Knækbrødchips med flagesalt

Livet byder stadig på nye og store udfordringer her, så det er begrænset, hvad jeg har fået produceret i køkkenet af nye ting over de seneste måneder. Der er dog én ting, jeg har bagt igen og igen de sidste to måneder, og det er de her knækbrødschips med flagesalt. De er simpelthen afhængighedsskabende og perfekte til den lille sult (eller bare lækkersult).

Jeg startede med at bage dem til vores påskefrokost med familien, men fandt hurtigt ud af, at de gør sig bedst alene og uden pålæg, blot som en snack. De er supertynde og sprøde, og derfor mere en form for chip eller snack end et egentligt stykke knækbrød. De er dog noget bedre for kroppen end almindelige chips, for deres indhold af et stort udvalg af kerner og gryn er rigtig godt for fordøjelsen og mætter godt. Så man behøver - i princippet i hvert fald - ikke spise en kæmpe portion, før man har fået stillet sin lækkersult :)

Jeg har taget udgangspunkt i sammensætningen på nogle knækbrød, jeg fandt i en AMO-bagebog, men med mit eget twist som sædvanligt, og får et lidt andet resultat ud af det, da de her er mere chips end egentlige knækbrød. Den helt store forskel, som højner kvaliteten fra knækbrød til en slags gourmetsnack, er flagesaltet, som giver den helt rette smag. Jeg bruger Maldon flager af havsalt som drys, og det kan jeg varmt anbefale. Havsalt er så meget mere lækker end almindelig salt, da smagen af salten starter mildt ud og derefter breder sig ud i hele munden. Du kender det måske fra chips med havsalt. Jeg vælger dog at knuse flagerne en smule, da de er meget store, men kun så meget, at de stadig er flager.

Knækbrødschipsene blev sidst bagt herhjemme i sidste uge, hvor jeg bagte en portion at tage med over til min far på fars dag, da jeg var sikker på, at det er lige noget for ham. Det var det da også, og der blev allerede spist en hel del af chipsene på vores lille hyggekøretur sammen den dag, da han var helt vild med dem :D

Knækbrødschips med flagesalt (ca. 60 stk.)


50 g hørfrø
50 g sesamfrø
50 g solsikkefrø
50 g græskarkerner
50 g finvalsede havregryn
200 g hvedemel
1 tsk bagepulver
1½ tsk salt
2 dl koldt vand
1 1/4 dl olie (jeg brugte rapsolie)


Drys:
Sesamfrø
Blå birkes
Et par spsk flagesalt, gerne havsalt. Jeg bruger havsaltflager fra Maldon.


Put alle frø og kerner i en skål og bland dem godt sammen. Tilsæt mel, bagepulver og salt og rør, til det hele er godt blandet. Tilsæt vand og olie og rør det hele sammen til en ensartet masse (jeg samlede dejen i køkkenmaskinen med k-spaden af hensyn til mine dumme hænder).

Afmål et stykke bagepapir, der passer til din ovns bageplade og læg det på køkkenbordet. Tag halvdelen af dejen* og læg den på bagepapiret. Læg et stykke bagepapir af tilsvarende størrelse ovenpå og brug håndfladen til at presse dejen ud over hele bagepapiret, så det bliver bredt så tyndt ud som muligt. Prøv, så godt du kan, at sørge for, at dejen er lige tyk over det hele. Slut evt. af med at køre en kagerulle frem og tilbage over dejen, så overfladen bliver mere jævn.

Fjern det øverste lag bagepapir og pensl den udrullede dej med vand. Drys med sesam og birkes og fordel til sidst lidt flagesalt over hele dejen. Undlad at gå amok med saltet, da det ellers bliver for voldsomt. Jeg brugte nok lidt mere end 1 spsk til sådan en plade knækbrød. Hvis flagesalten er i meget store flager, kan du med fordel lige knuse det lidt med fingrene, så de enkelte stykker flagesalt på de færdige knækbrød ikke er for store.

Brug en skarp kniv eller pizzaskærer til at dele dejen, så du efter bagningen kan knække knækbrødene fra hinanden. Jeg brugte pizzaskæreren, fordi jeg syntes, det var nemmest med den. Så det vil jeg anbefale :) Jeg får 30 stykker knækbrød ud af hver plade, dvs. 60 stykker i alt.

Træk bagepapiret med dejen over på din bageplade og sæt den ind midt i ovnen ved 200 grader. Bag knækbrødene, til de er gyldne. Bagetiden afhænger af, hvor tyk du har rullet din dej ud. En tykkere dej skal have længere i ovnen, og en tyndere kortere tid, så mit bedste råd er at holde øje med farven på knækbrødene under bagningen.
Vores bageplade er ret stor og jeg rullede dejen ret tyndt ud, og mine knækbrød skulle have omkring 15-17 minutter i ovnen. Jeg holdt dog skarpt øje, da knækbrødene i kanterne blev færdige først. Det er dog ikke noget problem. Tag blot pladen ud af ovnen og flyt de færdigbagte knækbrød over på en rist, og sæt herefter de ufærdige i ovnen igen :)

Jeg har prøvet at bage knækbrødene i lidt kortere og længere for at se, hvilken afbagning jeg foretrak. Jeg er kommet frem til, at de godt må være til den mørkegyldne side, dog uden de bliver brune eller brændte i det. Tag dem ud, før sesamfrøene begynder at få farve.

Opbevar de færdige knækbrødschips i en lufttæt bøtte. De kan holde sig ca. 14 dage, men så længe holder de meget sjældent herhjemme :D


* Hvis din ovns bageplade er meget lille, kan du overveje at dele portionen i tre, så knækbrødsdejen bliver bredt tilpas tyndt ud.

De færdige knækbrødschips med flager af havsalt.

De færdige chips opbevares i en lufttæt bøtte. Som det ses, er nogle af stykkerne mere rustikke end andre, men det har sin helt egen charme, synes jeg :)

Det seneste år har bragt en del udfordringer med sig. Vi har været igennem tabet af et nært familiemedlem, og det kører ofte lidt op og ned for mig med mine arme, der jo er ramt af kroniske nervesmerter. Jeg synes dog, de dumme arme følger helt godt med efterhånden, og jeg har en god del af min tidligere funktionsevne tilbage, blot jeg passer på. Men min krop er anderledes, når det kommer til smerte. Overfølsom på en måde. og det har jeg i dén grad mærket over de seneste måneder, hvor jeg desværre er blevet ramt af yderligere smerter.

Den her uheldige tilstand grunder egentlig i noget, som skulle være positivt. Efter tabet af min fars kone havde jeg en lang periode, hvor jeg ikke kunne finde energien til at gå mine ture. Men lige så stille kom jeg i gang igen, og jeg havde fornyet lyst og energi til at gå. Det betød, at jeg pludseligt gik meget længere, og det var helt fint, for jeg kunne ikke mærke nogen overbelastning ved det. De første gange var mine fødder lidt ømme, men det gik også over, og herefter kunne jeg slet ikke mærke, når jeg havde gået over 20 km. Lige til én dag for ca. to måneder siden. Jeg skulle mødes med Christian efter arbejdstid og gå en tur med ham. Da vi var halvvejs hjemme, begyndte jeg at få smerter nederst på skinnebenet. Jeg gik dog turen hjem, selvom det gjorde ondt. Dagen efter var det bedre, men det gik ikke væk igen. Til gengæld kom det også i det andet skinneben.

Jeg har prøvet at give det ro, samtidig med at jeg stadig går - nu meget kortere - ture, hvilket er vigtigt ifølge min fysioterapeut, og jeg får laserbehandling og støttende kinesotape hos min ham en gang om ugen. Desværre går det kun meget langsomt fremad, og det værste af det hele er næsten, at det føles præcis som skaden på mine arme. Smerter i senerne og totalt overfølsomhed over for berøring der. :( Det gør mig bange, for jeg er bekymret for, at jeg nu skal til at have kroniske nervesmerter i mine ben også.

Der er desværre ikke ret meget, jeg kan gøre ved det, ud over at følge de gode råd fra min fysioterapeut, og give benene tilstrækkelig ro. Udfordringen er, at jeg desværre ikke kan tåle at stå ret længe ad gangen, hvilket også er årsagen til, at det er begrænset, hvad jeg kan klare at lave i køkkenet. Så pt. sker der ikke så meget. Jeg får slemme smerter og må sidde ned med benene oppe for at få smerterne til at lægge sig lidt igen. Det skal jeg gøre ret ofte, så det begrænser mig en del. Heldigvis kan jeg stadig gå nogle lidt kortere ture, men det er næsten altid samme tur, da underlaget skal være lige og ingen bakker. Det er temmelig udfordrende, når man bor i noget af det mest bakkede landskab i Danmark. Men jeg prøver at tilpasse turen til benene, så godt jeg kan. I forhold til at stå stille er det bedre for mig at gå, og jeg styrker benene ved at holde dem i gang, så det er vigtigt. Skal blot passe på ikke at overdrive.

Der er en smule fremgang dog. Kun meget lidt, men lidt har også ret. I starten kunne jeg nærmest ikke stå under bruseren, fordi gulvet skråner en lillebitte smule, hvilket forværrede mine smerter betydeligt. De fleste dage går det bedre med det. Det er dog en ret lille fremgang, synes jeg, når der er gået to måneder, siden det gik galt, men jeg må bare være tålmodig og håbe det bedste. Kan også gå lidt længere ture nu, og jehar fundet ud af, at når jeg får smerter på mine gåture, kan jeg sætte farten meget ned, til de værste smerter er dampet af, og så kan jeg godt gå videre. Det er meget godt at vide.

Jeg prøver stadig at finde ud af, hvad jeg kan og ikke kan med de dumme ben, så jeg er pt. i en slags tilpasningsfase. Måske skal jeg vænne mig til, at det fortsat skal være sådan fremadrettet med smerterne i benene, men jeg håber stadig, at det vil forsvinde helt med tiden. Må bare vente og se.

Midt i alt det her rod med benene har vi haft en stopfyldt maj måned med ting hver weekend. Det har været noget af en udfordring, også for benene, men det lykkedes at komme igennem det. En af de større udfordringer var en tur i Zoo med Christians forældre i slutningen af maj, hvor der jo er en del gåen rundt og ståen stille. Det gik heldigvis nogenlunde, og der var mulighed for at holde pauser undervejs, så det var fint nok. Havde endda kameraet med, primært for at forevige vores tur, ikke så meget for at tage billeder af dyrene, men fik da alligevel et par knips af dyrene den dag. Et par af dem kan I se her. Det ene er af den gennemsigtige sommerfugl ovenfor, og det andet kan I se herunder. Vi var så heldige, at alle dyrebørn var fremme. Både løveunger, isbjørneungen her og elefantungen (som hyggede sig gevaldigt i sin "swimmingpool" i elefantanlægget), samt andre dyrebørn. Det gjorde turen lidt ekstra særlig, da man ofte kan opleve, at dyrene ikke er så meget fremme på turen rundt i Zoo. :)

Isbjørnemor gør rent i hulen, mens ungen spiser frokost.

Ud over turen i Zoo med Christians forældre var en af maj måneds anden helt store oplevelser for mig en tur i Royal Arena med min far, hvor vi oplevede Elton Johns afskedskoncert. Billetterne var en tidlig fødselsdagsgave til min far, da jeg ved, hvor meget han elsker Elton Johns musik, og det var en virkelig stor og fantastisk oplevelse for os begge to. Efterfølgende har Christian og jeg været i biografen og se Rocketman - filmen om Elton Johns liv, hvilket hang rigtig godt sammen med koncerten. Elton John fortalte til koncerten om, hvordan han for efterhånden mange år siden kom ud af sit misbrug og har brugt sin tid og formue efterfølgende på at hjælpe andre, især i forbindelse med bekæmpelsen af AIDS, og filmen viser meget tydeligt, hvordan og hvorfor han endte med at få brug for hjælp, og hvordan han kom videre derefter. Og på en meget underholdende måde, lidt som en musical, synes jeg. Faktisk er både Christian og jeg enige om, at vi synes, Rocketman er bedre end Bohemian Rhapsody-filmen fra sidste år, så jeg er meget spændt og forhåbningsfuld i forhold til, om der skulle falde nogle Oscar-nomineringer af til filmen. Har du endnu ikke set den, kan jeg varmt anbefale det :)

Som jeg skrev i starten af indlægget her, har jeg lige været en tur ovre hos min far i forbindelse med fars dag. Han havde fri den dag, og jeg tænkte, det kunne være hyggeligt at lave noget sammen. Det blev første gang, jeg tog alene til Jylland med toget i måske 4-5 år og med dårlige ben, så jeg var lidt spændt på, hvordan det skulle gå, men det gik helt okay. Min far hentede mig på banegården og så kørte vi en tur til Saksild og spillede minigolf, hvilket min far elsker, og efterfølgende tilbage til Horsens, hvor jeg gav middag på Restaurant Oksen, før jeg igen tog toget hjem. Det var i øvrigt også første gang, jeg har forsøgt at spille minigolf, siden mine arme blev dårlige i 2016, men det gik overraskende godt, så det var en rigtig fin dag :)

Vores middag på Oksen. Min far fik desuden Oksens gode, hjemmelavede gullaschsuppe, og jeg fik den superlækre salatbar, så det var et rigtig fint måltid. :)

Så som I nok kan se, er livet ikke gået helt i stå herhjemme, selvom jeg er noget udfordret på mit bentøj pt. Den seneste måned har været fyldt med dejlige oplevelser, som jeg vil se tilbage på med glæde, men er nu også glad for, at de næste måneder endnu ikke ser lige så fyldte ud. Jeg trænger lige til et pusterum og til at kunne koncentrere mig om at passe lidt ekstra godt på benene. Og forhåbentlig finde vejen tilbage til køkkenet igen, når mine ben tillader det :)

Jyllandsferie august 2014: Ree Park - del 2

Så er det tid til anden del af billederne fra vores tur i Ree Park i sommerferien. Den her gang vil du kunne se billeder af to slags dyr, nemlig halvaberne, der er mine absolutte favoritter, når jeg er i zoo, og de store kattedyr. Jeg er ellers ikke meget til aber, men halvaberne er bare noget særligt, synes jeg. De ligner egentlig ikke aber, som man tænker sig dem, men har en flot pels og de mest fantastiske øjne. Og så er der det helt særlige, at man kan komme ret tæt på dem, for oftest vil man kunne gå inde i et indelukke hos dem, og de er meget fotogene, synes jeg :)

Efter vores "safaritur" i Afrika-delen af Ree Park blev vi sat af lige uden for halvabernes område. Til vores held skulle de fodres inden ret længe, hvilket vi rigtig gerne ville se. Inden da gik vi lidt rundt i området udenfor, hvor vi bl.a. så en leopard og en gulstrubet mår. Den sidste var svær at for øje på, for den havde meget travlt i sin i øvrigt enorme indhegning. Men vi fik da et kig.

Herefter gik vi ind i området til halvaberne, og som sædvanligt var det en stor oplevelse for mig, især som fotograf, fordi de er så smukke og sjove, og man kommer helt tæt på. Især da når de skal fodres. Det var katta-lemurerne, der skulle fodres i denne omgang, og de fik mange forskellige slags grøntsager, bl.a. gulerødder og bladselleri, som det ses på billederne. Der var også unger, i hvert fald en, som kan ses hængende på sin mors ryg :)

Mor med unge.

Der guffes selleri. Ser næsten ud, som om den spiller på fløjte, haha :D

Det var svært at få halerne med på billederne, men i baggrunden bag denne lemur
kan man ane de stribede haler.

Katta-lemurerne var ikke de eneste halvaber i området. Efter vi var færdige med at se fodringen af katta-lemurerne, gik vi en tur rundt i halvabernes indhegning. Over os susede pludseligt en rød halvabe forbi på nogle reb i en høj klatrebane. Den er lavet rigtig flot, den bane, og giver aberne muligheder for at få stimuleret deres klatrebehov. Halvaben, vi så over os, var en rød varilemur. Da vi nåede ned i deres område, sad en af dem og slappede af ved en stor træstamme. Den var rigtig tålmodig og lod mig fotografere den længe. Den røde varilemur er helt sikkert også et supersmukt dyr. Synes simpelthen, de er så søde, de lemurer.

Just chillin'

Det er egentlig sjovt, at de er aber, for de ligner mere nogle små nuttede pelsdyr, sådan lidt hunde- eller katteagtige. Men man kan godt se, at de tilhører abefamilien, når man ser på deres fingre, der minder om vores. De har endda små negle på fingrene, som du kan se på det ovenstående billede. Lyset var desværre lidt hårdt, da jeg skulle fotografere varilemuren, fordi solen bankede ned, men jeg synes alligevel, det lykkedes meget godt at fange deres smukke øjne. De er noget helt særligt, synes jeg.


Da vi var færdige med at se lemurer, var min energi virkelig ved at være brugt op. Men vi ville lige ned og se løverne og tigrene, for vi elsker jo begge katte, og det er spændende at se deres store familiemedlemmer :) Vi gik oven for deres områder, hvor der er en bro rundt, så man kan kigge ned. I første omgang kunne vi slet ikke se nogen tigre, så vi fortsatte om til løverne. Lige da vi kom til dem, var der et par små løveunger, der havde gang i en ordentlig "slåskamp". Det så rigtig sjovt ud, og det havde de vist meget fornøjelse af.

Inden ret længe kom "mormis" hen til dem og holdt øje med, at de nu opførte sig ordentligt ;) De fortsatte dog legen lidt tid endnu. Da de løb op i skoven, gik løvinden med. På vej derop samlede hun en enorm kæp op i munden, som hun bar med op til ungerne. Måske var det en slags legetøj? Det var i hvert fald ret sjovt at se, og jeg nåede akkurat at fange det med kameraet.

Mor-mis holder øje med sine unger.

Løvinden med en stor gren i munden.

Der var mere end to unger i løveflokken, for der var også nogle lidt ældre løveunger. Fangede et billede af en af dem, der legede med de små. Den er ved at mule en af de små unger, mens den lilles bror/søster forsvarer den ved at hoppe på den store :)

Der var naturligvis også en hanløve i flokken. Han havde en utrolig stor og flok manke. Vi fandt ham oppe i skoven liggende dovent og snorksove. Her har jeg fanget et billede af ham, efter han vågnede:

På vej tilbage til udgangen fandt vi ud af, at man faktisk kunne komme i øjenhøjde med tigerindhegningen. Vi havde ellers kun set løve- og tigerindhegningerne ovenfra (på nær oppe i løveskoven). Da vi kom derned, lå der en tiger lige foran hegnet og kiggede på os. Derudover gik der en rundt inde i indhegningen. Det var vildt at være så tæt på så stort og smukt et dyr.

Øjenkontakt! Billedet her får et lidt blåt skær i uploaded, hvilket er noget træls, synes jeg. Desværre er det ofte sådan med Blogger,
at der ryger en del på kvaliteten af billederne, man uploader :( Men forhåbentlig kan I nyde dem alligevel.

Vi, der har katte, ved godt, at når katten lægger ørerne tilbage, så er den ikke glad. Tigrene var faktisk dem, der havde den mest kritisable indhegning, synes jeg. For det første ligger den lige ud til børnenes legeplads, så de står ansigt til ansigt med dem. Det er meget stressende for tigrene, og vi kunne se tigrene gå uroligt frem og tilbage ved synet af sådan en lille lækkerbisken! For det andet ligger deres indhegning lige op ad løvernes, og tigrene virkede forstyrrede og forundrede over larmen derindefra, når der var løvebrøl og larm. Jeg synes, det er rigtigt ærgerligt, for langt de fleste dyr i Ree Park virker til at have et rigtig dejligt miljø at færdes i. Leopardernes virkede også noget trist, men det var dog mere i fred en tigrenes. Synes, det er forkert at lægge det lige ud til børns legeplads.

Tigeren her har fået øje på løverne ovre i naboindhegningen.

Gab!

Et sidste billede, hvor jeg igen får øjenkontakt med det smukke dyr.

Vi ville gerne have været lidt mere rundt i parken, men min energi svigtede lidt og det var ved at være lukketid, så vi gik mod udgangen efter at have kigget tigre. På vej ud fandt vi en enorm stor og flot fjer, som jeg skyndte mig at snuppe med hjem til Phoebe. Hun elsker fjer, og jeg vidste, at denne ville gøre lykke. Den kom fra en påfugl, der gik løst rundt inde i parken (ikke en halefjer). Den gjorde da også rigtig stor lykke, da vi kom hjem. Jeg var meget påpasselig med at sørge for, at der ikke skete noget med den på vej hjem.

Det var en dejlig tur i Ree Park, og det er helt sikkert et sted, jeg rigtig gerne kommer igen, når vi engang er på de kanter.


Dagen efter tog vi en tur i Djurs Sommerland. Jeg har længe gerne villet derop igen, men jeg er også tosset med forlystelsesparker. Christian "overgav sig" og sagde ja, og jeg tror også, han havde en rigtig dejlig dag deroppe. Vi fik prøvet en del forskellige forlystelser og nåede også at blive godt og grundigt våde i nogle af dem, der indeholder vand. Han havde kameraet med den dag og fik taget nogle fine billeder af de våde forlystelser. Det giver en sjov effekt, vandet, når man tager billeder af det. Jeg havde ikke mit kamera med, for jeg ville bare gerne prøve noget og ikke bruge kræfter på at fotografere også, så der får I ingen billeder fra. Men i mit næste og sidste indlæg fra vores ferie kan I se de mindre heldige billeder af dyrene fra Ree Park, eller "når dyr ser dumme ud", som jeg også fangede med kameraet, samt billeder fra vores tur i Mols bjerge, som vi nåede en tur op i, før vi kørte hjemad igen.

Besøg i Zoo juni 2014

Som jeg skrev om sidst, tog vi en tur i Zoo, da min veninde var på besøg i sidste weekend. Jeg havde kameraet med og fik skudt lidt billeder af dyrene derinde. Dem kan I se i det her indlæg. Det var ikke sådan målrettet en fototur men mere en hyggetur, så har ikke supermange billeder med hjem. Men jeg sætter pris på at kunne komme lidt hjemmefra med kameraet også, ikke mindst nu hvor jeg har et ordentligt zoomobjektiv, så jeg greb chancen. Min veninde og Christian havde også deres kameraer med den dag. Herunder kan du se de billeder, jeg har lavet fra vores tur:

Løverne var fremme og få en ordentlig middagssøvn midt på sandet i deres indhegning. Sidst, vi var der, var hanløven ikke helt fremme, så det var sjovt at se ham denne gang. Det må dog være et noget kedeligt liv, de har, for det er ikke nogen særlig stor indhegning, de har. Synes generelt det er noget, der går igen, når man er rundt og kigge i Zoo. Bliver altid lidt trist af det, for det er nogle trælse forhold de har, synes jeg. Især når man ved, hvor meget bedre det kan gøres. Er kommet meget i Givskud Zoo (Løveparken), hvor dyrene har meget større og mere naturlige omgivelser at gå i. Ikke så meget beton, som der er i Zoo. Zoo gør nok det bedste, de kan under omstændighederne, men det er bare lidt trist, synes jeg.

Der var en allike, der var lidt overmodig, mens vi stod og kiggede på løverne. Den gik nemlig lige mellem de halvsovende løver og ledte efter mad. Det må siges at være en dumdristig fugl! Måske vidste den godt, at løverne var for dovne til at gide noget. Den skulle lige have gået mellem en sovende Phoebe og Ozzy. Så havde der ikke været meget tilbage af den ;)

Den modige allike mellem løverne.

Den dovne løveflok. De slapper af, men sover tydeligvis ikke, kan man se på ørerne, der lytter efter, hvad der sker omkring dem.

Vi havde håbet, at isbjørnene ville være fremme og gerne svømme i deres relativt nye indhegning, men de var stort set ikke at se. De gik mellem den nye og gamle indhegning og havde ikke lyst til at stille sig frem til skue den dag. De stod faktisk ved dørene ind til deres rum indenfor og kiggede langt efter en, der gad komme og lukke dem ind :| Stakkels bamser. Så det eneste, jeg fangede i isbjørneindhegningen, var den her måge. Mågerne havde travlt med at æde af det kød, der var lagt ud til isbjørnene.

Mågen var ikke den eneste fugl, jeg fotograferede på vores tur, som I vil se. Det mest interessante motiv den dag for mig var klart en gråspurvehun med sin unge, som hun fodrede. Og de var naturligvis ikke i bur eller noget. Men jeg kunne komme relativt tæt på, for fuglene var meget vant til mennesker derinde. Jeg ærgrer mig noget over, at mit første skud her ikke var helt skarpt, for det er lige den rette vinkel, men jeg fik da et par andre af de to, der blev helt ok, synes jeg.

Gi' noget, mor. Jeg er suuuulten!

Her er lidt af de andre dyr, vi så derinde. Leoparderne er hegnet meget grundigt ind, så de er svære at fotografere (småmasket grønt hegn foran), desværre. De er ellers supersmukke dyr. Desværre virkede de også noget forstyrrede over deres omgivelser og måske også publikum. Så trist.

Rød panda i gang med at spise bambus.

Odder, som også er i gang med at spise.

Smuk smuk kat. Den kan nok godt anes, selvom hegnet gjorde det svært at fotografere den.

Tigrene tog det meget afslappet. Vi kunne kigge ind i deres hus, hvor de lå og snorksov, nogle af dem. I må leve med lidt genskin i vinduet, men man kan godt se basserne derinde. Så smukke dyr!

Sovende tiger. Har aldrig været så tæt på sådan en kæmpekat før. Fantastisk smuk.

Nogle af tigrene foretrak at sove udenfor. Her ligger der et par i en bunke og snorker.

Vi skulle naturligvis også en tur i det tropiske hus, hvor der flyver fugle og sommerfugle rundt. Pyh, der er varmt derinde! Vi var flere gange ved at blive fløjet ned af fugle, der skulle fra den ene ende af rummet til den anden. Det var lidt vildt. Heldigvis er der ingen af os, der er bange for fugle. De er meget farverige, fuglene derinde. Fangede også en enkelt sommerfugl. Der var ikke så mange derinde som sidst, vi var der, syntes vi.

Are you looking at me?!

I said: are you looking at me?!!

Lille sød pjusket fugl, der ikke fløj frit som de to ovenstående, men havde sit eget "bur" sammen med andre småfugle.

Tukan, der ordner fjerdragten.

Da vi gik ud, stoppede vi lige ved løverne igen. Efter en kæmpe regnbyge var de nu vågnet op og var i gang med at ordne pelsen. På billederne herunder er den ene løve i gang med at vaske den anden. Så hyggeligt. Sådan gør Phoebe også med Ozzy. Han nyder det meget :) Vi håber, at en ny kat vil kunne få samme hyggeforhold til de to andre, som de har med hinanden.

Aaah. Det er skønt med et bad.

Så, nu er det nok!

Jeg fik lavet billederne fra Zoo i løbet af de dage i den her uge, hvor Christian har været ude og rejse for firmaet. Så var der noget tid at fylde ud for mig. Lige nu er der også tid at fylde ud, for vi er i gang med at klippe hækken, men min krop vil ikke mere, så jeg har måttet stoppe og gå ind. Christian er stadig i gang med at klippe. Det var ikke lige den afslappende weekend, jeg havde drømt om, ærlig talt, men det skal jo gøres, og forhåbentlig kan vi slappe af i aften og i morgen. Jeg håber i hvert fald ikke, at der skal ske mere den her weekend, for det er første weekend længe, hvor vi ikke har skullet noget. Vi har måttet melde fra til noget familiehalløj i Christians familie, fordi jeg simpelthen ikke kan klare at skulle ud til noget hele tiden. Det gør mig syg. Så man må vælge noget fra, desværre.

Jeg har haft travlt med at fylde dagene ud, mens han har været væk. Jeg er dårlig til at slappe af i mit eget selskab, så jeg har fået lavet alt for meget. Så jeg trænger til at slappe af sammen med ham. Men jeg er nu også godt tilfreds med det, jeg har nået. Jeg har fået plantet roser på Puttes og Milles gravsteder. Det er simpelthen blevet så fint. I dag har jeg klippet hækken hen over gravene med håndklipperen, så der ikke skulle ske noget med dem eller roserne. Herunder kan I se resultatet af tilplantningen. Der ser endnu pænere ud derude i dag, efter jeg har fået klippet hækken og revet jorden foran stenene. Billedet her er fra lige efter, jeg havde plantet roserne:

Puttes sted med roser i sart hvid-rosa farve.

Milles med pigefarvede roser til den lille dame.

Ud over at plante blomsterne har jeg brugt tiden på at vaske en masse tøj og sengetøjet, så der var lækkert, friskt sengetøj at komme hjem til for Christian. Og så har jeg klippet hækken inde i indhegningen langs hegnet. Jeg kunne jo heller ikke holde mig fra at bage lidt, som jeg bagte chocolate chip cookies med mandler, en af hans største favoritter, så der var noget lækkert for Christian at komme hjem til, og dagen, hvor han kom hjem, bagte jeg gulerodsboller, som vi spiste med lidt pålæg, da han kom hjem. Han har ikke fået særlig god mad, mens han har været væk, fordi han har haft for travlt, så det trængte han til. Jeg lavede også en ekstra lækker middag til os i går, hvor han spiste hjemme første gang. Der fik vi helstegt oksefilet (fandt for noget tid siden et lille stykke i Fakta til en god pris) med ovnbagte kartoffelbåde af nye kartofler, en god salat og favoritsovs. Til dessert var der friske jordbær med Hansens vanilleis. Det var en superskøn middag.

Efter han kom hjem, har han måttet døje med en forkølelse. Det var en kedelig souvenir at få med hjem :| Jeg håber, jeg går fri for smitte. I dag har han det heldigvis lidt bedre, lyder det til. Så det er forhåbentlig snart overstået. I aften står menuen på rester fra i går, hvilket jeg virkelig glæder mig til. Det har været lidt kedelig mad, jeg har spist, mens han ikke har været hjemme, så det er dejligt med et ordentligt måltid igen. Det går fremad med maven siden sidste weekend heldigvis, men jeg prøver alligevel at passe lidt ekstra på.

Jeg er noget træt i hovedet i dag. Har ikke sovet så meget i nat, og i går havde vi noget halløj med de dumme naboer, som bare påvirker mit humør rigtig meget. Han virker totalt uden for pædagogisk rækkevidde derinde og ikke en, man skal lægge sig ud med, så vi må finde os i alt for meget. I dag har jeg fundet en eksploderet aerosoldåse i haven, efter de i fuldskab har haft tændt bål derinde i går (det må man ikke på noget tidspunkt i vores kommune, men de gør det rigtig tit) og skulle have noget "sjov" med at smide sådan nogle på bålet. Det gav nogle enorme eksplosioner, nogle så jeg kunne mærke, huset rystede! Blev simpelthen så bange. Efter det havde vi lidt kontakt med dem, som jeg ikke syntes, var så rar, så jeg har mest af alt lyst til at flytte herfra. Men det er jo hul i hovedet, for vi har et dejligt hus og en kæmpe katteindhegnet have, mens de bor til leje derinde, og det er dem, der ikke kan opføre sig ordentligt. Jeg har bare ikke lyst til at skulle gå og være bange :( Man kunne håbe på, at karma løser problemet, men jeg tror, man kommer til at vente længe, hvis det skal ske. Øv.

Havde overvejet, om jeg overhovedet ville skrive om det herinde, men jeg tvivler stærkt på, at de læser med, og jeg trængte ærlig talt til at få luft for det. Vi er bare så uheldige med naboer her, hvor vi bor :( De nye til den anden side virker heldigvis ret normale. Håber, at problemet på en eller anden måde løser sig selv, så de dumme naboer et nødt til at flytte af en eller anden årsag. Hvis vi skulle gå ind i konflikten helt med dem, ville jeg ikke turde at være her alene, mens Christian er på arbejde f.eks., og det er bare ikke holdbart. Så vi lægger os fladt på ryggen og finder os i alt for meget :( Det er i sig selv også ret frustrerende og ydmygende.

For at slutte af med noget lidt mere opløftende får I her til sidst et billede af en af mine tro følgesvende, mens jeg har været alene. Ozzy har været meget mere social og gerne villet passe lidt på mig, tror jeg, mens jeg har været alene hjemme. Men nu var han jo også "manden i huset", hehe. Phoebe har også været sød og været oppe og ligge på ben og mave mange gange i løbet af de dage, Christian var ude at rejse. Mere end hun plejer. Her er et billede af Ozzy (taget med telefonen), der lå og holdt øje med mig fra armlænet på den anden sofa :) Pt. ligger han i sofaen ved siden af mig for at få lidt nus, mens han venter på, at madskålen bliver fyldt op.