Ugen startede med, at jeg fik et opkald fra Jens Ruhnau fra Tanddyreklinikken, hvor vi havde en snak omkring Ozzy og hans fremtidige behandling. For han er desværre stadig rød i munden, selvom han i november fik fjernet alle tænder på nær de store hugtænder forrest i munden (hvorved plakken mindskes og der er færre bakterier i munden til at genere det betændte område). Jens foreslår, at vi starter Ozzy op på interferonbehandling. Han mener ikke, at betændelsen, som den er nu, nødvendigvis er påvirket af de tilbageværende tænder, når de sidder så langt fra problemområdet, og derfor anbefaler han interferon uden tandudtrækning først. Men der er ting at overveje, før vi kaster os ud i den behandling, hvis det overhovedet er det, vi vil;
- Interferonen undertrykker immunforsvaret, og da Ozzy i forvejen ligger lavt med sine hvide blodlegemer, bekymrer vi os for, om han overhovedet kan tåle behandlingen. Fordi han så bliver mere modtagelig for infektioner f.eks., og vi er bekymrede for, om han vil få et tilbagefald med f.eks. luftvejsinfektion, der vist desværre er en kronisk gæst hos os her i huset. Det viser sig ofte under stress, men Ozzy har heldigvis været forskånet for den slags længe.
- Katten må ikke vaccineres under og efter behandlingen, fordi immunforsvaret i forvejen er undertrykt ved behandlingen med interferon. Hvis han skal vaccineres, skal det gøres i god tid før opstart, og vi aner ikke, om hans immunforsvar kan komme op på et acceptabelt niveau igen eller hvor længe, det tager. Derudover er vi bekymrede for, om han får tilbagefald med munden for alvor, hvis hans immunforsvar tager et dyk pga. vaccinationen, fordi det i forvejen kæmper for at holde betændelsen nede. Men behandlingen med interferon skal sandsynligvis stå på i i hvert fald et halvt år, og Ozzys nuværende vaccination udløber i april.
- Man må helst ikke give interferon til katte med autoimmune sygdomme. Det ved vi ikke, om Ozzy har. Vi kender faktisk ikke årsagen til hans generelle lave antal hvide blodlegemer eller problemer med at tåle mad. Så det skal måske afklares, hvis det er muligt. Vores egen dyrlæge fortalte, at man kan teste for visse autoimmune sygdomme i blodprøver, så det kan vi overveje, hvis det bliver nødvendigt.
- Vi ved faktisk ikke, om hans tilbageværende betændelse skyldes, at han stadig har tænder i munden. Jens mener ikke, at det er pga. tænderne, når de sidder så langt fra problemområdet, men vi har selv set, hvordan han efter første og denne operation har fået tilbagefald 4-6 uger efter operationen. Vores - og vores egen dyrlæges - tanke i den forbindelse har været, at det måske er, fordi plakken når et vist niveau i det tidsrum, så betændelsen opstår igen. Hvis det er pga. hans tilbageværende tænder, vil interferonbehandlingen måske kunne tage betændelsen, mens behandlingen står på, men så komme igen, når behandlingen stoppes. Hvis det er tilfældet, kan vi se frem til endnu en virkelig lang periode, før vi overhovedet ved, om behandlingen er tilstrækkelig, og Ozzy risikerer nyt tilbagefald efter at have været igennem en virkelig lang behandling med interferon for ingen verdens nytte :| Vi vil helst, at han kan beholde de tilbageværende tænder, også for hans egen selvtillids skyld, men det er svært at sige, om de er i vejen for hans helbredelse.
- Noget, der er mindre vigtigt end alt det andet, er, at vi bliver bundet til hjemmet i den periode, hvor Ozzy skal have interferon, mindst et halvt år ifølge Ruhnau. Det betyder, at vi ikke kan være væk længere tid, end at vi er hjemme til at give ham interferon hver dag. Så ingen ferie væk hjemmefra til os i år. Det betyder naturligvis mindre, når man bare ved, at Ozzy så bliver rask. Men vi ved faktisk ikke, om interferonen virker nok til at fjerne den sidste betændelse for evigt (jf. ovenstående overvejelser omkring de tilbageværende tænder). Og vi trænger bare sådan til, at han bliver rask, og vi kan komme lidt væk fra det hele, i det mindste mentalt, hvis det ikke kan være fysisk.
Der er sikkert mange flere ting i det, og vi skal sidde og tænke og snakke det her igennem i weekenden, så jeg kan forfatte en mail til Jens i næste uge med spørgsmål i forhold til opstart på interferonen ud fra de blodprøver, jeg nu sidder med.
Så lad os vende tilbage til dem, blodprøverne. Vi var i onsdags hos egen dyrlæge for at få taget blodprøver. Vi ville tjekke nyre- og levertal og blodlegemer primært. Jeg fik mailet svaret i går, og det ser heldigvis pænt ud med hans nyre- og levertal. Nyretallet er heldigvis faldet lidt igen fra november, hvor det lå på 126. Nu er det på 114. Det har dog været pænere. Tidligere lå det altid på 106, og i september på 110. Men 114 er meget flot, og der er langt op til grænseværdien for nyresvigt. Så det er hverken nyrer eller lever, der påvirker hans appetit. Det er simpelthen sådan en stor lettelse at se. Ikke mindst fordi herren bare overhovedet ingen appetit havde i går. Der er stadig meget store udsving i appetitten, og vi aner ikke hvorfor. Der er ikke tegn på hårboller hverken den ene eller anden vej, og hans tal er pæne. Han kan også sagtens spise større portioner, hvis han bare er sulten nok, så det burde heller ikke være munden :| Det er lidt af et mysterium for os. I dag endnu spiser han heldigvis okay pænt, så det er vi selvfølgelig glade for.
I blodprøverne kunne vi desværre også se, at hans immunforsvar stadig kører ret lavt. Det giver nogle flere overvejelser i forhold til vaccination og opstart på interferon. For vi vil jo gerne have, at han kan klare det. Derudover klumpede hans blodplader så meget, at de ikke kunne måles :-s Det bekymrer mig lidt, for jeg vil helst ikke have, at der er risiko for, at han får en blodprop. Laboratoriet sagde, da min dyrlæge snakkede med dem, at de ofte ser det hos katte, så det betyder ikke nødvendigvis noget, og selvom det måske også så klumpende ud i sommers, hvor vi var bange for, at han havde noget med lungerne, kan jeg se på prøven, jeg har fra Skovlunde, der indeholder grafer, at de ikke klumper uforholdsmæssigt meget sammen. Spredningen så pæn ud, synes jeg. Så hans lidt anderledes vejrtrækning, som han i øvrigt stadig har, skyldes altså sandsynligvis ikke en blodprop. Ellers havde man nok også set flere symptomer på det, og Ozzy virker som en frisk og glad kat, når man ser bort fra hans varierende indtag af tørkost.
 |
| Kattegræsset er kommet frem igen. Vi håber, det kan hjælpe ham, hvis det er maven, der driller. Det er dog ikke helt nemt at spise græs uden tænder at tygge med, så jeg må fodre ham med stykker af græs ind imellem, men han er også stædig nok til selv at ville. Han har heldigvis ikke haft hevet græsset op med rod endnu, som det ses på det her billede fra tidligere kattegræsgufning. |
Jeg har i dag snakket med dyrlægen om prøverne, og som hans hvide blodlegemer ligger nu, ville hun godt turde vaccinere ham. Så det vil vi overveje. Og så skal der naturligvis ligge en ny blodprøve efter ca. en måned, så vi ved, om vi kan starte op på interferon. Det er en meget svær overvejelse, det med vaccinationen, fordi vi ikke ved, hvordan det påvirker ham. Vi har også tænkt, om hans pludselige anderledes opførsel, som startede i juni sidste år, hænger sammen med vaccinationen i april. Om hans immunforsvar har været så langt nede efter vaccinationen, at der har været plads til, at mundbetændelsen kunne bryde ud i fuldt flor. Derfor er vi også lidt bekymrede i forhold til at skulle vaccinere ham. Men på den anden side er det heller ikke rart at lade ham gå uvaccineret, for vi er lidt bekymrede for, om han så risikerer at fange et eller andet, når han er i (den indhegnede dog) have. Visse sygdomme er luftbårne, og naboens møgkat kommer jævnligt og stå og hidser sig op foran hegnet.
Vores dyrlæge anbefaler, at vi vender nogle af de her tanker med Jens. Bl.a. om Ozzy skal testes for autoimmune sygdomme, og om det er en god ide at vaccinere. Jens har allerede sagt, at vi godt kan vaccinere Ozzy en måned før, men nu har vi jo tallene, og så kan han forholde sig til dem også.
En overvejelse for os er også, at vi gerne vil stoppe med aloe vera'en for at se, om det gør noget godt for ham, når han nu reagerer med kløe og hårtab ved højere doser. Men hvis den rent faktisk har en positiv effekt på ham også, er det måske en dårlig ide at stoppe med at give ham det og så vaccinere :| Men vi vil gerne se, om han får det bedre generelt af, at vi stopper. Det betyder dog også, at der kommer til at gå endnu længere tid, før vi kan komme i gang med interferonbehandlingen, hvis det er det, vi vil. Fordi vi først over nogle uger skal se, hvordan det går uden aloe vera, og derefter måske vaccinere. Efter vaccinationen skal i hvert fald gå en måned, hvorefter vi igen tjekker hvide blodlegemer, før vi kan komme i gang med interferon. Så det har ærlig talt lidt lange udsigter, det hele, lige nu, som I nok kan se.
Vi kan kun glæde os over, at Ozzy generelt har det okay. Jeg er ikke glad for, at han som i går nogle gange næsten helt går fra kosten, men nu ved vi i det mindste, at det ikke hænger sammen med dårlige nyrer eller lever, og det er en stor lettelse for os! Hans humør er de fleste dage også helt fint, og de fleste aftener vil han gerne være med til at lege, når vi gør det, inden vi sover. Det er et noget hårdt program for os, og vi er først færdige til at slappe helt af, måske 20 minutter før vi slukker lyset for at sove, hvilket påvirker os begge. Men den leg før sengetid giver Ozzy appetit til at starte sit maddøgn på en god måde med en lille portion tørkost. Og det er vigtigt for resten af dagen.
 |
| Ozzy i sengen, klar til aftenleg :) |
Vi må se, hvad der skal ske med missen. I hvert fald skal vi have styr på betændelsen, så den forhåbentlig ikke kommer igen, og så hans appetit kommer op i niveau igen og forbliver der. Nu må vi sætte os ned i weekenden og samle vores tanker og overvejelser, og så tage dem op med Jens Ruhnau..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar