Den Blå Planet

I ferien var vi ud over turen i Zoo også et smut på Den Blå Planet, det nye Danmarks Akvarium. Jeg har altid været fascineret af akvarier, og vi har da også selv et herhjemme. Så jeg havde glædet mig til at se de helt store akvarier, som Den Blå Planet indeholder. Måske nok især deres tropiske akvarier, da jeg elsker den farverige verden.

Men vi var ikke de eneste, der havde bestemt at tage derud den dag. Slet ikke! Vi havde ellers ventet med at tage afsted, til det var blevet hverdag igen, og de fleste mennesker skulle på arbejde, for så burde der være bedre plads. Men pga. lockouten af skolelærerne syntes alle forældre og bedsteforældre, at det var verdens bedste ide at tage en tur til Den Blå Planet med ungerne, og der var i dén grad stopfyldt af mennesker og tonsvis af børn derude den dag. Det kunne vi godt have undværet, for det gjorde turen noget mere stressende. Især fordi der er ret mange, der ikke er gode til at tage hensyn til andre mennesker. Og det bliver man lidt træt af. Der skal jo være plads til alle. Her er lige et glimt af hvor mange mennesker, der rent faktisk var derude den dag. Det er taget i tunnellen under det store akvarium. Jeg ville så gerne have kunnet stå og kigge lidt ind i akvariet der, men jeg kunne ikke holde ud at være klemt inde mellem alle de mennesker, så vi gik kun hurtigt igennem.

Men der var flot derude. Allerede før man kom ind. Bygningen i sig selv er virkelig smuk. Den er dog ikke med på så mange billeder, jeg tog den dag. Jeg tog primært billeder indenfor, og fik da også et par håndfulde gode billeder ud af det :) Dem kan I se herunder. De fleste er tropefisk, da jeg synes, deres akvarium og skønne farver var mest interessant. Derfor fik jeg flest billeder af dem.

Mit favoritbillede fra den dag.

Foto af det store akvarium. Vandet var ikke så klart, men jeg synes, at den her stime fisk
med deres gyldne skær var så skøn, at jeg også måtte vise jer den :)

Skyttefisk, der ligger på lur efter mad i overfladen.

Vandmand - eller goble - smukt fanget i et koldt blå lys, som belyste akvariet, hvori de svømmede.

Masser af sugekopper :) Det sidste dyr, vi mødte på vores tur.

Det var en stor oplevelse at se de mange dyr derude. Det var virkelig flot, både udenfor og indeni. Jeg vil gerne tilbage og opleve akvarierne en anden gang, når der er lidt færre mennesker, for jeg tror, at det vil gøre oplevelsen endnu bedre. Boede vi tættere på, kunne jeg godt forestille mig, at det ville være dejligt med et årskort, så man kunne kigge forbi af og til, når man lige fik lyst. Men da vi jo bor helt herude i Vestsjællands fjerne afkrog, tror jeg, vi venter lidt tid, før vi tager derind igen. Nu har vi jo lige set det, og det tager trods alt noget tid at køre derind. Men spændende var det :)


Nu er vi tilbage i hverdagen, og det kan mærkes. Jeg har faktisk haft det ok mange af de dage, Christian har haft ferie. Noget bedre end jeg havde det før ferien. Så jeg havde regnet med, at nu gik det fremad igen. At jeg ville blive ved med at have det godt. Men sådan skulle det åbenbart ikke være. Jeg har ikke haft det særlig godt de sidste dage, og i dag er ingen undtagelse. I dag er den udslagsgivende faktor, at jeg har sovet elendigt i nat og alt for lidt. Der har været meget uro fra kattene og naboerne, og jeg har ikke haft ro i hovedet til bare at kunne lægge mig ned og sove.

Jeg er ret ked af, at det er sådan, for jeg havde lige troet, at min dårlige periode skulle være slut. Den har varet siden starten af marts, så jeg trænger til, at den snart er overstået. Og jeg havde rent faktisk troet, at nu var det bedre, fordi det føltes sådan. Så det er lidt af et gok i hovedet af blive ramt af virkeligheden på den måde og måtte indse, at tingene ikke har ændret sig så meget. Jeg ville bare så gerne være mere ovenpå, for jeg skal snart en tur til Jylland og besøge en veninde, så jeg ville gerne kunne være lidt overskudsagtig og tage ud og opleve noget med hende, mens jeg er der.

Jeg er træt af at føle mig som et andenrangsmenneske, fordi jeg ikke bare kan gøre alt det, andre kan. Eller i det mindste det, jeg har lyst til at lave. Føler mig som en dårlig veninde, kæreste og familiemedlem, fordi jeg ikke "bare" kan stille op og gøre det, som jeg gerne ville, og som jeg ved, folk gerne ville lave sammen med mig, fordi psyken og fysikken sætter grænser for, hvad jeg kan deltage i og holde til. Øv, hvor jeg synes, det er træls :(

Ja, jeg beklager, at det ikke er så opløftende en afslutning på mit indlæg om vores udflugt, men jeg synes, at det er lidt hårdt at være til i de her dage, og jeg havde brug for at få lidt luft for det. Håber, at tingene snart vender, så humøret kan komme lidt ovenpå igen.