Hjemmelavet agurkesalat

I dag får I opskriften på noget simpelt, der ofte kan højne et måltid op til flere niveauer, nemlig hjemmelavet agurkesalat. Den har en friskhed og sprødhed, som man ikke finder magen til i den købte version, og så er det noget af det absolut nemmeste at lave, når man lige har fundet den rigtige opskrift. I dag deler jeg min med jer :)

Hjemmelavet agurkesalat er lækkert tilbehør til mange ting. Vi får det ofte til gammeldags grydekylling eller andre mormor-retter af typen den tunge type, der tit serveres med en kraftig brun sovs. Agurkesalaten giver et frisk modspil til fedmen i resten af retten og dermed den perfekte balance. Vi har senest fået det til mørbradbøf i champignon a la creme, som netop også serveres med en god flødesovs :) Agurkesalaten kan dog også sagtens bruges på smørrebrød, hvis man er til det.

Jeg har gennem årene forsøgt med flere forskellige opskrifter, som alle er blevet til noget juks. Ofte for surt, og det smagte på ingen måde som min farmors gode, hjemmelavede agurkesalat, som vi nød til hendes lækre grydekylling. Jeg fik dog for nyligt lyst til at give det en chance igen og fik endelig sammensat en opskrift, der minder om hendes, som jeg desværre aldrig fik skrevet ned. Vi har fået agurkesalaten nogle gange, siden jeg knækkede koden, og hver gang bliver jeg overrasket over, hvordan noget så simpelt at lave kan smage så godt.

Hjemmelavet agurkesalat

1 agurk
1 dl lagereddike (den uden farve)
1 dl vand
50 g sukker
1½ tsk salt
Ca. ½ tsk sorte peberkorn (ca. 12-15 stk)

Skyl agurken og tør den godt. Skær den i tynde skiver, meget gerne vha. et rivejern.

Bland eddike, vand sukker og salt og rør, til sukker og salt er opløst. Rør til sidst peberkornene i.

Fordel agurkeskiverne i en skål og hæld herefter lagen over. Dæk skålen til og sæt den i køleskabet ½-1 time før servering.

Den hjemmelavede agurkesalat bevarer agurkens friske, grønne farve, som ellers oftest
er falmet noget i købe-udgaven.

Livet går stille og roligt herhjemme. Jeg forsøger at komme ind i en rytme med at gå to gange om ugen igen, og Christian går så småt og nørkler videre med vores soveværelsesprojekt.

Jeg har mine op- og nedture med smerterne, og forsøger at finde et niveau af aktivitet, hvor jeg ikke skader mig selv med en overbelastning. Det er faktisk ret svært, når man oplever en vis lindring pga. medicinen og bare sådan har lyst til at få sit gamle liv tilbage med alle de ting, man kunne lave dengang - før smerterne. Så jeg har jævnligt en kortere eller længere periode, hvor jeg er bombet tilbage med smerterne.

Til gengæld har jeg sådan helt generelt pt. et niveau med mine smerter, hvor jeg de fleste dage kan lave det meste af aftensmaden og også gå og lave lidt flere ting herhjemme, hvilket er dejligt. Den største forskel, jeg endnu har mærket, efter jeg er startet på LDN, er dog den bedring, det har haft på mine problemer med mave-tarmsystemet. Siden jeg startede på LDN, har jeg ikke haft lange perioder, hvor jeg har været syg med smerter og ubehag i maven pga. noget, jeg har spist. Bliver stadig lidt utilpas, når jeg spiser ting, mit system åbenbart ikke er så glad for, men det går hurtigere over. Og jeg har endda kunnet få et par drinks, da vi i sensommeren var til mini-festivallen her i byen. Så der er tydelig fremgang. Jeg håber, armene kommer rigtigt med, når jeg finder rette dosis. Jeg øger stadig lidt i dosis engang imellem, så håber, det kommer med tiden. :)

Julius vokser. Virkelig meget! Han er nu længere end Ozzy og tungere. Pt. vejer han omkring 6 kg og er for nyligt blevet 7 måneder. Det er en stor dreng på den alder, må man sige. Han når snart op på siden af Phoebe i forhold til vægten.
Han har fået lidt rødt tandkød i forbindelse med tandskiftet fra sine killingetænder til de voksne, så jeg har forsøgt at behandle ham med en mundgel. Det har dog ikke gjort nogen afgørende forskel, så når jeg modtager post fra Tanddyreklinikken med tandbørste, aloe vera tandpasta og en lille gaze-fingerdut til at øve tandbørstning med, skal jeg i gang med at forsøge at børste tænder på ham. Det bliver noget af en udfordring, for han er ikke glad for at blive håndteret i hovedet og slet ikke i munden. Han sidder og seriøst head-bang'er, når jeg skal håndtere ham sådan :D Men vi prøver os lidt frem. Selv Ozzy har jeg kunnet gøre relativ håndterbar, da han har skullet have megen forskellig medicin, håndfodring mv., mens han har været syg med mundbetændelsen, så jeg tror, vi kan gøre det med Julius også. Må bare øve en masse med ham.

Phoebe er stadig en sur kost over for ham det meste af tiden, men vi har fundet ud af, at det nok er maven, der forværrer situationen. Siden Julius flyttede ind, har maven drillet hende, og den er ikke kommet i orden, trods tilskud af forskellige typer mælkesyrebakterieprodukter. Vi prøver derfor nu med skånekost til hende, og vi kan se, det går lige så stille fremad. Jeg tror, at hun har en type irritabel tyktarm, nok stressbetinget pga. Julius. Forhåbentlig går det over med tiden, for hun er ret god til at sætte ham på plads, og det meste af tiden forstår han, når hun skælder ham ud. Vi håber, at deres forhold bliver lidt tættere, når han bliver ældre og knap så fræk. De har dog stadig deres dejlige vasketure, når de sidder i køkkenet og venter på mad :)

Phoebe holder udkig fra havens klatretræ. Den er særligt god, når jorden er kold :og det blæser )

Alle tre katte holder øje med, hvad der sker uden for havelågen.

Det bliver alt herfra i dag, men før jeg slutter, vil jeg bare gerne lige sige, at det glæder mig rigtig meget, at så mange allerede har haft lyst til at deltage i min giveaway i forbindelse med bloggens 7 års fødselsdag :) Den kører til og med onsdag i næste uge, så har du ikke allerede deltaget, så kan du nå det endnu. Du finder den her: Fødselsdags-giveaway: Vind en lækker bagebog! :)

Frikadeller og kødboller - inspiration til ugens madplan

Frikadeller. Er der noget mere dansk? Tjah? Selvom vi måske anser frikadeller som noget særligt dansk, kan man finde lignende retter i mange forskellige kulturer. Svenskerne har deres kjötbullar, og jeg har tidligere stiftet bekendtskab med köfte, som er en art tyrkisk frikadelle lavet af oksekød. Derudover har italienerne deres kødboller i tomatsovs, som spises til pasta, og så kan man jo ligefrem få en kødløs frikadelle, falafel. Om de kan så kan betegnes som frikadeller, når de ikke indeholder kød, er måske til diskussion. ;) 

Jeg er sikker på, at der findes mange flere typer frikadeller og kødboller, end jeg lige har nævnt her, for det virker til at være en af de retter, der gå igen i rigtig mange lande. 

Hvis vi lige vender næsen hjemad igen til vores egen frikadelle, er den jo en af grundpillerne i dansk traditionel madlavning. Til gengæld er der også tradition for fornyelse af gamle retter med nye generationer, og jeg har selv leget lidt med at udvikle lidt på de traditionelle frikadeller. Sådan står man på en måde med det ene ben begravet i tradition, mens det andet er på vej mod fornyelse, og det kan jeg egentlig godt lide. At have noget af det gamle med, når man lavet nye traditioner :)

På den måde, når man kan relatere en ny ret til noget, man kender (f.eks. når jeg skriver "en art tyrkisk frikadelle" ovenfor), så bliver det nye pludseligt heller ikke så farligt at kaste sig ud i :)

Jeg har gennem tiden postet lidt forskellige opskrifter på frikadeller og kødboller her på bloggen, og herunder vil du kunne se en lille samling af de bedste opskrifter og forslag til, hvordan de kan serveres. Tryk på overskrifterne for at se frikadelleopskrifterne. Forslag til tilbehør finder du links til under den enkelte frikadelle.


Traditionelle frikadeller

Min udgave af traditionelle frikadeller. Smagfulde og spændstige, som en god frikadelle skal være. Jeg tilsætter gerne allehånde, da det giver god smag, men det kan udelades, hvis du absolut ikke bryder dig om det. Det er også opskriften, som mine andre variationer af frikadeller bygger på. Her tilsætter jeg bare lidt andet fyld og krydderier :)

Vi spiser frikadeller til meget, men de passer rigtig godt til kartofler og persillesovs. Opskriften på persillesovsen kan du se her: Frikadeller med kartofler og persillesovs Derudover er de jo obligatoriske til julefrokoster og andre frokostborde, hvor de spises lune med rødkål på rugbrød. Og så smager de skønt i en frikadelleburger også. Smør en god bolle med lidt salatmayonnaise, tilføj sprød salat, skiver af frikadelle og slut af med agurkesalat og rødkål. Mums, det er godt! Ønsker man bollen lidt sundere, kan jeg anbefale, at man bager mine gode gulerodsboller, da de er helt fine til frikadeller :) Opskrift her: Gulerodsboller.

Sidst men ikke mindst er frikadeller jo også en del af det faste makkerpar bag en af de mest populære typer natmad, man ofte får serveret til større fester, nemlig frikadeller med kold kartoffelsalat. Min mors opskrift på kold kartoffelsalat er fantastisk, og jeg genskabte den for et par år siden, efter opskriften var gået tabt. Den er noget mindre fed end den, man køber, og smager bedst lavet med nye kartofler, så det er noget, vi oftest får i sommerperioden herhjemme. Opskriften kan du se her: Mors hjemmelavede kartoffelsalat med dild. 

Frikadeller med kartofler og persillesovs. Nemt og lækkert.

Gulerodsboller.

Hjemmelavet kartoffelsalat.

Græske frikadeller

Min variation over den gode, gamle delle, krydret med græskinspireret fyld. Fetaen gør frikadellerne ekstra saftige, og de får en mere krydret og spændende smag med hvidløg og persille. Smager skønt til vandmelonsalat og grøntsagsspyd! Opskriften på både spyd og salat ligger i samme opskrift som de græske frikadeller Græske frikadeller med grøntsagsspyd og vandmelonsalat.

Frikadeller af denne type med hvidløg smager også skønt til ratatouille, som er noget, vi har fået rigtig tit herhjemme. Jeg laver det gerne i ovnen, og det er virkelig nemt. Tilføj evt. lidt cherrytomater i både, hvis du synes. Opskriften på ratatouille kan ses her: Ovnbagt ratatouille.

Græske frikadeller med feta.

Grøntsagsspyd.

Vandmelonsalat.

Ovnbagt ratatouille.

Tyrkiske köfte

Köfte er en kødbolle af oksekød (nogle laver dem dog også med lammekød eller en blanding), jeg i sin tid stødte på, da jeg var ude at spise på en tyrkisk restaurant for mange år siden, og de smagte så godt, at jeg på et tidspunkt fik lyst til at prøve at lave dem selv. Det her er mit bud på köfte, som vi både har spist til traditionel dansk kartoffelsalat - opskriften på kartoffelsalaten fik du ovenfor, men ofte er de også røget i pitabrød. Det smager skønt! Opskrift på pitabrød finder du i samme indlæg som köfterne Nemme, hjemmebagte pitabrød med köfte. Brug også gerne köfte på buffetbordet, da de indeholder lidt ekstra smag og har en lidt anden konsistens end de traditionelle danske frikadeller :)

Köfte smager også rigtig godt til forskellige risretter, så dem får du også lige et par forslag på. Begge risretter er noget, jeg plejer at servere til kylling (som det ses på billederne), men ris passer rigtig godt til köfte, og de krydrede köfte vil komplementere risretterne godt. 

Den første risret, jeg vil nævne her, er couscoussalat. Det er en lun rissalat med couscous, og den er relativt mild i smagen, så det er godt at få lidt indspark fra de krydrede köfte. Når jeg laver den til kylling, tilføjer jeg honningristede cashewnødder, men dem ville jeg udelade til köfterne. De smager dog supergodt, så lav dem evt. til en aftensnack til senere ;)

Den anden risret er der mere spark i. Det er krydrede tomatris, der dog ikke er superstærke, så de fleste kan sagtens være med her. Men de har en lille smule skarphed fra den søde chilisauce, og det giver et fint modspil til de krydderierne i köfterne.

Server begge risretter med godt brød til, f.eks. koldhævede flutes, som er ultranemme at lave, da dejen bare lige skal trækkes til flutes efter koldhævningen, uden man skal gøre mere ved det. 

Især til tomatrisene passer det godt at servere fladbrød til, som også passer helt perfekt til. Jeg har to typer fladbrød liggende på bloggen. Den første er en type, som man kan bruge til at fylde med kød og grønt, lidt ligesom dem, man kan få hos pizzamanden, uden de dog er helt så tynde. Som det ses på billedet, plejer jeg at fylde dem med mørt kød og grønt, men de passer også udmærket til köfte med ris. Opskriften ligger her: Pandestegte fladbrød.

Den anden type fladbrød er med æg og derfor lidt blødere i konsistensen. De kan spises til rigtig mange forskellige retter. I indlægget, hvor opskriften ligger, har jeg brugt halvdelen af dejen til at lave indbagt mørbrad. Hvis du i stedet bruger hele dejen til fladbrødene, får du 6 stk. ud af det :) Opskriften finder du her: Skønne fladbrød.

Dyp gerne fladbrødene i risene, eller brug dem som en ske til at spise risene med.

Köfte.

Köfte i hjemmebagte pitabrød.

Couscoussalat.

Krydrede tomatris.

Koldhævede flutes.

Pandestegte fladbrød.

Skønne fladbrød (med æg og et drys salt - bagt i ovnen).

Falafel 

Jeg er vokset op på landet med min min mors mad, der primært var solid traditionel, dansk kost, suppleret med klassikere fra Karolines kogebog. Jeg husker ikke, at vi fik pizza derhjemme, før Ninja Turtles gjorde det moderne i slutningen af 80'erne, og fik vi det hjemme, var det altid hjemmelavet. Faktisk var jeg næsten voksen, før jeg smagte en pizzaria-pizza.
Derfor var falafel også virkelig eksotisk for mig, da jeg som teenager fik en kæreste i en større by, hvor falafel og anden arabisk mad var helt normalt lige at snuppe med fra gadehjørnet, når aftensmaden skulle gå lidt hurtigt. Den vandt dog hurtigt min store kærlighed, for det smager jo åndssvagt godt!

Falaflens bløde, krydrede indre omkranses af en lækker, sprød skal, en perfekt kombination, der gør, at selv en stor kødelsker som jeg nemt kan undvære køddelen af mit måltid. De smager allerbedst i pitabrød med masser af lækker salat og en god hvidløgs- eller creme fraiche-dressing, synes jeg. Derfor er der ikke så mange ekstra opskrifter som forslag til tilbehør, ud over pitabrødene, som jeg allerede har givet jeg opskriften på ovenfor. For en god ordens skyld får du den lige her igen, da pitabrød jo er den fødte makker til falaflerne. Nemme, hjemmebagte pitabrød.

Falafel.

Falafel i hjemmebagte pitabrød.

Hermed slutter vores tour de frikadelle :) Det har været en interessant tur, synes jeg - som forfatteren til indlægget - for man genopdager, hvorfor det egentligt var, man i første omgang forelskede sig i frikadellen; frikadeller (herunder både de traditionelle, kødbollerne og dem uden kød) behøver ikke altid være det samme. Selve frikadellen kan varieres i det uendelige med krydderier, fyld og kødet det er (eller ikke er - ) lavet af, men hele måltidet kan lavet om til en helt andet oplevelse, bare man skifter lidt rundt i tilbehøret. Det er da fantastisk, hvis du spørger mig :)

Jeg håber, at min lille samling her kan give lidt inspiration til madplanerne rundt omkring. Jeg ved i hvert fald, at der er flere ting, vi skal have sat på madplanen i løbet af de næste uger :)

Opskrifter på den bedste julemad: Saftig flæskesteg med sprød svær

I dag får I det sidste indlæg med mine allerbedste opskrifter på den gode julemad. Dagens tema er flæskesteg med sprød svær og lækker flæskestegssovs. 

Hjemme hos mine forældre fik vi både and og flæskesteg til jul, så der var noget for alle. Det er stadig aktuelt i dag, hvor vi viderefører traditionen, da nogle elsker and, mens andre elsker flæskesteg, så det er et must at kunne lave en god flæskesteg til jul. Og det er faktisk ikke så nemt, som man skulle tro. I hvert fald ikke hvis man laver svinekam. Det er nemlig et meget maget stykke kød, så man kan nemt komme til at give det for lang tid i ovnen, hvorved det bliver tørt og kedeligt. Men det er der råd for. Man kan nemlig langtidsstege det ved lav temperatur, og det giver et meget bedre resultat. Ikke kun fordi man undgår at overstege svinekammen, men også fordi kødet bare får en helt anden lækker konsistens og samtidig er ultra saftigt.

Har du ikke tid til langtidsstegning juleaften, så fortvivl ikke. Jeg har nemlig også en opskrift på flæskesteg lavet på den sædvanlige måde, dvs. over et par timer. Det kan godt lade sig gøre at lave en god, saftig flæskesteg uden langtidsstegning, men har du tiden, bliver resultatet ekstra godt, når der langtidssteges. Her kan du se opskriften på svinekam stegt på den sædvanlige (ikke langtidsstegte) måde: Traditionel flæskesteg.

Begge opskrifter kræver, at man har et stegetermometer, men sådan et kan efterhånden købes i mange butikker. Vores er vist fra Kvickly til omkring 100 kr på tilbud og trådløst. Temperaturen på stegen er alfa og omega for at få et godt resultatet, så det er en god investering.
 
Grundlaget for sovsen er vandet, man hælder i fadet sammen med svinekammen, før den bliver sat i ovnen. Man skal være opmærksom på ikke at komme for meget vand i fadet, når man steger en svinekam, da det er begrænset, hvor meget smag en svinekam afgiver til skyen pga. det lave fedtindhold. Hvis man steger svinekammen på den traditionelle måde ved 200 grader, vil noget vand fordampe undervejs. Derfor skal man holde øje. Det er ikke i samme grad et problem, når man kun steger ved 90 grader under langtidsstegning, men det er en god ide at holde øje alligevel. Især når man til sidst tænder for grillen. Ellers er der ikke noget at lave sovs af. Er der for meget væske alligevel, når man er klar til at lave sovsen, kan man koge den ind, så bliver den mere koncentreret i smagen. Jeg bruger som regel et fad, der er lidt større en stegen og hælder vand ved, så det er et par cm. op ad siden på det. Det plejer at passe.

I min opskrift nedenfor har jeg stegt en svinekam, der vejer 1250 g. Jeg vil vurdere, at sådan et stykke rækker til ca. 4-5 personer, da der altid vil være en lille smule svind. 

Langtidsstegt svinekam med sprød svær

1 svinekam uden ben (min var et stykke på ca. 1250 g - rækker til ca. 4-5 personer)
Fint salt
En stor kartoffel eller to
Lidt vand
Et stegetermometer

Til sovsen:
Stegesky fra svinekammen
Hvedemel
Madkuør
Piskefløde
Salt
Sukker

Tilbehør:
Kogte kartofler
Brune kartofler
Rødkål
Syltede agurker
Franske kartofler

Rids stegen grundigt efter, så der er ridset gennem sværen helt ned til kødet og især godt i siden, hvor fedtet skal rende af. Drys salt mellem hver svær og ovenpå. Stik et stegetermometer ind midt i stegen, hvor den er tykkest.

Skræl en kartoffel eller to. Læg stegen i et fad, der er lidt større en stegen. Stegen skal ligge, så sværen ligger lige, og det sørger du for ved at lægge stykker af de rå, skrællede kartofler under den de steder, hvor den ikke ligger højt nok. Så den bliver klodset op. Se billeder af teknikken her: Traditionel flæskesteg.

Hæld vand i bunden af fadet, så der er en 2-3 cm. Det skal være basis for sovsen, du skal lave senere.

Sæt stegen i en kold ovn og tænd på 90 grader. Steg den, til den er 65 grader indeni. Herefter tages fadet med stegen ud af ovnen og dækkes over med sølvpapir. Skru ovnen op til 225 grader og tænd for grillen. Faktisk griller jeg oftest ved 250 grader og grill, men man skal holde godt øje, når ovnen er så varm, så du må vurdere, hvad du tør ;) Under alle omstændigheder skal du holde godt øje med stegen, så sværene ikke bliver sorte. Når ovnen er varm, sættes stegen ind (tilsæt evt. en smule mere vand om nødvendigt) og grilles, til sværene er poppet op og sprøde. Er de færdige først i den ene side af stegen, kan denne side dækkes med sølvpapir, mens resten af sværene steger videre.

Lad stegen stå og hvile utildækket på et spækbræt, mens du laver sovsen. Er din steg 65 grader lang tid før, I skal spise stegen, kan du skrue temperaturen på ovnen ned til 70-75 grader og på den måde sørge for, at stegen forbliver omkring de 65 grader, til du er klar til at grille sværene. Det har jeg gjort flere gange, og det fungerer rigtig fint. Sædvanligvis begynder jeg at klargøre min svinekam på ca. 1250 g til ovnen omkring kl 14, hvis vi skal spise ca. kl 18-18.30. Vær opmærksom på, at større stykker steg skal have længere tid i ovnen. Som sagt kan man skrue ned for ovnen og holde stegen på de 65 grader, til man er klar til at grille sværene lige før servering.

Resultatet: en supermør og lækker steg. Det er en fantastisk god metode at langtidsstege en svinekam. Det er et rigtigt godt stykke kød, der nemt bliver utrolig kedeligt, hvis man skamsteger det. Det skal ikke være gennemstegt, for så bliver det utrolig kedeligt. Har man travlt, kan man som skrevet ovenfor bruge den hurtige metode, der ikke benytter langtidsstegning. Det bliver stadig en god steg, hvis man følger opskriften og ikke gennemsteger. Men langtidsstegning giver det allerbedste resultat.

Mht. sovsen vil jeg lige gentage, at svinekammen ikke er den steg, der afgiver mest smag til en sovs. Derfor skal man ikke hælde enorme mængder vand ved stegen. Eller hvis man gør, bør man koge skyen ind efterfølgende for at få den mest kraftige smag i sin sovs. Det kan godt være, at der så ikke er helt så meget sovs, men til gengæld smager den af så meget mere!


Flæskestegessovs:
Si væsken fra den færdige steg over i en skål og tilsæt lidt madkulør. Rør rundt. Fedtet vil nu kunne ses oven på skyen, da den ikke tager farve af madkuløren. Her kan du se, hvordan det ser ud: Traditionel flæskesteg (nb.: hvis du bruger en glasskål til formålet, er det godt lige at skylle den nogle gange med varmt vand, så den ikke er for kold, når du hælder den varme væske fra stegen over i den. Ellers risikerer den at springe). Brug en spiseske til at si fedtet fra over i en anden skål.

Varm 4-6 spsk af fedtet op i en gryde og tilsæt mel lidt ad gangen og rør godt, så det bliver fuldt optaget i fedtet. Der skal tilsættes mel, til fedt og mel danner en tyk (ikke klumpet!) grød. Er der kommet for meget mel i, kan du tilsætte nogle spsk af resten af væsken fra stegen og lade det koge op (rør godt), til det har den rette, grødagtige konsistens. Tilsæt herefter resten af væsken fra stegen og rør godt under opkog. 

Tilsæt salt og et nip sukker (lige hvad man kan have mellem to fingre) og smag til med fløden lidt ad gangen. Sovsen skal helst stadig smage af flæskesteg ;), men kan sædvanligvis rumme en del fløde, Tilsæt om nødvendigt mere salt og slut af med at tilsætte lidt mere madkulør, til sovsen har den rette farve.


Tilbehøret:
Når gryden med de skrællede, hvide kartofler tændes, skal du i gang med at lave de brune kartofler (opskriften finder du her: brune kartofler). Det tager nemlig ca. lige lang tid at lave dem (ca. 20 minutter fra hhv. kartoflerne koger og kartoflerne til de brune smides i sukkerlagen på panden). Har du en kæmpe gryde hvide kartofler, vil jeg dog tænde for dem lidt før, du går i gang med de brune, da de tager lidt længere tid om at komme i kog.    

Lun gerne rødkålen, før den sættes på bordet. Jeg plejer bare at lune den i mikroovnen. Jeg tror, at jeg som barn også har fået serveret lunede franske kartofler, men det er nu lidt unødvendigt, synes jeg. Hvis du alligevel gerne vil lune dem, vil jeg anbefale dig, at du gør det kortvarigt i den rigtige ovn :)

Jeg håber, at I har fået lidt ud af mine to guides til den gode julemad, og jeg vil slutte af med at ønske jer en rigtig glædelig jul. Jeg håber, I får en dejlig juleaften sammen med de mennesker (og kæledyr), I holder af :)

Rigtig glædelig jul til jer alle! 

Stort focacciamadbrød med oregano og salt

I det forrige indlæg her på bloggen fik I opskriften på verdens (måske) bedste pastasalat, en af mine helt store livretter. Som jeg skrev i indlægget om pastasalaten, bør den serveres med godt brød. Gerne et lækkert madbrød, som komplementerer smagsnuancerne i pastasalaten. I dag får I opskriften på netop sådan et brød. Brødet er et stort focacciamadbrød, drysset med salt og tørret oregano, og passer derfor perfekt til pastasalaten som et salt indslag med samme smagsnuancer, da oregano også indgår som et af krydderierne i dressingen til pastasalaten.

Når jeg bager brød, bruger jeg oftest min køkkenmaskine til at lave dejen i. Der er dog ganske få brød, jeg helst laver i hånden, og dette er et af dem. Jeg/vi har lavet brødet både med hjælp fra køkkenmaskinen og i hånden, og vi synes bedst om resultatet, når det er håndlavet. Det bliver knap så kompakt på den måde.

Brødet er allerbedst på dagen, hvor det er bagt. Dagen efter vil saltet på toppen være smeltet ind i brødet, og den salte smag stort set forsvundet. Bag det derfor på dagen, hvor det skal spises og servér det gerne lunt fra ovnen. Pga. saltet på toppen er brødet heller ikke fryseegnet, da saltet også forsvinder efter en tur i fryseren.

Heldigvis er brødet nemt at lave. Det skal desuden æltes minimalt, og efter forhævningen kan dejen trykkes direkte ud i bageformen uden at skulle æltes yderligere.
Drysset på brødet kan varieres efter lyst. Prøv f.eks. også med tørret rosmarin, eller kombiner flere tørrede krydderurter, hvis du har lyst.

Stort focacciamadbrød med oregano og salt (4-6 personer)

25 g gær
3 dl vand
1 tsk salt
1 spsk olie (jeg brugte en koldpresset rapsolie, men anden smagløs olie er fin)
100 g durummel
Ca. 340 g hvedemel

Derudover:
Et par spsk olivenolie
Lidt groft salt
Tørret oregano

Rør gæren ud i vand og tilsæt salt og olie. Rør durummelet i og tilsæt derefter ca. 300 g hvedemel. Ælt resten af hvedemelet ind i dejen lidt ad gangen, evt. med bagsiden af en stor grydeske, og stop, når dejen slipper kanten på skålen. Den må godt klistre lidt.

Lad dejen forhæve tildækket i 45 minutter.

Ælt dejen en smule og rul den ud til en aflang firkant, ca 30x20 cm., eller så den passer i en metalbageform i ca. samme mål. Læg dejen i formen og dæk den til med et viskestykke. Efterhæv i 10 minutter.

Prik huller i dejen med fingrene jævnt fordelt over hele dejen. Pensl dejen med en god olivenolie, så hullerne er fyldt med en smule olie. Drys med lidt groft salt og bag focacciaen i ovnen ca. 30 minutter ved 200 grader. Det er færdigt, når det er gyldent ovenpå og lyder hult, når man banker på det under bunden (det kan lige vippes forsigtigt op af formen med en kniv eller lignende og bankes på). Det færdige brød drysses med tørret oregano og afkøles en smule, før det skæres ud og serveres.

Det færdige madbrød skæres ud i passende stykker og serveres som tilbehør.
Bemærk, hvordan krydderurterne fordeler sig i hullerne i brødet og dermed sikrer
en jævn fordeling af smag over hele brødet.

Så er det vist blevet tid til en lille update herfra. Jeg har jo, som nogle af jer ved, haft problemer med mine arme og hænder siden april, hvor jeg i første omgang blev ramt af seneskedehindebetændelse. Efterfølgende kan jeg ikke komme af med smerterne igen, og jeg kan derfor kun bruge mine hænder i et begrænset omfang.

Sidst I hørte fra mig, var jeg startet hos en fysioterapeut og skulle afprøve akupunktur. Det har jeg desværre ikke haft den store effekt af. Han har sat mig til at lave lidt forskellige øvelser for hænder, ryg og nakke, så vi må se, om det kan gøre noget for mig.

I juli var jeg hos en reumatolog, som ultralydsskannede mine arme. Til min store overraskelse fandt han ikke nogen betændelse til stede, hvilket jeg jo ikke kunne forstå, når jeg stadig har så ondt. Han tilbød alligevel, at han kunne give mig indsprøjtninger med binyrebarkhormon, hvor jeg havde mest ondt, men det har jeg desværre også kun haft begrænset effekt af.
I går skulle jeg så til reumatologen for anden gang. Der var desværre sket en fejl, så min aftale ikke var blevet registreret i systemet, så jeg kunne ikke komme ind til den reumatolog, jeg havde været inde hos sidst. Den anden reumatolog i klinikken kunne dog klemme mig ind en time senere, så det var trods alt heldigt, når klinikken ligger en times kørsel herfra.

Det var dog en helt anden oplevelse end sidst. Sidste gang gik jeg derfra med troen på, at mit problem skyldtes seneskedehindebetændelse, men jeg kunne høre på klinikkens sygeplejerske, at reumatologen sidste gang havde skrevet om mig, at han var i tvivl om diagnosen. Den nye reumatolog virkede dog ikke til at være i tvivl. Mine smerter er kroniske, og det skal jeg lære at leve med, fortalte han mig. Han lavede derudover en test, hvor han trykkede på forskellige smertetriggersteder på kroppen, hvor det gjorde ondt på størstedelen af de steder, han trykkede. Derfor mener han, at jeg sandsynligvis lider af fibromyalgi. Jeg skulle dog have taget nogle blodprøver for at udelukke, at smerterne skyldes noget andet, så det har jeg været nede og få gjort i dag. Jeg skulle gerne få svar på prøverne i næste uge.

Der er ingen helbredende behandling for fibromyalgi, men der er tiltag, der måske kan lindre smerterne. Jeg skal fortsætte hos min fysioterapeut med træning, som kan udspænde og styrke mine underarme, som er mit største problemområde. Motion kan også hjælpe, hvilket jeg allerede har fundet ud af på mine lange gåture nogle gange om ugen, så det fortsætter jeg naturligvis også med. Jeg har derudover fået udskrevet nogle smertestillende piller, som jeg skal tage de næste uger for at se, om det kan gøre en forskel for mig. Jeg skal dog lige snakke med min egen læge, før jeg starter på dem, fordi de påvirker medicinen, jeg tager for min epilepsi.

Så det er situationen, som den ser ud nu. Det var ærligt talt noget af et chok for mig at få den besked i går, da jeg jo gik rundt og troede, at det her var en midlertidig tilstand. Jeg tudbrølede også i telefonen, da jeg efterfølgende ringede til min svigermor for at bede dem om at kigge op til kattene, nu vi kom senere hjem end beregnet. I dag er det sunket lidt ind, og jeg er - i processen mod at acceptere tingenes tilstand - nået til vreden. Det skal fandme være løgn! Jeg skal have førligheden tilbage i mine arme, i det mindste i et større omfang end jeg har nu. Jeg savner at blogge, lave mad og fotografere, hvilket var nogle af de ting, der virkelig gav mit liv indhold, før jeg fik problemer med armene. Jeg håber virkelig, at de ting vil blive mulige for mig igen. Jeg må bare være tålmodig og træne, for at nå derhen.

Det er efterhånden blevet et ret langt indlæg, så jeg vil ikke (få Christian til at) skrive så meget mere i dag. Jeg vil dog lige fortælle, at Ozzy er stoppet med interferonen, og nu kun får sit kosttilskud. Vi håber, at det er nok til at holde mundbetændelsen nede. Indtil videre har han ikke problemer med at gabe. Vi skal inden så længe have et nærmere kig i munden på ham og efterfølgende snakke med Jens fra Tanddyreklinikken om Ozzys behandling fremadrettet.

Jeg håber, at I har haft en rigtig dejlig sommer :)

Sprøde, smagfulde flutes uden surdej

Hvordan laver man et flute med rigtig god smag uden brug af surdej? Det kan man faktisk godt. I modsætning til mange købe-flutes, der ofte smager totalt kønsløst, kan man sagtens lave et godt og smagfuldt flute uden brug af surdej. Langtidshævning gør meget for et flute i forhold til smag. Surdej gør endnu mere og kan klart anbefales, hvis man har tålmodighed til at starte sådan en op og holde den ved lige. Men nogle gange har man bare travlt, og man vil alligevel gerne have et flute med lækker smag. Hvad gør man så?

Jeg har udviklet nedenstående opskrift, da vi stod og skulle have gæster, men jeg ikke havde tid til at bruge mange timer på hævning, som jeg ellers sædvanligvis gør. Derfor bruger jeg lidt mere gær end ved langtidshævning, men ikke så meget at brødet for gærsmag. Da jeg stod og skulle lave en dressing, hvor jeg brugte creme fraiche og havde en god rest tilbage, valgte jeg at drøne noget af det i dejen til flutet, da det giver en let syrlig smag til brødet. Ikke på linje med surdej, men alligevel giver det god smag. Har man ikke lige creme fraiche, kan man fint bruge et andet surmælksprodukt, f.eks. yoghurt naturel. Resultatet er et lækkert flute, som er knap så hårdt i overfladen som de flutes, jeg sædvanligvis bager, men som er fint sprøde alligevel. De kan også sagtens fryses ned og bliver sprøde og lækre, når de lunes i ovnen efterfølgende.

Sprøde, smagfulde flutes uden surdej (2 stk)

20 g gær
2 1/4 dl lunkent vand
1 dl creme fraiche (eller andet surmælksprodukt, f.eks. yoghurt naturel)
10 g havsalt
Ca. 460 g hvedemel

Rør gæren ud i lunkent vand og creme fraice. Rør salt i. Tilsæt mel lidt ad gangen og ælt dejen, til den er glat og tyggegummiagtig. Dejen skal slippe skålens kanter, men må gerne klistre en lille bitte smule, når du tager den op af skålen med hænderne. Den skal dog være til at håndtere. Jeg brugte den angivne mængde mel til flutene. Er den helt umulig og klistret, så tilsæt en lille smule mere mel, men kun lidt! For meget mel giver tunge, kendelige brød.

Stil dejen til forhævning tildækket i 45 minutter.

Slå luften ud af dejen. Den den i to og form til flutes. Læg flutene på en bageplade med bagepapir og lad dem hæve tildækket i 35 minutter, til de er hævet til dobbelt størrelse.

Sæt imens ovnens bradepande nederst i ovnen. Tænd ovnen på 230 grader. Når ovnen er varmet op og flutene er efterhævede, ridses flutene skråt med en skarp kniv. Sæt flutene ind midt i ovnen og hæld et glas iskoldt vand i bradepanden i bunden af ovnen. Luk med det samme, så dampen ikke suser ud af ovnen.

Bag flutene 18-20 minutter, til de er gyldne og sprøde. Hvis bunden virker lidt ubagt/farveløs, kan du tage bradepanden ud af ovnen og herefter flytte pladen med flutene ned nederst i ovnen i 3-5 minutter, til bunden har fået farve. Afkøl flutene på en rist. Hvis du skal servere dem straks, så lad dem lige hvile lidt, før du skærer dem ud, ellers risikerer de at være klæge indeni, hvis de er for varme.

Flutene kan fint fryses ned, efter de er afkølede. Lun dem, til de netop er sprøde, når du har taget dem op af fryseren og optøet dem.

Vi er nu halvvejs i konkurrencen om katte-hyggepakken, og det er dejligt at se, at der er interesse for giveaway'en :) Det skyldes måske især hjælpen fra dem, som har været så søde at dele konkurrencen på Facebook, så til dem skal der lyde en særlig tak! :) Jeg glæder mig til at glæde en af jer på tirsdag, når jeg trækker en vinder. Husk i øvrigt, at der kommer en ny konkurrence med endnu en katte-hyggepakke, når vi har fundet vinderen af den første, så hvis du ikke vinder, så fortvivl ikke :) Der er endnu en chance. Hvis du endnu ikke har deltaget og kender en kat, der vil blive glad for sådan en pakke med lækkerier og legetøj, så smut forbi min giveaway og se, hvordan du får fingrene i præmien :)

Oscaruddelingen er overstået, og vi er efterhånden ved at finde den rette døgnrytme igen. Det var hårdt at få vendt op og ned på døgnet på den måde, og jeg føler endnu ikke, at jeg er fuldt udhvilet om morgenen. Det hjælper dog ikke, at Phoebe mener, at hun skal ligge mellem mine knæ om natten, for det låser mig fast, og jeg kan ikke rigtigt finde nogen god sovestilling, så længe hun ligger der. Men man nænner jo ikke at flytte på hende :-3 Det er jo synd, når hun sover så godt.

Vi har for nyligt introduceret Ozzy til lidt allergikost fra et andet mærke, da vi leder efter godbidder til ham, som han kan tåle. Han tåler dem, og det er dejligt, men siden har startede på dem, har hans appetit været faldet ret meget. Og han får kun nogle få gram om dagen. Om det har noget med maden at gøre, ved vi ikke, men lige nu holder vi en pause fra dem og ser, om det hjælper. Han mave er noget hård og sløv i optrækket, så vi håber, at det hjælper, når vi får styr på den igen. Ellers må han en tur om dyrlægen, så hun kan se, om der er andet, der giver ham problemer i forhold til appetitten.

Det går ellers godt med ham. Han har ikke haft ondt ved gab siden operationen i september, men rødmen i hans kæbeled har været vedholdende og kun blevet bedre i den ene side. Derfor startede vi efter aftale med Tanddyreklinikken ham op på et kosttilskud i januar. Det er fedtsyrer, der af en eller anden årsag hjælper på både mund og led. Sådan noget fedtet stads, jeg smører op i ganen på ham, efter han har fået sin morgenmad. Vi havde ikke regnet med nogen effekt af det, for vi har efterhånden prøvet så meget uden effekt, men da vi skulle gøre status over de første to måneder på tilskuddet, blev vi positivt overraskede. Rødmen, der har været meget intens i den ene side på trods af operationen, der fjernede de sidste af hans tænder (og dermed bakterier i munden på ham), er nu meget bedre. Det er en helt vild ændring! Og vi er så glade for det. Jeg kørte den lange tur til Tanddyreklinikken i sidste uge for at købe mere medicin til Ozzy, og vi fortsætter ham nu på den kombination, han har fået i den periode, han har været i bedring, nemlig interferon og de her fedtsyrer. Såfremt alt går, som det skal, evaluerer vi først med klinikken om 3-4 måneder. Så vi håber, at det her kan gøre ham helt rask :)

Han har tilsyneladende rester af sting tilbage fra operationen, selvom de skulle opløse sig selv, så vi skal selv prøve at kratte lidt i dem og se, om de løsner sig. Ellers skal vi et smut omkring egen dyrlæge for at få set på det. Pga. hans fortsatte behandling med interferon må han ikke blive vaccineret, hvilket han skulle have været meget snart, så vi håber, han ikke fanger noget i mellemtiden, før han stopper den behandling. Heldigvis har vi jo indhegnet haven, så det er sjældent, han ser andre katte end Phoebe. Det hjælper på det i hvert fald. Nu skal vi bare have hans appetit tilbage. Vi håber, at det hjælper at droppe slikket en periode. Vi må se. Ser frem til færre bekymringer i hvert fald med ham, for det fylder en del.

Der er også andre ting, vi bekymrer os for lige for tiden. Et nært familiemedlem kom i weekenden til skade ved et fald og brækkede ribben og punkterede en lunge. Søndag aften, da vi sad og ventede på Oscaruddelingen, fik vi et opkald fra Christians forældre om, at hun nu havde fået en blodprop i hjernen. Vi har været ret bekymrede for hende, og det fyldte også rigtig meget den nat, hvor vi ikke vidste, hvad der ville ske med hende, men heldigvis ser hun ud til at være i bedring. Vi håber for hende, at hun kommer sig helt oven på den forfærdelige omgang med den optræning, hun nu skal i gang med. Heldigvis er hun en aktiv og viljestærk kvinde, og jeg tror, det gør en stor forskel i sådan en situation. 


Selvom det er torsdag, er madplanen ikke helt på plads for ugen, for min hjerne arbejder lidt sløvt oven på søvnmanglen i starten af ugen, og maven er i seriøs kaos pga. vores Oscarsnacks, så det er svært at lave madplan. Så vi tager et par dage ad gangen mht. mad i de her dage. Det er heldigvis snart weekend, som nok mest kommer til at stå på afslapning, hvilket er meget velkomment oven på en træt uge fyldt med bekymringer. Inden weekenden skal jeg dog have lavet lidt herhjemme, så jeg må hellere komme videre i programmet. Rigtig god dag til jer :)

Rødvinsbraiseret nakkefilet med kartoffelmos og timianbagte rodfrugter

Der har været lidt stille på bloggen den seneste tid. Det skyldes, at jeg har ligget underdrejet med influenza den sidste uge. Det er næsten overstået nu, heldigvis, så nu skal der lidt gang i bloggen igen :) Inden vi går i gang, vil jeg lige minde om, at i morgen er pandekagens dag. Kig forbi bloggens Facebookside i morgen eftermiddag og find lækre pandekageopskrifter, både pandekager, som kan spises til aftensmad, og den mere søde slags (nogle sværger dog til at spise pandekager med syltetøj og sukker til aftensmad ;) I morgen er alt tilladt, bare der er pandekager involveret :D).

Det er efterhånden lang tid siden, at der er kommet en ny opskrift her på bloggen, så det må vi hellere lave om på :) I dag får I opskriften på noget fantastisk lækkert, som vi afsluttede vores seneste ferie med. Den består af en lækker, langtidssimret, rødvinsbraiseret nakkefilet serveret med kartoffelmos og timianbagte rodfrugter. Derudover en superlækker rødvinssauce, der lige var prikken over i'et. Det var virkelig, virkelig lækkert, og jeg drømmer stadig om den her ret. Kan varmt anbefales, når du skal have gæster eller bare forkæle jer selv lidt ekstra derhjemme :)

Som gæstemad er den også god på den måde, at det er et relativt prisbilligt måltid. Nakkefilet kan ofte købes til under 20 kr pr. ½ kg, og kartofler og rodfugter koster heller ikke en bondegård i indkøb. Retten passer godt til årstiden eller de kolde måneder generelt, da det er solid, god kost. Derfor ville jeg heller ikke planlægge en tung dessert til at efterfølge måltidet, hvis du serverer den for et selskab. Vælg i stedet lidt, men godt, eller noget let i smag og konsistens som f.eks. citronfromage.

Jeg brugte et stykke nakkesteg på ca. 1 kg, hvilket passer til 4 personer, da man sædvanligvis afsætter omkring 250 g kød pr. person, når man planlægger indkøb. Det skrumper dog en smule, men det er ikke en ret, hvor man kører uanede mængder kød ned, da der er så meget andet tilbehør, så jeg vil vurdere, at det passer fint med mængden til 4 mennesker. Er du i tvivl alligevel, kan du sagtens bruge et stykke på 1200-1300 g i stedet uden at ændre på resten af ingredienserne :)

Rødvinsbraiseret nakkefilet med kartoffelmos og timianbagte rodfrugter (ca. 4 personer)

Nakkefilet (ca. 1 kg)
8 fed hvidløg
3 laurbærblade
1 tsk tørret timian
2 tsk groft salt
3 dl vand
2 dl rødvin

Derudover:
Kaffefløde (ca. 1 dl)
Sovsejævner (eller maizena)
Salt og lidt sukker

Kartoffelmos:
12 store kartofler
Smør
Mælk
Salt og peber

Timianbagte rodfrugter:
4 store gulerødder
4 store rødløg
1 knoldselleri
1 spsk olie
Salt
Frisk timian

Bind nakkefileten sammen med lidt madsnor og brun den af i en stor gryde sammen med de pillede hvidløgsfed. Tilsæt vin, vand og krydderier. Lad nakkefileten simre under låg i 2-2½ time.

Til rodfrugterne skrælles og pilles grøntsagerne og skæres i mundrette stykker. Put grøntsagerne i en pose med 1 spsk olie og vend godt rundt. Hæld dem ud i et stort fad med bagepapir i bunden, drys med lidt salt og ved dem med masser af frisk, skyllet timian. Bag dem i ovnen ved 200 grader, til de er møre. Det tager ca. en time, men kommer an på, hvor stor stykker dine grøntsager er skåret ud i. De skal gerne falde lidt sammen og blive lækkert bløde i konsistensen (især sellerien bliver meget blød ved bagning).

Til kartoffelmosen skrælles de store kartofler og skæres i tern. Kog dem i saltet vand i 20-25 min. Hæld vandet fra og sæt gryden tilbage på det nu slukkede blus. Rør lidt rundt i kartoffelternene, mens den sidste rest af vand dampes fra.
Tak gryden af og tilsæt et par store klatter smør. Lad det smelte i de varme kartofler og rør lidt rundt. Pisk kartoflerne til ensartet mos med en håndmikser. Tilsæt mælk lidt ad gangen, til mosen har den konsistens, du ønsker. Smag til sidst til med salt og peber og evt. lidt ekstra smør.

Når nakkefileten er færdig, tages den op og holdes lun i et stykke sølvpapir, mens du laver sovsen.
I gryden lader du væsken fra stegen koge op. Jævn den med sovsejævner og smag til med kaffefløden. Jeg bruger ca. 1 dl kaffefløde til denne rødvinssauce. Jævn evt. sovsen yderligere, hvis det er nødvendigt. Tilsæt lidt madkulør, til sovsen har den rette farve. Den bliver nemlig lidt bleg, når man tilsætter fløden. Fløden runder sovsen af og er nødvendig, da væsken i gryden efter stegen har en stor syrlighed pga. rødvinen. Smag sovsen til med salt og et lille nip sukker.

Fjern madsnor fra nakkestegen og skær den i skiver med en meget skarp kniv. Brug evt. en elkniv, hvis du ligger inde med sådan en. Det giver de pæneste skiver :) Stegen er meget mør, så den falder nemlig let fra hinanden. Det lykkedes dog mig relativt nemt at skære min steg i pæne skiver. Jeg bilder mig selv ind, at det hjælper lidt, at stegen har været snøret ;) Server stegen straks med mos, grøntsager og rødvinssauce.

Grøntsagerne, før de kommer i ovnen. Selleri er skåret i stave, gulerødder i skå skiver og rødløg i store både. Brug rigelig timian :)

Så er der serveret! Uhm!

Pyha, sikke en omgang! Jeg har godt nok mange gange i løbet af den sidste uge forbandet, at jeg ikke valgte at blive vaccineret mod influenza i december, som jeg ellers var lige ved at blive. Valgte det fra pga. stress og fordi jeg sjældent bliver ramt af influenza alligevel. Men tingene er lidt ændrede her i det nye år, fordi Christian nu arbejder i ét stort kontor med masser af andre mennesker, og han endte så med at fange en omgang influenza selv og fik smittet mig. Jeg har dog været meget værre ramt end ham, da jeg har et betydeligt dårligere immunforsvar. Var nærmest på dødens rand de første dage ;)

Men for at være helt alvorlig, så var det en virkelig slem omgang. Havde høj feber de første dage, og da jeg forsøgte at få et bad, var jeg ved at besvime og endte med at kaste op af det. Det var bare for stor en kraftanstrengelse. Heldigvis har der været søde mennesker omkring mig, som har hentet mad og andre ting til mig ude i byen (Christian og hans forældre), og det har ikke været nogen lille opgave for Christian, da jeg har haft virkelig meget kvalme og madlede i løbet af ugen, så jeg aldrig vidste, hvad jeg kunne klare at spise. Nu er jeg efterhånden mere frisk og kæmper kun med lidt hoste og manglende energi.

Jeg har ellers været bekymret for, om jeg var nødt til at flytte min fødselsdag, som vi holder på lørdag. Men jeg er lidt mere optimistisk nu. Jeg ved dog godt, at jeg ikke har ret mange kræfter oven på at have været ret syg (det har jeg jo ikke i forvejen), så jeg har planlagt bagværk, hvor jeg kan forberede noget af det i løbet af ugen, og Christian har lovet at lave en lagkage. Så jeg håber, det går. Glæder mig i hvert fald. Skylder også folk en ønskeseddel. Jeg har bare ligget totalt brak den seneste uge, og der har ikke engang været kræfter til at blogge, så jeg skal lige have kigget på den i dag og sendt den ud.

Det er ikke kun søde mennesker, der har passet mig, mens jeg har været syg. Jeg har også fået overraskende megen omsorg fra Phoebe den seneste uge. Jeg har seriøst frosset om natten og slet ikke kunnet få varmen. Det har virket, som om hun godt vidste det, for hun kom op og lagde sig på mine tæer, så jeg kunne få varmen og falde i søvn. Hun plejer ellers at komme brægende op i sengen midt om natten og jokke rundt på maven af mig og kræve nus, før hun falder i søvn på min brystkasse, men det virker til, at hun godt vidste, at jeg ikke kunne klare det :) Om eftermiddagen har hun også ligget i sofaen hos mig nogle gange, noget hun ellers ikke plejer. Så der har været masser af TLC fra alle sider :)

Ugen herhjemme står således på forberedelse af fødselsdagen på lørdag. Jeg skal have kogt mere æblemarmelade, da en af de store fornøjelser, jeg tager mig den dag, er at spise en af mine lækre lynboller med stærk ost og æblemarmelade. Jeg spiser sjældent kage, så det er mest for gæsternes (og Christians) skyld, det kommer på bordet. Sådan en bolle med ost er også rigelig udfordring for mit helbred, men jeg vil have den fornøjelse. Så må jeg betale prisen og have det dårligt bagefter.

Jeg burde også lave madplan, så vi kan få handlet ind, men vi har heldigvis allerede lidt hjemme at lave mad af, så de første dage behøver vi ikke handle så meget ind til. Jeg skal også lige have lavet en liste over, hvad vi skal bruge til på lørdag.

Nu må jeg hellere komme i gang. Skal lige have lidt at spise og så i gang med planlægningen. Husk at kigge forbi bloggens Facebookside i morgen, hvis I vil have lidt inspiration til pandekagedagen :)

Racletteopskrifter til nytårsaften

Maden nytårsaften er ofte af den type, man gerne vil sidde og hygge med rigtig længe, og derfor er det oplagt at tænde for racletten nytårsaften. Derudover er der mulighed for at variere maden, man laver på den, og tilbehøret i det uendelige, så man behøver ikke spise det samme hver gang :)

Herunder kan du se en liste af forslag til kød, grøntsager og marinader samt tilbehør, som vi skifter lidt imellem. Vores miniburgere er meget populære og meget lækre. Derudover er det noget, vi startede med, før det blev gængs, at man kunne købe såkaldte "sliders" (små burgerboller) i supermarkederne, så jeg har naturligvis også en opskrift på bollerne til jer :) Miniburgerne er et stort hit hos store som små :)





Det er en god ide at have et stort bord, når man laver raclette, for der er meget tilbehør. Både af ting, som skal på racletten, men også det andet lækre tilbehør, som man bare spiser til. Vi foretrækker at lave så meget som muligt på racletten, men hvis man er mange omkring maskinen, er det måske en god ide at tænke i flere slags færdige tilbehør, som ikke skal steges. Det kunne f.eks. være nogle forskellige fyldige salater og brød.

Hvis jeg skal fiske et par forslag frem af opskriftindekset på brød og salat, vil jeg anbefale mine lækre møllehjul, som er runde brød, der hænger sammen og er drysset med krydderier på toppen efter eget ønske. Rosmarin/salt-kombinationen er ret populær herhjemme. Det smager skønt med fetacreme at dyppe i (den er også god til kød og grøntsager generelt). Derudover vil jeg foreslå en couscoussalat som en af de mere fyldige salater, man kan servere som tilbehør, da den smager godt både kold og varm (jeg ville undlade nødderne, når den skal serveres som tilbehør i det her tilfælde), og kan laves dagen før, hvis man ønsker det (kan varmes i mikroovnen for nemheds skyld før servering).

Nedenfor kan du finde links til opskrifter på ovenstående, samt opskrifter på miniburgere, marinader og en enkelt ny opskrift i raclettesammenhæng her på bloggen, nemlig hvidløg-citronmarinerede rejer. Det smager rigtig dejligt på racletten og er nemt at forberede og hurtigt at tilberede på racletten. Det har jeg gjort mange gange tidligere, men billedet må I desværre undvære, da jeg ikke har kunnet støve sådan et op. Men prøv det, hvis du kan lide rejer og hvidløg. Det smager dejligt :)

Af andre ting, vi tidligere har lavet på racletten, som også smager godt, kan jeg nævne cocktailpølser i svøb. Det er ret lækkert, men vi gik væk fra at lave det, fordi det simpelthen sprutter for meget, når baconen steges på raclettepanden. Det er ikke så oplagt at skulle sidde og få sit fine nytårstøj sprøjtet til, så dem ville jeg nok gå udenom nytårsaften.

Kød, grøntsager og tilbehør til raclettehygge:

Kød
Små hakkebøffer (til burgerne)
Tynde skiver af oksemørbrad, oksefilet eller lignende mør udskæring
Tyndeskiver kyllingebryst
Hvidløg-citronmarinerede rejer

Grøntsager til racletten
Kogte kartofler i tern
Et fad med skiver af gulerødder, strimler af rød peber, rå løg og dampet broccoli

Andet tilbehør
Miniburgerboller
Et fad med grønt og små skiver ost til burgerne, samt dressing, ketchup mv. efter eget valg
Tortillachips (til nachos - meget populært herhjemme!)
Revet mozzarella (til nachos og kartofler)
Salsa
Saltflute lavet lidt tyndere end normalt, så skiverne passer i spaderne
Krydderolier til at pensle kød, grøntsager og saltflute med
Feta (brug dem i salaten eller steg dem bløde og lækre i racletten)
En blandet salat (eller grøntsagerne hver for sig, så man selv kan blande sin egen salat)
Couscoussalat 
Møllehjul (brydebrød)
Fetacreme

Møllehjul og fetacreme (til venstre) fra et salatbord, vi fik til aftensmad tidligere.

Couscoussalat.

Krydderolier

Chili-/paprikaolie
5 spsk smagsneutral olie (jeg brugte rapsolie)
1-2 tsk tørrede chiliflager
1-1½ tsk paprika (jeg brugte rosenpaprika)
½ tsk salt

Hvidløgsolie
5 spsk smagsneutral olie
2 store fed pressede hvidløg
Et lille skvæt citronsaft
½ tsk salt

Rør ingredienserne til olierne sammen. Lav dem gerne dagen før, de skal bruges, så de får lov at trække lidt. Vi bruger oftest marinaderne til at pensle på kartofler og saltflute, før de bliver bagt i raclettespaderne. Det smager rigtig dejligt.





Hvidløg-citronmarinerede rejespyd

125 g gode rejer (f.eks. Royal Greenland)
5 spsk smagsneutral olie (f.eks. raps)
2 fed pressede hvidløg
½ tsk salt
1-2 tsk citronsaft (smag til!)
Tandstikker eller små spyd

Dryp de optøede rejer godt af i en sigte og klem overskydende væde fra dem. Rør marinaden sammen og smag til med citronsaft. Marinaden må godt have en lidt syrlig smag, men ikke være for sur. Hæld marinade og rejer i en frysepose og vend rundt. Slå en knude på posen og lad rejerne trække i marinaden nogle i køleskabet før servering (gerne omkring 4 timer).

Ved klargøring af maden til racletten sættes 3-4 rejer fast på en tandstik. Steg rejerne kortvarigt på raclettens stegeplade (får de for længe, bliver de lidt gummiagtige).

I mangel af billede af rejerne får I lige et gammelt nytårsbillede af racletten og det lækre tilbehør :)

Miniburgere (ca. 18 stk. a 6 cm i diameter)

2½ dl lunkent vand
13 g gær
37 g sukker
8 g havsalt
450 g hvedemel
38 g smør eller margarine
Sesamfrø

Derudover
Ca. 750 g hakket oksekød
Icebergsalat
Toastost
Cherrytomater i skiver (jeg brugte cherryblommetomater, da Rema1000 havde dem på tilbud i den her uge)
Agurk i skiver
Et par små løg eller tre i skiver
Div. dressing

Rør gæren ud i vandet og rør sukker og salt i. Rør melet i og ælt det godt sammen. Skær smørret ud i små tern og ælt det grundigt ind i dejen. Min dej fik ca. 8 minutter i røremaskinen.

Stil dejen til forhævning lunt og tildækket en time.

Del dejen i to og tril til pølser. Del hver pølse i 9 stykker og tril hver til en bolle. Fugt evt. bollen en smule, hvis den er svær at trille. Dyp herefter hver bolle i lidt sesamfrø og læg dem til efterhævning på en bageplade med bagepapir tildækket ½ time. Brugte to bageplader til mine 18 miniburgerboller.

Når bollerne har havet den halve time, trykkes en bageplade ned mod bollerne, så de bliver helt flade. Lad dem herefter hæve tildækket og lunt 1 time.

Bag burgerbollerne midt i ovnen ved 220 grader i ca. 10 minutter. Hold øje, da de har en tendens til at blive lidt mørke under bunden hurtigt. Lad dem køle af på en rist.

Jeg fik 13 minihakkebøffer ud af 500 g hakket oksekød, så jeg vurderer, at der skal 750 g til at fylde alle 18 boller. Del de 750 g hakket oksekød i 18 lige store stykker. Ælt dejen lidt sammen med hånden og form til en lille kugle. Mas den flad med håndfladen mod bordet og form til en bøf, så den er ret flad og lidt større end burgerbollerne (den skrumper, når den bliver stegt).
Laves de på panden, krydres de godt med salt og friskkværnet peber, når de er næsten færdige, og der lægges et stykke toastost ovenpå, hvis man ønsker en cheeseburger. Lad det smelte lidt, før burgerbøfferne serveres.

De her burgere er virkelig mini, også med fyldet. Der kom små tomatskiver af cherrytomat i og miniløgringe, så det hele skulle passe sammen ;) Her er billeder af boller, fyld og den færdige burger :)

Bollerne formes og dyppes i sesamfrø.

Efter kort forhævning trykkes bollerne flade.

Efter endt forhævning.

De færdige burgerboller.

Burgerbøffer lavet efter størrelsen på bollerne.

Tilbehør til burgerne: små stykker salat, agurk, skiver af cherrytomat, små løgringe og små skiver toastost.

Den færdige burger.

Jeg håber, at ovenstående forslag kan give lidt inspiration til jer, som har lyst til at kaste jer over raclette nytårsaften :) Inden længe vender jeg tilbage med lidt lækre desserter, så følg med her på siden eller på bloggens Facebookside, hvis det kunne have interesse :)