Mini-rådhustærte

Efteråret er lige på trapperne, og i dag får vi en rigtig forsmag af det. Det er gråt og vælter ned med regn, og det er en perfekt lejlighed til at gå i køkkenet og bage noget lækkert, som man bagefter kan sidde og hygge med under et tæppe i sofaen med en kop kaffe eller varm kakao til <3 I dag får I opskriften på en fantastisk lækker tærte, som lige passer til sådan en gråvejrsdag :)

Den er nærmest et stykke konfekt i sig selv, da den indeholder masser af marcipan. Derfor plejer jeg at bage den som en minitærte, da man ikke spiser så store stykker af den, og fordi små tærter er nuttede! Jeg vil vurdere, at tærten rækker til ca. 4 personer.

Tærten er en af Christians absolut favoritkager herhjemme. Han elsker marcipan, så sådan en kage med mazarinbund og fyld af kransekage på toppen er lige noget for ham! :) Tærten på billedet her bagte jeg senest til hans fødselsdag i maj, hvor der skulle være noget ekstra lækkert til kaffen. Han blev naturligvis rigtig glad for overraskelsen, og ved samme lejlighed fik jeg endelig skrevet min opskrift ned, så jeg kan dele den med jer! :) Målene er tilpasset en lille tærte. Der er blot en smule kransekagemasse til overs, men den kan sprøjtes ud som det lækreste kransekagekonfekt, som I kan se på billedet, og fint fryses ned. Kagen er i øvrigt også fryseegnet :)

Mini-rådhustærte

1 springform (ca. 11,5 cm i diameter)

Tærtebund:
28 g margarine
33 g hvedemel
7 g flormelis
Ca 1 tsk æggeblomme (gem resten af ægget til fyldt)

Fyld:
33 g sukker
33 g margarine
33 g marcipan
Resten af ægget fra produktionen af bunden
10 g hvedemel

Kransekagemasse:
123 g marcipan
52 g sukker
1 æggehvide

Start med at lave tærtebunden. Bland mel og flormelis og findel herefter margarinen heri. Del ægget i blomme og hvide i hver sin kop. Tag ca. 1 tsk af æggeblommen og tilsæt det til melblandingen, gem resten af æggeblommen og hele hviden til fyldet. Ælt det hele sammen til en fast masse. Stil dejen i køleskabet tildækket, til den har sat sig, ca. 1 time.

Imens laves fyldet. Bland sukker og marcipan godt. Tilsæt margarine og pisk det hele godt sammen (brug en stor skål, da blandingen gerne vil ud at skålen, når man pisker!
Tilsæt æggeblommen og pisk lidt, før hviden tilsættes, og det piskes helt klumpfrit. Pisk til sidst melet i.

Tænd ovnen på 200 grader.

Tag tærtedejen ud af køleskabet. Smør en springform med margarine (læg evt et stk. bagepapir i klemme i bunden for at få den nemmere ud af formen, når den er færdigbagt). Hæld en spsk mel i og kør det rundt i formen, så det sidder godt fast i margarinen. Vend bunden i vejret på formen og bank overskydende mel ud (hold den hen over håndvasken, så det sviner mindst muligt).

Fordel tærtedejen ved at at trykke den ned i formen. Sørg for, at dejen også går ca. 4 cm op ad siden på formen, så den kan rumme fyldet. Stik bunden og siderne med en gaffel og fordel herefter et stykke bagepapir ned oven i formen. Fyld den med blindbagningsfyld (jeg bruger gerne tørrede kikærter, da de fylder godt og er billigt i drift). Bag bunden 7 minutter med fyldet på.

Tag formen ud af ovnen og fjern bagepapiret med blindbagningsfyldet. Sæt den i ovnen igen og bag den 6-7 minutter, til kanterne på tærten er begyndt at få lidt farve.

Tag tærten ud af ovnen, og sku ovnen ned til 150 grader. Fordel fyldet på bunden. Når ovnen er kølet til 150 grader, bages tærten, til fyldt har sat sig, ca. 25 minutter. Den er færdig, når den har fået antydningen af lidt farve ovenpå, men kun lidt!

Tag tærten ud af ovnen, og lad den stå og køle helt ned.

Til kransekagemassen blandes sukker og æggehvide. Pisk det godt sammen. Det er bedst at få opløst så meget af sukkeret som muligt, så derfor bruger jeg metoden med at varme det lidt op. Det må endelig ikke blive for varmt, for så bliver det til marengs! Zap det få sekunder ved relativ høj effekt i mikroovnen, pisk derefter godt. Gentag et par gange, uden skålen bliver for varm. Det er ideelt, hvis skålen kan holdes på ca. 40-45 grader (lidt varmere end håndvarmt). Sørg for at piske godt efter hver luning, så massen bliver kølet af og sukkeret opløst. Pisk til sidst marcipanen i, eller ælt det sammen, hvis det er nemmere for dig.

Put kransekagemassen i en sprøjtepose med en stor, åben stjernetyl (jeg bruger Wiltons M1). Sprøjt kransekagemassen ud på den afkølede tærte i et spiralmønster*. Fordel herefter hindbærmarmelade i tomrummet mellem kransekagens spiralarme. Bag tærten i ovnen ved 220 grader, til kransekagen har fået lidt farve, ca. 8 minutter. Hold for guds skyld øje! Det kan gå meget stærkt, og der kan være lidt variation i bagetiden fra ovn til ovn, så du skal holde øje.

Lad tærten køle helt med, før du tager den ud af formen.

Den færdige tærte kan fint fryses ned.

* Der er en smule kransekagemasse i overskud. Sprøjt det ud til kransekagekonfekt og bag det ca. 7-8 minutter ved 220 grader med en ekstra plade under (de skal røre hinanden). Vil du have fyld i konfekten, kan du evt. lave en lille fordybning midt i kransekagen før bagning til senere fyld af smeltet blød nougat, eller du kan sætte en hasselnød i, før kransekagekonfekten bages. Jeg fik tre fine stykker kransekagekonfekt ud af mit overskud :)

Vi er netop blevet færdig med lige over to ugers sommerferie. Fordi Julius er helt ny i familien denne sommer, valgte vi, at vi ville bruge ferien hjemme på at komme lidt videre med at renovere værelset, der med tiden skal blive til vores soveværelse. Projektet har stået stille nogle år, efter jeg blev ramt af smerter i armene, fordi al Christians tid efter arbejde pludseligt gik med at holde hus og alle de andre ting, jeg plejede at lave herhjemme. Men siden jeg er kommet på LDN, kan jeg igen lave lidt mere herhjemme, og det har givet luft til, at Christian har kunnet komme videre med soveværelset. Så i ferien fik vi endelig sat en ny overlægger over vinduet derinde og sat nyt vindue i. Så nu er vi da lidt i gang igen :)

Julius "hjalp" far med at lægge fugebånd rundt om det nye vindue forrige søndag :)

Vi har også brugt ferien på at køre til dyrlæge med Phoebe. Der skete pludseligt et skift i hendes opførsel over for Julius, hvor hun med et blev meget afvisende og vred, og hun er ellers sådan en mild kat. Så vi har fået hende grundigt undersøgt for at se, om der var noget galt med hende, senest hos Tanddyreklinikken for at være sikre på, at der ikke var noget med hendes tænder. Det har været hårdt at skulle afsted til undersøgelser, både for hende og for os, men da hendes skift i adfærd kunne betyde, at der var noget galt med hende, f.eks. at hun har smerter, var det vigtigt at få hende undersøgt. Hun er heldigvis fuldstændig sund og rask, så det er bare hendes måde at sige fra over for ham på. Og måske er det også nødvendigt, for han vil gerne slås og være en bølle, og det gider hun ikke. Han forstår det ikke, hvis hun ikke siger fra. Det kunne vi se, da vi kom hjem fra Tanddyreklinikken med hende, hvor hun var meget træt oven på bedøvelsen. Der var han alt for voldsom over for hende, så vi forstår efterhånden, hvorfor hun er nødt til at være sådan. Heldigvis får han mange dejlige vasketure af hende, når de sidder og venter på mad, så på den måde er de stadig tætte. Måske kommer der et tættere forhold mellem dem generelt, når hans lømmelalder er overstået :)

Phoebe i haven. Det med sommerpels er ikke noget, hun bruger. Hendes pels har været kæmpestor
og fluffy hele sommeren -  noget upraktisk, når det har været den varmeste i mands minde.

Det har også været en lidt hård tid af andre årsager den seneste måned. I starten af august kunne min mor være blevet 60 år. Vi har over de seneste år været til flere runde fødselsdage, senest her i juli, og selvom det er hyggeligt og dejligt at være med til at fejre de store dage for andre, er det sådan lidt vemodigt og en sær følelse at sidde med, at jeg/vi aldrig får muligheden for at fejre min mor sådan. Det har været en rigtig svær tid for mig op til og et godt stykke efter den dag, hun kunne være fyldt 60. Der er mange minder, og tristheden over alt det, hun går glip af og savnet af hende er ind imellem så slem, at den kan føles direkte som en fysisk smerte et eller andet sted inde i brystkassen. I år er det 14 år siden, hun døde af kræft. Synes, tiden flyver afsted.
Vi havde heldigvis mulighed for at komme og lægge noget fint på hendes gravsted ret tæt på dagen, og jeg fik lavet en flot dekoration her i byen, som vi tog med. Det hjalp en smule på det. Ville ønske, vi boede tættere på hendes gravsted, så vi kunne besøge det oftere. Men vi er der, hver gang vi får chancen for det.

Det var meget rart at have lidt ekstra tid sammen her i ferien efter den hårde mindedag, så på den måde var det rart, at Christians ferie lå lidt sent i år. Vi har også haft nogle gode oplevelser i ferien, og det har alt sammen hjulpet noget på humøret.
Selvom vi som sagt havde bestemt at blive hjemme i ferien af hensyn til Julius og for at lave praktiske ting ved huset, har vi alligevel haft nogle småture ud. Vi har bl.a. været en tur på Bakken og tog også en tur ud at spise i Roskilde, hvorefter vi gik en tur i byen for lige et strække benene. Vi er ret tit i Roskilde, og Christian kender byen rigtig godt efter at have arbejdet der i mange år, men alligevel opdagede vi steder, vi aldrig havde været før. Det var sjovt at på den måde "lege turist" i en by, vi ellers kender så godt. :) Billedet af os er taget ved det fantastiske blomsterbed på Stændertorvet lige ved Roskilde Domkirke. Det nyder jeg altid, når vi er inde midt i byen <3

Mig, der spiller pinball på Bakken. Vi havde en virkelig dejlig tur, og selvom jeg var noget smerteplaget de efterfølgende dage, var det det værd! <3

Selfie i det flotte blomsterhav.

Superfans og Harry Potter

Torsdag og fredag i sidste uge havde Christian et par feriedage. Der er jo lidt ferie, der skal skydes af, inden han er opsagt, selvom der ikke er plads til mange fridage nu, hvor der er så travlt med at afvikle det danske firma. Men det var efterårsferie, og mange havde alligevel fri, så det passede okay ind. Torsdag var vi ude at spise og i Tivoli med Christians forældre - en tur jeg vil vende tilbage og fortælle om senere - og resten af dagene stod primært på afslapning.

I lørdags var planen dog at skulle fjerne en overligger over vinduet i det værelse, vi er ved at renovere, men inden da blev vi fanget foran fjernsynet med et program, som vi bare måtte se færdigt. Programmet er instrueret af Tom Felton, som nok er bedst kendt som Draco Malfoy i Harry Potter-filmene. Dokumentaren er blevet til, fordi han selv har oplevet at have en virkelig superfan, som tager verden rundt for at møde ham og står i timevis for bare at kunne hilse på. Det kan være svært at forstå, hvordan nogen kan være så interesserede i en som privatperson, og derfor forsøger Tom Felton i programmet at finde ud af, hvad det er, der driver disse superfans i deres besættelse - i mangel af bedre ord. 

Han møder superfans (ikke kun af Harry Potter-genren)  i forskellige sammenhænge, og oplever selv, hvordan det er at være på den anden side af forholdet fan-idol. Det er i det hele taget et virkelig interessant og underholdende program, og giver indtrykket af Tom Felton som en sympatisk og åben person - meget ulig hans rolle som Draco Malfoy. Og måske er det netop den skelnen, nogle fans mangler. Felton har selv forklaret, hvordan han især som yngre har oplevet at blive buh'et af rundt omkring i verden pga. hans rolle som Malfoy. I virkeligheden er han naturligvis langt fra den rolle, og selvom han ikke før programmet forstod drivkraften i disse superfans, har han været venlig og imødekommende over for dem. Han gør i øvrigt et udmærket arbejde som instruktør på programmet.

Jeg kan varmt anbefale programmet. Det er også interessant, selvom man ikke skulle være den store Harry Potter-fan. Programmet kan ses på DR's hjemmeside lige her: Superfans. (Skynd jer at se programmet, da det kun får lov at ligge tilgængeligt hos DR én dag endnu!).

Det sætter naturligvis også nogle tanker i gang hos mig selv at se sådan et program. Jeg tror aldrig, jeg som sådan har været besat af noget idol, men jeg var meget forelsket i Mark Owen, da jeg var ung teenager i starten af 90'erne. Det gik dog over, og der har været flere store idoler i løbet af 90'erne, alle primært i musikverdenen.

Ser vi i film- og tv-verdenen har der da også været nogle stykker, der har haft min store interesse, men det er primært den fiktive person, som jeg har beundret/haft interesse for. Mit altid tilbagevendende tv-crush er Fox Mulder i The X-files. Samtidig er det jo en virkelig god serie, en af mine største favoritter blandt serier. Det var et dejligt gensyn, da vi så den for nogle år siden, og jeg glæder mig til at se nye afsnit næste år.

Ulempen ved at idolisere fiktive figurer som Harry Potter, Draco Malfoy og Fox Mulder er dog, at man ofte vil opdage, at personen bag er meget anderledes en figuren, på godt og ondt. Derfor har jeg også været lidt tilbageholdende med at interessere mig for personen bag, så jeg ikke ville blive skuffet eller få ændret mit syn på den fiktive person. Som jeg er blevet ældre, og mulighederne er blevet anderledes, har jeg dog taget chancen og fulgt visse personer på Twitter. Og det er faktisk ikke så farligt endda at opleve, at der rent faktisk er et ægte menneske bag den idoliserede, fiktive person. Mange faktisk mere interessante end den figur, som i første omgang var omdrejningspunktet for ens interesse.

For mig er ekstrem idolisering især noget, der hører teenageårene til, så det kan være svært at forstå, hvordan man som voksen mand eller kvinde kan være så besat af en person eller figur. Det er et af de spørgsmål, som programmet kredser om, og svaret var ret interessant, synes jeg. For mange ser det ud til udfylde et tomrum, de har i livet, og det kan jeg faktisk godt sætte mig ind i. En form for tilhørsforhold. Måske er det ikke så mærkeligt endda at være superfan. Anyway; se programmet. Helt klart et af de mere interessante dokumentarer, jeg har set længe :)


Efter dokumentaren gik Christian og jeg i gang i det fremtidige soveværelse. Vi har lånt noget udstyr af hans fætter, så vi kan få løftet taget på huset et smule op, da det netop hænger på den gasbetonblok, som var knækket og vi skulle have ned. Det var et kompliceret arbejde at få blokken ned, og den måtte mejsles ud af væggen. Vi fandt også ud af, at der faktisk lå to blokke over vinduet og ikke en, som vi havde regnet med. Det komplicerer renovationen en smule, for vi vil gerne skifte gasbetonblokkene ud med en af reel beton, og hvis den skulle være lige så tyk, ville den være umulig at løfte op på plads! Vi har dog valgt at lave betonblokken lidt tyndere og så isolere inde bagved. Vi håber, at blokken ikke er så nem at knække i forhold til en af gasbeton, så det skulle gerne holde i mange år. Nu venter vi så bare på at få sådan en betonblok hjem, før vi kan gå videre. Vi får lidt hjælp af familien til at løfte den op på plads. Heldigvis.

Efter det tunge arbejde skulle vi se en film. I dagens anledning valgte vi at sætte en Harry Potter-film på. Vi er ved at være halvvejs igennem serien, som Christian fik til sin fødselsdag. Vi har set alle filmene før, dog, og Christian har læst bøgerne, men de er jo gode og spændende alligevel. Det føltes som den helt rette afslutning på dagen :)

Tomatsalat med frisk mozzarella

Så kunne jeg endelig finde tid til bloggen igen. Vi har haft ferie de sidste 2½ uge, så der har ikke været så meget tid til at blogge. Jeg har i stedet brugt tiden på at nyde mine dage sammen med Christian og arbejde på et renovationsprojekt herhjemme. Det vil jeg vende tilbage til og fortælle lidt mere om senere i indlægget.

I indlægget her får I den sidste opskrift fra Christians 40 års fødselsdag, som vi afholdt i slutningen af juni. Opskriften er på tomatsalat, der er ultra simpelt at lave, og som smager skønt som et sommerligt tilbehør til mange retter. Tomatsalaten er et perfekt miks af smag og konsistens, da den indeholder både sødme fra tomaterne, syrlighed fra dressingen og skarphed fra løgene, og derudover indeholder den en behagelig blødhed i biddet i mozzarellaen og tomaterne, og knasende friskhed fra løgene. Hvis man vil, kan man også kombinere den med lidt blade af frisk basilikum. Jeg nøjedes med at bruge lidt til pynt.

Dressingen er på ca.-mål. Smag den til. Det kan være lidt forskelligt, hvor syrlig og skarp man ønsker sin dressing. Mængden er i øvrigt rigelig, da tomatsalaten ikke skal sejle i dressing, dvs. at den ikke skal være dækket af den. Resten kan bruges over en grøn salat, eller du kan vælge at lave en mindre portion dressing. Opskriften på dressingen har jeg fra God Mad, Let At Lave.

Som tilbehør vil jeg tro, at mængde af færdig tomatsalat rækker til 4-6 personer alt efter, hvor hårdt folk går til den.

Tomatsalat med frisk mozzarella (4-6 personer)

4-5 gode tomater
3 kugler frisk mozzarella
Ca. 2 mindre løg eller 1 stort
Evt. lidt frisk basilikum til pynt

Dressing:
1½ dl olie (jeg bruger rapsolie, som er smagsneutral)
Ca. ½ dl hvidvinseddike
Ca. 1 spsk dijonsennep (start med at putte lidt mindre i)
Salt og friskkværnet peber

Vask tomaterne og skær dem i tykke skiver. Tag mozzarellakuglerne ud af poserne og ryst det værste væde af. Skær dem i tynde skiver. Pil løgene og skær dem i tykke skiver. Læg tomat- og mozzarellaskiver skiftevis i en skål med flad bund eller lignende. Læg evt. flere lag i højden. Slut af med at fordele løgringe over tomatsalaten.

Hvis du ønsker det, kan du også lægge løgringe over det nederste lag (i tilfælde af at du laver flere lag), før du lægger endnu et lag tomater og mozzarella ovenpå. Du skal dog bare være opmærksom på, at sprødheden godt kan gå af løgene i dette lag, når de ligger klemt inde mellem de fugtige lag og måske også er dækket af dressingen.

Pisk olie og hvidvinseddike sammen. Smag til med dijonsennep, lidt ad gangen. Måske skal der lidt mindre i end 1 spsk, alt efter hvor stærk din sennep er. Smag dressingen til med salt og friskkværnet peber. Måske vil du også smage til med lidt mere olie, hvidvinseddike eller dijonsennep, om nødvendigt. Fordel noget af dressingen over tomatsalaten. Der skal en del på, men det må ikke dække tomatsalaten. Vil skyde på, at jeg hælder så meget på, at salaten er ca. 1/3 - 1/2 dækket. Brug evt. resten til en grøn salat.

Opbevar den færdige tomatsalat i køleskabet, til den skal spises. Løgene er sprødest på dagen, den er lavet, men den kan holde et par dage i køleskab. Pynt tomatsalaten med frisk basilikum før servering. Ønsker du mere basilikum i end kun til pynt, vil jeg anbefale, at du også venter til serveringen, før du drysser det over af hensyn til konsistensen af krydderurten.

Den færdige tomatsalat pyntet med lidt frisk basilikum.

Da vi i foråret vidste, at Ozzy skulle starte op på interferon i sin behandling af mundbetændelse, vidste vi godt, at vi ikke kunne komme nogen steder i sommerferien. Derfor tog vi en lille Jyllandstur i vores forårsferie i år, og fik også set lidt her på Sjælland i løbet af ferien. Jeg er håbløst bagud med at lave billeder fra den ferie, fordi der er så meget andet at tænke på, men på et tidspunkt kommer de her på bloggen.

Hans opstart på daglig medicin betyder, at vi er nødt til at være hjemme hver dag for at give ham det. Derfor bestemte vi os for, at vi så kunne komme videre med et projekt herhjemme, som vi har ønsket os at få gennemført i flere år. Vi har soveværelse i et lille rum, som hænger sammen med stuen via en foldedør, men har flere andre værelser i huset, som ikke rigtigt er i brug. De kræver dog en seriøs overhaling, før de kan blive til noget ordentligt, så vi vidste, at det ville blive et stort arbejde. Vi brugte den første uge samt lidt af uge nr. 2 til at starte op på projektet. Indtil nu har få fået tømt rummet, fjernet et stort skab, pillet loftet ned og fjernet tapet og div. lister i rummet. Vi har også fået købt lidt ting ind til det. Nogle meget tunge gipsplader, som Christian og jeg havde et hyr med at få båret op til huset. Shit, det var tungt arbejde! Men nu er de oppe. Desværre fandt vi ud af, at gasbetonen over vinduet er revnet, og da vi gerne vil have det skiftet på et tidspunkt, skal vi i gang med at reparere det. Vi har købt noget "lim" til gasbeton, så det er måske det næste, vi skal i gang med.

Vi har også fået bestilt et vindue, som vi nu går og afventer, for det virker dumt at skulle pille lister og alt af igen for at skifte vindue i fremtiden. Huset kommer dog til at se lidt asymmetrisk ud, til vi i fremtiden skifter de to andre vinduer på den side af huset, da det nye har en sprosse igennem midten af ruden på tværs, hvor de andre ikke har. Men sådan må det bare være. Vi må få afsluttet et projekt ad gangen. Vi har først vinduet om omkring 5 uger, så der er lidt tid, til vi kan komme i gang med at sætte det i.

En anden ting der sinker processen lige pt. er strømmen i rummet. Vi skal have ført stikkene ud gennem gipspladerne, der skal op, så det kræver måske noget elektrikerarbejde. Christian skal se på det, og vi skal finde ud af, om det er noget, vi selv kan skifte. Vi skifter selvfølgelig kun det, man må gøre selv. Vi har også fået ført ledninger gennem loftet til antennekabel, satelitkabel og internetkabel, som vores tv skal sluttes til i fremtiden. Det var dog kompliceret at lave, da væggen der ikke var hul, så det kunne føres igennem, så Christian har hugget en mindre fuge i væggen, som kan indeholde det elektrikerrør, som kablerne løber igennem. Smart, synes jeg :) Men det er så status på vores projekt so far. Vi valgte at holde lidt ferie også, at slappe af, for det havde vi også brug for. Vi har mest været hjemme, især pga. Ozzy, som jeg vil komme mere ind på nedenfor.

Sådan ser rummet ud nu. Det er gipsplader, der står foran vinduet.

Siden foråret har Ozzy haft et tilbagefald med sin mundbetændelse. Derfor startede vi ham op på interferon, men det har ikke gjort nogen forskel på ham. Faktisk opdagede vi tidligere på måneden, at han også var rød i gummerne nu (før var det kun bagerst i munden i bøjet). Jeg snakkede med Jens Ruhnau, og vi aftalte at se tiden an til efter hans ferie, og hvis det blev værre i ferien, skulle vi give ham en antibiotikakur igen. Det blev desværre værre, og Ozzy mistede nærmest helt appetitten. Vi fik derfor først taget blodprøver, som var overraskende flotte, og startede ham derefter op på antibiotika. Kuren har gjort en stor forskel for ham, men vi ved også, at det bare er et spørgsmål om tid, før der kommer et nyt tilbagefald, når noget stadig holder betændelsen i gang. Så jeg har haft fat i Jens, efter han er kommet tilbage fra ferien, og vi har fået lavet en aftale om, at Tanddyreklinikken tager Ozzys sidste tænder i næste uge :( Det er virkelig hårdt at skulle sige farvel til dem, for de er så stor en del af hans personlighed, hugtænderne, og jeg er sikker på, han har det på samme måde. Men hvis det er det, der skal til, for at han har det godt og har mindre ondt, må man jo gøre det. Vi fortsætter derudover på interferonen, som måske skal sættes op i dosis. Vi skal have en ny portion med hjem i næste uge efter operationen.

Ozzy spiser nogenlunde. Han kan godt selv, men nogle dage håndfodrer jeg ham lidt for at holde ham i gang og vægten oppe. Desværre har antibiotikaen gjort ham meget lysfølsom, hvilket har resulteret i en slem forbrændt næsetip ("knappen") i sidste uge. Det var ret skræmmende at finde ud af og endnu mere skræmmende at læse om, da det jo kan føre til kræft. Han var ude i skyggen de efterfølgende dage, men jeg syntes ikke, det helede godt nok, så siden har han været inde for nedrullede gardiner, til solen næsten er gået ned om aftenen. Det er en noget deprimerende situation for både kattene og os, men han skal helst komme sig oven på skoldningen, så andet er ikke for. Jeg kan da også konstatere, at den ser bedre ud, men vi fortsætter sådan her lidt endnu, til huden er helt pæn og god igen. Når han skal opereres, skal han alligevel holdes inde i 7-10 dage, vil jeg tro, så han bliver jo vant til det, måske... Han får i hvert fald ikke lov til at komme ud til et stykke tid efter antibiotikakuren næste gang, så vi forhåbentlig kan slippe for endnu en solskoldning.

Så Ozzy bliver mis totalt tandløs i næste uge :| Heldigvis er det ikke den eneste titel, han får den næste tid, for jeg fik i går besked fra Zooplus, at han bliver en stjerne i deres nye 2016 dyrekalender! Jeg har indsendt lidt billeder til dem af Ozzy og Phoebe, da de søgte modeller til deres kalender, og de har valgt et af mine billeder til kalenderen. Det er en stor ære, for der er jo mange forskellige dyr og ikke kun katte i kalenderen, og Ozzy er valgt ud mellem mange katte, er jeg sikker på. Han bliver mis vinter (hvilken måned ved jeg så ikke), kan jeg se af valget af billedet, da det er et snebillede, de har valgt. Herunder kan du se mit oprindelige billede. Zooplus har dog lov til at redigere i det, hvilket jeg også kan se, de har gjort i det billede, de har sendt til mig i dag (for at få afklaring på, hvilket af kattene der er på billedet). Deres udgave har fået mere knald på farverne og mindre kontrast, så sneen er knap så hvid. Derudover et det også beskåret lidt tættere, så han fylder mere på billedet. Som tak har jeg fået et gavekort på 25 euro til Zooplus' hjemmeside, hvor vi handler rigtig meget, så det er jo dejligt. Kan vi nemt få brugt. Vi skal snart bestille mere vådkost til Phoebe, og så forsvinder pengene jo hurtigt. Ozzy har sin egen lille belønningssnack herhjemme, hvor vi pt. er i gang med at afprøve, om han tåler et nyt mærke gærtabletter, efter hans favorit er blevet stenhårde og ikke længere kan brækkes i stykker, han kan spise. Endnu går det heldigvis godt (7-9-13).

Jeg har så meget, jeg gerne vil fortælle jer, men det bliver for meget på én gang, så resten må vente til en anden dag. Nu skal jeg i gang med madplan, for det er blevet hverdag igen. Ferien har været næsten helt uden madplan, hvilket både har været befriende og stressende. Ser frem til lidt strammere planlægning den næste tid. Håber at se Ozzy fremme og spise noget igen inden alt for længe, for han har ligget og sovet under sengen, siden han fik sin medicin ved 11-tiden. Tror dog godt han ved, at han ikke skal nogen steder i dag (dyrlæge f.eks.), men man må jo hellere være på den sikre side, tænker han nok.

Nu vil jeg komme i gang. God dag til jer :)