Mini-rådhustærte

Efteråret er lige på trapperne, og i dag får vi en rigtig forsmag af det. Det er gråt og vælter ned med regn, og det er en perfekt lejlighed til at gå i køkkenet og bage noget lækkert, som man bagefter kan sidde og hygge med under et tæppe i sofaen med en kop kaffe eller varm kakao til <3 I dag får I opskriften på en fantastisk lækker tærte, som lige passer til sådan en gråvejrsdag :)

Den er nærmest et stykke konfekt i sig selv, da den indeholder masser af marcipan. Derfor plejer jeg at bage den som en minitærte, da man ikke spiser så store stykker af den, og fordi små tærter er nuttede! Jeg vil vurdere, at tærten rækker til ca. 4 personer.

Tærten er en af Christians absolut favoritkager herhjemme. Han elsker marcipan, så sådan en kage med mazarinbund og fyld af kransekage på toppen er lige noget for ham! :) Tærten på billedet her bagte jeg senest til hans fødselsdag i maj, hvor der skulle være noget ekstra lækkert til kaffen. Han blev naturligvis rigtig glad for overraskelsen, og ved samme lejlighed fik jeg endelig skrevet min opskrift ned, så jeg kan dele den med jer! :) Målene er tilpasset en lille tærte. Der er blot en smule kransekagemasse til overs, men den kan sprøjtes ud som det lækreste kransekagekonfekt, som I kan se på billedet, og fint fryses ned. Kagen er i øvrigt også fryseegnet :)

Mini-rådhustærte

1 springform (ca. 11,5 cm i diameter)

Tærtebund:
28 g margarine
33 g hvedemel
7 g flormelis
Ca 1 tsk æggeblomme (gem resten af ægget til fyldt)

Fyld:
33 g sukker
33 g margarine
33 g marcipan
Resten af ægget fra produktionen af bunden
10 g hvedemel

Kransekagemasse:
123 g marcipan
52 g sukker
1 æggehvide

Start med at lave tærtebunden. Bland mel og flormelis og findel herefter margarinen heri. Del ægget i blomme og hvide i hver sin kop. Tag ca. 1 tsk af æggeblommen og tilsæt det til melblandingen, gem resten af æggeblommen og hele hviden til fyldet. Ælt det hele sammen til en fast masse. Stil dejen i køleskabet tildækket, til den har sat sig, ca. 1 time.

Imens laves fyldet. Bland sukker og marcipan godt. Tilsæt margarine og pisk det hele godt sammen (brug en stor skål, da blandingen gerne vil ud at skålen, når man pisker!
Tilsæt æggeblommen og pisk lidt, før hviden tilsættes, og det piskes helt klumpfrit. Pisk til sidst melet i.

Tænd ovnen på 200 grader.

Tag tærtedejen ud af køleskabet. Smør en springform med margarine (læg evt et stk. bagepapir i klemme i bunden for at få den nemmere ud af formen, når den er færdigbagt). Hæld en spsk mel i og kør det rundt i formen, så det sidder godt fast i margarinen. Vend bunden i vejret på formen og bank overskydende mel ud (hold den hen over håndvasken, så det sviner mindst muligt).

Fordel tærtedejen ved at at trykke den ned i formen. Sørg for, at dejen også går ca. 4 cm op ad siden på formen, så den kan rumme fyldet. Stik bunden og siderne med en gaffel og fordel herefter et stykke bagepapir ned oven i formen. Fyld den med blindbagningsfyld (jeg bruger gerne tørrede kikærter, da de fylder godt og er billigt i drift). Bag bunden 7 minutter med fyldet på.

Tag formen ud af ovnen og fjern bagepapiret med blindbagningsfyldet. Sæt den i ovnen igen og bag den 6-7 minutter, til kanterne på tærten er begyndt at få lidt farve.

Tag tærten ud af ovnen, og sku ovnen ned til 150 grader. Fordel fyldet på bunden. Når ovnen er kølet til 150 grader, bages tærten, til fyldt har sat sig, ca. 25 minutter. Den er færdig, når den har fået antydningen af lidt farve ovenpå, men kun lidt!

Tag tærten ud af ovnen, og lad den stå og køle helt ned.

Til kransekagemassen blandes sukker og æggehvide. Pisk det godt sammen. Det er bedst at få opløst så meget af sukkeret som muligt, så derfor bruger jeg metoden med at varme det lidt op. Det må endelig ikke blive for varmt, for så bliver det til marengs! Zap det få sekunder ved relativ høj effekt i mikroovnen, pisk derefter godt. Gentag et par gange, uden skålen bliver for varm. Det er ideelt, hvis skålen kan holdes på ca. 40-45 grader (lidt varmere end håndvarmt). Sørg for at piske godt efter hver luning, så massen bliver kølet af og sukkeret opløst. Pisk til sidst marcipanen i, eller ælt det sammen, hvis det er nemmere for dig.

Put kransekagemassen i en sprøjtepose med en stor, åben stjernetyl (jeg bruger Wiltons M1). Sprøjt kransekagemassen ud på den afkølede tærte i et spiralmønster*. Fordel herefter hindbærmarmelade i tomrummet mellem kransekagens spiralarme. Bag tærten i ovnen ved 220 grader, til kransekagen har fået lidt farve, ca. 8 minutter. Hold for guds skyld øje! Det kan gå meget stærkt, og der kan være lidt variation i bagetiden fra ovn til ovn, så du skal holde øje.

Lad tærten køle helt med, før du tager den ud af formen.

Den færdige tærte kan fint fryses ned.

* Der er en smule kransekagemasse i overskud. Sprøjt det ud til kransekagekonfekt og bag det ca. 7-8 minutter ved 220 grader med en ekstra plade under (de skal røre hinanden). Vil du have fyld i konfekten, kan du evt. lave en lille fordybning midt i kransekagen før bagning til senere fyld af smeltet blød nougat, eller du kan sætte en hasselnød i, før kransekagekonfekten bages. Jeg fik tre fine stykker kransekagekonfekt ud af mit overskud :)

Vi er netop blevet færdig med lige over to ugers sommerferie. Fordi Julius er helt ny i familien denne sommer, valgte vi, at vi ville bruge ferien hjemme på at komme lidt videre med at renovere værelset, der med tiden skal blive til vores soveværelse. Projektet har stået stille nogle år, efter jeg blev ramt af smerter i armene, fordi al Christians tid efter arbejde pludseligt gik med at holde hus og alle de andre ting, jeg plejede at lave herhjemme. Men siden jeg er kommet på LDN, kan jeg igen lave lidt mere herhjemme, og det har givet luft til, at Christian har kunnet komme videre med soveværelset. Så i ferien fik vi endelig sat en ny overlægger over vinduet derinde og sat nyt vindue i. Så nu er vi da lidt i gang igen :)

Julius "hjalp" far med at lægge fugebånd rundt om det nye vindue forrige søndag :)

Vi har også brugt ferien på at køre til dyrlæge med Phoebe. Der skete pludseligt et skift i hendes opførsel over for Julius, hvor hun med et blev meget afvisende og vred, og hun er ellers sådan en mild kat. Så vi har fået hende grundigt undersøgt for at se, om der var noget galt med hende, senest hos Tanddyreklinikken for at være sikre på, at der ikke var noget med hendes tænder. Det har været hårdt at skulle afsted til undersøgelser, både for hende og for os, men da hendes skift i adfærd kunne betyde, at der var noget galt med hende, f.eks. at hun har smerter, var det vigtigt at få hende undersøgt. Hun er heldigvis fuldstændig sund og rask, så det er bare hendes måde at sige fra over for ham på. Og måske er det også nødvendigt, for han vil gerne slås og være en bølle, og det gider hun ikke. Han forstår det ikke, hvis hun ikke siger fra. Det kunne vi se, da vi kom hjem fra Tanddyreklinikken med hende, hvor hun var meget træt oven på bedøvelsen. Der var han alt for voldsom over for hende, så vi forstår efterhånden, hvorfor hun er nødt til at være sådan. Heldigvis får han mange dejlige vasketure af hende, når de sidder og venter på mad, så på den måde er de stadig tætte. Måske kommer der et tættere forhold mellem dem generelt, når hans lømmelalder er overstået :)

Phoebe i haven. Det med sommerpels er ikke noget, hun bruger. Hendes pels har været kæmpestor
og fluffy hele sommeren -  noget upraktisk, når det har været den varmeste i mands minde.

Det har også været en lidt hård tid af andre årsager den seneste måned. I starten af august kunne min mor være blevet 60 år. Vi har over de seneste år været til flere runde fødselsdage, senest her i juli, og selvom det er hyggeligt og dejligt at være med til at fejre de store dage for andre, er det sådan lidt vemodigt og en sær følelse at sidde med, at jeg/vi aldrig får muligheden for at fejre min mor sådan. Det har været en rigtig svær tid for mig op til og et godt stykke efter den dag, hun kunne være fyldt 60. Der er mange minder, og tristheden over alt det, hun går glip af og savnet af hende er ind imellem så slem, at den kan føles direkte som en fysisk smerte et eller andet sted inde i brystkassen. I år er det 14 år siden, hun døde af kræft. Synes, tiden flyver afsted.
Vi havde heldigvis mulighed for at komme og lægge noget fint på hendes gravsted ret tæt på dagen, og jeg fik lavet en flot dekoration her i byen, som vi tog med. Det hjalp en smule på det. Ville ønske, vi boede tættere på hendes gravsted, så vi kunne besøge det oftere. Men vi er der, hver gang vi får chancen for det.

Det var meget rart at have lidt ekstra tid sammen her i ferien efter den hårde mindedag, så på den måde var det rart, at Christians ferie lå lidt sent i år. Vi har også haft nogle gode oplevelser i ferien, og det har alt sammen hjulpet noget på humøret.
Selvom vi som sagt havde bestemt at blive hjemme i ferien af hensyn til Julius og for at lave praktiske ting ved huset, har vi alligevel haft nogle småture ud. Vi har bl.a. været en tur på Bakken og tog også en tur ud at spise i Roskilde, hvorefter vi gik en tur i byen for lige et strække benene. Vi er ret tit i Roskilde, og Christian kender byen rigtig godt efter at have arbejdet der i mange år, men alligevel opdagede vi steder, vi aldrig havde været før. Det var sjovt at på den måde "lege turist" i en by, vi ellers kender så godt. :) Billedet af os er taget ved det fantastiske blomsterbed på Stændertorvet lige ved Roskilde Domkirke. Det nyder jeg altid, når vi er inde midt i byen <3

Mig, der spiller pinball på Bakken. Vi havde en virkelig dejlig tur, og selvom jeg var noget smerteplaget de efterfølgende dage, var det det værd! <3

Selfie i det flotte blomsterhav.

Ree Park 2014 fraklip: Når dyr ser dumme ud - de lidt mindre heldige billeder

Der har været stille på bloggen længe, måske længere end der har været før, men det har en årsag. Vi har nemlig haft ferie, og i dette forår var den lidt længere, end den plejer at være. Vi har brugt tiden på at få lavet lidt praktisk herhjemme, få slappet af og så har vi været en del ude og opleve noget også. Derfor må det være på tide, at jeg får postet mit sidste indlæg fra vores ferie i sommers, hvor vi havde nogle feriedage i Ebeltoft og var på besøg i Ree Park. I senere indlæg skal jeg nok fortælle om vores forårsferie i år og vise billeder, men først får I de sidste billeder fra sidste år :)

I har allerede set de mange gode billeder, jeg tog på vores tur til Ree Park (hvis du ikke allerede har set dem, eller gerne vil gense dem, kan du finde dem her og her), men jeg lovede jo også, at der ville komme lidt fraklipsbilleder, som jeg også fik taget. Ligesom vi kender det, fra når man fotograferer mennesker, er det nemlig heller ikke alle dyr, der fremtræder lige heldigt på billeder :D Og eftersom jeg syntes, jeg fik ret mange af den slags skud med hjem den dag, dedikerer jeg her et helt indlæg til dem. En del af billederne er taget, mens dyrene spiser, så det er måske ikke helt fair, for jeg ved godt, hvordan jeg selv ser ud, når jeg sidder til en familiefest og gumler på et eller andet, og nogen så tager et kamera frem :-s Men sjovt er det i hvert fald :) Herunder kan du se billederne.

Geparden til højre laver den klassiske fejl med at lukke øjnene på billederne, som jeg selv er så god til :D Derudover ser det ud,
som om den har de største øjenbryn :D Den ser i det hele taget noget fjoget ud.

Nah! Dumme fotograf!

Ikke alle er lige smukke, når de spiser :D

Mwaah! Se min gennemsnaskede kylling!

Igen en, der blinker, mens billedet bliver taget. Det ser faktisk lidt uhyggeligt ud,
når man sådan kan se øjenlågene på en struds!

Har jeg noget mellem tænderne? En katta-lemur bliver pludseligt optaget af noget andet,
mens der gnaskes gulerødder.

Endnu et smaske-række tunge til fotografen-billede. Det ser tosset ud :D Hvis du lægger mærke til det (det ses bedst ved at trykke
på billedet, så du får det op i stor størrelse), kan du måske se alle de hvepse, der svirrer om hovedet på geparden. Der var virkelig
mange hvepse den dag, og de var meget nærgående. Også for dyrene.

Jeg har beskåret ovenstående billede tættere, og her kan du se et par af hvepsene. En næsten lige mellem øjnene på geparden
og en over dens højre øje.

Katta-lemur med et meget overrasket udtryk. Elsker du ikke også bare, når folk
tager billeder af dig, mens du taler eller af anden årsag sidder med åben mund?
Det ser bare så intelligent ud ;)

Close-up af lemuren med det overraskede udtryk.

Selvom den var så flink og dygtig at fremvise sin overlæbe, da guiden fortalte om,
hvor særlig den overlæbe er for det sorte næsehorn, gav det den dog også et
lidt sjovt udtryk. Den laver totalt kyssemund til os her :D

Håber, I har moret jer lidt over de lidt skæve dyrebilleder herover :) Det gjorde jeg i hvert fald da jeg kiggede mine billeder igennem, efter vi kom hjem fra ferie sidste år :D

Forårsferien sluttede for os i søndags, og nu er det så tilbage til hverdagen. Men vi har haft en masse dejlige dage sammen, og det har lykkedes Christian helt at slippe sit arbejde i tankerne, hvilket ellers ikke er nemt. Vi sluttede ferien af med at grille sammen med hans forældre i søndags, sådan lidt spontant. Vi grillede for første gang i fredags, men endnu har det dog været for koldt at sidde udenfor, så maden bliver taget med ind. I søndags fandt jeg nogle store, fede angus ribeyes til os, som må være de bedste bøffer, jeg nogensinde har spist fra grillen. Wow, de var godt nok gode! Derudover var der en bøf af oksefilet til Christians far, da han ikke bryder sig om fedtmarmoreringen i ribeyes (forstå det hvem der kan, det er da noget af det bedste!), samt flere forskellige slags pølser, en salat, kartoffelpakker med hvidløgssmør og persille, kartoffelsalat og brød. Alt sammen købt ind for at der skulle være så lidt arbejde i det som muligt. Vi havde en super hyggelig aften, og fik også spillet et par spil.

Mandag, i går, var det så igen hverdag. Havde seriøse "tømmermænd" - energimæssigt - af at have haft gæster i søndags, selvom det ikke var så meget arbejde og vi havde hygget os meget. Det er så frustrerende, og det gør mig også vred på en måde. For det er ikke fair, at jeg skal have det sådan, bare fordi vi har haft en hyggeaften. I dag føler jeg mig lidt mere udhvilet, og jeg skal også i gang med noget, så snart jeg er færdig med at blogge. Jeg er allerede ved at vaske sengetøj, så det kan komme ud og hænge i solen, og bagefter skal jeg i gang med at bevæge mig lidt, for det trænger jeg til oven på en ferie med lidt for meget guf og lidt for meget brød (vi har spist en del rugbrød i ferien).

Med til hverdagen hører også madplaner igen, og jeg har vores på plads. Når vi kører ud og handler, kører vi en lille omvej, så jeg kan få nået at se de smukke japanske kirsebærtræer i blomst, for det er en stor fornøjelse for mig hvert år. Ville rigtig gerne have sådan et træ selv, men vi skal have nedlagt noget af buskadset i haven for at plante et, tror jeg, så det har vist lidt lange udsigter... Det må jo heller ikke stå for tæt på hverken hegn eller hus, for ellers vil kattene med tiden kunne smutte over den vej, og det må de ikke. Så jeg må nøjes med at kigge på andres træer. Har hørt, at der skulle være vildt mange smukke træer på Bispebjerg kirkegård, men det ligger for langt væk herfra for en smuttur, så det bliver ikke i år, desværre.

Nu er mit vasketøj færdigt, så jeg vil komme videre. Hav en dejlig dag derude :)

Jyllandsferie august 2014: Ree Park - del 2

Så er det tid til anden del af billederne fra vores tur i Ree Park i sommerferien. Den her gang vil du kunne se billeder af to slags dyr, nemlig halvaberne, der er mine absolutte favoritter, når jeg er i zoo, og de store kattedyr. Jeg er ellers ikke meget til aber, men halvaberne er bare noget særligt, synes jeg. De ligner egentlig ikke aber, som man tænker sig dem, men har en flot pels og de mest fantastiske øjne. Og så er der det helt særlige, at man kan komme ret tæt på dem, for oftest vil man kunne gå inde i et indelukke hos dem, og de er meget fotogene, synes jeg :)

Efter vores "safaritur" i Afrika-delen af Ree Park blev vi sat af lige uden for halvabernes område. Til vores held skulle de fodres inden ret længe, hvilket vi rigtig gerne ville se. Inden da gik vi lidt rundt i området udenfor, hvor vi bl.a. så en leopard og en gulstrubet mår. Den sidste var svær at for øje på, for den havde meget travlt i sin i øvrigt enorme indhegning. Men vi fik da et kig.

Herefter gik vi ind i området til halvaberne, og som sædvanligt var det en stor oplevelse for mig, især som fotograf, fordi de er så smukke og sjove, og man kommer helt tæt på. Især da når de skal fodres. Det var katta-lemurerne, der skulle fodres i denne omgang, og de fik mange forskellige slags grøntsager, bl.a. gulerødder og bladselleri, som det ses på billederne. Der var også unger, i hvert fald en, som kan ses hængende på sin mors ryg :)

Mor med unge.

Der guffes selleri. Ser næsten ud, som om den spiller på fløjte, haha :D

Det var svært at få halerne med på billederne, men i baggrunden bag denne lemur
kan man ane de stribede haler.

Katta-lemurerne var ikke de eneste halvaber i området. Efter vi var færdige med at se fodringen af katta-lemurerne, gik vi en tur rundt i halvabernes indhegning. Over os susede pludseligt en rød halvabe forbi på nogle reb i en høj klatrebane. Den er lavet rigtig flot, den bane, og giver aberne muligheder for at få stimuleret deres klatrebehov. Halvaben, vi så over os, var en rød varilemur. Da vi nåede ned i deres område, sad en af dem og slappede af ved en stor træstamme. Den var rigtig tålmodig og lod mig fotografere den længe. Den røde varilemur er helt sikkert også et supersmukt dyr. Synes simpelthen, de er så søde, de lemurer.

Just chillin'

Det er egentlig sjovt, at de er aber, for de ligner mere nogle små nuttede pelsdyr, sådan lidt hunde- eller katteagtige. Men man kan godt se, at de tilhører abefamilien, når man ser på deres fingre, der minder om vores. De har endda små negle på fingrene, som du kan se på det ovenstående billede. Lyset var desværre lidt hårdt, da jeg skulle fotografere varilemuren, fordi solen bankede ned, men jeg synes alligevel, det lykkedes meget godt at fange deres smukke øjne. De er noget helt særligt, synes jeg.


Da vi var færdige med at se lemurer, var min energi virkelig ved at være brugt op. Men vi ville lige ned og se løverne og tigrene, for vi elsker jo begge katte, og det er spændende at se deres store familiemedlemmer :) Vi gik oven for deres områder, hvor der er en bro rundt, så man kan kigge ned. I første omgang kunne vi slet ikke se nogen tigre, så vi fortsatte om til løverne. Lige da vi kom til dem, var der et par små løveunger, der havde gang i en ordentlig "slåskamp". Det så rigtig sjovt ud, og det havde de vist meget fornøjelse af.

Inden ret længe kom "mormis" hen til dem og holdt øje med, at de nu opførte sig ordentligt ;) De fortsatte dog legen lidt tid endnu. Da de løb op i skoven, gik løvinden med. På vej derop samlede hun en enorm kæp op i munden, som hun bar med op til ungerne. Måske var det en slags legetøj? Det var i hvert fald ret sjovt at se, og jeg nåede akkurat at fange det med kameraet.

Mor-mis holder øje med sine unger.

Løvinden med en stor gren i munden.

Der var mere end to unger i løveflokken, for der var også nogle lidt ældre løveunger. Fangede et billede af en af dem, der legede med de små. Den er ved at mule en af de små unger, mens den lilles bror/søster forsvarer den ved at hoppe på den store :)

Der var naturligvis også en hanløve i flokken. Han havde en utrolig stor og flok manke. Vi fandt ham oppe i skoven liggende dovent og snorksove. Her har jeg fanget et billede af ham, efter han vågnede:

På vej tilbage til udgangen fandt vi ud af, at man faktisk kunne komme i øjenhøjde med tigerindhegningen. Vi havde ellers kun set løve- og tigerindhegningerne ovenfra (på nær oppe i løveskoven). Da vi kom derned, lå der en tiger lige foran hegnet og kiggede på os. Derudover gik der en rundt inde i indhegningen. Det var vildt at være så tæt på så stort og smukt et dyr.

Øjenkontakt! Billedet her får et lidt blåt skær i uploaded, hvilket er noget træls, synes jeg. Desværre er det ofte sådan med Blogger,
at der ryger en del på kvaliteten af billederne, man uploader :( Men forhåbentlig kan I nyde dem alligevel.

Vi, der har katte, ved godt, at når katten lægger ørerne tilbage, så er den ikke glad. Tigrene var faktisk dem, der havde den mest kritisable indhegning, synes jeg. For det første ligger den lige ud til børnenes legeplads, så de står ansigt til ansigt med dem. Det er meget stressende for tigrene, og vi kunne se tigrene gå uroligt frem og tilbage ved synet af sådan en lille lækkerbisken! For det andet ligger deres indhegning lige op ad løvernes, og tigrene virkede forstyrrede og forundrede over larmen derindefra, når der var løvebrøl og larm. Jeg synes, det er rigtigt ærgerligt, for langt de fleste dyr i Ree Park virker til at have et rigtig dejligt miljø at færdes i. Leopardernes virkede også noget trist, men det var dog mere i fred en tigrenes. Synes, det er forkert at lægge det lige ud til børns legeplads.

Tigeren her har fået øje på løverne ovre i naboindhegningen.

Gab!

Et sidste billede, hvor jeg igen får øjenkontakt med det smukke dyr.

Vi ville gerne have været lidt mere rundt i parken, men min energi svigtede lidt og det var ved at være lukketid, så vi gik mod udgangen efter at have kigget tigre. På vej ud fandt vi en enorm stor og flot fjer, som jeg skyndte mig at snuppe med hjem til Phoebe. Hun elsker fjer, og jeg vidste, at denne ville gøre lykke. Den kom fra en påfugl, der gik løst rundt inde i parken (ikke en halefjer). Den gjorde da også rigtig stor lykke, da vi kom hjem. Jeg var meget påpasselig med at sørge for, at der ikke skete noget med den på vej hjem.

Det var en dejlig tur i Ree Park, og det er helt sikkert et sted, jeg rigtig gerne kommer igen, når vi engang er på de kanter.


Dagen efter tog vi en tur i Djurs Sommerland. Jeg har længe gerne villet derop igen, men jeg er også tosset med forlystelsesparker. Christian "overgav sig" og sagde ja, og jeg tror også, han havde en rigtig dejlig dag deroppe. Vi fik prøvet en del forskellige forlystelser og nåede også at blive godt og grundigt våde i nogle af dem, der indeholder vand. Han havde kameraet med den dag og fik taget nogle fine billeder af de våde forlystelser. Det giver en sjov effekt, vandet, når man tager billeder af det. Jeg havde ikke mit kamera med, for jeg ville bare gerne prøve noget og ikke bruge kræfter på at fotografere også, så der får I ingen billeder fra. Men i mit næste og sidste indlæg fra vores ferie kan I se de mindre heldige billeder af dyrene fra Ree Park, eller "når dyr ser dumme ud", som jeg også fangede med kameraet, samt billeder fra vores tur i Mols bjerge, som vi nåede en tur op i, før vi kørte hjemad igen.

Jyllandsferie august 2014: Ree Park - del 1

Nu er jeg endelig kommet i gang med at se de hundredvis af billeder igennem, som jeg tog på vores lille ferie til Mols i august. Vi trængte til at komme lidt hjemmefra, så vi fandt en campinghytte på en campingplads på Mols, der stå interessant ud, og sejlede med færgen fra Odden til Ebeltoft, som ligger meget tæt på campingpladsen.

Vi havde nær ikke nået færgen ellers, for GPS'en sendte os ind i en blindgyde på et tidspunkt, hvor vi i forvejen ikke havde frygteligt god tid. Der var åbenbart kommet en ny vej et sted, og så havde man lukket en anden! Nøj, det var en stressende tur op til færgen. Gudskelov nåede vi færgen lige i sidste øjeblik. Desværre var det lidt uvejrsagtigt på vej derover med kraftig vind og regnvejr, og det fik færgen til at gynge voldsomt meget, hvilket gjorde mig ret søsyg, så selvom det er en ret kort tur derover, føltes den uendelig lang.

Campingpladsen var heldigvis nem at finde, og vi havde lige tid til at handle ind, inden vi skulle tjekke ind på pladsen. Ebeltoft, der er den nærmeste by, er en noget mindre by, end jeg havde troet, men der var da indkøbsmuligheder, og udsigten over havet hele vejen langs byen er superflot. Derudover er det udsigt til Mols Bjerge, der også ligger tæt derpå. Resten af den første dag brugte vi på at finde os lidt til rette og snakke om, hvad vi gerne ville opleve, nu vi var på Mols. Der er en del ting, der ligger tæt på der, f.eks. Ree Park og andre større attraktioner, men det var svært at vælge. Vi vidste, at vi ville i Ree Park, fordi det lå nærmest rundt om hjørnet fra campingpladsen. Men ellers var vi ret blanke. Så vi startede med at tage i Ree Park dagen efter.

Det var en virkelig stor oplevelse. Jeg har en forkærlighed for Givskud Zoo (Løveparken), da jeg er kommet der meget som barn og ung, fordi dyrene der har så gode forhold, så jeg tvivlede på, at Ree Park kunne leve op til det. Men det gjorde de. Næsten. Langt de fleste dyr havde rigtig store områder at gå i, som var tilpasset deres naturlige omgivelser, og vi havde en rigtig dejlig dag. Jeg fik taget rigtig mange billeder, som I får lov at se de bedste af her på bloggen, men da der er mange, vil jeg dele dem op over flere indlæg. Klik endelig på billederne, så bliver de meget større. Har lavet dem i en god, stor størrelse, og I får mere ud af billederne ved at se dem store.

Vi startede med at gå rundt og kigge lidt, og kom hurtigt ned i det fjerneste hjørne af parken. Det er et plus for mig, at det ikke er så stort et område, parken er spredt over, da jeg hurtigt løber tør for energi, når vi går rundt, men nogle dyr kunne godt have brugt lidt ekstra plads eller være placeret et andet sted, så på den måde var det alligevel ikke så heldigt.. Men dyrene her i det fjerneste hjørne havde en rigtig stor indhegning. Det var geparder, og vi kunne komme rigtig tæt på dem. Vi var faktisk så heldige, at vi kom, så vi kunne nå at se dem blive fodret, og det lokkede dem jo naturligvis frem fra det høje græs. I første omgang blev der sat noget kød fast på sådan en svævebane, som vi kender fra vores barndom (der dog for os var monteret med et dæk, man kunne sidde i), og så blev den ellers trukket over "savannen", så geparderne kunne jage deres bytte. Det er en fin metode til fodring, synes jeg. Vi ved jo fra vores egne kattedyr herhjemme, at de godt kan lide at jage, så det er fint, at de store katte stadig her den mulighed, selvom de holdes fanget.

Der spejdes efter, hvornår maden mon kommer.

Der var også unger, der dog er noget store efterhånden. Men man kan se det på ørerne og pelsen, at de stadig er "børn". De vidste,
at det var ved at være tid til fodring, så de frem i det åbne, så jeg kunne fange lidt billeder af dem.

Så var det endelig tid til at jagte maden. Der var fuld fart over feltet, da geparderne jagtede kødet, som sad monteret på en
svævebane.

Det var en meget varm dag, og der var utroligt mange hvepse i parken den dag. Også hos geparderne. På det her billede har jeg fanget en gepard i at få øjenkontakt med en hveps. Eller sådan ser det i hvert fald ud :)

Efter løbeturene efter det "flyvende" kød fik geparderne smidt kaniner over hegnet, som de kunne guffe på. Det var her primært de halvvoksne unger, der spiste.

Vi brugte rigtig lang tid og mange billeder hos geparderne, så vi var ret trætte, da vi gik derfra. Derfor endte vi oppe i et ishus efterfølgende, hvor vi lige fik mulighed for at sidde og slappe lidt af, før vi igen ville ud og kigge flere dyr.
Lige ved siden af ishuset var den røde pandas indhegning. Den var lavet flot med vandfald og klatremuligheder til den. Den så dog lidt.. speciel ud, da den konstant gik med tungen ude af munden, og vi tænker, at den måske har tandproblemer? Eller har fået fjernet tænderne. I hvert fald ser man det af og til med katte med mundproblemer. Tror dog, at Ree Park nok har styr på dyrenes sundhed, for jeg ved, at de for nylig har haft en af de store kattedyr hos tanddyreklinikken, som vi også overvejer til Ozzy i fremtiden, hvis der ikke kommer styr på hans mund, hvor han er nu. Den var nu ret sød, den røde panda :)

Den røde panda med det brusende vandfald i baggrunden.

Ved siden af pandaindhegningen var der en anden, hvor der også var en masse vand. Der bor den asiatiske dværgodder. Her var vi også heldige at komme til fodringstid, hvor odderne fik kyllinger, hvilket de tydeligvis nød :)

Kyllerne fanges i vandet.

Og nogle tages med op på land.

Uhm, dejlig kyllebasse!

Der er et stort område i Ree Park, hvor man kun kan komme ind med en safaritur, som man så skal betale for. Det er egentlig også fint nok, for det er rart med en guide, når man kører derinde. Der var mange savannedyr derinde bl.a. giraffer, antiloper og andre bukke-dyr, strudse og næsehorn. Nogle af dem fik jeg lidt gode billeder af, som du kan se herunder:

Et af de første dyr, vi så, var et sort næsehorn, som lå og sov, da vi kom kørende. Men da guiden begyndte at fortælle om den, var det ligesom, at nu skulle den lige vise sig frem som det flotte dyr, det er, når nu der var publikum på :) Så den stod op.

Sovende næsehorn.

Så vågner vi langsomt. Hvor er den bare sød <3

Da vi så havde kørt lidt videre og set andre dyr - man kører ligesom rundt, så vi kom ned for enden, hvor vi før kørte op til næsehornet - kom næsehornet os i møde ved en drikkepost. Mens vi holdt og kiggede her, fortalte guiden os, at det sorte næsehorn adskiller sig fra det hvide ved dens overlæbe, der er spids. Det var næsten, som om næsehornet vidste, at det var overlæben, guiden fortalte om, for den begyndte i hvert fald straks at vise den frem :D Det var bare rigtig sjovt, som den stod der og "pralede" af sin fine overlæbe:

Det er dén her, der gør mig til noget helt særligt!

Vi fik også muligheden for at komme helt tæt på nogle strudse på turen rundt, hvilket var rigtig spændende. De er nogle sjove fugle med virkelig flotte øjne, synes jeg. Der var faktisk også strudseunger et andet sted på savannen, men der nåede vi aldrig over. Der skulle man gå over, og min energi var efterhånden ret lille, da vi først nåede i nærheden noget senere. Er dog sikker på, at de har været supernuttede!

Det var slut på første omgang billeder fra Ree Park. Der er som sagt rigtig mange billeder, så jeg deler dem lidt op, så det ikke bliver for meget på en gang. Jeg håber, at I også vil kigge med i næste indlæg, hvor jeg bl.a. vil vise billeder af nogle af mine favoritdyr, når vi er i zoologisk have, nemlig lemurerne :)

Derudover vil der komme et indlæg med "fraklip", da jeg også fik taget en bunke billeder af dyr, der så virkelig dumme ud på billederne :D Der var så mange, at de får deres helt eget indlæg. Så kig endelig med, når jeg igen viser billeder frem :)