Ved at koldhæve kan man nemlig fordele arbejdsbyrden, så dejen er pisket/æltet sammen dagen før og alt, man skal gøre på selve dagen, er at tage skålen ud af køleskabet og lade den stå og tø lidt op i køkkenet, hvorefter dejen trækkes ud til flutes uden yderligere æltning. Smart! Derudover er der også andre fordele ved koldhævning. Brødsmagen udvikles bedre og brødets krumme bliver sej på den helt rigtige måde og dejligt saftig.
Jeg bruger gerne yoghurt naturel i flutene, da det giver en smule syrlighed og god konsistens til de færdige brød. Man kan godt bruge andre typer surmælksprodukter, men resultatet bliver ikke helt det samme, måske pga. forskelligt fedtindhold i produkterne. Jeg foretrækker personligt yoghurt, men kan godt finde på at bruge en rest creme fraiche, ymer eller andet, hvis jeg lige har det stående i køleskabet.
Nedenstående opskrift giver to flutes med en sprød, lidt sej skorpe og en meget luftig, saftig og sej krumme. Opskriften lavede jeg i foråret, og Christian har bagt flutene flere gange over de sidste mange måneder, hvor jeg ikke selv har kunnet lave noget i køkkenet. Det har været overskueligt at lave dem, netop fordi man kan fordele arbejdet over to dage, hvilket er smart, når tid og overskud er knapt oven på en lang arbejdsdag.
Koldhævede flutes (2 stk.)
2½ dl koldt vand
5 g gær
1 dl yoghurt naturel
10 g havsalt
130 g durummel
290 g hvedemel
Derudover:
Mel, når flutene skal formes.
Rør gæren ud i det kolde vand. Tilsæt yoghurt og salt og rør, til salten mere eller mindre er opløst. Tilsæt durummel og rør, til det er helt optaget i væsken, og du står med en ensartet masse.
Tilsæt hvedemelet og lad køkkenmaskinen ælte dejen længe, gerne 15 minutter, til dejen bliver trådet i det. Dejen er ret våd, men samtidig sej og trådet efter æltning. Når man trækker en stor ske op af dejen og lader dejen falde tilbage, vil den flyde lidt ud, men ikke super meget. Bruges der ikke køkkenmaskine, kan man i stedet bruge en håndmikser med dejkrogene sat på. Alternativt kan dejen æltes med bagsiden af en stor bageske, hvor dejen foldes fra siderne af skålen og ind mod midten. Ælt den da, så længe du orker, eller mindst til dejen er ensartet og glat.
Put dejen i en skål godt drysset med mel i bunden. Dæk skålen til med husholdningsfilm og sæt den i køleskabet natten over.
Næste dag tages skålen ud af køleskabet. Lad den stå på køkkenbordet stadig med husholdningsfilmen på og temperere ca. 1 time.
Fordel et godt lag mel på køkkenbordet og hæld dejen ud derpå. Drys ekstra mel hen over dejen. Del dejen i to og træk hver del til et flute. Du må endelig ikke trykke i eller forme dejen på anden måde, nøjes med at trække i dejen og undgå at håndtere den for meget. Læg flutene på en bageplade med bagepapir og tænd for ovnen på 250 grader. Lad brødene efterhæve utildækket, mens ovnen varmer op.
Skær evt. meget forsigtigt skrå snit i brødene med en ultraskarp kniv eller klip med en saks, hvis du ønsker lidt mønster på flutene. Det skal virkelig gøres forsigtigt, så brødene ikke tager skade af det. De kan ikke ridses så dybt, som man gør med ikke-koldhævede flutes, da dejen er meget blød.
Bag flutene midt i den brændvarme ovn 5 minutter ved 250 grader. Herved vil brødene hæve godt op, da de får et chok over den høje varme, og siderne på flutene vil løfte sig fra bagepladen. Skru herefter temperaturen ned til 200 grader og bag brødene færdige, ca. 12-14 minutter, så de i alt har bagt ca. 18-20 minutter. Hold øje, da det kan være forskelligt fra ovn til ovn, hvor hurtigt temperaturen kommer ned. Flutene er færdige, når det lyder hult, når du banker på dem, og de har fået farve under bunden.
Lad de færdigbagte flutes køle af på en rist.
 |
| Den koldehævede dej trækkes ud til to flutes uden yderligere æltning. |
|
| De færdige flutes. |
 |
| Et kig ind i det færdige flute; store, flotte lufthuller og en sej og lækker krumme, samt sprød skorpe. |
Hvor er det dejligt at se så stor interesse for min jule-giveaway i år :) Jeg nyder at læse om jeres katte i kommentarerne. Konkurrencen løber 12 dage endnu, så hvis du endnu ikke har deltaget, har du stadig chancen :) Læs om præmien og hvordan du deltager her: Jule-giveaway: Vind en lækker adventskalender til din kat!
I torsdags var jeg hos egen læge for at fortælle ham, at det nu er ham, der skal stå for min smertebehandling, eftersom reumatologerne nægter at se mig før til foråret. Jeg har haft lidt ondt i maven over at skulle afsted, for jeg var bange for, at han ikke kunne/ville gøre noget for mig. Måske lidt dumt, for han vil gerne hjælpe, sædvanligvis, men han er lidt tung at danse med. Desværre også denne gang. Han var utålmodig, da jeg skulle fortælle ham om forløbet, til trods for at jeg havde fået en dobbelttid, så jeg følte ikke rigtigt han hørte efter. Og han virkede på en måde bare uforstående over for det hele. Det var nærmest, som om det var mig, der skulle fortælle ham, hvordan han skulle udføre sit arbejde :| Det endte med, at jeg fortsætter den smertebehandling med Panodil depot, som reumatologen i første omgang udskrev, og pga. alt for lave blodprøvetal for min epilepsimedicin er jeg igen sat op i dosis af den. Derudover fik jeg - fordi jeg selv bad om det - en henvisning til en neurolog, da jeg gerne vil afprøve noget medicin mod nervesmerter (anbefalet af reumatologen), som også gives for epilepsi. Så de to typer epilepsimedicin skal jo kunne sammen og sammen med min epilepsi. Derfor virkede det som en god ide med en tur hos en neurolog.
Efter lægebesøget følte jeg mig ret nedslået. Jeg havde virkelig håbet, at han ville være der for mig, men det virker, som om det er mig, der skal være min egen læge. Eller vide, hvad det er for medicin, jeg skal have. Jeg skal komme med alle forslag... Sådan føltes det i hvert fald.
Men jeg bed tænderne sammen og kiggede mig om efter en neurolog. Har undersøgt omtaler af neurologer på nettet, og det er nærmest umuligt at finde en, der ikke er omtalt negativt. Jeg troede, jeg måske kunne blive tilknyttet Slagelse sygehus' neurologiske afdeling, men der gælder min henvisning ikke, så jeg skal finde en privat. Forsøgte at ringe til en i dag, men hun var totalt afvisende for kombineret behandling af min epilepsi og smerter. Det ville hun slet ikke have noget med at gøre. Nedslået ringede jeg til Christian, og vi blev enige om at prøve en i Næstved, selvom der er langt herfra. Hende fik jeg snakket med, og hun vil heldigvis gerne kigge på kombinationen. Desværre har hun først tid i januar, så jeg skal i mellemtiden starte op på den nye type smertemedicin, og det er min egen læge, der skal udskrive det, sagde hun.
Derfor har jeg brugt, hvad der føles som hele dagen, på at ringe rundt og finde ud af noget. Brugte til sidst en hel time på at komme igennem til egen læge for at få en ny tid der, så jeg kan få udskrevet den nye smertemedicin. Jeg snakkede med hans sekretær, som gav mig en tid i næste uge, og hun kunne fortælle mig, at reumatologen ikke har sendt dem nogen forslag til behandling, som jeg ellers havde forstået på dem. Så nu skal jeg også ringe til reumatologen i denne uge for at få dem til at sende det videre. Det er virkelig ét stort cirkus det her :(
Jeg er simpelthen så frustreret over det her forløb. Det føles, som om der ikke er nogen af lægerne, der er på min side og hjælper mig igennem det her. Jeg skal i stedet snakke med mange forskellige læger og speciallæger, som slet ikke arbejder sammen om mit forløb. Og de sender alle sammen aben videre :( Jeg ville ønske, at der var én behandler, der stod for min primære behandling og "holdt mig lidt i hånden", tog sig af mig og min behandling, så jeg ikke helt alene skulle kæmpe hvert eneste skidt ad vejen. Det er i hvert fald sådan noget, der efterlader mig lidt modløs i dag...
Fordi det tog så lang tid at få alting på plads i dag med neurolog og læge, blev det ret sent i forhold til at skulle ud på min sædvanlige gåtur. Og jeg sad også tilbage uden mod på at komme igennem resten af dagen. Virkelig frustrerende, for jeg har brug for motionen for at sænke mit smerteniveau, og det er vigtigt at holde modet oppe. Forsøgte at motionere med Wii'en, som jeg tidligere har brugt til let motion, men der er for meget, der skal trykkes på for at komme videre i programmerne, og jeg følte ikke rigtigt, at jeg fik det ud af det, jeg havde håbet på. Så jeg skal afsted i morgen; ud at gå i naturen. Senere på ugen skal jeg igen til fysioterapi, og jeg vil snakke med min fysioterapeut, om der er nogen form for motionstræning i træningscenter, jeg kan udføre, nu jeg ikke så godt kan bruge armene. For så kan det godt være, at det er noget, jeg vil prøve. Især her til vinter. Det kræver dog, at jeg kan køre min bil til træningsstedet, så det bliver et forsøg..
De sidste par dage har ellers været bedre, smertemæssigt, måske fordi jeg er sat op i epilepsimedicin igen. Det er i hvert fald min tanke. Så jeg har forhåbninger om, at den anden type epilepsimedicin kan hjælpe på smerterne også. I dag er smerterne lidt værre, men det hænger måske sammen med, at jeg ikke har været afsted på min gåtur og at humøret er lidt lavt i dag pga. kampen for at komme videre i mit behandlingsforløb. Jeg må vist bare bide tænderne sammen og se fremad. Og så håbe, at den nye type medicin kan gøre en stor forskel for mig. Jeg må tage de kampe, der kommer hen ad vejen, når det nu ikke kan være anderledes. Heldigvis har jeg en stor støtte i Christian, der ofte tager med til lægen mv. og holder om mig, når det har været en rigtig lortedag. Lige nu står han i køkkenet og laver mad til os. Hele huset dufter skønt af flødekartofler, som vi skal have til en rest skinke og god salat. Det er om at holde fast i lyspunkterne, når livet føles op ad bakke, og han er i hvert fald et stort lyspunkt i mit liv ☀
Ingen kommentarer:
Send en kommentar