Grøn pastasalat

Før jeg starter dagens indlæg, vil jeg gerne sende en varm tak ud til alle jer, der har sendt mig søde, støttende hilsner her på bloggen og på Facebook efter mit seneste indlæg. Det betyder så meget mere, end I aner, så tusind tak!

Det er efterhånden noget tid siden, vi holdt Christians 40 års fødselsdag, så nu må det være på tide at fortælle lidt om den mad, der blev spist. Vi havde bestemt os for at grille, og regnede bestemt med, at vi kunne sidde i haven. Vi havde fået vasket alle havemøbler af og fået dem stillet op i haven, så alt var klart. I slutningen af juni forventer man jo naturligvis at kunne sidde udenfor. Sådan blev det dog ikke, for den her sommer har været en af de koldeste og vådeste, og den dag blev ikke meget anderledes. Faktisk var det en af de vådeste i lang tid! Men vi fik stillet en indkøbt pavillon op over terrassen, så der kunne grilles i tørvejr, og så sad vi ellers indenfor og spiste.

Menuen stod på:

Velkomstdrink: bestående af hyldeblomstsaft, hvidvin, danskvand og danske jordbær.
Kød: barbecuemarinerede nakkekoteletter, ribeyebøffer, hakkebøffer, hotwings og forskellige slags pølser.
Tilbehør: grøn pastasalat (som I får opskriften på i det her indlæg), hjemmelavet kartoffelsalat med dild, tomatsalat med mozzarella, majskolber, der havde været på grillen, stor salatbar, samt div. brød, dressinger og kryddersmør, som dog var indkøbt for nemheds skyld.
Dessert: hjemmelavet strawberry cheesecake ice cream, Hansens vanilleis, hjemmebagt brownie med store stykker lys chokolade og hakkede valnødder, lidt indkøbte vafler.
Derudover: lidt forskellige snacks og slik.

En del af opskrifterne kender I allerede, men jeg vil i det her indlæg give jer opskriften på den grønne pastasalat, og vender senere tilbage med opskriften på min tomatsalat med mozzarella.

Pastasalaten her har jeg lavet i mange år efterhånden. Den går fint som tilbehør til alt kød, eller man kan spise den, som den er, med tilbehør af godt brød. Er vild med det grønne tema i salaten, som også passer godt sammen smagsmæssigt. Jeg lavede knap en dobbeltportion pastasalat til festen (hvor vi var 13), men det var mere end rigeligt, når der også var meget andet tilbehør. Så en almindelig portion som angivet i opskriften rækker nok til en 3-4 personer, hvis der ikke er meget andet tilbehør, er min vurdering.

Grøn pastasalat (3-4 personer)

300 g pastaskruer
2 dl frosne ærter
1 broccoli
Feta i tern (bruger en med forskårne tern i saltlage, da Puck-typen bliver lidt for blød og salt til denne pastasalat)

Dressing:
2 dl yoghurt naturel
2 tsk dijonsennep
1 potte frisk dild
Salt

Kog pastaen. Hæld den i en si, og skyl den med koldt vand. Lad den dryppe af og køle helt ned.

Del broccolien i mindre buketter og put dem i en gryde. Put lidt vand i gryden (skal ikke dække broccolien, bare lidt i bunden, uden den kan koge tør). Tilsæt salt (ca. 1 tsk). Bring gryden i kog, og lad broccolibuketterne dampe, til de er næsten møre, men stadig har bid (tjek med en kniv undervejs i stilken. Der må gerne være lidt modstand). Hæld den dampede broccoli i en si, og skyl den straks med koldt vand, så den beholder den flotte grønne farve. Køl den af, mens du laver resten af pastasalaten.

Put ærterne i en skål og overhæld dem med kogende vand. Gentag. Hæld vandet fra.

Rør yoghurt sammen med sennep. Skyl og hak dilden og vend den i dressingen. Smag til med salt. Den må gerne være stærk i smagen af sennep, for det udjævner sig, når den fordeles over pastaen. Så er den slet ikke så stærk.

Put pastaen i en stor skål eller bøtte. Vend den sammen med dressingen. Del broccolien i mindre buketter, hvis de er til den store side, og vend dem i pastasalaten sammen med ærter og feta. Det er en smagssag, hvor meget feta man ønsker i sin pastasalat, men jeg bruger ikke mere end en bøtte. Du kan i øvrigt selv eksperimentere med andre grønne grøntsager, hvis du får lyst til at supplere eller skifte ud i fyldet, f.eks. agurk eller dampet, grøn asparges :)

Stil pastasalaten på køl nogle timer, før den serveres, så den får mulighed for at trække og suge dressingen. Server til f.eks. stegt kød eller frikadeller med godt brød til.

Kæmpeskålen med pastasalat til Christians 40 års fødselsdag :)

Puha, vi lever med et konstant forhøjet angstniveau herhjemme pt. Ozzys appetit er helt i bund, hvilket bekymrede os så meget, at vi har haft ham til dyrlægen for at få tjekket blodprøver. Vi har været gennem hele møllen med nyresvigt med Putte, så dårlig appetit er noget, vi ikke tager let på. Vi er stoppet med at give ham aloe vera, fordi vi vurderede, at der var en risiko for, at det påvirkede hans appetit, men den er ikke blevet meget større, siden vi stoppede. Så i går tog vi altså en tur til dyrlægen.

Vores dyrlæge kunne ligesom vi konstatere, at Ozzys mundbetændelse er blevet betydeligt værre. Nu sidder det også i gummerne, og hun mente også, at han måske var lidt hævet ved tungen. Han kan dog godt spise, når han kommer i gang, men lysten til mad er ikke så stor. Vi fik taget en blodprøve, som jeg har siddet og afventet svaret på i dag. Det er et angsthelvede for mig at vente på, og jeg har haft det rigtig skidt. Vågnede også alt for tidligt og lå med angst længe, før jeg opgav og stod op. Nu har jeg så netop modtaget hans prøvesvar pr. mail, og det fik pulsen til at falde fra skyhøj til næsten normal, mens jeg læste det. Han svar er nemlig utroligt pænt. Faktisk er det den pæneste blodprøve, han nogensinde har fået lavet! Simpelthen utroligt. Men det er jo kun dejligt, for så ved vi, at det ikke har noget at gøre med hans lever eller nyrer, at han har det sådan, og det er en kæmpe befrielse at få at vide. Virkelig. Selv hans hvide blodlegemer er steget på trods af interferonbehandling og infektion, så det er i det hele taget meget overraskende. Men dejligt.

Til gengæld skulle man synes, at han burde have det meget bedre med sådan en flot blodprøve. Men det har han ikke. Jeg kan ikke helt gennemskue, hvor meget hans hårde mave påvirker hans appetit, men han er i hvert fald nødt til at få kattemalt dagligt for at kunne have gang i maven. Jeg ved ikke, hvorfor det er sådan. Men det er blevet værre, mens han fik aloe vera. Også sært, for sidst, han startede op på det, fik han lidt blød mave af det, så ingenting giver rigtig mening mere, som I nok kan se. Men nu ved vi i det mindste, at hans appetit ikke hænger sammen med sygdom i nyrer eller lever.

Ozzy holder udkig fra klatretræets 3. platform (1.5 meter oppe) og nyder køligheden en aften for nogle dage siden.

Jeg har haft snakket med tanddyreklinikken og fået dem til at udskrive en tabletkur (anbefalet af Ruhnau, hvis Ozzy skulle få tilbagefald i hans ferie) med samme antibiotika, som Ozzy fik for 14 dage siden som pasta. Dengang fik han ikke meget ud af den, hverken i virkning eller i indtag, fordi noget røg ved siden af hver dag, da det skummede ud af munden på ham. Håber, at pillerne kan gøre en forskel, til Jens Ruhnau kommer hjem fra sin ferie, og vi kan snakke med ham om at få taget de sidste tænder på Ozzy. For det virker til at være det, der skal til. Det ser ikke ud til, at der er en anden løsning. Desværre ved vi ikke, om det overhovedet gør nogen effekt, men man er jo nødt til at prøve et eller andet. Og så må vi prøve at starte ham op på aloe vera igen, når hans mave er blevet lidt bedre.

I weekenden havde vi egentlig planer om at skulle i tivoli med min far og Marianne, men jeg har skrevet til dem om Ozzy, og vi har aftalt at snakke sammen dagen før, vi havde planer om at skulle afsted, så vi kan se, om vi kan køre fra Ozzy en hel dag. Han spiser nemlig stadig ikke ret pænt. I går efter dyrlægen har han dog spist rigtig pænt, men vi ved, at sådan en dag er helt anderledes end andre, fordi turen gør, at han får en enorm appetit. Jeg afventer stadig og ser, om han får så meget appetit i dag. Håber det virkelig. Er dog endnu ikke særligt imponeret over hans appetit i dag. Vi har en aftale med Christians forældre om, at de kommer op og er hos kattene, mens vi er væk, så kattene kan komme i haven, og så kan de også holde lidt øje med Ozzy. Hvis vi ender med at tage afsted, håber jeg, at han får spist noget, mens vi er væk.

Pyha. Sikke en omgang. Men nu har vi da en slags afklaring, og det er rart. Så må vi se, hvad antibiotikakuren gør for ham.

Ozzy er jo ikke husets eneste kat, selvom det efterhånden ser sådan ud i mine indlæg. Vi har jo også Phoebe, den dejlige lille pipfugl. Hun pipper lystigt i køkkenet nu, så jeg skal vist snart forbi madskålen med noget til hende. Hun er (som jeg) lidt skuffet over mængden af sommerfugle i år. Vores sommerfuglebuske i haven har ellers aldrig været større eller flottere, men de er ikke særligt besøgte. Phoebe er en "dygtig" sommerfuglejæger, og hun sidder troligt under busken hver dag for at se, om der ikke skulle være lidt at snuppe. Det er der dog ikke rigtigt, for de få sommerfugle, der er, er meget sky, og sidder højest oppe i busken, hvor hverken Phoebe eller mit kamera kan komme til, før de flyver. Jeg har dog haft en enkelt rigtig heldig dag, hvor jeg fangede den her virkelig specielle sommerfugl. Jeg havde ikke set den før, og kunne se, at den var lidt anderledes end nældens takvinge, som den minder om. Da jeg havde fået billederne i kameraet, kunne jeg ved at slå den op se, at den hedder "det hvide C", sommerfuglen. Virkelig sært navn for en sommerfugl, men som du kan se på billedet, er der en grund til det. Den har nemlig en aftegning i form af et hvidt c på undersiden af vingen :) Så jeg var noget stolt, da jeg fik set, hvor særlig en sommerfugl, det var, jeg havde fanget. Den har før været meget sjælden, men er vist begyndt at blive mere almindelig i Danmark.

Hvor bliver de sommerfugle dog af?!

Det bliver alt for i dag fra mig. Jeg skal i gang med at lave lidt, selvom jeg ærlig talt hellere ville gå i seng igen. Kan desværre ikke finde ud af at sove i løbet af dagen, ellers havde en middagslur været dejlig. Men akvariet trænger meget til at blive ordnet, så det skal gøres i dag. Alting står lidt stille rundt om os, når vi er i sådan en krisetilstand, så nogle ting har måttet vente en ekstra uge. Bl.a. rengøringen af akvariet. Vi har lige fået en masse filtermateriale hjem, så jeg skal i gang med at have kigget på, hvad jeg vil skifte i dag. Ellers forventer jeg en rolig dag. Skal helt ned i stressniveau (så meget man nu kan komme, når Ozzy stadig ikke spiser pænt), så prøver at lade være med at lave for meget. Maden er nem. Lasagne til mig (en nedfrossen portion fra fryseren) og min hjemmelavede kødsovs med frisk pasta og hjemmebagt brød til Christian. Lavede en portion kødsovs den anden dag som en overraskelse til Christian (som I, der følger bloggen på Facebook allerede ved). Han havde haft en lang dag på arbejdet, så jeg tænkte, at han kunne bruge noget godt at komme hjem til. I dag kan han så få rester af den, da jeg lavede nok til at fryse ned af. Det er dejligt smart med den slags i fryseren. Faktisk har han også nydt godt af mine fluffy, amerikanske pandekager de sidste dage, da jeg også tog en pakke op fra fryseren samme dag, jeg lavede kødsovsen. Det er fire måneder siden, de blev lavet og frosset, men smager stadig helt fint. Skønt, at de kan holde sig så længe i fryseren. Det er jo nemt lige at tage op, når man bliver lækkersulten ;)

Rigtig god weekend til jer :)

Store beslutninger

På trods af, at der er lidt mere stille på bloggen for tiden, fortsætter livet i fuld fart ude bag skærmen. Maj har været en intens måned for os, for der har været mange arrangementer, vi har skullet til, og samtidig har vi været i gang med at forberede Ozzys opstart på ny behandling. Derudover har vi også fortsat jagten på en lille bil til mig, og alt i alt har det været virkelig udmattende og stressfyldt.

Nu ser det dog ud til at lysne lidt for os, for i går fik vi endelig det med bilen på plads. Det blev dog meget anderledes, end jeg havde forventet. For i første omgang kiggede vi på biler, der var omkring 10 år gamle, og vi har været lidt hjemmefra for at kigge på nogle forskellige i løbet af de sidste måneder. Vi er dog blevet klogere gennem forløbet på, hvad det er, vi gerne vil have ud af en ny bil, og hvad vi kigger på, så kravene er blevet skærpede gennem forløbet. F.eks. fandt jeg ud af, at jeg er nødt til at finde noget med aircondition, selvom det er en luksusfeature og noget, der ikke var i min gamle, elskede potte (som blev skrottet, da jeg flyttede sammen med Christian i 2010). Men vi var ude og prøve nogle biler på varme dage, og jeg oplevede, hvordan jeg blev virkelig skidt tilpas af varmen. Derudover har jeg siden 2010 udviklet eksem i ansigtet, der slår ud på temperaturændringer, enten megen varme eller kulde, med et meget smertefuldt resultat. Så derfor begyndte vi at kigge på noget med aircondition.

Det ændrede dog også prisen noget, og vi begyndte at kigge på lidt dyrere brugte biler. Pga. tilskuddet fra Christians forældre kunne det bedre lade sig gøre. Alligevel har det været svært at finde den rigtige bil. Vi har prøvet biler, der overhovedet ikke havde noget motorkraft tilbage, selvom de var af nyere dato (under 5 år), andre biler, der kørte godt, men var ret rustne, og en enkelt med tegn på seriøs slid og en virkelig sur lugt i airconditionen. Så det har bestemt ikke været nemt.

Til sidst endte vi ret højt i priserne for at skulle få en bil, der ikke var noget rusten og med de få features, vi gerne ville have. Meget langt fra udgangspunktet. Det var faktisk lige før, jeg var ved at opgive det med at finde den rigtige bil, for det virkede bare umuligt. I fredags modtog Christian så en mail fra Peugeot, en reklamemail. Reklamer ryger hurtigt ulæst i papirkurven, men denne valgte han dog at læse. Mailen var en reklame for Peugeots nye slagtilbud på deres små biler, hvor der er skåret 15.000 kr af prisen. Efter en lang overvejelse kom vi frem til, at det måske var en bedre investering at købe en ny lille bil, selvom det så blev meget dyrere, fordi man fik så meget mere for det sidste beløb, der blev lagt oven i prisen. Både en nyere bil, men også mere sikkerhed (den er vurderet mere sikker end forgængerne), og så vil vi også kunne få mere for den, hvis den skal sælges i fremtiden. Så i weekenden har vi været i overvejelser omkring købet.

Lidt forårsstemning fra haven (dog genbrugsbillede). Alt blomstrer derude lige nu, og det tiltrækker en masse insekter. Vi havde
dog besøg af en ret ubuden gæst den anden dag, en mere end 5 cm lang KÆMPEhveps! 0.o Der var også en inde sidste år, så det
er åbenbart noget, vi skal til at vænne os til. Jeg er rædselsslagen for hvepse, så det er noget skræmmende. Denne gang var
Christian dog hjemme, så han ved selvsyn kunne se, hvor stort det her kræ faktisk var. Uha! De må gerne holde sig ude af haven.
Ville helst ikke stikkes af sådan en i hvert fald. Sidste år blev Phoebe stukket i munden af en almindelig hveps, og jeg vil slet ikke
tænke på, hvis hun fik fat i sådan en krabat her.

Det har været en lidt svær beslutning at tage for mig, for selvom Christian betaler en stor del af bilen, så jeg ikke selv kommer til at stå med hele udgiften, og vi også har et flot tilskud fra hans forældre, betyder købet af bilen, at jeg mister omkring 1/3 af hele min opsparing. Det er mange penge for mig som førtidspensionist, og selvom jeg har råd, er det noget, der gør lidt ondt. Især fordi vi har tænkt os at renovere huset senere på året, når vi nu ikke kan komme nogen vegne i sommerferien alligevel pga. Ozzys behandling, så der er også fremtidige udgifter, der venter. Og også fordi jeg før har levet virkelig knapt og vendt hver en femøre, så at bruge så mange penge på én gang, når der er mange andre ting at bruge pengene på, giver mig lidt ondt i maven. Det er lidt et fattigdomssyndrom efter at have levet på den måde, tror jeg.

Vi har snakket noget om det herhjemme, og Christian har sagt en masse fornuftige ting om det, som jeg kan se, han har ret i. Selvom pengene kan bruges anderledes, har vi forhåbentlig råd til det hele, for vi sparer jo op fremadrettet. Min egen opsparing har bare været gået mere eller mindre i stå over de sidste to år, fordi vi har skullet betale så meget for kattenes sygdomsforløb. Så jeg vil gerne snart se den rykke sig igen. Men som han siger, så kan man ikke sætte nogen pris på frihed. Og det er det, jeg får med en bil hjemme. Jeg ved, han har ret, og efter vi havde været kørt forbi Peugeot her i byen og luret på 108'erne ca. en gang om dagen siden i fredags, endte vi derude i går, hvor vi bestilte en bil til mig! Jeg er simpelthen så spændt og glad. Og taknemmelig for at have så støttende en familie omkring mig, der hjælper mig økonomisk med at få den drøm til at gå i opfyldelse. For Christian og hans forældre er i dén grad min familie. Jeg er i det hele taget blevet modtaget med åbne arme af hele hans familie, og det er virkelig en dejlig følelse.

Nu kan jeg så sidde og vente på, at det bliver i næste uge, hvor jeg kan afhente min nye bil. Det er en fin, koksgrå Peugeot 108 Active, og jeg kan slet ikke vente. Dog er det meget godt, at der lige er lidt tid at løbe på, for vi skal have ryddet den halvdel af garagen, hvor bilen skal holde.


At købe bil er ikke den eneste store beslutning, der er taget herhjemme i den seneste tid. Vi har nemlig også bestemt, at Ozzy nu skal starte op på interferon. Han har fået et tilbagefald med munden efter at have fået en rift i sit følsomme område, og har nu igen ondt, når han gaber. Derfor har vi haft ham til egen dyrlæge for at få taget blodprøver, så vi kan se, at alt er, som det skal være før opstarten (og efter vaccinationen i marts), og i sidste uge hentede Christian interferonen på Tanddyreklinikken. Vi ville vente med opstart til denne uge, så vi har nogle buffer-dage, hvis Ozzy skulle blive dårlig, men valgte alligevel at starte ham op i går, der var en helligdag. Jeg ville gerne have, at der var en bil hjemme, hvis Ozzy skulle blive dårlig akut, men det er heldigvis gået okay. Jeg ved ikke, hvordan hans mave har taget interferonen, for han bruger mest "den udendørs kattebakke", men vi håber, at han undgår for mange gener af den. Og at den vil hjælpe ham af med den sidste betændelse i munden. Til gengæld smager det virkelig dårligt, synes han, så jeg er lidt spændt på, hvordan det kommer til at gå med at få givet ham det fremadrettet. Selvom aloe vera'en heller ikke ligefrem var noget, han gad drikke frivilligt, smagte det tilsyneladende betydeligt bedre end det her :|

Vi har en aftale om at snakke sammen med Tanddyreklinikken igen om en måneds tid for at vurdere interferonens effekt. Så vi håber sådan, at det kan hjælpe ham og han i øvrigt tåler det godt. Planen er umiddelbart, at han skal have det i mindst et halvt år, men vi må se, hvordan effekten er. Forhåbentlig god! Vi følger ham med blodprøver gennem forløbet for at se, hvordan hans krop tåler stoffet. Det kan nemlig godt give forhøjede levertal, og det vil sandsynligvis påvirke hans hvide og røde blodlegemer, så vi vil holde øje. Det er dog noget, som helst skulle gå tilbage til normalen igen, når han er færdig med behandlingen. Vi må se. Han har heldigvis rigtig flotte levertal som udgangspunkt, så vi håber, at det ikke bliver kritisk.


På trods af Ozzys tilbagefald er han en glad dreng, og hans og Phoebes kattekunster giver os en masse at smile af i dagligdagen. For et par uger siden kom Phoebe ind med en virkelig flot gave til mig en eftermiddag: en musvit! 0.o Hun bar den endda med ind gennem kattelemmen! Jeg har det anstrengt med de der drab på små, nuttede væsner, så jeg er generelt ikke særligt glad for den slags gaver, men hun havde taget den med ind uskadt (så uskadt som den nu kan blive af at blive fanget af Phoebe og båret ind i munden - men den blødte ikke og var ret frisk). Fik hurtigt losset Phoebe ud i bryggerset, og så gik den vilde fuglejagt! Musvitten forstod jo ikke, at jeg prøvede at hjælpe den. Fik den til sidst fanget og tog den med udenfor, hvor den fløj fra min hånd og over i naboens have. Pyha! 0.o

I sidste uge fandt Ozzy så sin tidligere faste plads i fuglehuset på terrassen. Ved ikke, om han tror, der kommer små lækkerbiskner og flyver direkte ind i munden på ham der :D Men han kan godt lide udsigten derfra, tror jeg. Han er også begyndt at være mere på klatretræet, og har nogle gange været øverst oppe, 2 meter over jorden, på øverste platform. Han har jo kun ét øje, så det kniber lidt med hans afstandsbedømmelse. Det er da også to år siden til sommer, at vi byggede klatretræet, så det er dejligt endelig at se, at han bruger det :) Her til sidst får I min billedserie fra sidste uge, hvor Ozzy var i fuglehuset, den tosse :)

Fuglehuset er fyldt med frø, som han bliver fedtet ind i, når han går derop, tOzzen.
På billedet her kan man se et frø på næsen af ham :D

Dejlig udsigtspost.

"Hvad laver du deroppe, Ozzy? Jeg er sikker på, at det er min plads, du sidder på
der!". Phoebe er en rigtig copy-cat, der gerne vil stjæle alle Ozzys gode pladser.
Er han glad for dem, må det jo lige være en plads for hende.

Smukki ( [småggi] )

Opdatering om Ozzy og tanker om fremtidig behandling

Nu er det tid til at få lavet en opdatering omkring Ozzy igen. Som jeg skrev i sidste uge, er vi meget bekymrede for ham, fordi hans appetit går meget op og ned, og han nogle dage nærmest ingen appetit har. Derfor har vi haft ham til dyrlægen for at få taget blodprøver. Primært for at tjekke nyre- og levertal, da en forhøjelse kan påvirke appetitten, men også for at se, hvordan det står til med hans immunforsvar.

Ugen startede med, at jeg fik et opkald fra Jens Ruhnau fra Tanddyreklinikken, hvor vi havde en snak omkring Ozzy og hans fremtidige behandling. For han er desværre stadig rød i munden, selvom han i november fik fjernet alle tænder på nær de store hugtænder forrest i munden (hvorved plakken mindskes og der er færre bakterier i munden til at genere det betændte område). Jens foreslår, at vi starter Ozzy op på interferonbehandling. Han mener ikke, at betændelsen, som den er nu, nødvendigvis er påvirket af de tilbageværende tænder, når de sidder så langt fra problemområdet, og derfor anbefaler han interferon uden tandudtrækning først. Men der er ting at overveje, før vi kaster os ud i den behandling, hvis det overhovedet er det, vi vil;

- Interferonen undertrykker immunforsvaret, og da Ozzy i forvejen ligger lavt med sine hvide blodlegemer, bekymrer vi os for, om han overhovedet kan tåle behandlingen. Fordi han så bliver mere modtagelig for infektioner f.eks., og vi er bekymrede for, om han vil få et tilbagefald med f.eks. luftvejsinfektion, der vist desværre er en kronisk gæst hos os her i huset. Det viser sig ofte under stress, men Ozzy har heldigvis været forskånet for den slags længe.

- Katten må ikke vaccineres under og efter behandlingen, fordi immunforsvaret i forvejen er undertrykt ved behandlingen med interferon. Hvis han skal vaccineres, skal det gøres i god tid før opstart, og vi aner ikke, om hans immunforsvar kan komme op på et acceptabelt niveau igen eller hvor længe, det tager. Derudover er vi bekymrede for, om han får tilbagefald med munden for alvor, hvis hans immunforsvar tager et dyk pga. vaccinationen, fordi det i forvejen kæmper for at holde betændelsen nede. Men behandlingen med interferon skal sandsynligvis stå på i i hvert fald et halvt år, og Ozzys nuværende vaccination udløber i april.

- Man må helst ikke give interferon til katte med autoimmune sygdomme. Det ved vi ikke, om Ozzy har. Vi kender faktisk ikke årsagen til hans generelle lave antal hvide blodlegemer eller problemer med at tåle mad. Så det skal måske afklares, hvis det er muligt. Vores egen dyrlæge fortalte, at man kan teste for visse autoimmune sygdomme i blodprøver, så det kan vi overveje, hvis det bliver nødvendigt.

- Vi ved faktisk ikke, om hans tilbageværende betændelse skyldes, at han stadig har tænder i munden. Jens mener ikke, at det er pga. tænderne, når de sidder så langt fra problemområdet, men vi har selv set, hvordan han efter første og denne operation har fået tilbagefald 4-6 uger efter operationen. Vores - og vores egen dyrlæges - tanke i den forbindelse har været, at det måske er, fordi plakken når et vist niveau i det tidsrum, så betændelsen opstår igen. Hvis det er pga. hans tilbageværende tænder, vil interferonbehandlingen måske kunne tage betændelsen, mens behandlingen står på, men så komme igen, når behandlingen stoppes. Hvis det er tilfældet, kan vi se frem til endnu en virkelig lang periode, før vi overhovedet ved, om behandlingen er tilstrækkelig, og Ozzy risikerer nyt tilbagefald efter at have været igennem en virkelig lang behandling med interferon for ingen verdens nytte :| Vi vil helst, at han kan beholde de tilbageværende tænder, også for hans egen selvtillids skyld, men det er svært at sige, om de er i vejen for hans helbredelse.

- Noget, der er mindre vigtigt end alt det andet, er, at vi bliver bundet til hjemmet i den periode, hvor Ozzy skal have interferon, mindst et halvt år ifølge Ruhnau. Det betyder, at vi ikke kan være væk længere tid, end at vi er hjemme til at give ham interferon hver dag. Så ingen ferie væk hjemmefra til os i år. Det betyder naturligvis mindre, når man bare ved, at Ozzy så bliver rask. Men vi ved faktisk ikke, om interferonen virker nok til at fjerne den sidste betændelse for evigt (jf. ovenstående overvejelser omkring de tilbageværende tænder). Og vi trænger bare sådan til, at han bliver rask, og vi kan komme lidt væk fra det hele, i det mindste mentalt, hvis det ikke kan være fysisk.

Der er sikkert mange flere ting i det, og vi skal sidde og tænke og snakke det her igennem i weekenden, så jeg kan forfatte en mail til Jens i næste uge med spørgsmål i forhold til opstart på interferonen ud fra de blodprøver, jeg nu sidder med.

Så lad os vende tilbage til dem, blodprøverne. Vi var i onsdags hos egen dyrlæge for at få taget blodprøver. Vi ville tjekke nyre- og levertal og blodlegemer primært. Jeg fik mailet svaret i går, og det ser heldigvis pænt ud med hans nyre- og levertal. Nyretallet er heldigvis faldet lidt igen fra november, hvor det lå på 126. Nu er det på 114. Det har dog været pænere. Tidligere lå det altid på 106, og i september på 110. Men 114 er meget flot, og der er langt op til grænseværdien for nyresvigt. Så det er hverken nyrer eller lever, der påvirker hans appetit. Det er simpelthen sådan en stor lettelse at se. Ikke mindst fordi herren bare overhovedet ingen appetit havde i går. Der er stadig meget store udsving i appetitten, og vi aner ikke hvorfor. Der er ikke tegn på hårboller hverken den ene eller anden vej, og hans tal er pæne. Han kan også sagtens spise større portioner, hvis han bare er sulten nok, så det burde heller ikke være munden :| Det er lidt af et mysterium for os. I dag endnu spiser han heldigvis okay pænt, så det er vi selvfølgelig glade for.

I blodprøverne kunne vi desværre også se, at hans immunforsvar stadig kører ret lavt. Det giver nogle flere overvejelser i forhold til vaccination og opstart på interferon. For vi vil jo gerne have, at han kan klare det. Derudover klumpede hans blodplader så meget, at de ikke kunne måles :-s Det bekymrer mig lidt, for jeg vil helst ikke have, at der er risiko for, at han får en blodprop. Laboratoriet sagde, da min dyrlæge snakkede med dem, at de ofte ser det hos katte, så det betyder ikke nødvendigvis noget, og selvom det måske også så klumpende ud i sommers, hvor vi var bange for, at han havde noget med lungerne, kan jeg se på prøven, jeg har fra Skovlunde, der indeholder grafer, at de ikke klumper uforholdsmæssigt meget sammen. Spredningen så pæn ud, synes jeg. Så hans lidt anderledes vejrtrækning, som han i øvrigt stadig har, skyldes altså sandsynligvis ikke en blodprop. Ellers havde man nok også set flere symptomer på det, og Ozzy virker som en frisk og glad kat, når man ser bort fra hans varierende indtag af tørkost.

Kattegræsset er kommet frem igen. Vi håber, det kan hjælpe ham, hvis det er maven, der driller. Det er dog ikke helt nemt at spise græs
uden tænder at tygge med, så jeg må fodre ham med stykker af græs ind imellem, men han er også stædig nok til selv at ville.
Han har heldigvis ikke haft hevet græsset op med rod endnu, som det ses på det her billede fra tidligere kattegræsgufning.

Jeg har i dag snakket med dyrlægen om prøverne, og som hans hvide blodlegemer ligger nu, ville hun godt turde vaccinere ham. Så det vil vi overveje. Og så skal der naturligvis ligge en ny blodprøve efter ca. en måned, så vi ved, om vi kan starte op på interferon. Det er en meget svær overvejelse, det med vaccinationen, fordi vi ikke ved, hvordan det påvirker ham. Vi har også tænkt, om hans pludselige anderledes opførsel, som startede i juni sidste år, hænger sammen med vaccinationen i april. Om hans immunforsvar har været så langt nede efter vaccinationen, at der har været plads til, at mundbetændelsen kunne bryde ud i fuldt flor. Derfor er vi også lidt bekymrede i forhold til at skulle vaccinere ham. Men på den anden side er det heller ikke rart at lade ham gå uvaccineret, for vi er lidt bekymrede for, om han så risikerer at fange et eller andet, når han er i (den indhegnede dog) have. Visse sygdomme er luftbårne, og naboens møgkat kommer jævnligt og stå og hidser sig op foran hegnet.

Vores dyrlæge anbefaler, at vi vender nogle af de her tanker med Jens. Bl.a. om Ozzy skal testes for autoimmune sygdomme, og om det er en god ide at vaccinere. Jens har allerede sagt, at vi godt kan vaccinere Ozzy en måned før, men nu har vi jo tallene, og så kan han forholde sig til dem også.
En overvejelse for os er også, at vi gerne vil stoppe med aloe vera'en for at se, om det gør noget godt for ham, når han nu reagerer med kløe og hårtab ved højere doser. Men hvis den rent faktisk har en positiv effekt på ham også, er det måske en dårlig ide at stoppe med at give ham det og så vaccinere :| Men vi vil gerne se, om han får det bedre generelt af, at vi stopper. Det betyder dog også, at der kommer til at gå endnu længere tid, før vi kan komme i gang med interferonbehandlingen, hvis det er det, vi vil. Fordi vi først over nogle uger skal se, hvordan det går uden aloe vera, og derefter måske vaccinere. Efter vaccinationen skal i hvert fald gå en måned, hvorefter vi igen tjekker hvide blodlegemer, før vi kan komme i gang med interferon. Så det har ærlig talt lidt lange udsigter, det hele, lige nu, som I nok kan se.

Vi kan kun glæde os over, at Ozzy generelt har det okay. Jeg er ikke glad for, at han som i går nogle gange næsten helt går fra kosten, men nu ved vi i det mindste, at det ikke hænger sammen med dårlige nyrer eller lever, og det er en stor lettelse for os! Hans humør er de fleste dage også helt fint, og de fleste aftener vil han gerne være med til at lege, når vi gør det, inden vi sover. Det er et noget hårdt program for os, og vi er først færdige til at slappe helt af, måske 20 minutter før vi slukker lyset for at sove, hvilket påvirker os begge. Men den leg før sengetid giver Ozzy appetit til at starte sit maddøgn på en god måde med en lille portion tørkost. Og det er vigtigt for resten af dagen.

Ozzy i sengen, klar til aftenleg :)

Vi må se, hvad der skal ske med missen. I hvert fald skal vi have styr på betændelsen, så den forhåbentlig ikke kommer igen, og så hans appetit kommer op i niveau igen og forbliver der. Nu må vi sætte os ned i weekenden og samle vores tanker og overvejelser, og så tage dem op med Jens Ruhnau..