Julekål

Der er næsten gået en hel måned, siden jeg skrev et indlæg her på bloggen, på trods af at julen er en af mine favorittider på året, og jeg plejer at dele billeder af de fine ting, vi får i vores adventskalendere hver hyggelig søndag i advent og opskrifter på julelækkerier. Det er der desværre en trist årsag til, som jeg vil vende tilbage og fortælle om, efter jeg har delt nedenstående opskrift med jer.

For ingen jul uden lækker julemad, og i år har jeg endelig fået taget mig sammen til at få nedskrevet min opskrift på en lækker ret, som vi fik serveret til julefrokoster (og til aftensmad, når vi var heldige), hvor jeg er vokset op, nemlig i Østjylland. Retten, I får opskrift på i dag, er den traditionelle julekål, som serveres til stegt medister eller sylte med rødbeder, sennep og brød. I andre landsdele spises kålen med kanelsukker, men det er ikke noget for mig. Her i huset spises den, som den er - gerne med en lille bid af det hele i hver mundfuld, uhm!

Retten kaldes i andre landsdele i øvrigt navne som krøstekål, vreden kål mv., men det dækker alt sammen over det samme, nemlig en ret med kogt kål, fravredet kogevandet, serveret som en lækker blød kålmos godt blandet med fløde. <3

Det er såre simpelt at lave. Det største arbejde ligger faktisk i at få vredet vandet fra den kogte kål. Her hjalp Christian og jeg hinanden, som jeg husker, mine forældre gøre, ved at vride fra hver sin ende i et kraftigt viskestykke med lidt kål pakket i, til væden blev klemt fra.

Min gode veninde, der er vokse op i samme egn, fortalte, at hos dem blev kålen centrifugeret i vaskemaskinen i et dynebetræk, hvilket helt sikkert også er smart, hvis man er helt sikker på, at maskinen ikke har sæberester og dynebetrækket kan holde - har nemlig læst om folk, hvor det er sprukket eller har åbnet sig undervejs, så der var kål i hele maskinen! :o Så vi bruger vride-metoden herhjemme, når det nu kan lade sig gøre for os :)

Jeg har lavet den nedenstående portion julekål af et mægtigt hvidkålshoved på lige over 3 kg. Efter jeg fik renset det (fjernet yderste blade og stokken) var der lige over 2 kg hvidkål tilbage. Den færdige julekål rækker til 6-7 personer til hovedret eller 8-9 personer, hvis det serveres til en julefrokost, hvor der jo også spises andre retter.

Som skrevet får vi gerne medister til. Jeg foretrækker at lave den i ovnen, da det sviner mindre i køkkenet og den mere eller mindre passer sig selv. Den skal bare lige vendes en gang undervejs :) Jeg har før delt opskriften på ovnstegt medister her på bloggen, og det kan du læse her: Ovnstegt medister.

Julekål (6-7 personer som hovedret)


1 stort hvidkål (ca. 2 kg renset vægt)

50 g margarine (eller smør)
Ca. ½ liter piskefløde
Salt
Friskkværnet peber
Evt. en smule lagereddike

Et rent viskestykke (gerne af en kraftig type, så som kokkeviskestykker)


Tilbehør:
Stegt medister og/eller sylte
Syltede rødbeder
Stærk sennep
Frisk franskbrød


Del hvidkålen i fire både. Fjern de yderste blade og skyl kålbådene grundigt. Del de fire både på midten, så du står med 8 stykker hvidkål.

Put kålstykkerne i en stor gryde (jeg bruger gerne min 6-liters stegegryde, men har du en stor suppegryde, fungerer det også helt fint.
Hæld vand over kålen, så den er dækket og tilsæt salt, et godt drys. Brugte nok ca. 1 spsk. groft salt.

Bring gryden i kog og kog kålen 45-60 minutter, til kålen er helt mør. Tjek evt. en skarp kniv, om kålen er mør, som når man tjekker en kogt kartoffel :) Der skal være meget lidt modstand og kniven skal glide nemt ud igen, når du trækker den til dig.

Hæld den kogte kål op i et dørslag og lad den stå og køle helt ned (ellers risikerer du at blive skoldet, når vandet skal vrides af det).

Fold dit viskestykke ud og fordel en mindre portion af den afkølede kål midt på det. Rul det sammen om kålen, så du har en lang pølse. Vrid herefter vandet fra kålen ved at vride hver ende modsat hinanden. Nogle bruger en grydeske i hver ende af viskestykket, men Christian og jeg hjalp hinanden og vred fra hver ende. Det fungerede godt.
Put den vredne kål over i en skål. Gentag, til al kålen er vredet.

Kør den vredne kål gennem en kødhakker påmonteret en skive med små eller mellemstørrelse huller.

Ønsker du at fryse din julekål ned, er det nu, det skal gøres. Det holder sig nemlig bedst, hvis det bliver frosset, før det laves færdigt :) Nedenfor vil jeg dog fortsætte med opskriften, som om vi ikke har taget noget fra til fryseren ;) Du må selv regne om til den færdige kål, hvis du ikke bruger hele portionen her og nu.

Smelt en god klat margarine (eller smør) i en gryde, ca. 50 g. Tilsæt al kålen og skru ned til middelvarme og rør godt, mens kålen varmes igennem. Tilsæt herefter fløden lidt af gangen, til konsistensen er passende. Julekålen må ikke blive for lind/flydende, men heller ikke for tør.
Smag kålen til med salt og en smule friskkværnet peber. Jeg kan godt lide at tilsætte en smule eddike (den type, man sylter agurker med) for at afbalancere fedmen fra fløden. Har du lyst til at gøre det samme, så tilsæt kun en lille smule - en tsk - ad gangen, da kålen ikke skal smage af eddike.

Server julekålen varm til stegt medister eller sylte sammen med brød, rødbeder og sennep.

Det er første gang i mange år, jeg ikke får fremvist kalenderpakke eller snakket om jul og julehygge her på bloggen gennem december, men det er der desværre en trist årsag til. Som jeg har tidligere har fortalt her på bloggen, havde vi desværre fået kræft helt tæt ind på familien igen. Af hensyn til hendes privatliv har jeg gennem det sidste år valgt ikke at fortælle herinde, hvem det drejede sig om, da hun selv skulle have lov at fortælle folk om sin sygdom i sit eget tempo. I dag kan jeg dog dele lidt mere, da vi desværre står i den triste situation at have mistet min fars kone, Marianne, 1. december.

Det er ved at være et år siden, at vi kunne se, at der var noget helt galt. Kræften var kommet tilbage til hende, og i starten af 2018 fik hun beskeden herom. Desværre kunne den ikke opereres væk, så hun var dermed uhelbredeligt syg. Min far og hende har udnyttet hendes sidste tid til fulde. De har haft så mange gode oplevelser og ture, og helt frem til ca. 14 dage, før hun døde, havde hun det faktisk nogenlunde. Heldigvis. Det er så rart at tænke på nu.

Det har dog været en svær og trist tid, fordi man vidste, at der på en måde var en udløbsdato for vores lille familie med Marianne. Vi har prøvet at ses så meget som muligt (hvilket jo desværre er lidt af en udfordring, når man bor i forskellige landsdele), og det har været rigtig rart. Jeg har også hver dag sendt hende en sms med et billede og/eller en tekst om noget interessant, min dag har været fyldt med, eller bare om hverdagen, og på den måde holdt kontakten tættere. Det startede, da hun var indlagt i foråret. Jeg ved fra mit eget forløb, hvor dødkedeligt det er at være indlagt, når man er relativt frisk, så jeg tænkte, at det kunne være rart at høre fra verden udenfor. Jeg fortsatte med beskederne, efter hun kom hjem fra sygehuset, og hun satte stor pris på de små fortællinger fra vores liv.

Den sidste tid var en ret kaotisk og forvirrende tid for os alle. Marianne havde fået foretaget et indgreb for at kunne få mere luft, som hendes krop reagerede på, så hun endte med at blive lagt i respirator i kunstig koma. Vi kørte over og var hos min far i dagene derefter, hvor hver dag så anderledes ud. Vi troede først, at alt så helt sort ud, da lægerne havde givet den besked, men næste dag var beskeden en anden. Så vi gik og ventede på, at Marianne skulle få det godt nok til at blive vækket igen. Christian kørte hjem og på arbejde, mens jeg blev hos min far. Der gik nogle dage, før lægerne prøvede at vække Marianne, men desværre var alle kræfterne slukket op, så hun havde ikke mere at kæmpe med. De sidste dage sad min far, Mariannes papdatter og jeg fælles og på skift hele døgnet hos Marianne.

Vi er alle taknemmelige for, at Marianne var indlagt på intensivafdelingen i Skejby, for der var altid nogen til at holde øje med hende, og de var så søde og omsorgsfulde også over for os. Det er meget anderledes, end jeg husker min mors sidste tid på sygehuset på en almindelig afdeling, hvor der altid er alt for travlt. Det gjorde det til så trygt et forløb som muligt for os. De tilbød endda, at der kunne sidde en hos Marianne hele natten, hvis vi kørte hjem og min far lagde sig til at sove i pårørenderummet. Det er virkelig flot, synes jeg. Det blev dog aldrig nødvendigt, for min far sov stort set ikke de sidste to dage. Og da han lige hvilte sig lidt, sad Mariannes papdatter hos hende.

Mariannes papdatter og jeg hjalp min far med at få styr på det praktiske op til bisættelsen, så han ikke skulle klare det hele alene. Hun blev bisat en uge senere ved en fantastisk smuk ceremoni, meget personlig og fyldt med kærlige minder om den fantastiske person, hun var.

Mariannes yndlingsfarve var rød, så vi fik lavet den her helt fantastiske hjertekrans i røde nuancer med små julestjerner i. Vores sidste kærlige hilsen til en kvinde, der har givet så meget livskvalitet i vores lille familie.

Her bagefter kan forløbet i den grad mærkes. Der er et hul indeni, en tomhed, fordi hun ikke er her mere, og min krop og mit sind reagerer voldsomt på det, jeg har været igennem. Og lige nu er det december, så der er i forvejen alt for mange ting at skulle have på plads sådan en måned. Derfor har jeg det faktisk rigtig dårligt pt., hvilket også er årsagen til, at jeg ikke får skrevet om vores hyggelige julesokkepakker og andre ting, jeg ellers plejer at skrive om i december. Jeg ville dog dele den lækre opskrift på julekål med jer, mens det var tiden for at spise det, så I dag fik jeg lige samlet mig om at sætte mig ned og få skrevet noget.

I hele det her forløb, hvor vi har måttet køre hjemmefra med kort varsel og være væk i flere dage ad flere omgange, har mine dejlige svigerforældre kunnet træde til hver gang for at passe kattene. De er flyttet ind her hos os og boet her, mens vi var væk, og taget sig rigtig godt af kattene. Det er jeg simpelthen så taknemmelig for, for på den måde har jeg kunnet være der for min far uden at skulle bekymre mig for meget om kattene. Jeg har aldrig før var så længe væk fra dem, og de var da også meget overraskede og glade, da jeg kom hjem igen <3 Den første uge var de særligt klistrende og skulle ligge på ben og sove i sengen hele tiden. Nu er vi ved at finde rytmen igen og dagligdagen - med kattene i hvert fald. Jeg ved, jeg først kan komme i gang med at behandle min stress og psykiske påvirkning, når vi kommer ind i 2019, og der kommer mere ro på det hele. Så længe der er så meget at se til hele tiden, er der bare ikke plads til at give mig den ro, jeg har brug for. Så vi må lige bide tænderne sammen lidt og komme igennem december.

Jeg ser dog alligevel meget frem til julen af en særlig årsag, for vi der har mulighed for at være sammen med min far igen. Det er så svært at bo i den anden ende af landet, når man ved, han har det svært, så jeg glæder mig rigtig meget til at se ham igen. Han sendte mig den her helt fantastisk overdådige pakke med lækkerier, som jeg skal se, om jeg kan finde kræfter til at lave lidt konfekt ud af. Derudover er der masser at gå i gang med at lave lækre ting af til næste år. Det vil jeg glæde mig til :)

Vil slutte af med at ønske jer en rigtig glædelig jul. Håber, I alle får en hyggelig juleaften og juledage sammen med de mennesker, I elsker :)