Begge drenge skulle have taget blodprøver, hvilket ikke er nemt på rædselsslagne katte, og det endte også med at der var blod ud over det hele 0.o Eller i hvert fald noget uden for der, hvor det var meningen, det skulle hen. Det virkede ret voldsomt, synes jeg. Men de fik heldigvis taget de prøver, de skulle. Pga. Puttes lidt mærkelige opførsel med appetitten og Ozzys ændrede lugt ville vi gerne have lavet blodprøve på dem begge to. Dyrlægen kunne ikke lugte noget mærkeligt på Ozzy, men det er jo godt at få afklaret, om der er noget underliggende, uanset.
Vi sad og ventede på opkald om prøverne torsdag eftermiddag, men det kom aldrig. Dyrlægerne dernede har meget travlt for tiden, fordi der er sommerferie, så det smuttede for dem. Jeg ringede selv fredag for at få dyrlægen til at ringe tilbage, hvilket hun gjorde om eftermiddagen. Men ikke med de svar, jeg havde troet. Ud fra sundhedstjekket og deres generelle sundhedstilstand var der ikke noget, der skulle gøre, at de ikke var helt raske, men de havde begge udslag i blodprøverne. Putte havde let forhøjet blodsukker og urea (et affaldsstof, som skal filtreres fra i nyrerne), og Ozzy havde lidt for få hvide blodlegemer.
Jeg snakkede med hende om, hvordan det kunne være, og mht. Puttes blodsukker kunne det være pga. stress. Urea'en havde hun ikke rigtigt nogen forklaring på, mener jeg, men han fik en kur mod luftvejsinfektion ugen før, og det stof kan få urea til at stige i blodprøver, kunne jeg læse mig frem til, da jeg panisk bagefter sad og prøvede at blive klog på, hvordan tingene kunne hænge sammen.
Jeg spurgte ind til, hvordan det kunne være, at Ozzy manglede hvide blodlegemer, og i den samtale kom vi omkring leukæmi, hvilket hun dog ikke troede, det var, da han ikke havde andre symptomer. Men hun ville konferere med en anden dyrlæge i dag, mandag, når han kom fra ferie, og så ville vi få nærmere svar.
Pyha, leukæmi. Der blev virkelig sat gang i min angst i fredags. Jeg endte med at ringe derned igen og bede hende om at teste for, om det var den smitsomme leukæmi (virusoverført. Leukæmi kan også opstå uden virus som hos mennesker, men så smitter det ikke), og kunne næsten ikke holde ventetiden ud, for havde han det, havde det uoverskuelige konsekvenser, da det jo er en dødelig og smitsom sygdom :( Heldigvis fik han grønt flag, så det var rart at få svar på.
Det har været lidt af en helvedes weekend at sidde og vente på at blive ringet op i dag, hvilket jeg først lige er blevet. Efter at have snakket med sin kollega mener dyrlægen ikke, at det er tegn på, at der er noget galt med hverken Putte eller Ozzy. De har ikke andre symptomer på hverken nyreproblemer eller leukæmi, eller hvad der nu måtte være skyld i de få hvide blodlegemer, og værdierne var ikke særligt meget forhøjede, så vi prøver at trække vejret roligt igen. Begge katte er glade og normale (Putte er dog begyndt at gemme sig ligesom Ozzy, når vi skal ud af huset, fordi han er bange for at skulle afsted igen, hvilket knuser mit hjerte. Jeg håber, det ændrer sig, når der er lidt afstand til torsdagens ubehagelige oplevelse for ham) og spiser godt, så det var rart at få blodprøverne på plads.
Nu venter vi bare på en sidste blodprøve, som er i Tyskland. Den får vi svar på inden for et par uger. Den er fra Ozzy og skal undersøges for enzymerne fra bugspytkirtlen, da jeg er blevet opfordret til at få lavet sådan en prøve på ham af en, der selv har en kat med problemer med at tåle forskellig mad. Vi tror nu ikke, han har problemet, men det er rart at få udelukket. Og skulle det være det, kan det måske afhjælpes lidt med noget medicin. Vi må se.
Putte og Ozzy har begge tænder, der ikke er gode, og Putte skal i hvert fald have trukket en tand ud, men vi venter til hans årlige vaccination i efteråret, så han ikke skal afsted mere end en gang. Der får vi også lavet et nyt blodbillede på ham, regner vi med, så vi kan se, om der stadig er lidt skæve værdier. Man må jo nok hellere holde øje. Jeg ved ikke lige, hvornår Ozzy skal have ordnet sine tænder, men ikke lige foreløbig, regner jeg med, så længe han har det godt og spiser pænt. Måske passer det sammen med en anden tur til dyrlægen (forhåbentlig først til næste vaccination), så han ikke skal afsted mere end en gang heller. Det er meget stressende for dem af skulle til dyrlægen, fordi de bliver så bange, så vi prøver at få ordnet tingene på én gang.
Jeg tog nogle billeder af drengene i haven i sidste uge, som jeg gerne vil dele med jer. De er nu et par kønne drenge, de to :)
Smile-missen. |
Phoebe stikker af efter et bagholdsangreb på Putte, der ikke gik helt, som hun troede, det ville :D Han vandt. |
Åh, nus fra far! |
Jeg har tilbragt dagen i sengen i dag. Selvom her er møgvarmt. Har fået spist noget i weekenden, som min mave absolut ikke er glad for, og jeg startede med at have kvalme lørdag aften. Kvalmen vendte tilbage i går eftermiddags, så det var ikke så nemt at få spist aftensmad, men det gled dog ned. I dag er det så værre. Har haft kvalme siden i morges, hvor Christian stod op, og har det stadig. I dag er der så oveni kommet mavesmerter. Det er rigtig ubehageligt, og det var ikke rart at spise morgenmad.
Det var egentlig meningen, at vi skulle have haft græske frikadeller (fra fryseren) og en varm salat, men jeg har ikke hovedet opad i dag, da det gør, at jeg har det værre, så de ryger nok tilbage i fryseren. Christian køber ind på vej hjem, og så prøver vi at få lavet noget mad sammen, når han kommer hjem.
Jeg håber, at jeg har det meget bedre i morgen, for vi står og snart skal til noget, hvor jeg skal spise ude. Det er altid farligt for min mave, så det går bare ikke, hvis den er stået helt af, som den er nu :( Så krydser fingre for, at det er meget bedre i morgen. Jeg har heller ikke lavet madplan endnu for denne uge, for det kan jeg jo ikke, når jeg ikke ved, hvad jeg kan tåle at spise. Jeg må prøve mig lidt frem. Gider bare ikke kæmpe mere med den dumme mave. Ville ønske, det var lidt nemmere at spise.
Det er nogen rigtig gode billeder :O)
SvarSletOg smukke katte du har.. :O)
Tak skal du have :)
Slet