noget a la Dansktop, da vi ankom (ikke bandet, men bare en cd), så jeg nåede lige at tænke, at det var lidt ærgerligt, at de havde hyret et band. Men det måtte jeg bestemt æde i mig igen, da bandet rent faktisk gik på. Det er det bedste underholdningsband, jeg nogensinde har oplevet til en fest. De havde en rigtig god blanding af gamle klassikere og nyere sange, og de sang og spillede rigtig godt. Senere på aftenen overraskede de med et Tina Turner-medley med deres kvindelige forsanger klædt ud som Tina Turner, og det var virkelig godt. Faktisk så godt, at vi var nødt til lige at blive en lille time ekstra for at se det :) Natmaden droppede vi dog, da vi alle fire var meget trætte, og turen hjem var lang. Natmaden bestod af boller med lækkert, hjemmelavet pålæg, og i dag kan jeg godt ærgre mig over ikke at have fået smagt, men vi var simpelthen bare for trætte. Det så dog lækkert ud :) Her er et par enkelte billeder, jeg har lavet fra bandet, som i øvrigt hedder Moonlight Band, fra deres Tina Turner-show :)

Vi havde en rigtig dejlig aften, og det var mit indtryk, at min far og Marianne også virkelig nød festen. Jeg fik faktisk danset en del den aften, hvilket jeg ellers sjældent får muligheden for. Jeg går ikke så meget til fester, som jeg engang gjorde, og er uheldig nok at have en kæreste, der ikke bryder sig om at danse. Så jeg måtte undvære at danse med ham i lørdags. Heldigvis var der andre, der gerne ville, bl.a. hans forældre, som jeg begge fik lov at svinge en tur :)

Jeg glæder mig meget til at vise min far og Marianne de billeder, jeg fik taget den aften, når jeg engang bliver færdig med at redigere dem. Jeg er selv udmærket tilfreds med, hvad jeg fik med hjem i kameraet. Vil slutte min fortælling om festen af med et billede af nogen, I nok kender :) Min onkel var så rar at foreslå at tage et billede af Christian og mig, så vi også kom med på nogle af billederne. Det var nu meget godt, for som fotograf er det jo begrænset, hvor meget man fanger af sig selv. Christian havde dog også kamera med og har bl.a. fanget nogle gode videoer af mig, der danser :D Så lidt er jeg da med.

I går var vi trætte - for at sige det mildt! Vi var først hjemme omkring kl 4, og Ozzy skulle jo lige fodres af, inden vi gik i seng. Desværre kunne jeg ikke sove så længe, sådan er det jo bare, så jeg stod op og lod Christian sove lidt længere. Vi havde begge sådan en tømmermandsagtig træthed (selvom ingen af os havde drukket os berusede - jeg drikker faktisk slet ikke pga. maven), så ingen af os havde lyst til at lave noget særligt. Efter vi havde set vores billeder igennem, tilbragte vi dagen på sofaen. Da vi blev sultne, kørte vi til Holbæk på Mc Donald's. Det er første gang i 4 år, jeg spiser sådan et sted, da jeg ikke har turdet pga. maven. Men i går tog vi chancen, og det gik faktisk okay taget i betragtning af, at jeg i forvejen ikke havde det ret godt oven på den lækre, men for mig farlige, mad til festen.

Nu er det så hverdag igen, og det er meget godt, for min mave trænger til ro og knap så farlig mad. Så i aften står menuen på lasagne med salat, og jeg skal have afklaret, hvad vi ellers skal spise i denne uge. Trætheden hænger stadig hårdt ved, så jeg har stadig mest bare lyst til at sidde under et tæppe i sofaen og stene. Men det går nok ikke, for der er jo ting, der skal laves. I første omgang vil jeg dog kigge på madplanen.

Husk at kigge forbi i morgen, når jeg trækker vinderen af min fødselsdags-giveaway. :)

Mazarinmuffins med blød nougat

Dagen nærmer sig, hvor vinderen af min fødselsdags-giveaway skal findes. Har du deltaget? Ellers kan du deltage og læse om, hvad du kan vinde her: Fødselsdags-giveaway: Bloggen fylder 4 år!

Ingen fødselsdag uden kage! Det er der altid på bordet herhjemme, når vi holder fødselsdag. Og jævnligt er det en kage, der indeholder marcipan, som dagens kageopskrift også gør, da Christian er tosset med marcipan. Derudover giver det en ekstra lækkerhed til mange forskellige slags kager, når man bruger marcipan, både med smag og konsistens, så det er en ingrediens, du vil finde i en del af mine sødere opskrifter her på bloggen :)

I dag får I opskriften på mazarinmuffins med blød nougat. Det er mazarinkage i portionsstørrelse, lige til at tage med på picnic, til klassekammeraterne eller kollegaerne eller måske bare i madpakken, hvis der skal være lidt ekstra luksus en dag, og det skal være nemt at spise :)

Sædvanligvis er mazarinkage jo med chokolade på toppen, men vi er vilde med kombinationen med blød nougat. Da jeg fik hjemmebagt mazarinkage for første gang, var det min mor, der bagte, og hun puttede blød nougat ovenpå. Siden er det blevet en klassiker hos os. Vil du hellere have chokolade på toppen af kagerne, kan du sagtens skifte det ud. Vil anbefale, at du bruger en mørk chokolade i så fald med et kakaoindhold på omkring 50%. Tilsæt evt. en lille smule fløde (nogle bruger også smør), når du smelter chokolade, for så bliver den ikke så hård at bide igennem.

Jeg fandt for mange år siden min primære opskrift på mazarinkage hos Anjas opskrifter, men jeg har justeret den en smule siden. Det er ud fra den opskrift, jeg har udviklet mine mazarinmuffins. Jeg fik 10 muffins ud af nedenstående opskrift. Ønsker man ikke, at kagerne skal stikke op af muffinformen, kan man fordele dem i lidt flere forme eller skære ned på mængden af bagepulver.
De her muffins er rigtig lækre med en helt autentisk smag af mazarinkage. Krummen er let i det, hvilket er meget rart, da nogle kager af denne type godt kan blive lidt tunge i konsistensen. Og så træder den gode smag af marcipan rigtig godt frem i kagerne.

Mazarinmuffins med blød nougat (10-12 stk.)

100 g smør eller margarine
125 g flormelis
2 æg
125 g marcipan
50 g kartoffelmel
60 g hvedemel
1 tsk bagepulver

Derudover:
Ca. 100 g blød nougat

Rør smør og flormelis sammen.

I en anden skål piskes æggeblommerne sammen med marcipanen, til det er en ensartet masse. Pisk marcipanmassen sammen med smørmassen.

Bland kartoffelmel med mel og bagepulver. Pisk det ind i dejen, men kun lige til blandingen er optaget.

Pisk til sidst æggehviderne helt stive i en skål for sig selv, og fold dem derefter forsigtigt ind i dejen, til de er helt optaget.

Fordel dejen i 10-12 muffinforme (alt efter hvor høje du ønsker dine muffins), og bag dem i ovnen ca. 25 minutter ved 180 grader, til de er gyldne ovenpå (tjek evt. med en gaffel, om de er gennembagte). Lad kagerne køle af i formen.

Når kagerne er kølet helt af, smeltes nougaten forsigtigt over vandbad, i mikroovnen (zap den kortvarigt og rør, gentag) eller i en chokoladesmelter og fordeles over kagerne. Vil du fryse kagerne ned, skal du vente med at overtrække dem. Opbevar de færdige kager i en lufttæt beholder.

De færdige mazarinmuffins køler af i formen.

Muffinsne på "catwalken". Rigtig fine, synes jeg.

Smeltet blød nougat fordeles over kagerne, og de er klar til servering.

Det har været nogle travle dage for mig de sidste dage. I forgårs var jeg ude og handle ind til ugen, hvilket tog flere timer denne gang, og skulle ordne nogle ting omkring en gave, som vi snart skal give. Den blev virkelig fin og sjov, og jeg skal nok vise jer den, når vi har fået den givet væk. Vil jo ikke ødelægge overraskelsen, hvis vedkommende skulle ske at besøge bloggen inden fødselsdagen :)

I går ordnede jeg en masse ting herhjemme. Fik vasket tonsvis af vasketøj, ryddet op og støvsuget, hvilket her virkelig trængte til. Alting er lidt i undtagelsestilstand pga. situationen med Ozzy, så vi får ikke lavet meget andet end det absolut mest nødvendige. Så det var rart at få lidt styr på tingene igen.

Mht. Ozzy går det minimalt fremad med hans spisning af tørkost. Han har efterhånden mere mod på at forsøge at spise, men spiser gennemsnitligt stadig ikke særligt store portioner. Ind imellem kan han dog godt spise lidt større portioner (næsten normal portionsstørrelse som før operationen), og det gør mig altid så glad. Lige nu spiser han ca. halvdelen af sit daglige foder som tørkost. Vi håber, at det med tiden bliver nemmere for ham, så han kan komme til at spise normalt igen uden at skulle suppleres med vådkost.

Jeg ser frem til den dag. Ikke mindst pga. nattefodringen, som gør, at jeg mister to timers søvn hver nat. I nat var den helt gal. Var virkelig dårlig, efter jeg var oppe og fodre. Tror, at det er min epilepsi, der slår ud. Mit hoved er lidt ekstra stressfølsomt pga. epilepsien, så jeg får det nemt dårligt, når min søvnrytme ødelægges, hvilket den gør hver nat (på nær weekenden, hvor Christian fodrer om natten).
Derfor skal det også være en rolig dag for mig i dag. Har ikke de helt store planer, ud over at vi selvfølgelig skal have noget at spise, og så skal jeg måske have vasket sengetøjet. Det løber dog ingen steder, så vi må se, hvad energien rækker til.

Vil slutte af med at vise jer billeder af kattenes nye "møbel". Var i Maxi Zoo for nyligt, og de har pt. 40% (mener jeg, det var) rabat for medlemmer på et af deres mærker. Så jeg var lige hurtig til at finde den her fine papkradsedims. Vi har set den hos noget familie og tænkt, at det måske også var noget for vores katte. De er i forvejen ret glade for "racerbilerne" fra zooplus (papkradsebræt i bølgefacon - navnet har vi givet det, fordi kattene får sådan en racerbilagtig udformning, når de ligger på det lige forfra :D). Først lidt billeder af "racerbilen":

Rutsjebane-effekten :D Phoebe i et "smukt" gab.

Ozzy - der ser lidt mere normal ud :D På bølgebrættet set fra siden.

Her er så den nye. Billedet er taget om aftenen, hvilket er årsagen til den enorme pupil på Ozzy. Brættet er taget godt imod :) Vi har dog valgt at vende det om, fordi de jævnligt fik lidt overbalance og skræmte sig selv af larmen, når brættet tippede ved, at de stod yderst i enden af den. Så nu er det en bakke i stedet.

Det så ellers virkelig nuttet ud, hvordan han lå med poterne der ud over kanten <3

Phoebe i baggrunden i sin kasse.

When you wish upon a star - stjernefotografi august 2015

Det er dejligt at se, at der allerede er nogle af jer, der har haft lyst til at deltage i min giveaway i anledning af bloggens 4 års fødselsdag. Konkurrencen kører frem til på næste tirsdag. Har du endnu ikke deltaget, så tag et smut forbi :)

Vores sommerferie i august blev primært brugt på at arbejde med renovationen af soveværelset, men der blev også tid til at komme et par enkelte ture hjemmefra. I starten af ferien var det tiden for den årlige tilbagevenden af meteorsværmen Perseiderne, der giver en masse stjerneskud i løbet af nogle få dage. Vi valgte derfor ret impulsivt at køre ud natten til 13. august for at fotografere nattehimlen og - hvis heldet var med os - nogle stjerneskud.

Jeg var da også heldig at få et par enkelte stjerneskud i kassen, og derudover fik jeg nogle flotte billeder af Mælkevejen. Vi har før været afsted for at fotografere stjerneskud, men dengang ejede jeg ikke en fjernbetjening til mit kamera og kunne derfor ikke tage lige så lange eksponeringer, som jeg kunne denne gang. Det giver betydeligt flottere billeder, så jeg var ekstra glad for at have sådan en med i år :) Her nedenfor kan I se resultatet af nattens anstrengelser. Tryk på billederne for at få dem op i en større størrelse.

Stjerneskud, som passerer hen over Mælkevejen.

Stjernehimmelen i den modsatte retning - rigelig lysforurening, som det ses.

Mælkevejen.

Endnu et stjerneskud, som ses faldende mod horisonten. Desværre er der en del støj på billedet, men man kan alligevel
godt ane stjerneskuddet med halen i den nederste tredjedel af billedet.

Da det begyndte at blive morgen, indtog nogle mindre skyer himmelen, som det ses
på billedet her, hvor en sky dækker en smule for Mælkevejen. Men nu var det også
ved at være tid til at tage hjem, så det gjorde ikke så meget.

Vi så mange stjerneskud den nat, og jeg fik lavet en del ønsker. Jeg fortæller ikke, hvad jeg ønskede, for så går det jo ikke i opfyldelse, siger man, men I, der følger bloggen, kan nok godt regne ud, i hvilken retning ønskerne gik. 

Det har været en lidt stresset weekend herhjemme, synes jeg, for det går ikke fremad med Ozzys spisning. Han spiser pænt, så længe vi håndfodrer ham, men han kan virkelig ikke særlig godt finde ud af selv at spise tørkost. Det er noget af en frustration for os, for han skal kunne klare sig selv, for vi er ikke hjemme til at fodre ham døgnet rundt resten af hans liv. I går kørte vi lidt tough love på ham og undlod at håndfodre ham det meste af dagen (han havde dog i løbet af natten og formiddagen spist halvdelen af sin dagsration, så han sultede ikke ligefrem), og han kom da også og forsøgte at spise tørkost oftere, men det så ikke ud til at blive nemmere i løbet af dagen. Jeg håber sådan, at han snart må få knækket koden med, hvordan han nemmest skal spise tørkost, for han skal bare lære det!

Desværre mister han hurtigt lysten til at forsøge med tørkosten, når han mærker, hvor svært det er. Det virker ikke til at være, fordi det gør ondt på ham, at han har problemerne, for det var ikke nemmere, da han var på smertestillende. De falder bare ud af munden på ham, selvom han anstrenger sig for at holde dem indenbords. Vi har forsøgt flere strategier; han har både fået foder fra kuglen og fra en madskål, men der er ikke den store forskel i heldet med at få dem spist. Gærtabletter, som er en favoritsnack hos Ozzy, brækket ud i mindre stykker kæmper han dog en fin kamp for at få spist. Dem skal han nok få indenbords. Så vi håber på, at han med tiden også vil lære at spise tørkosten. Skulle jeg se et stjerneskud i dag, ved jeg i hvert fald godt, hvad jeg ville ønske!

I dag er starten på en ny uge, hvilket også betyder planlægning af madplan. Vi har heldigvis rester i dag, hvilket er dejligt oven på en nat med alt for lidt søvn. Sådan er det desværre, når jeg skal op og fodre Ozzy kl 5 og ikke sover flere timer derefter. Det ødelægger lidt døgnrytmen for mig. I går lavede jeg en rigtig lækker langtidsstegt svinekam med alt det gode juletilbehør (brune kartofler og brun sovs f.eks.), og der er rigeligt med rester i dag, som vi rigtigt skal smovse i i aften. Så det ser jeg frem til. Det giver også lidt ekstra plads til at lave andre ting i dag. Jeg har dog ikke den store ambition om noget ud over madplanen, men det er også et stort arbejde. Nu vil jeg i første omgang finde noget at spise og så komme i gang med ugens madplan :)

Fødselsdags-giveaway: Bloggen fylder 4 år!

Meget snart fylder bloggen 4 år, og det skal fejres! Derfor har jeg lavet en lille giveaway til jer :)

I år kan I vinde Lykken Er Chokolade, som er begået af de dejlige damer, Maja Ambeck Vase (Chocolat) og Anne au Chocolat (Anne au Chocolat).

Bogen indeholder alt, hvad hjertet begærer, når det kommer til chokolade, lige fra skærekager og småkager over snacks, is og andre desserter, alle med chokolade som en af hovedingredienserne. Derudover er den illustreret med smukke billeder, hvilket altid er et stort plus for mig, når jeg forelsker mig i en kogebog.

Se nedenfor, hvordan du vinder den lækre kogebog :)

Sådan deltager du:

1. Du skal følge bloggen offentligt (altså skal jeg kunne se, du følger), enten via bloggens Facebookside, Bloglovin eller som fast læser her på bloggen (du finder tilmeldingsmuligheder ude i højre side af bloggen). Du må også meget gerne følge via flere af de nævnte muligheder.

2. Skriv en kommentar til indlægget her, hvor du fortæller mig hvilket bagværk, der absolut ikke må mangle på dit fødselsdagsbord (boller, speciel lagkage osv.).


Opfylder du begge kriterier, er du med i lodtrækningen. Konkurrencen løber frem til bloggens fødselsdag, tirsdag 22. september kl. 12, hvorefter vinderen vil blive udtrukket og offentliggjort her på bloggen.
Vinderen skal sende mig en mail med sin adresse senest tirsdag 29. september. Melder vinderen sig ikke, vil der blive trukket en ny.

Du må også meget gerne dele konkurrencen her med dine venner og bekendte, men det er ikke et krav. Bare noget, som vil glæde mig, så konkurrencen når ud til flere. Du finder knapper nederst i indlægget her til hurtig deling af indlægget via Facebook, Twitter, mail mv.


Ligesom mine tidligere giveaways er denne heller ikke på nogen måde sponseret. Synes bare, det er så hyggeligt med sådan en giveaway :) Jeg håber, at I har lyst til at deltage i konkurrencen og være med til at fejre bloggen :)

Saltbagte kartofler med basilikum-hvidløgsdip, grillede grøntsager og barbequemarineret svinemørbrad

Inden længe fylder bloggen 4 år, og i den anledning kommer der snart en lille giveaway her på bloggen, så hold øje :) Forstår ikke, at det allerede er 4 år siden, jeg startede bloggen her, men der er jo sket meget i mellemtiden, og der er blevet lavet masser af mad, både kendte klassikere og nye opskrifter.

Noget nyt får I også i dag, for jeg har for nylig stiftet bekendtskab med saltbagte kartofler. Jeg fik en dag lyst til at prøve noget nyt og nemt med kartofler, og kom i tanke om, at man jo altså kan saltbage dem. Det har jeg dog aldrig prøvet før, så jeg lurede lidt på, hvordan man egentlig skulle gøre. Jeg kunne se, at kartoflerne bare skal vaskes, dækkes med salt og så bages. Det er virkelig nemt. Og resultatet er supergodt. Kartoflerne får en helt anderledes fast konsistens, som jeg er helt vild med, og de bliver på ingen måde for salt, selvom de er bagt i en enorm mængde salt.

Jeg opfandt en lille dip til, som helt sikkert vil blive lavet igen herhjemme, for det smagte virkelig godt til kartoflerne. Basilikummen og den lille smule hvidløg i yoghurten er perfekt tilbehør til kartoflerne.
Jeg støvede derudover et par gode, gamle opskrifter af, da jeg lavede en grillet salat til (dog uden squash denne gang, da det bare skulle være et lidt let tilbehør), samt barbequemarinerede mørbradbøffer. Alt i alt blev det et virkelig godt måltid, som jeg nød rigtig meget. Det er en rigtig sommermenu, som jeg vil huske på, når vejret bliver koldt og trist, og man trænger til et indspark af noget sommerligt. Det er dog sol og lunt i vejret lidt endnu, selvom sommeren officielt er forbi, så der er stadig tid til at nyde retten i sin storhedstid. Smid gerne mørbradbøfferne på grillen, det bliver de bestemt ikke værre af. Salaten kan også laves på havegrillen. Maden kan dog også sagtens laves indenfor i køkkenet, hvilket jeg gjorde denne gang.

Vi har, siden jeg lavede retten herunder, fået saltbagte kartofler en del gange. Det smager simpelthen så godt. Jeg har dog fundet ud af, at der er forskel på, hvor hurtigt de bliver færdige, så hvis kartoflerne ikke er mini-mini, ville jeg give dem 40-45 minutter i ovnen, bare for en sikkerheds skyld.

Den færdige ret. Basilikumdippen kan lige anes nede foran.

Saltbagte kartofler med basilikum-hvidløgsdip, grillede grøntsager og barbequemarineret svinemørbrad (2-3 personer)


Saltbagte kartofler:
600 g minikartofler
Ca. 800 g groft salt

Vask kartoflerne grundigt uden at skrælle eller pille dem. Fordel lidt groft salt i bunden af et lille fad. Fordel kartoflerne i fadet og hæld resten af saltet over, så kartoflerne er dækket af salt. Bag kartoflerne midt i ovnen ved 200 grader i ca. 30-45 minutter. Stik i dem med en kniv og tjek, om de er færdige. Helt små kartofler skal have 30 minutter, lidt større minikartofler har bedst af at få lidt længere tid.

Pil kartoflerne ud af saltskallen og børst det værste saltlag af. Server med det samme.


Basilikum-hvidløgsdip:
200 g græsk yoghurt (10%, brug for guds skyld ikke en fedtfattig)
1 potte frisk basilikum
½ fed hvidløg (eller 1 lille)
Salt

Skyl basilikummen godt og ryst/klem vandet fra. Hak det fint. Rør det sammen med yoghurten og smag til med salt. Pres til sidst hvidløget ned i dippen. Smagen af hvidløg skal ikke være gennemtrængende, og derfor skal der kun bruges ½ fed i dippen. Husk i øvrigt, at hvidløgssmagen bliver kraftigere, jo længere dippen trækker, og at salt også gør smagen af hvidløg mere gennemtrængende. Smag derfor dippen til med salt, før du putter hvidløget i.
 

Grillede grøntsager:
1½ rød peberfrugt
1 bundt grønne asparges
Lidt olie
Groft salt
Friskhøvlede parmesanflager (eller frisk, groftrevet parmesan)

Hvis grøntsagerne laves indenfor: Rens peberfrugterne og del dem i store stykker (hver peberfrugt kan deles i tre store dele). Tryk hver del flad. Bag peberfrugterne i ovnen det sidste kvarter sammen med kartoflerne (brug bagepapir). Tag dem herefter ud og gril dem hurtigt færdige på en grillpande med lidt olie på.

Bræk den nederste del af aspargeserne. Når peberfrugterne er taget af grillpanden, fordeles aspargeserne på grillpanden. Grill dem nogle minutter og vend dem derefter. Tag dem af, når de har fået en lidt mere intens mørk farve og stadig har bid.

Del peberfrugten i brede strimler og fordel dem sammen med aspargeserne på en tallerken. Drys med groft salt og parmesanflager.


Barbequemarinerede mørbradbøffer
1 svinemørbrad
Ca. ½ flaske færdig barbequesauce

Puds mørbraden af for sener og fedt. Fjern bimørbraden. Skær mørbraden i tykke skiver og pres dem let flade. Put dem i en frysepose sammen med barbequesauce. Vend det hele godt rundt og lad det trække i køleskabet i min. 4 timer.

Mens grøntsagerne steges på grillpanden, steges mørbradbøfferne på en anden pande. Til sidst, når grøntsagerne er færdige, kan du lige give mørbradbøfferne en hurtig tur på grillpanden. Så får de sådan nogle flotte grillstriber. Alternativt kan de selvfølgelig grilles på en grill ligesom grøntsagerne :)

Kartoflerne vaskes og lægges i et fad med salt. Bages møre i ovnen.

Basilikum-hvidløgsdippen.

Så er der serveret.

Jeg glæder mig rigtig meget til at lave endnu en giveaway. Synes, det er så hyggeligt, så jeg håber, der er en masse af jer, der har lyst til at lege med :) Og så er det jo også en måde at fejre bloggens fødselsdag på. Det er som altid mig selv, der står for indkøb af gaven, så der er ingen firmaer involveret. Det er min gave fra mig til jer.

Det går stille og roligt fremad med Ozzy. Hans humør er for opadgående, heldigvis, selvom han er deprimeret over at være lukket inde. Det går også langsomt fremad med hans indtag af tørkost, selvom han endnu ikke helt har fundet fidusen omkring selv at samle knaserne op med munden. Men det kommer forhåbentlig snart. Vi er også på vej mod sidste smertestillende pille, hvilket både er godt og skidt. Det er skræmmende, at han ikke længere skal være smertedækket, men også godt at jeg ikke længere skal give ham piller, for han gider virkelig ikke. Ofte må jeg bruge, hvad jeg har valgt at kalde "hvæse-metoden", hvor jeg kyler pillen ind i gabet på ham, når han hvæser af mig :-3 For når han først har bestemt sig for, at jeg ikke må røre ham, så er der ingen anden måde, jeg kan få givet ham den på. Heldigvis virker metoden 90% af tiden.

Jeg har også fået skrevet til huddyrlægen, så vi må se, om hun har lyst til at give os et par råd med på vejen omkring soleksponeringen af hans forbrændte, nu arrede næse. Det håber jeg, hun vil, men der er jo ingen garanti. Sådan noget er en forretning for dem, så det er langt fra sikkert. Desværre er det ikke helt nemt at komme forbi klinikken med ham, da den ligger 1½ times kørsel herfra. Det vil jeg helst ikke udsætte ham for lige foreløbigt med alt det, han lige har været igennem. Vi må se.

Ellers er jeg begyndt at se frem mod weekenden. Glæder mig til at have lidt mere selskab herhjemme og hjælp til Ozzy. Satser på, at vi skal have en stille og rolig weekend med lidt god mad, film og afslapning. Det trænger jeg i hvert fald hårdt til. Hvad skal I andre mon lave i jeres weekend?

Det er blevet tid til lidt at spise, så nu vil jeg stoppe, men hold øje med bloggen og bloggens Facebookside, hvis du er nysgerrig for at se, hvad jeg har fundet på i år, for snart vil giveawayen blive slået op her på bloggen og delt på Facebook :)