Lækre, snaskede kanelsnegle med marcipan

Efterårsferien står for døren, og det giver en oplagt mulighed for at hygge lidt ekstra i køkkenet. Derfor har jeg til jer i dag en opskrift på nogle virkelig lækre kanelsnegle. De bedste, jeg nogensinde har bagt, intet mindre. De er dejligt bløde i brøddelen og fyldt med masser af lækkert, smagfuldt snask indeni, lige som en kanelsnegl bør være.

Jeg har længe brugt den samme opskrift, som jeg har elsket, siden jeg startede med at bage kanelsnegle som barn, men jeg ønskede mig en opskrift, der gav lidt blødere og mere snaskede snegle. Derfor satte jeg mig for at sammensætte en ny opskrift - opskriften, som I får i dag. Den henter inspiration hos både mine gamle kanelsnegle, men også hos flere af Claus Meyers bløddeje, når det kommer til brøddelen. For lidt ekstra lækkerhed og luksus har jeg derudover tilføjet marcipan til fyldet, og jeg bruger, modsat i min gamle opskrift, brun farin i stedet for almindeligt sukker i fyldet for at få en dybere, mere karamelagtig smag.

Som jeg før har skrevet her på bloggen, er forudsætningen for et god resultat, når man bager brød, at man ikke overmætter dejen med mel. Det gælder naturligvis også i den her type brødkager, men sådan en dej kan være svær at arbejde med, når den skal rulles ud. Fordi den ikke er fuldt mættet med mel, vil den nemt klistre i bord og kagerulle, men man kan jo ikke bare rulle ud i uanede mængder mel, for så ender man alligevel med at få en alt for melmættet dej. Hvad gør man så? Man laver dejen med kold væske og lægger den i køleskabet, som når man laver en tærtedej. Når dejen er kold, skal man bruge minimalt med mel for at rulle den ud. Det er ret genialt, når jeg skal sige det selv (og desværre ikke en metode, jeg kan tage æren for, men igen inspiration hentet hos hr. Meyer). At dejen er kold betyder dog også, at den skal efterhæve i længere tid, fordi det tager tid for sneglene at nå samme udgangstemperatur som for snegle, der er rullet af dej med stuetemperatur, men så har man jo mulighed for at spille et spil eller gå en tur så længe :)

Opskriften giver ca. 15 super lækre kanelsnegle. De er søde og lækre i sig selv, så de behøver egentlig ikke glasur, men det ser jo så fint ud, så giv dem en smule ovenpå, hvis du synes. Og lad kreativiteten  spille ind mht. farven på glasuren. Den behøver ikke kun være hvid eller brun (med kakao), men kan være alle mulige farver. Min her er f.eks. lilla, min yndlingsfarve :) Har bare tilføjet en smule lilla og lidt rosa pastafarve til den færdige glasur. De færdige kanelsnegle (uden glasur) kan fryses ned - hvis der bliver nogle tilbage, altså ;)

Snaskede kanelsnegle med marcipan (ca. 15 stk.)

25 g gær
2½ dl kold mælk
75 g sukker
5 g havsalt
1 æg
Ca. 520 g hvedemel
75 g blød margarine eller smør

Fyld: 
65 g marcipan
130 g brun farin
130 g blød margarine eller smør
13 g kanel 

Derudover: 
1 æg til pensling

Flormelis og evt. lidt frugtfarve eller pastafarve (eller bare kakao) til glasuren

Rør gæren ud i den kolde mælk og tilsæt sukker, salt og æg. Rør det lidt sammen, til krydderierne er lettere opløst. Tilsæt 500 g af melet og ælt dejen, til den er blank og tyggegummiagtig (min. 5 minutter på en røremaskine, lidt længere tid i hånden).

Skær margarinen i mindre stykker og stik dem ind i dejen. Ælt dejen, til al margarinen er optaget, og dejen er glat og tyggegummiagtig, min. 5 minutter på en røremaskine. Tilsæt evt. en smule mel undervejs, hvis dejen er umulig at ælte, men ikke for meget! Dejen må godt være lidt klistret, men skal ikke hænge for meget i fingrene. Jeg tilsatte 20 g ekstra under indæltningen af margarinen. Resultatet var en klistret dej, der dog var til at samle til en kugle med hænderne, uden den hang for meget ved fingrene. Du skal ikke være for bekymret, hvis den som min klistrer en smule, da den bliver mere fast i det til udrulningen, når den har hvilet i køleskabet.

Drys en skål med lidt(!) mel i bunden. Form dejen til en kugle, og læg den i skålen. Tildæk skålen med husholdningsfilm og stil den i køleskabet 1-1½ time (alt efter hvad du har tid til - dejen hæver minimalt, når den er kold, så du kan sagtens vente et par timer med at arbejde videre med den).

Lav imens fyldet. Put marcipan (som du kan rive, hvis den er meget hård), farin, margarine og kanel i en skål. Brug fingrene til at ælte det hele godt sammen, så den er så ensartet som muligt. Hvis du er meget imod smattede hænder, kan den piskes sammen med en håndmikser, men det er bedst at gøre det med hænderne, så fyldet ikke bliver pisket for meget. Gør det det, har det en tendens til at "koge over" inde i kagerne.

Rul den helt kolde dej ud til et stort rektangel. Drys med en lille bitte smule mel, hvis dejen vil hænge i bordet under udrulningen, men så lidt som muligt. Fordel fyldet over hele dejen. Rul derefter den ene langside over mod den anden til en stram pølse. Børst evt. overskydende mel af fra bagsiden, mens du ruller dejen til en pølse. Pølsen kan klemmes lidt sammen i begge ender (ind mod midten), hvis den er blevet for tynd. Skær 2-3 cm tykke skiver af pølsen. Læg dem på bagepapir med lidt afstand imellem og klem dem let flade til ca. 1½ cm i højden. Dæk sneglene med et rent viskestykke, og lad dem hæve lunt, til de er blevet dobbelt så store, ca. 2 timer.

Pensl sneglene med sammenpisket æg og bag dem midt i ovnen ca. 12 minutter ved 200 grader, til de er gyldne og flotte. Tag dem ud, før de bliver mørke over det hele. De må godt være lidt lysere i kanten. De afkølede snegle er fryseegnede.

De lækre, snaskede kanelsnegle pyntet med lidt lilla glasur.

Efteråret er virkelig kommet til Danmark i disse dage. Tidligere på ugen har det stormet en halv pelikan her, og jeg har måttet lægge parasollerne ned, da de ellers ville vælte, og det har suset og pebet. Til gengæld er vi glade for gråvejret her, da det sænker UV-indekset og holder solen lidt fra haven, så Ozzy kan få mange timer udenfor i disse dage. Så mange han nu har lyst til, altså. For det kølige vejr er ikke helt så tiltrækkende at sidde ude i som sommervarmen, så det er relativt korte ture, så ind og spise, og derefter en lur på nogle timer. Men det passer mig fint, at jeg kan have trukket fra her hele dagen, uden det burde skade hans arrede næse. Jeg afventer svar fra en huddyrlæge, der ville konferere med en amerikansk kollega omkring, hvordan vi bør gøre i forhold til Ozzy og sol fremadrettet.
Jeg har de sidste dage selv læst op på, hvordan man gør med mennesker, for jeg kan jo ikke give ham solcreme på. Det lader til, at man kan være heldig at arret i løbet af et års tid (nogle gange to år) bliver til helt normal udseende hud igen, så det er vores største håb nu. Jeg har for nyligt taget nye billeder af hans næse, og jeg tror, at et af hans større ar ser ud til at blive mindre i hvert fald. Så håber vi, at det sker med dem alle. Og i mellemtiden må vi så holde ham ude af solen. Det er ikke så stort et problem i de kolde måneder, hvor UV er lavt og der er mange solfrie dage, men til foråret og sommeren bliver det ikke nemt. Eller sjovt. For nogen af os. Men vi må bare se tiden an.

Vi har fået kigget ham i munden, som vi havde aftalt med Tanddyreklinikken, og mundbetændelsen i den ene side af munden er blevet meget mindre. I den anden er der desværre ikke den store forskel at se, men han gaber uhindret (7-9-13) og spiser rigtig godt, så vi håber, at betændelsen også bliver mindre i den anden side i løbet af de næste måneder. Vi fortsætter med interferonbehandlingen og håber det bedste. Om 1-2 måneder skal vi igen snakke sammen med Tanddyreklinikken om den fremadrettede behandling.

Ozzy i haven i sidste uge.

Selvom vi er langt fra jul endnu, er jeg i fuld gang med at forberede Christians adventskalender. Har efterhånden en del på plads, men der er jo også god tid endnu til at finde det sidste. Derudover kan jeg glæde mine katteglade læsere med, at der i november kommer endnu en giveaway, denne gang særligt møntet på dem. Jeg laver nemlig igen en katteadventskalender som giveaway! :) Jeg går og hygger mig med at finde på ting at putte i den, og ligesom sidste år bliver den rigtig fin. Konkurrencen bliver slået op på bloggen i november og slutter, så kalenderen kan nå frem til den heldige kat inden 1. søndag i advent. Så hold øje med bloggen, hvis du kender en kat, der trænger til lidt forkælelse i december :)

Ellers prøver vi at tage dagene stille og roligt en ad gangen herhjemme for tiden. Der er meget at skulle forholde sig til pga. Christians fyring, og vi kender endnu ikke alle kriterierne omkring hans opsigelse endnu. Samtidig har vi antennerne ude omkring nyt job til ham, men endnu har der kun været jobs mindst 1½ times kørsel herfra (næsten alle IT-jobs af den type ligger i København). Men vi holder øje.

Samtidig prøver jeg at holde den indre uro under kontrol. Har pt. en stressreaktion, som nok primært er kulminationen oven på Ozzys seneste forløb, hvor jeg har en voldsom uro-agtig angst, der føles, som om den kryber rundt lige under huden. Det er meget ubehageligt. Jeg har medicin, som virker på det, jeg kan tage i nødstilfælde, men det kan jeg jo ikke tage hele tiden, da det ikke er godt at tage for tit, så jeg arbejder med at prøve at kontrollere tilstanden. Eller distrahere den. Med svingende held. Heldigvis ved jeg, at det går over, når jeg får det bedre, så jeg må bare være tålmodig. Tidligere på ugen gik jeg af den årsag en tur i vores dejlige naturområde, vi har tæt på huset, og det var virkelig skønt. Det var en solskinsdag, og selvom jeg indædt hader solen lige nu pga. Ozzys tilstand, nød jeg at være ude i den. Gik rundt i det høje græs og hørte musik, og havde det bedre, end jeg har haft længe. Virkeligheden ramte desværre hurtigt igen, men nød det så længe, det varede. Jeg ærgrede mig over, at jeg ikke havde fået kameraet med, for det var så smukt den dag, men som Christian ofte pointerer, er det også ok bare at nyde oplevelsen uden at skulle tænke på at fange den med kameraet. Jeg kunne dog ikke nære mig fra at tage lidt enkelte billeder med telefonen, som jeg trods alt havde med, så sådan et billede vil jeg slutte af med og ønske jer en rigtig god efterårsferie :)

I det høje, vildtvoksende græs med majsmark til den ene side og udsigt til en gravhøj. Dem har vi mange af på Vestsjælland.