fredag den 30. oktober 2015

Halloween i Tivoli - stemningsbilleder

For nogle uger siden var vi en tur i Tivoli med Christians forældre for at se den smukke halloweenpyntning af haven. Turen var en gave til dem i anledning af deres 40 års bryllupsdag, og vi startede med at spise et dejligt måltid på Bone's i Roskilde. Derefter gik turen mod København. De næste timer gik vi rundt og beundrede de mange flotte græskarmænd og andre (u)hyggelige ting, som Tivoli i år havde valgt at pynte op med. Jeg havde kamera med, da jeg gerne ville have lidt minder fra vores tur sammen, og i det her indlæg kan I set et udvalg af billederne fra den dag :) Tryk på billederne for at få se dem i en større størrelse.

Flot og hyggelig pynt med græskarmænd og ægte græskar foran Nimb.

Der var også seriøst uhyggelige ting at finde i Tivoli den aften bl.a. Pennywise her, som
jeg var virkelig skræmt af som barn i filmatiseringen af Stephen Kings "It" (på dansk
"Det Onde"). Virkelig flot udklædt og meget skræmmende. Tilsyneladende syntes mange
det samme, for han stod, så man kunne få lov at gå over og trykke hans hånd, hvilket nogle
få også gjorde (bl.a. et meget modigt barn!), men alle holdt en stor afstand til ham, også
dem, der bare gik forbi ;)

Der var mange steder, man kunne købe lækkerier, og alle var pænt pyntet.

Uhyggelig gut, som stod ved en af butikkerne, som solgte halloweenudsmykning.

Superfin græskarmand. Se udsmykningen på hans trøje! Så sød, knap-katten <3

Sjov fyrfadsstage.



Vi har før været i Tivoli for at se deres halloween-tema, og det var også flot sidste gang. Måske endda endnu mere end denne gang, men det kan jo også være, fordi vi før har oplevet det. Jeg tror i hvert fald, at Christians forældre, der så udstillingen for første gang, synes, det var rigtig imponerende. Der er jo også gjort meget ud af udsmykningen, og der er udstillet utallige ægte græskar i alle størrelser med eller uden udskæringen rundt omkring i haven.

Flot opstilling af græskarmand med høtyv foran Pantomimeteatret.

Og hans ven lidt længere fremme i opstillingen.



Vi skulle naturligvis også have lidt billeder af os selv derindefra, for den slags billeder er nogle af mine favoritminder. Jeg nød virkelig turen og at få nogle fælles oplevelser med Christians forældre. Man burde faktisk gøre det noget mere, for det var rigtig hyggeligt :)

Portræt af Christian og hans forældre taget op mod Tivolis hovedindgang.

Som fotograf er man sjældent med på ret mange billeder selv, men Christian snuppede
kameraet for også at få et billede af mig inde fra parken. Her sidder jeg på en bænk
med hr. græskarmand :)



Der var også anden udsmykning end græskarmænd og -lygter i haven til at give flot stemning, bl.a. denne store mølle, og naturligvis skulle der også være et spøgelsestog - og en heks!



Uhyggelig heks ved en af havens butikker.



Også piratskibet havde fået halloweenudsmykning. Se bare de her flot udskårede græskar:


Med klap for øjet som en rigtig pirat! :)



Der var flere steder, man kunne sidde og få en kop kaffe eller varm kakao. De fleste var dog trukket indenfor, selvom der ellers var pyntet op så hyggeligt foran caféerne. Men så kunne man jo nyde lysene indefra :) Hen mod slutningen af vores tur i Tivoli gik vi indenfor et sted for at få lidt varmt at drikke og lidt lækkert til ganen.


Græskarmanden stod og pegede os i den rigtige retning ind mod en kop varm kakao :)

De her var slet ikke til at stå for! Græskartrolde - træstammer pyntet som græskar.
Måske inspiration til et halloweenprojekt i fremtiden? Søde var de i hvert fald.

Nogle også med en troldmandshat :D

Næsten synd at spise dem, men for lækre til at lade være ;)

Her kan man se opbygningen af træstammen med romkugledej og marcipan(?)overtræk.

Christians græskartrold blev barbarisk spiddet med en gaffel midt i fjæset!

Endnu en græskarmand (med krage) peger i retning af en kop dejlig varm kaffe. Han ligner faktisk lidt den græskartrold, som
Christian satte tænderne i kort forinden med sin spidse hat.



Nu er vores tur ved at nå vejs ende. Jeg håber, at billederne har været med til at sætte dig i den helt rette halloweenstemning :) Skulle det have givet dig lyst til selv at komme en tur i Tivoli, kan du stadig nå det, da der er åbent til og med på søndag, 1. november.

Skal I lave noget særligt de næste dage i forbindelse med halloween? Klædes ud? Lave lækkerier i køkkenet eller se gyserfilm? Hvis vi kan finde en gyser, vi gider se, kaster vi os måske over det i morgen. Og så har vi de sidste år set Saturday Night Live's halloween special. Ikke ligefrem uhyggeligt, men giver alligevel det helt rette halloweenhumør :D Ellers har jeg jo allerede været i køkkenet og lave halloweenkager, nemlig de uhyggeligt nuttede flagermus, som Christian allerede har aflivet. Regner med, at Christian er lidt træt i morgen, da det er dagen derpå efter afskedsfesten (som holdes i stedet for den sædvanlige julefrokost) i firmaet, da alle jo er opsagt pr. 1 november, fordi den danske afdeling helt lukker. Så er det jo perfekt at sidde på sofaen under et varmt tæppe og se god halloweenunderholdning :)

Happy halloween!



4 kommentarer:

  1. Sikke dejlige billeder <3 Og sjovt at se dem fra aftenstid hvor der er lys i - vi nåede jo kun at se dem i dagslys.

    Søde græskartrolde :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have :) Jeg elsker lysene. Derfor er vi også i juletivoli om aftenen. Det giver en helt særlig stemning, synes jeg. Ja, de er ret fine :)

      Slet
    2. Regner med at vi osse besøger juletivoli så vi kan se lysene tændt iår <3

      Slet