Garbage er lige nu på en turné, hvor de fra ende til anden spiller deres debutalbum "Garbage", som i år har 20 års jubilæum. Det er også uden sammenligning deres mest populære album, hvilket skinnede igennem i går hos publikum, hvor mange kunne synge med på ikke bare de mest kendte sange fra albummet, men også de mindre kendte tracks. Der er ingen tvivl om, at netop dét album har en særlig plads i hjertet hos mange. Også hos Christian, der er den største Garbage-fan herhjemme. Derfor var der heller ikke mange sekunders overvejelse, da vi opdagede, at de ville komme forbi København på deres 20 års jubilæumsturné. Her i indlægget kan du læse om vores koncertoplevelse og se billederne, jeg tog i går. Tryk på dem for at få dem op i en større størrelse.
 |
| De fire medlemmer i Garbage på scenen i Vega i går. |
Christian og jeg har heldigvis nogenlunde samme musiksmag, hvilket er helt vildt praktisk i forhold til at skulle til koncerter, og - mere dagligdags - hvad der bliver sat på i bilen på længere køreture eller bare herhjemme. Jeg var selv teenager i 90'erne, hvor Garbage kom frem, og har skrålet med på Only Happy When It Rains og andre af de store hits fra debutalbummet, så det var absolut ikke fremmed for mig. Jeg har dog ikke selv ejet cd'en, så jeg har skullet høre den igennem nogle gange her op til koncerten, og den vinder virkelig for hver gennemlytning. Gennem de efterfølgende 10 år + har Garbage haft adskillige store hits fordelt over flere albumudgivelser, og genhøret med de sange, som jeg også udmærket kendte til, har sat gang i et nostalgisk flashback for mig personligt, da de er en del af "soundtracket til min ungdom". Apropos det soundtrack så blev det også afspillet i pausemusikken i går, inden opvarmningen gik på, med indhold af sange fra bl.a. Pulp, The Verve, Fatboy Slim og flere andre store 90'er-bands. Nogen har virkelig vidst, hvad de skulle sætte på for at ramme helt rigtigt i målgruppen for koncerten i går, og det var fedt! Og gjorde ventetiden betydeligt kortere.
 |
| Shirley Manson på scenen i starten af koncerten, iført punk-inspireret tøj, som fint matchede musikken. |
Vi kom afsted mod Vega, så vi kunne være der, inden dørene blev lukket op, og på den måde fik vi en plads helt oppe foran (omkring 2. række op mod scenen). Det gør bare oplevelsen til noget ekstra særligt, at man står så tæt på, for man ser alle detaljer. F.eks. kunne jeg tydeligt se, at Shirley Manson havde grønne øjne, hvilket nok beskriver meget godt, hvor tæt på vi stod. Desværre er der altid nogle, der tror, de kan komme og bare mase sig ind, og i går var ingen undtagelse. Det hjælper heller ikke, når folk får noget indenbords, for det gør en del totalt uimodtagelige for fornuft. Vi helt oppe foran havde problemer med et par yngre piger, som skubbede og masede, og det hjalp ikke, at en fra crew kom og sagde noget til dem. Det gav dog lidt ro, efter Shirley Manson skældte lidt ud og gav dem "the evil eye" en overgang, men helt ro fik vi aldrig for dem. Det er vi efterhånden vant til ved koncerter, og det er altså ærgerligt.
 |
| Ingen tvivl om, at Manson kan være en skrap dame, hvis hun vil. De urolige publikummer fik at vide, at hun absolut ikke var i humør til det B.S., og det gav ro en periode. |
Men det kunne ikke ødelægge glæden over musikken, der ramte os alle lige i hjertet. Det var fantastisk at opleve de gamle klassikere live, og på trods af, at medlemmerne i Garbage er blevet 20 år ældre, har det ikke sænket deres energi på scenen. De kan stadig virkelig fyre en fest af. Selve opsætningen omkring deres koncert på scenen var simpel i opbygning, men fungerede rigtig godt. Ved koncertens start så man silhuetterne af Garbage-medlemmerne på en forgrund af et hvidt lærred, og det var en meget virkningsfuld start på deres koncert. Så fedt ud. På selve scenen var der små hints til debutalbummets skrigende pink cover, f.eks. en pink fjerboa, og guitaristen, Duke Erikson, havde en pink præstekrave på i sin sorte skjorte, som man ser det hos lutheranerne (sådan en papskive, som sættes i skjortekraven - som I måske har set i amerikanske film og serier. Den er dog sædvanligvis hvid), hvilket var en fin, diskret cadeau til aftenens omdrejningspunkt, albummet "Garbage". Og så var der naturligvis Shirley Manson selv, der gennem årene er blevet kendt for sit knaldrøde hår. I dagens anledning var det farvet pink, som det kan ses på billederne.
 |
| Eriksons pink krave lyser nærmest op på billedet her. |
 |
| Stortrommen var også præget med "Garbage"-albummets skrigende pink cover. |
Jeg var lidt bekymret for, hvordan lyden ville være under koncerten, da den kunne have været bedre under opvarmningen, men bekymringen blev gjort til skamme, da Garbage gik på, for musikken kom klart igennem uden for meget støj, og Shirley Mansons vokal var også helt tydelig uden at blive overdøvet at musikken, som jeg synes, vi oplevede under opvarmningen. Til gengæld havde Garbage selv problemer med lyden på scenen. Det lod til, at der var problemer med Shirley Mansons øresnegl og port, så der lige kortvarigt måtte holdes et par minutters pause, mens der blev pillet ved det. Det var dog hurtigt overstået, mens Duke Erikson stod og trippede lidt foran mikrofonen til noget pausemusik, hvilket i sig selv var lidt sjovt og underholdende at se. Jeg tror dog, at Manson gennem resten af koncerten on/off havde problemer med teknikken, men det var ikke noget, vi som publikum oplevede. Både musik og vokal var perfekt.
 |
| Shirley Manson tog sig nogle gange i løbet af koncerten til øresneglen eller prøvede diskret at indstille porten, hun havde siddende på ryggen. Uanset problemerne leverede de en fantastisk koncert. |
Garbage har ofte spillet på festivaler, som de selv fortalte i går, og der har de tit spillet mange af sangene med masser af gang i, fordi det ligesom er det, der er lagt op til på festivaller. Derfor var de glade for at kunne spille de lidt mere rolige og drømmende numre, som "Garbage" også indeholder, hvilket efter eget udsagn fik Manson til at gen-forelske sig i netop de numre. Og med rette. Det var en forelskelse, der strakte sig helt ud til os som publikum. Vi mærkede også både direkte og indirekte bandets følelser og taknemmelighed for deres fans, som har fulgt og støttet dem lige siden deres start for 20 år siden. Manson satte ord på det, og resten af bandmedlemmerne kommunikerede det lydløst, da de sagde farvel efter sidste nummer. Det er noget af det, der gør en koncert til en uforglemmelig oplevelse, at man har den forbindelse med den/dem på scenen.. Jeg har før været til koncerter, hvor der nærmest ingen kommunikation mellem musiker og publikum var, og det giver altså en lidt anderledes oplevelse. Sådan var det ikke i går. Der var kontakt, og ikke kun til os, der stod oppe foran scenen. Jeg er sikker på, at det var noget, man kunne mærke i hele salen.
 |
| Følelserne strømmer i af Shirley Manson under et af de drømmende numre fra aftenens koncert og rammer os alle i salen. |
Det er utroligt, så hurtigt tiden går, når man er i godt selskab, og sådan var det også i går. Selvom Garbage spillede over 20 numre i går, fløj tiden afsted, og pludseligt var det hele overstået. Det var en stor oplevelse, som jeg ikke i min vildeste fantasi som en ung teenager havde forestillet mig, at jeg en dag ville stå 3-4 meter fra Shirley Manson og høre hende synge den musik, der var med til at forme mig i min tidlige ungdom. Det var virkelig noget af en oplevelse.
Garbage fik da heller ikke for lidt i bilradioen på vej hjem - bl.a. af den årsag, at man efter sådan en koncert kommer halvdøv ud derfra ;) Men jeg havde også lyst til, at musikken bare skulle blive ved. Og det gør den heldigvis - som Garbage kunne fortælle os ved slutningen af koncerten - for næste år kommer der nemlig et nyt album fra dem. Det glæder vi os til at høre :)
Selvom koncerten nu er slut og min fortælling ditto, er billedsiden endnu ikke færdigfortalt, så herunder kan du se resten af de mange billeder, jeg fangede i går. Enjoy :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar