Love Shop - Evergreen - Best Of Tour - Gimle 2016

I januar sad Christian og jeg og snakkede om, hvad året mon ville bringe af koncerter. 2015 var et rigtig godt koncertår for os, da nogle af vores helt store favoritter kom til Danmark for at spille koncert, nemlig Florence + The Machine, som vi så på Roskilde Festivalen i sommers, og Garbage, som i november spillede i Store Vega.

Jeg fik lyst til at kigge lidt på billetsalgssiderne og fandt hurtigt ud af, at Love Shop skulle give koncert i København. Desværre var den allerede udsolgt, og det ærgrede mig meget. Ved nærmere søgning på nettet opdagede jeg til min store glæde, at de også ville spille på Gimle i Roskilde 11. marts, så jeg skyndte mig at reservere billetter til os.


 

Da jeg var teenager, sad jeg klistret til radioen søndag (?) aften og hørte Det Elektriske Barometer. Det er en lytterbestemt, uafhængig hitliste med alternativ musik, og mellem numrene læses der breve op, som lytterne har skrevet ind. Jeg husker brevene som noget helt særligt. Fyldt med skjulte og til tider mørke tanker om, hvor svært livet kan være. Det var noget, jeg virkelig kunne relatere til som teenager, og derfor var det et program, der betød rigtig meget for mig. Gennem Det Elektriske Barometer lærte jeg mange af mine efterfølgende favoritbands at kende, deriblandt. Radiohead, Garbage og også Love Shop. Det var soundtracket til min ungdom. Derfor ville jeg så gerne ind og se Love Shops koncert, ikke mindst fordi det er en best of-tour, så jeg kunne komme til at opleve de sange live, der har defineret mig så meget i mine teenageår. Men hvis nogen i midten af 90'erne havde fortalt mig, at jeg engang ville opleve Love Shop og Garbage live, havde jeg nok ikke troet dem ;) Men drømme kan jo gå i opfyldelse. Heldigvis :)
 

I fredags kom dagen så, hvor vi skulle til koncert. Ingen af os havde været på Gimle før, men det viste sig at være et rigtigt fint koncertsted. Lyden var rigtig god, og salen var lille nok til, at koncerten føltes meget intim. Denne gang bar vi dog ørepropper, efter Christian måtte døje med tinnitus i fjorten dage efter koncerten med Garbage i november, men det påvirkede ikke lyden i dårlig retning. Den var klar og ramte direkte i hjertekulen.

Love Shop gik på lidt over kl 21 og leverede en virkelig nærværende og fantastisk koncert for os, der havde været heldige at få billetter den aften. For der var udsolgt, hvilket var første gang for Love Shop på Gimle, så det var de naturligvis meget glade for. Især da det er deres gamle nabolag, hvor de har spillet nogle af deres første koncerter. Aftenen igennem fortaltes der anekdoter mellem numrene; om de tidlige koncerter, om deres oplevelse af forskellen mellem af spille koncerter i Jylland og "hjemme" i Roskilde, "moderlandet", og de nu savnede medlemmer, Hilmer Hassig og Henrik Hall var bestemt heller ikke glemt. Der var tydeligt tanke på de to, da bandet spillede Love Goes On Forever, hvilket var en smuk oplevelse.

Der var også plads til at være lidt politisk, da der blev spillet Kræmmersjæl, som blev dedikeret miljøministeren. En kræmmersjæl er ikke en positiv betegnelse; det er en person, der er for smålig og beregnende med et sindelag præget af kræmmermentalitet, og som der synges i sangen, sælger han/hun ud og der er intet men. Som publikum må man danne sine egne konklusioner ud fra sådan en udtalelse. For mig personligt understøtter det følelsen af, at den nu tidligere miljø- og fødevareminister solgte ud mht. miljøet for at tilfredsstille landbruget i sin egenskab som fødevareminister. 

 

Da det jo var en best of-tour, var der mange af de gode, gamle sange, som jeg havde glædet mig ekstra meget til at høre. Der var også nogle nyere, bl.a. en helt ny sang, som lever rigtig godt op til den klassiske Love Shop-lyd. Jeg havde smuglyttet på den og de andre numre i forvejen på albummet Evergreen - Best Of Love Shop, og det skuffede bestemt ikke. Lyden til koncerten var som sagt virkelig god, og vi vil ikke være betænkelige over at skulle se musik på Gimle i fremtiden. Mika Vandborg levede også flere fantastiske soloer på sin guitar under koncerten, og lyden af hans elektriske guitar  gik op i en højere enhed med Jens Unmacks akustiske.

Som jeg skrev, føltes koncerten meget intim. Ikke mindst fordi vi stod helt oppe ved scenen og var virkelig tæt på. Jens Unmack gik mange gange under koncerten helt ud til scenekanten, bl.a. hvor vi stod, og lænede sig ud mod publikum, så vi måske har været under en meter fra ham. Og han havde god kontakt med publikum, både med at få os til at synge dele af sangene selv, ved at snakke med os mellem sangene og via øjenkontakt under sangene. Jeg oplevede det selv under sangen, Fuck Min Højdeskræk, hvor jeg under et omkvæd havde, hvad der føltes som intens øjenkontakt med en smilende Jens Unmack, mens vi begge sang. Jeg er generelt noget genert, så det var en virkelig speciel oplevelse. Jeg er sikker på, at det rørte os alle, der mærkede den nærværende kontakt fra bandet den aften.

Jens Unmack var god til at nå ud til sit publikum.

Det er en af fordelene ved at opleve koncerter på små spillesteder, men det kræver også noget af bandet, for det er dem, der skal give noget ud af sig selv. Vi har før være til koncerter, hvor der nærmest ikke var nogen kontakt mellem musiker og publikum, og det er ikke den slags koncerter, man vil huske for noget helt særligt, når man tænker tilbage. Koncerten her var lige modsat, og den har gjort et stort indtryk på mig. Den var præcis, som jeg kunne have drømt om. Vi fik da også hele tre ekstranumre, hvilket er ret gavmildt fra bandets side. Sjældent kan man forvente så meget. Men publikum ville ikke give slip, for det var en fantastisk aften!

Vi var ellers tæt på ikke at komme afsted til koncerten. Ozzy har et tilbagefald med appetitten, og vi er bekymrede for ham. Vi ved ikke, hvad der har gjort udslaget. Men det påvirker vores hverdag en del lige nu, da det er grund til mange bekymringer og frustrationer. Derfor havde jeg sovet meget lidt nætterne op til koncerten, og jeg havde uafbrudt angst fra torsdag, til vi tog afsted til koncerten fredag aften. Det var dog en god beslutning at tage afsted, for det fik alting lidt på afstand og gav en god oplevelse midt i al bekymringen. På trods af at mit angstniveau hang helt oppe under loftet, da vi tog afsted, og vi skulle ud mellem en masse andre mennesker, blev jeg fuldstændig rolig, da musikken gik i gang og kunne endelig give slip. Det var lige, hvad jeg trængte til.