Kiksekage

Det er uendeligt længe siden sidste indlæg og også sidste opskrift, så nu må det være på tide, at jeg får sat mig og delt noget med jer. Livet har været vendt totalt på hovedet det seneste år og især siden midten af december, og efter opskriften herunder vil jeg dele med jer, hvad vi har været og er igennem.

Men først til opskriften 😊 Dagens opskrift er på en lækker klassiker, nemlig kiksekage, som mange af os kender fra vores barndom. I den klassiske kiksekage bruges der i mange tilfælde palmin og ikke ægte chokolade, og jeg har tidligere oplevet med den oprindelige opskrift, at det har givet en kiksekage, man nærmest ikke kunne skære igennem. Det problem er løst med den her opskrift, som giver en kiksekage, man fint kan skære igennem, og derudover indeholder den chokolade, hvilket giver en bedre smag i mine øjne. Endnu en fordel ved denne opskrift er, at den er så utrolig nem. Jeg går aldrig tilbage til palminversionen efter at have lavet kiksekage med kondenseret mælk.

Kiksekage er en tung sag, og chokoladelaget har brug for ikke at blive for tykt, hvilket ordnes ved at bruge en god mængde vaniljekiks at lægge mellem lagene. Jeg bruger en hel pakke af de firkantede vaniljekiks fra Karen Volf, som man kan få i flere butikker (har selv haft købt i Meny og Daglibrugsen tidligere), svarende til 26 kiks, eller 190 g. Jeg har ikke set andre mærker lave firkantede kiks, men andre typer er selvfølgelig lige så gode. Jeg bruger firkantede kiks for nemheds skyld, da kagen er firkantet og lavet i en brødform. 

Jeg lavede kagen i foråret i forbindelse med min svigerfars fødselsdag, da han elsker kiksekage og længe havde gået og ønsket sig sådan en. Så det skulle der naturligvis være på hans fødselsdag 💗 Han blev da også meget glad for den.

Kiksekage

300 g mørk chokolade
1 dåse kondenseret mælk (397 g)
35 g saltet smør (i blok, ikke smørbar)
26 (190 g) firkantede vaniljekiks

En mindre brødform, ca. 25 cm lang
Husholdningsfilm/vitavrap til formen

Hak chokoladen groft og put den i en gryde sammen med den kondenserede mælk og smørret. Varm gryden op under omrøring, til det hele begynder at smelte lidt og skru så ned på lavt - mellemlavt blus. 

Rør i gryden, mens alt smelter sammen ved lav varme. Når chokoladeblandingen er ensartet, tager du den af blusset. 

Fordel husholdningsfilm i formen, så den er dækket over alt. Smør herefter et tyndt lag chokoladeblanding i bunden og fordel kiks herpå. I min form kunne der være ca. 4 ½ kiks pr. lag i længden, så jeg knækkede kiks, så det passede. Læg endnu et lag chokoladeblanding oven på kiksene og herefter et lag kiks. Sørg for, at chokoladebladningen kommer godt ud til siderne også, så kiksekagen bliver pæn i kanterne.

Jeg havde i alt 5 lag kiks, hvilket passede med den mængde kiks, jeg havde i min pakke (fra Karen Volf, hvor der er 26 kiks i en pakke). Brødformen er smallest i bunden, så de første lag passer fint med én kiks i bredden, men i de øverste lag var den bredere, så det passede med en kiks + et mindre tilpasset stykke kiks i bredden. Jeg valgte at bruge hver eneste kiks, da vi foretrækker mange kiks og knap så tykt lag chokoladeblanding, da det nemt kan blive lidt for meget. 

Slut af med et lag chokoladeblanding og fold filmen rundt om kagen, så den også er dækket på toppen (læg evt. et nyt stykke film på, hvis det, du har i formen, ikke er stort  nok til at dække toppen af kagen. 

Sæt formen med kagen i køleskabet i mindst 4 timer men gerne natten over, før kagen skal spises. Tag den ud af køleskabet 5-10 minutter før servering, så er den nemmere at skære. Brug en stor, skarp kniv, som du presser ned gennem kagen (uden at skære frem og tilbage), det giver de pæneste skiver.

Spis kiksekagen med det samme, den er skåret, da chokoladen vil blive noget blødere, når kagen har stået ved stuetemperatur en tid. 

Som jeg skrev i starten af indlægget her, har livet været vendt noget på hovedet det seneste år og især siden december. I mine indlæg fra sidste år fortalte jeg om, hvordan jeg i 2021 blev diagnosticeret med leddegigt, en autoimmun sygdom, hvor kroppen angriber egne celler, og det har begrænset mig en del i brug af min krop, også til at lave ting i køkkenet, nye opskrifter til bloggen osv. Men vi får dog mad hver dag, selvom det måske ikke altid er lige så meget fra bunden, som den tidligere har været, så vi klarer os.

Men i december skete der noget uventet. Christian og jeg var hjemmefra et par timer 18/12 for at blive vaccineret mod corona, og da vi kom hjem, havde Julius en kæmpe krise. Som jeg før har fortalt, har han problemer med sit tarmsystem, så han jævnligt ikke kan komme i bakken, uden vi helt ved, hvorfor han kæmper med det. En del af problemet er pels, men de andre to har jo også lang pels og længere end hans, uden de har problemer. Men han har siden lige efter vores bryllup i 2020 haft det problem, og lige netop den dag var det allerværst i hele perioden. Han havde en krise, vi ikke kunne hjælpe ham med, selvom vi gjorde alt, vi plejer, der normalt kan afhjælpe krisen. Så sidst på aftenen måtte vi have ham akut til vagtdyrlæge, og han var indlagt i ca. 4 dage, hvor de prøvede at få en hårbolle, der sad fast, til at flytte sig. Men det endte med, at han måtte opereres, og han kom hjem lige før juleaften. Det var en ekstremt stresset tid med ham, fordi vi skulle have alt til at fungere igen med hans mave, han skulle have nok at spise, og vi brugte et par måneder derefter på at finde rette behandling med så lidt hjælp til tarmene som muligt, da for meget paraffinolie osv. kan gøre, at hans tarmsystem bliver dovent. 

I løbet af foråret har vi langsomt trappet hans medicin ned, så han nu kører på minimum, hvor han fungere det meste af tiden. Man kriser kan opstå lige pludseligt uden at være til at forudse (sådan var det også med mere medicin), så det er nu slut for os med at komme hjemmefra ret længe ad gangen, da han skal have akut hjælp, hvis der sker noget. Så vi har ikke været hjemmefra i et helt døgn siden før vores bryllup i 2020. Det er en hård pris at betale, for det begrænser os også noget i vores samvær med andre mennesker, ikke mindst fordi min familie og en del af mine venner bor i Jylland. Så nu ses vi sjældent og det er med stor bekymring, vi forlader Julius hver gang. Men han har det godt 99% af tiden og er sådan en kærlig, sjov og hengiven dreng, så det var ikke en svær beslutning at tage, at så må livet bare være sådan. Det er vi begge enige om. Vi holder utrolig meget af ham og håber, at tingene med tiden kunne blive nemmere for ham og os, men vi tager en dag ad gangen.

Ulykkerne kommer sjældent alene, så problemerne med Julius har desværre ikke været det eneste, vi har kæmpet med siden december. I starten af 2022 var jeg afsted til en scanning for knogleskørhed i forbindelse med min gigtsygdom, og belastningen af at ligge til den scanning fik gigten til at blusse voldsomt op i mine knæ især. Efterfølgende havde jeg en svær reaktion, hvor begge knæ føltes, som om de var brækket, og der var intet at gøre. Prøvede alle gode råd og måtte til sidst ty til voltaren gél, som jeg håbede, kunne lindre lige så meget, så jeg kunne få sovet lidt. Så jeg sad på badeværelset først på morgenen en dag i januar og ventede, efter at have smurt mine knæ, men kort tid derefter faldt jeg simpelthen om og besvimede. Jeg er selv ret sikker på, at det var en reaktion på medicinen, for jeg har på et senere tidspunkt også oplevet at blive begyndende dårlig af det. Men det var simpelthen så skræmmende, og jeg endte med en tur på sygehuset, hvor jeg havde en virkelig dårlig oplevelse med en meget hårdhændet og usympatisk læge, og jeg blev sendt hjem uden nogen form for behandling. Ikke lige hvad man har brug for i sådan en situation.
Efter en del dage på krykker begyndte jeg at kunne gå normalt igen. Jeg har siden haft tilbagefald med knæene, senest i mandags, da mine knæ er meget skrøbelige. Det er blevet en del af de problemer, jeg skal kæmpe med jævnligt pga. min gigt.

I januar blev min far af sin læge sendt til en scanning pga. underlige tal i hans blodprøver. Jeg kunne ret hurtigt forstå på ham, at det må have været kræftpakken, der var sat i gang, og desværre viste det sig, at han havde fået kræft i leveren. Han skulle have lavet et indgreb, hvor knuden skulle brændes i slutningen af februar, og da min far er alene og var meget bekymret for indgrebet, valgte jeg at tage turen til Århus for at være hos ham, mens han skulle igennem det. Christian måtte blive hjemme for at passe Julius, og jeg måtte rundt med offentlig transport, hvilket ikke er helt nemt med mine udfordringer, men jeg kunne ikke klare tanken om, at min far skulle alene igennem det her, så hvad gør man ellers?

Umiddelbart gik alt godt med indgrebet, og jeg tog hjem igen. I toget hjem sad jeg sammen med en masse syge mennesker, der alligevel havde valgt at tage toget. Resultatet blev, at jeg to dage senere begyndte at få symptomer på corona. Jeg har ellers passet så utrolig meget på, da jeg er ekstra udsat, bl.a. fordi jeg får immundæmpende medicin, så det var skræmmende at se den positive test. Havde Julius ikke været syg, havde Christian og jeg taget bilen, og så var det ikke sket. Men det kan man desværre ikke planlægge sig ud af. Desværre havde jeg et rigtig slemt forløb og endte med at måtte få en type coronamedicin, som stopper virus i at brede sig yderligere, da det gik i mine lunger. Var hundesyg i 14 dage og svag længe efter. Christian endte også med at blive smittet - det er svært andet, når man bor sammen - men han var ikke engang så syg, som da han 14 dage forinden havde en let forkølelse. Han var dog træt et stykke tid efterfølgende.

Storplettet perlemorsommerfugl fanget med kameraet i haven denne weekend

Desværre fik coronaen min gigt til at blusse voldsomt op, så jeg pludseligt nærmest ikke kunne bruge min krop. Skulle have hjælp til meget. Har siden foråret prøvet at få styr på gigten med forskellig medicin, men intet virker ordentligt. Så jeg har stadig en del problemer, både med at bruge mine hænder og med at gå, da jeg nu har gigt i fødder, tæer, ankler, knæ, hofter, sener i underbenene, fingrene, skuldre og sener i underarmene, i varierende grad. Derfor har det også taget lang tid for mig at samle mig om at få lavet det her indlæg med både opskrift og opdatering, da gigten virkelig trækker tænder ud. 
Jeg har i perioden afprøvet ny medicin, som jeg desværre ikke tålte. Fik en svær psykisk reaktion på den og derudover udslæt og kløende eksem samt tinnitus. Måtte stoppe med den hurtigt, men desværre er halveringstiden for medicinen lang, så jeg er endnu ikke helt sluppet af med bivirkningerne. Har stadig tinnitus og udslæt i ansigtet. Det kan være svært at finde rette behandling, desværre. Jeg skal til kontrol i denne uge, og jeg tænker, at der er en vis sandsynlighed for, at jeg skal videre i offentlig regi, så man kan vurdere, om der skal afprøves biologisk medicin (meget krads medicin med mange bivirkninger, men som mange har god virkning af). Alting er lidt usikkert, men som med alt andet prøver vi at tage en dag ad gangen.

I øvrigt, i forhold til min far og hans kræftsygdom og behandling, fik han og vi så at vide en måned senere, at de simpelthen ikke havde foretaget indgrebet, og ingen havde givet os besked! 😡 På trods af at jeg gentagne gange gik til dem med spørgsmål om hans operation, mens jeg var på sygehuset. Tvært imod havde vi fået besked på, at der ikke var nogen anmærkninger til operationen, så det måtte have foregået planmæssigt. Jeg kan godt sige, at jeg blev vred, for så havde både min far og jeg været igennem det cirkus for ingen verdens nytte, jeg havde fået corona og en svær reaktion med min gigt pga. turen, som var forgæves, og da de lavede en ny tid til indgrebet, var jeg så dårlig af min gigt, at jeg ikke kunne være hos ham denne gang! Så han måtte desværre igennem turen alene anden gang. Han kom heldigvis igennem og er umiddelbart kræftfri, men går til kontrol. Så vi håber, at det ikke vender tilbage. Men det har været et frustrerende forløb for ham og os som pårørende.

I januar fyldte jeg 40. Men pga. alle de her udfordringer var det ikke lige oplagt med en fejring. Jeg fik dog holdt lidt med nærmeste familie i april, hvor jeg gjorde det lidt anderledes, end vi plejer. Normalt er det kaffe og kage osv., men i år blev det til en lækker buffet, som vi mødtes og spiste her om eftermiddagen efterfulgt at spil og til sidste kaffe og kage. Jeg lavede selv al maden i samarbejde med Christian, og jeg gik på forhånd og lavede så meget i god tid, som jeg kunne, og havde planlagt det med så lidt arbejde som muligt af hensyn til min gigt. Det gik superfint, og maden var så lækker. Vi har en sous vide-maskine, så jeg kunne forberede noget af kødet på forhånd og bare varme, og menuen blev:
Sous vide oksemørbrad og hvidløgsmarineret svinekam, hjemmelavede frikadeller, salater, små ristede kartofler med rosmarin og salt, hjemmelavet kartoffelsalat, brød (købt) og bearnaise (Eriks - tæt på hjemmelavet og meget nemmere at stå med til sådan et arrangement). Det var en superdejlig dag, lige som jeg kunne have ønsket mig den. Er ikke til de store fester, så det var lige i min ånd 💗
Vi var desværre ikke så opmærksomme med kameraet den dag, men fik da lidt billeder, som i udsnit viser min dag:

Lidt af maden fra min fødselsdag

Vi havde pyntet festligt op med guirlander og pom pom'er mm., så her var rigtig flot 💗

Jeg fik fine gaver, bl.a. det her varmetæppe fra mine svigerforældre, som lindrer mine gigtsmerter

Fødselaren 😊

Alt har ikke være ren elendighed, heldigvis, for jeg har også i løbet af det seneste halve år fået en langvarig drøm opfyldt. Jeg kommer jo fra Jylland og er flyttet her til øen, da Christian og jeg fandt sammen, hvilket er langt væk fra de venner, jeg havde. Og det er svært at ses så tit pga. afstande og andre udfordringer i livet. Derudover gør mit helbred, at jeg ikke kan arbejde, så jeg kommer ikke ret meget ud blandt andre mennesker, så det er ikke nemt at lave nye bekendskaber, og livet bliver lidt ensomt ind imellem. Især når Christian er på arbejde, for ellers laver vi alt sammen. Så jeg har længe ønsket mig, at jeg kunne få en veninde tættere på, men det har virket lidt håbløst. Jeg har trawlet diverse venindegrupper på Facebook osv., men de fleste ønsker sig en veninde, som kan mange ting, jeg desværre ikke kan tilbyde eller være med på i en grad, som de kunne ønske sig, så jeg havde faktisk opgivet at møde nogen. Lige indtil det en dag i marts bankede på døren, og der stod en smilende kvinde udenfor, som samlede ind til Børns Vilkår. Vi faldt i snak og stod faktisk og snakkede sådan der i døren i over en time, tror jeg. Vi endte med at aftale at skrives ved, så vi kunne mødes, og det er faktisk lykkes.

Ligesom jeg lever hun med kroniske smerter og andre udfordringer, der ligner mine, og utroligt nok bor hun lige rundt om hjørnet. Så det var et lykketræft, at hun kom her den dag, at vi var hjemme og at det var mig, der åbnede døren. Vi har skrevet sammen og mødtes flere gange siden da, og det bidrager med en masse positivt til mit liv. Pga. vores lignende udfordringer har vi en forståelse for hinandens behov, og det gør bare relationen så nem. Der behøves ikke de store forklaringer. Det er virkelig rart. Jeg er spændt på, hvordan vores venskab udvikler sig fremadrettet, men det gør mig glad, og jeg er taknemmelig for, at livet ind imellem også kan vise sig fra den mere positive side. Især med alle de udfordringer det ellers byder mig og os. 

Vi har i øvrigt også kærligheden til katte til fælles 😄 Jeg havde mit kamera med, da jeg var hos hende i sidste uge, så I skal da lige se et par billeder af hendes smukke dreng, Findus 💗

Jeg håber ikke, der går lige så længe inden næste indlæg her på bloggen, men jeg er lidt udfordret på krop og energi pga. min gigt og de andre udfordringer, livet kaster på min/vores vej, så fremtiden er svær at forudse. Jeg har dog ikke hverken glemt eller opgivet bloggen og bruger den selv flittigt, når jeg laver madplan, bager eller lige skal finde inspiration til et eller andet, så jeg håber, at andre også stadig vil bruge den sådan, selvom der er længere mellem indlæggene her. Jeg har lidt opskrifter, jeg ikke har fået fotograferet, så der kommer nok lidt hen ad vejen, vil jeg tro, når jeg lige finder overskuddet til at få afsluttet arbejdet omkring det. 😊

Julekål

Der er næsten gået en hel måned, siden jeg skrev et indlæg her på bloggen, på trods af at julen er en af mine favorittider på året, og jeg plejer at dele billeder af de fine ting, vi får i vores adventskalendere hver hyggelig søndag i advent og opskrifter på julelækkerier. Det er der desværre en trist årsag til, som jeg vil vende tilbage og fortælle om, efter jeg har delt nedenstående opskrift med jer.

For ingen jul uden lækker julemad, og i år har jeg endelig fået taget mig sammen til at få nedskrevet min opskrift på en lækker ret, som vi fik serveret til julefrokoster (og til aftensmad, når vi var heldige), hvor jeg er vokset op, nemlig i Østjylland. Retten, I får opskrift på i dag, er den traditionelle julekål, som serveres til stegt medister eller sylte med rødbeder, sennep og brød. I andre landsdele spises kålen med kanelsukker, men det er ikke noget for mig. Her i huset spises den, som den er - gerne med en lille bid af det hele i hver mundfuld, uhm!

Retten kaldes i andre landsdele i øvrigt navne som krøstekål, vreden kål mv., men det dækker alt sammen over det samme, nemlig en ret med kogt kål, fravredet kogevandet, serveret som en lækker blød kålmos godt blandet med fløde. <3

Det er såre simpelt at lave. Det største arbejde ligger faktisk i at få vredet vandet fra den kogte kål. Her hjalp Christian og jeg hinanden, som jeg husker, mine forældre gøre, ved at vride fra hver sin ende i et kraftigt viskestykke med lidt kål pakket i, til væden blev klemt fra.

Min gode veninde, der er vokse op i samme egn, fortalte, at hos dem blev kålen centrifugeret i vaskemaskinen i et dynebetræk, hvilket helt sikkert også er smart, hvis man er helt sikker på, at maskinen ikke har sæberester og dynebetrækket kan holde - har nemlig læst om folk, hvor det er sprukket eller har åbnet sig undervejs, så der var kål i hele maskinen! :o Så vi bruger vride-metoden herhjemme, når det nu kan lade sig gøre for os :)

Jeg har lavet den nedenstående portion julekål af et mægtigt hvidkålshoved på lige over 3 kg. Efter jeg fik renset det (fjernet yderste blade og stokken) var der lige over 2 kg hvidkål tilbage. Den færdige julekål rækker til 6-7 personer til hovedret eller 8-9 personer, hvis det serveres til en julefrokost, hvor der jo også spises andre retter.

Som skrevet får vi gerne medister til. Jeg foretrækker at lave den i ovnen, da det sviner mindre i køkkenet og den mere eller mindre passer sig selv. Den skal bare lige vendes en gang undervejs :) Jeg har før delt opskriften på ovnstegt medister her på bloggen, og det kan du læse her: Ovnstegt medister.

Julekål (6-7 personer som hovedret)


1 stort hvidkål (ca. 2 kg renset vægt)

50 g margarine (eller smør)
Ca. ½ liter piskefløde
Salt
Friskkværnet peber
Evt. en smule lagereddike

Et rent viskestykke (gerne af en kraftig type, så som kokkeviskestykker)


Tilbehør:
Stegt medister og/eller sylte
Syltede rødbeder
Stærk sennep
Frisk franskbrød


Del hvidkålen i fire både. Fjern de yderste blade og skyl kålbådene grundigt. Del de fire både på midten, så du står med 8 stykker hvidkål.

Put kålstykkerne i en stor gryde (jeg bruger gerne min 6-liters stegegryde, men har du en stor suppegryde, fungerer det også helt fint.
Hæld vand over kålen, så den er dækket og tilsæt salt, et godt drys. Brugte nok ca. 1 spsk. groft salt.

Bring gryden i kog og kog kålen 45-60 minutter, til kålen er helt mør. Tjek evt. en skarp kniv, om kålen er mør, som når man tjekker en kogt kartoffel :) Der skal være meget lidt modstand og kniven skal glide nemt ud igen, når du trækker den til dig.

Hæld den kogte kål op i et dørslag og lad den stå og køle helt ned (ellers risikerer du at blive skoldet, når vandet skal vrides af det).

Fold dit viskestykke ud og fordel en mindre portion af den afkølede kål midt på det. Rul det sammen om kålen, så du har en lang pølse. Vrid herefter vandet fra kålen ved at vride hver ende modsat hinanden. Nogle bruger en grydeske i hver ende af viskestykket, men Christian og jeg hjalp hinanden og vred fra hver ende. Det fungerede godt.
Put den vredne kål over i en skål. Gentag, til al kålen er vredet.

Kør den vredne kål gennem en kødhakker påmonteret en skive med små eller mellemstørrelse huller.

Ønsker du at fryse din julekål ned, er det nu, det skal gøres. Det holder sig nemlig bedst, hvis det bliver frosset, før det laves færdigt :) Nedenfor vil jeg dog fortsætte med opskriften, som om vi ikke har taget noget fra til fryseren ;) Du må selv regne om til den færdige kål, hvis du ikke bruger hele portionen her og nu.

Smelt en god klat margarine (eller smør) i en gryde, ca. 50 g. Tilsæt al kålen og skru ned til middelvarme og rør godt, mens kålen varmes igennem. Tilsæt herefter fløden lidt af gangen, til konsistensen er passende. Julekålen må ikke blive for lind/flydende, men heller ikke for tør.
Smag kålen til med salt og en smule friskkværnet peber. Jeg kan godt lide at tilsætte en smule eddike (den type, man sylter agurker med) for at afbalancere fedmen fra fløden. Har du lyst til at gøre det samme, så tilsæt kun en lille smule - en tsk - ad gangen, da kålen ikke skal smage af eddike.

Server julekålen varm til stegt medister eller sylte sammen med brød, rødbeder og sennep.

Det er første gang i mange år, jeg ikke får fremvist kalenderpakke eller snakket om jul og julehygge her på bloggen gennem december, men det er der desværre en trist årsag til. Som jeg har tidligere har fortalt her på bloggen, havde vi desværre fået kræft helt tæt ind på familien igen. Af hensyn til hendes privatliv har jeg gennem det sidste år valgt ikke at fortælle herinde, hvem det drejede sig om, da hun selv skulle have lov at fortælle folk om sin sygdom i sit eget tempo. I dag kan jeg dog dele lidt mere, da vi desværre står i den triste situation at have mistet min fars kone, Marianne, 1. december.

Det er ved at være et år siden, at vi kunne se, at der var noget helt galt. Kræften var kommet tilbage til hende, og i starten af 2018 fik hun beskeden herom. Desværre kunne den ikke opereres væk, så hun var dermed uhelbredeligt syg. Min far og hende har udnyttet hendes sidste tid til fulde. De har haft så mange gode oplevelser og ture, og helt frem til ca. 14 dage, før hun døde, havde hun det faktisk nogenlunde. Heldigvis. Det er så rart at tænke på nu.

Det har dog været en svær og trist tid, fordi man vidste, at der på en måde var en udløbsdato for vores lille familie med Marianne. Vi har prøvet at ses så meget som muligt (hvilket jo desværre er lidt af en udfordring, når man bor i forskellige landsdele), og det har været rigtig rart. Jeg har også hver dag sendt hende en sms med et billede og/eller en tekst om noget interessant, min dag har været fyldt med, eller bare om hverdagen, og på den måde holdt kontakten tættere. Det startede, da hun var indlagt i foråret. Jeg ved fra mit eget forløb, hvor dødkedeligt det er at være indlagt, når man er relativt frisk, så jeg tænkte, at det kunne være rart at høre fra verden udenfor. Jeg fortsatte med beskederne, efter hun kom hjem fra sygehuset, og hun satte stor pris på de små fortællinger fra vores liv.

Den sidste tid var en ret kaotisk og forvirrende tid for os alle. Marianne havde fået foretaget et indgreb for at kunne få mere luft, som hendes krop reagerede på, så hun endte med at blive lagt i respirator i kunstig koma. Vi kørte over og var hos min far i dagene derefter, hvor hver dag så anderledes ud. Vi troede først, at alt så helt sort ud, da lægerne havde givet den besked, men næste dag var beskeden en anden. Så vi gik og ventede på, at Marianne skulle få det godt nok til at blive vækket igen. Christian kørte hjem og på arbejde, mens jeg blev hos min far. Der gik nogle dage, før lægerne prøvede at vække Marianne, men desværre var alle kræfterne slukket op, så hun havde ikke mere at kæmpe med. De sidste dage sad min far, Mariannes papdatter og jeg fælles og på skift hele døgnet hos Marianne.

Vi er alle taknemmelige for, at Marianne var indlagt på intensivafdelingen i Skejby, for der var altid nogen til at holde øje med hende, og de var så søde og omsorgsfulde også over for os. Det er meget anderledes, end jeg husker min mors sidste tid på sygehuset på en almindelig afdeling, hvor der altid er alt for travlt. Det gjorde det til så trygt et forløb som muligt for os. De tilbød endda, at der kunne sidde en hos Marianne hele natten, hvis vi kørte hjem og min far lagde sig til at sove i pårørenderummet. Det er virkelig flot, synes jeg. Det blev dog aldrig nødvendigt, for min far sov stort set ikke de sidste to dage. Og da han lige hvilte sig lidt, sad Mariannes papdatter hos hende.

Mariannes papdatter og jeg hjalp min far med at få styr på det praktiske op til bisættelsen, så han ikke skulle klare det hele alene. Hun blev bisat en uge senere ved en fantastisk smuk ceremoni, meget personlig og fyldt med kærlige minder om den fantastiske person, hun var.

Mariannes yndlingsfarve var rød, så vi fik lavet den her helt fantastiske hjertekrans i røde nuancer med små julestjerner i. Vores sidste kærlige hilsen til en kvinde, der har givet så meget livskvalitet i vores lille familie.

Her bagefter kan forløbet i den grad mærkes. Der er et hul indeni, en tomhed, fordi hun ikke er her mere, og min krop og mit sind reagerer voldsomt på det, jeg har været igennem. Og lige nu er det december, så der er i forvejen alt for mange ting at skulle have på plads sådan en måned. Derfor har jeg det faktisk rigtig dårligt pt., hvilket også er årsagen til, at jeg ikke får skrevet om vores hyggelige julesokkepakker og andre ting, jeg ellers plejer at skrive om i december. Jeg ville dog dele den lækre opskrift på julekål med jer, mens det var tiden for at spise det, så I dag fik jeg lige samlet mig om at sætte mig ned og få skrevet noget.

I hele det her forløb, hvor vi har måttet køre hjemmefra med kort varsel og være væk i flere dage ad flere omgange, har mine dejlige svigerforældre kunnet træde til hver gang for at passe kattene. De er flyttet ind her hos os og boet her, mens vi var væk, og taget sig rigtig godt af kattene. Det er jeg simpelthen så taknemmelig for, for på den måde har jeg kunnet være der for min far uden at skulle bekymre mig for meget om kattene. Jeg har aldrig før var så længe væk fra dem, og de var da også meget overraskede og glade, da jeg kom hjem igen <3 Den første uge var de særligt klistrende og skulle ligge på ben og sove i sengen hele tiden. Nu er vi ved at finde rytmen igen og dagligdagen - med kattene i hvert fald. Jeg ved, jeg først kan komme i gang med at behandle min stress og psykiske påvirkning, når vi kommer ind i 2019, og der kommer mere ro på det hele. Så længe der er så meget at se til hele tiden, er der bare ikke plads til at give mig den ro, jeg har brug for. Så vi må lige bide tænderne sammen lidt og komme igennem december.

Jeg ser dog alligevel meget frem til julen af en særlig årsag, for vi der har mulighed for at være sammen med min far igen. Det er så svært at bo i den anden ende af landet, når man ved, han har det svært, så jeg glæder mig rigtig meget til at se ham igen. Han sendte mig den her helt fantastisk overdådige pakke med lækkerier, som jeg skal se, om jeg kan finde kræfter til at lave lidt konfekt ud af. Derudover er der masser at gå i gang med at lave lækre ting af til næste år. Det vil jeg glæde mig til :)

Vil slutte af med at ønske jer en rigtig glædelig jul. Håber, I alle får en hyggelig juleaften og juledage sammen med de mennesker, I elsker :)

Mini-rådhustærte

Efteråret er lige på trapperne, og i dag får vi en rigtig forsmag af det. Det er gråt og vælter ned med regn, og det er en perfekt lejlighed til at gå i køkkenet og bage noget lækkert, som man bagefter kan sidde og hygge med under et tæppe i sofaen med en kop kaffe eller varm kakao til <3 I dag får I opskriften på en fantastisk lækker tærte, som lige passer til sådan en gråvejrsdag :)

Den er nærmest et stykke konfekt i sig selv, da den indeholder masser af marcipan. Derfor plejer jeg at bage den som en minitærte, da man ikke spiser så store stykker af den, og fordi små tærter er nuttede! Jeg vil vurdere, at tærten rækker til ca. 4 personer.

Tærten er en af Christians absolut favoritkager herhjemme. Han elsker marcipan, så sådan en kage med mazarinbund og fyld af kransekage på toppen er lige noget for ham! :) Tærten på billedet her bagte jeg senest til hans fødselsdag i maj, hvor der skulle være noget ekstra lækkert til kaffen. Han blev naturligvis rigtig glad for overraskelsen, og ved samme lejlighed fik jeg endelig skrevet min opskrift ned, så jeg kan dele den med jer! :) Målene er tilpasset en lille tærte. Der er blot en smule kransekagemasse til overs, men den kan sprøjtes ud som det lækreste kransekagekonfekt, som I kan se på billedet, og fint fryses ned. Kagen er i øvrigt også fryseegnet :)

Mini-rådhustærte

1 springform (ca. 11,5 cm i diameter)

Tærtebund:
28 g margarine
33 g hvedemel
7 g flormelis
Ca 1 tsk æggeblomme (gem resten af ægget til fyldt)

Fyld:
33 g sukker
33 g margarine
33 g marcipan
Resten af ægget fra produktionen af bunden
10 g hvedemel

Kransekagemasse:
123 g marcipan
52 g sukker
1 æggehvide

Start med at lave tærtebunden. Bland mel og flormelis og findel herefter margarinen heri. Del ægget i blomme og hvide i hver sin kop. Tag ca. 1 tsk af æggeblommen og tilsæt det til melblandingen, gem resten af æggeblommen og hele hviden til fyldet. Ælt det hele sammen til en fast masse. Stil dejen i køleskabet tildækket, til den har sat sig, ca. 1 time.

Imens laves fyldet. Bland sukker og marcipan godt. Tilsæt margarine og pisk det hele godt sammen (brug en stor skål, da blandingen gerne vil ud at skålen, når man pisker!
Tilsæt æggeblommen og pisk lidt, før hviden tilsættes, og det piskes helt klumpfrit. Pisk til sidst melet i.

Tænd ovnen på 200 grader.

Tag tærtedejen ud af køleskabet. Smør en springform med margarine (læg evt et stk. bagepapir i klemme i bunden for at få den nemmere ud af formen, når den er færdigbagt). Hæld en spsk mel i og kør det rundt i formen, så det sidder godt fast i margarinen. Vend bunden i vejret på formen og bank overskydende mel ud (hold den hen over håndvasken, så det sviner mindst muligt).

Fordel tærtedejen ved at at trykke den ned i formen. Sørg for, at dejen også går ca. 4 cm op ad siden på formen, så den kan rumme fyldet. Stik bunden og siderne med en gaffel og fordel herefter et stykke bagepapir ned oven i formen. Fyld den med blindbagningsfyld (jeg bruger gerne tørrede kikærter, da de fylder godt og er billigt i drift). Bag bunden 7 minutter med fyldet på.

Tag formen ud af ovnen og fjern bagepapiret med blindbagningsfyldet. Sæt den i ovnen igen og bag den 6-7 minutter, til kanterne på tærten er begyndt at få lidt farve.

Tag tærten ud af ovnen, og sku ovnen ned til 150 grader. Fordel fyldet på bunden. Når ovnen er kølet til 150 grader, bages tærten, til fyldt har sat sig, ca. 25 minutter. Den er færdig, når den har fået antydningen af lidt farve ovenpå, men kun lidt!

Tag tærten ud af ovnen, og lad den stå og køle helt ned.

Til kransekagemassen blandes sukker og æggehvide. Pisk det godt sammen. Det er bedst at få opløst så meget af sukkeret som muligt, så derfor bruger jeg metoden med at varme det lidt op. Det må endelig ikke blive for varmt, for så bliver det til marengs! Zap det få sekunder ved relativ høj effekt i mikroovnen, pisk derefter godt. Gentag et par gange, uden skålen bliver for varm. Det er ideelt, hvis skålen kan holdes på ca. 40-45 grader (lidt varmere end håndvarmt). Sørg for at piske godt efter hver luning, så massen bliver kølet af og sukkeret opløst. Pisk til sidst marcipanen i, eller ælt det sammen, hvis det er nemmere for dig.

Put kransekagemassen i en sprøjtepose med en stor, åben stjernetyl (jeg bruger Wiltons M1). Sprøjt kransekagemassen ud på den afkølede tærte i et spiralmønster*. Fordel herefter hindbærmarmelade i tomrummet mellem kransekagens spiralarme. Bag tærten i ovnen ved 220 grader, til kransekagen har fået lidt farve, ca. 8 minutter. Hold for guds skyld øje! Det kan gå meget stærkt, og der kan være lidt variation i bagetiden fra ovn til ovn, så du skal holde øje.

Lad tærten køle helt med, før du tager den ud af formen.

Den færdige tærte kan fint fryses ned.

* Der er en smule kransekagemasse i overskud. Sprøjt det ud til kransekagekonfekt og bag det ca. 7-8 minutter ved 220 grader med en ekstra plade under (de skal røre hinanden). Vil du have fyld i konfekten, kan du evt. lave en lille fordybning midt i kransekagen før bagning til senere fyld af smeltet blød nougat, eller du kan sætte en hasselnød i, før kransekagekonfekten bages. Jeg fik tre fine stykker kransekagekonfekt ud af mit overskud :)

Vi er netop blevet færdig med lige over to ugers sommerferie. Fordi Julius er helt ny i familien denne sommer, valgte vi, at vi ville bruge ferien hjemme på at komme lidt videre med at renovere værelset, der med tiden skal blive til vores soveværelse. Projektet har stået stille nogle år, efter jeg blev ramt af smerter i armene, fordi al Christians tid efter arbejde pludseligt gik med at holde hus og alle de andre ting, jeg plejede at lave herhjemme. Men siden jeg er kommet på LDN, kan jeg igen lave lidt mere herhjemme, og det har givet luft til, at Christian har kunnet komme videre med soveværelset. Så i ferien fik vi endelig sat en ny overlægger over vinduet derinde og sat nyt vindue i. Så nu er vi da lidt i gang igen :)

Julius "hjalp" far med at lægge fugebånd rundt om det nye vindue forrige søndag :)

Vi har også brugt ferien på at køre til dyrlæge med Phoebe. Der skete pludseligt et skift i hendes opførsel over for Julius, hvor hun med et blev meget afvisende og vred, og hun er ellers sådan en mild kat. Så vi har fået hende grundigt undersøgt for at se, om der var noget galt med hende, senest hos Tanddyreklinikken for at være sikre på, at der ikke var noget med hendes tænder. Det har været hårdt at skulle afsted til undersøgelser, både for hende og for os, men da hendes skift i adfærd kunne betyde, at der var noget galt med hende, f.eks. at hun har smerter, var det vigtigt at få hende undersøgt. Hun er heldigvis fuldstændig sund og rask, så det er bare hendes måde at sige fra over for ham på. Og måske er det også nødvendigt, for han vil gerne slås og være en bølle, og det gider hun ikke. Han forstår det ikke, hvis hun ikke siger fra. Det kunne vi se, da vi kom hjem fra Tanddyreklinikken med hende, hvor hun var meget træt oven på bedøvelsen. Der var han alt for voldsom over for hende, så vi forstår efterhånden, hvorfor hun er nødt til at være sådan. Heldigvis får han mange dejlige vasketure af hende, når de sidder og venter på mad, så på den måde er de stadig tætte. Måske kommer der et tættere forhold mellem dem generelt, når hans lømmelalder er overstået :)

Phoebe i haven. Det med sommerpels er ikke noget, hun bruger. Hendes pels har været kæmpestor
og fluffy hele sommeren -  noget upraktisk, når det har været den varmeste i mands minde.

Det har også været en lidt hård tid af andre årsager den seneste måned. I starten af august kunne min mor være blevet 60 år. Vi har over de seneste år været til flere runde fødselsdage, senest her i juli, og selvom det er hyggeligt og dejligt at være med til at fejre de store dage for andre, er det sådan lidt vemodigt og en sær følelse at sidde med, at jeg/vi aldrig får muligheden for at fejre min mor sådan. Det har været en rigtig svær tid for mig op til og et godt stykke efter den dag, hun kunne være fyldt 60. Der er mange minder, og tristheden over alt det, hun går glip af og savnet af hende er ind imellem så slem, at den kan føles direkte som en fysisk smerte et eller andet sted inde i brystkassen. I år er det 14 år siden, hun døde af kræft. Synes, tiden flyver afsted.
Vi havde heldigvis mulighed for at komme og lægge noget fint på hendes gravsted ret tæt på dagen, og jeg fik lavet en flot dekoration her i byen, som vi tog med. Det hjalp en smule på det. Ville ønske, vi boede tættere på hendes gravsted, så vi kunne besøge det oftere. Men vi er der, hver gang vi får chancen for det.

Det var meget rart at have lidt ekstra tid sammen her i ferien efter den hårde mindedag, så på den måde var det rart, at Christians ferie lå lidt sent i år. Vi har også haft nogle gode oplevelser i ferien, og det har alt sammen hjulpet noget på humøret.
Selvom vi som sagt havde bestemt at blive hjemme i ferien af hensyn til Julius og for at lave praktiske ting ved huset, har vi alligevel haft nogle småture ud. Vi har bl.a. været en tur på Bakken og tog også en tur ud at spise i Roskilde, hvorefter vi gik en tur i byen for lige et strække benene. Vi er ret tit i Roskilde, og Christian kender byen rigtig godt efter at have arbejdet der i mange år, men alligevel opdagede vi steder, vi aldrig havde været før. Det var sjovt at på den måde "lege turist" i en by, vi ellers kender så godt. :) Billedet af os er taget ved det fantastiske blomsterbed på Stændertorvet lige ved Roskilde Domkirke. Det nyder jeg altid, når vi er inde midt i byen <3

Mig, der spiller pinball på Bakken. Vi havde en virkelig dejlig tur, og selvom jeg var noget smerteplaget de efterfølgende dage, var det det værd! <3

Selfie i det flotte blomsterhav.

Pandekagens dag 2018

I dag er det tid for en af de første maddage i kalenderen, nemlig pandekagens dag. Den faldet altid tirsdag efter fastelavn og er en god undskyldning for at spise pandekager dagen lang! :D Jeg har gennem årene samlet flere opskrifter på forskellige typer pandekager her på bloggen, både af typen, der kan spises som aftensmad, og den søde type, som nærmere er en dessert. Herunder kan du se et udklip af nogle af mine bedste pandekager, som jeg bloggede om sidste år. I indlægget fra 2017 kan du læse nærmere om, hvad de enkelte pandekager er og kan fyldes med, og du kan naturligvis også finde opskrifterne der :) Se indlægget her: Pandekagens dag.

Der har været stille her på bloggen længere tid end sædvanligt. Det er der flere årsager til. Jeg har lige skullet komme mig oven på julens strabadser og den energi, jeg har brændt af på af have fødselsdag i januar, men desværre er der også en anden årsag. Vi har nemlig igen fået kræft hele tæt ind på livet, da en i vores nærmeste familie er blevet ramt af kræft, og udsigterne desværre ikke er gode. Vi prøver at støtte så godt, vi overhovedet kan, og håber det bedste.  

Af ovenstående årsager har der ikke været så meget energi eller lyst til at blogge. Jeg får heller ikke rigtigt lavet så meget mad, da glæden ved mad ikke rigtigt er til stede lige pt. Er ikke helt klar over hvorfor, men sådan har det været et par måneder efterhånden, tror jeg. Mad bliver bare sådan noget, der skal overstås, og pga. den manglende madglæde, får jeg heller ikke lavet madplan.
Forhåbentlig kommer det tilbage lige pludseligt. Vi har netop købt en hulplade til ovnen, så jeg håber på, at der på et tidspunkt her på bloggen vil komme lækre opskrifter på flere typer hjemmebagt brød og boller. Jeg glæder mig i hvert fald til at komme i gang med at bage :)

Det bliver de sidste ord for i dag, for jeg skal se, om jeg kan samle mig om at foretage mig et eller andet. Sover rigtig dårligt for tiden, så der er ikke meget energi at bruge af i løbet af dagene. Håber, det snart vender. Vil slutte af med at vise de smukke blomster, jeg fik på min fødselsdag for en måneds tid siden <3 Har efterfølgende holdt fødselsdag for familien, hvor vi havde en dejlig dag og jeg fik flere fine gaver :)