Opgivet - min kamp mod smerterne

Det er blevet tid til et lille pip herfra efter næsten to måneders pause på bloggen. Der er sket meget i mellemtiden, som har gjort, at jeg hverken har haft mulighed eller den helt store lyst til at blogge, og det kommer til at være emnet for dagens indlæg. Jeg har også nye opskrifter til jer, men dem får I en anden dag :)

Da jeg sidst skrev et indlæg her på bloggen, sad jeg og ventede på at skulle til lægen for at få svar på den seneste undersøgelse i en lang række vedrørende mine smerter i armene, nemlig en MR-scanning af nakken, efter en nerveledningsundersøgelse havde peget på, at problemet kunne komme derfra. Som jeg skrev, kendte jeg allerede svaret, og var noget spændt på, hvad min læge ville foreslå, om noget.

Han måtte med tydelig beklagelse i stemmen fortælle mig, at mulighederne for at finde ud af, hvorfor jeg har det sådan, er ved at være udtømte. Det eneste, man kunne, var at lave de samme undersøgelser igen, men det giver ingen mening. Slet ikke, når de er så forholdsvis nye. Så jeg må leve med, at jeg måske aldrig får at vide, hvorfor jeg har det sådan her.
Da jeg sad hos ham og fik svaret, jeg nok egentlig havde forventet, kom det på ingen måde som et chok. Jeg havde heller ikke kunnet se, hvad man nu kan gøre, når ingen undersøgelser viser noget klart svar. Så jeg tog det ret pænt, mens jeg sad der. Vi aftalte, at jeg kunne prøve at starte op på Gabapentin, som er en type epilepsimedicin, som man også behandler nervesmerter dem, når det lige passer mig at begynde. Det kræver lidt af et tilløb, da der er en del bivirkninger ved det, som bekymrer mig.

Da jeg gik derfra, ringede jeg til Christian og fortalte svaret fra lægen. Det var faktisk først der, det rigtig slog mig, hvad det betød; nu var jeg i realiteten opgivet. Ingen kan finde og afhjælpe årsagen til mine smerter. Herefter ramte jeg lidt af et hul, psykisk, i en tid. Det slog alligevel hårdere, end jeg havde troet, da jeg først fik beskeden. Følelsen af at være opgivet af alle læger (og jeg har været forbi en del forskellige læger gennem det seneste halvandet år til forskellige undersøgelser) er virkelig forfærdelig :( Føler mig totalt hjælpeløs.

I den efterfølgende tid arbejdede Christian sammen med en kollega, som han delte den nedtrykkende nyhed med. Kollegaen fortalte om en kinesisk akupunktør i Næstved, som nærmest hele hans familie havde opnået mirakler ved at gå hos. Christian fortalte det til mig og spurgte, om det var noget, jeg ville prøve. Det kom lige i den periode, hvor jeg havde det rigtig skidt over beskeden fra lægen, og min reaktion på spørgsmålet overraskede selv mig. Jeg blev rigtig ked af det, fordi jeg tidligere har været igennem akupunktur hos min fysioterapeut, uden det har haft nogen virkning, og jeg følte bare ikke, at jeg kunne klare endnu en skuffelse oven på beskeden fra min læge.

Efter at have tygget på spørgsmålet nogle dage sagde jeg ja til at prøve det, fordi Christians kollega også havde prøvet akupunktur tidligere, hvor det ikke havde virket, og det alligevel virkede hos den kinesiske akupunktør, og fordi jeg gerne vil afprøve alt, jeg kan, før jeg prøver medicinen.
Jeg fik en tid hos akupunktøren efter et par uger, og vi kørte den lange tur til Næstved. Desværre startede behandlingerne rigtig dårligt, da jeg kom til at ligge på en dum måde med armene, og fordi der nærmest ingen kommunikation var fra ham, vidste jeg ikke, at jeg blev efterladt på den måde i over en halv time :| Det satte efterfølgende gang i de værste smerter, jeg har haft i mine arme (albuer og omkringliggende sener), næsten siden de her problemer startede for mig. :( Det har været en virkelig streng tid, hvor jeg intet har kunnet, heller ikke blogge, så jeg har gået rigtig mange ture for at lindre smerterne.

Efter den her uheldige gang hos akupunktøren gik jeg tre gange yderligere, uden jeg syntes, der var en større helende effekt, end jeg fik med mine mange gåture og passen på, så vi blev enige om, at hvis der var en effekt efter gang nr. fire, skulle vi bestille en tid igen efter et par uger. Det er ca. der, vi er nu. Det er lidt som hønen og ægget med smerterne og bedringen af dem, for jeg aner reelt ikke, om behandlingen har haft en effekt, eller det kun er mine egne anstrengelser, der har virket. Så jeg ved endnu ikke, om vi kører derned igen. Køreturen er i sig selv rigtig streng for arme og ryg, så det hjælper ikke ligefrem på tingene. Det tager 75 minutter hver vej, hvilket er lang tid, når man kun kan sidde i én stilling.

Jeg er efterhånden nået til et sted, hvor jeg har indset, at det ikke bliver miraklet for mig. Desværre. Det havde ellers været fantastisk. Vi overvejer at give kraniosakralterapi en chance også, da det er en ret blid behandling efter sigende, og mine smerter måske har rod i eller styrkes af mine problemer med nakke og ryg. Jeg har ikke den store forventning om, at det gør en afgørende forskel, men det er vigtigt for mig ikke at give op og blive ved med at forsøge at prøve ting. Selvom lægerne har givet op, har jeg ikke!

Så det er der, jeg står nu i mit forløb. Ud over det ovenstående, der har fyldt en del, har vi også haft Phoebe til tjek hos Tanddyreklinikken, hvor hun fik taget en lille fortand pga. resorption og en biopsi af tandkødet over en ellers pæn tand, da det så mistænkeligt ud. Biopsien har jeg lige fået svar på i dag, og det så fint ud. Intet ondartet. Tandkødsbetændelse, ikke samme type som Ozzys mundhulebetændelse. Om et par uger skal vi vurdere farven på tandkødet igen, og ser det ikke så pænt ud, skal vi prøve et nyt naturprodukt, som sprayes på tandkødet to gange om dagen. Så vi må se. Håber, vi slipper for det, men det er godt at vide, at muligheden er der.

I går var vi hos tjek af såret efter biopsien hos egen dyrlæge, og det er groet fint sammen, så nu kan vi slippe for at blende vådkost til Phoebe. Hun får lidt vådkost nogle dage mere, før vi fører hende tilbage på det tørre. Så tingene er på vej tilbage til normalen.

Som nogle af jer har opdaget, har jeg stadig problemer med Facebook, der blokerer mine links til bloggen, når jeg poster dem på Facebook, og det har helt klart også været med til at holde mig fra at blogge. For jeg bliver simpelthen så frustreret, stresset og ked af det, hver gang det sker, så jeg har efterhånden slet ikke lyst til at blogge mere :( Det er virkelig et problem for mig, og der er intet hul igennem til Facebook. De fjerner blokeringen, når jeg gør opmærksom på, at de ved en fejl igen har blokeret, men den bliver aldrig fjernet permanent, så den kommer tilbage, så snart jeg poster noget.

Men bloggen her er en stor del af mit liv, og jeg vil holde liv i den! Jeg vil dele mine opskrifter, fotos, historier om kattene og de gode og mindre gode ting, der fylder i mit liv med jer, så jeg prøver at hænge på. Jeg håber på et tidspunkt at få det så godt igen, at jeg kan bage og lave mere nye, spændende ting i køkkenet, og ikke mindst blogge som i gamle dage, hvor jeg skrev om alt og intet her på bloggen, så jeg håber, I stadig har lyst til at hænge ved, selvom der er lidt længere mellem indlæggende herinde. :) Jeg har i hvert fald ikke glemt jer, og der kommer løbende nye opskrifter fra mig.

Tunmousse med rejer og kold dressing

I forbindelse med påsken lavede vi en lille påskefrokost i samarbejde med Christians forældre. Vi og min svigermor stod for at lave maden, så arbejdsbyrden blev lidt fordelt, og hans fætter og kæreste kom med drikkevarerne. Vi medbragte bl.a. denne superlækre tunmousse med rejer og kold dressing.

Tunmousse er en gammel klassiker, der stadig holder. Det smager dejligt og bringer gode minder frem fra min mors køkken :) Min mor var meget glad for Karolines Kogebøger, så hun lavede den naturligvis efter deres opskrift. Jeg har dog valgt at lave min egen udgave af deres lækre mousse, da smørmængden godt kan blive lidt overvældende, og jeg foretrækker at bruge tun i vand i stedet for olie, som den originale opskrift foreskriver. Resultatet bliver alligevel superlækkert, men knap så fed en oplevelse.

Som tilbehør er en rød dressing et must! Opskriften her stammer også fra min mors køkken, og jeg bruger den også gerne til rejecocktails :) Server tunmoussen med snittet salat, halverede, kogte æg og masser af lækre rejer. Derudover kan jeg anbefale at servere godt brød til, f.eks. de her skønne 5-kornsflutes eller koldhævede flutes. Til vores påskefrokost havde jeg bagt begge dele.

Moussen rækker relativt langt i forhold til sit beskedne omfang. Den færdige mængde fylder 4½-5 dl. Jeg vil skyde på, at den rækker til 6-8 personer som forret.

Tunmousse med rejer og kold dressing (min. 6-8 personer som forret)

2 dåser tun i vand (a 185 g - ikke drænet vægt)
150 g blødt smør
1½ dl creme fraiche 18%
1-2 tsk friskpresset citronsaft
Ca. 3/4 tsk fint salt
Friskkværnet peber

Kold dressing:
1 bæger creme fraiche 18 % (200 g)
Beauvais ketchup
Friskpresset citronsaft
Salt

Tilbehør:
150-200 g rejer (gerne Royal Greenland kutterrejer)
Hårdkogte æg (ca. 1 pr. person)
Icebergsalat
1 citron

Pynt:
1 citron
Cherrytomater
Agurk
Frisk dild
Evt. lidt sort stenbiderrogn eller lignende


Tunmousse:
Dræn tunen for vand og findel den med et par gafler. Mos den sammen med smørret, til det er en helt ensartet masse. Det er vigtigt, da det ikke er rart at møde en klump smør i tunmoussen. Vend creme fraichen i og smag moussen til med citronsaft, salt og peber.

Fordel tunmoussen i en form (ca. 4½-5 dl - jeg brugte en aluform, der kan rumme 4½ del, og den blev fyldt til toppen). For nemmest at få moussen ud af formen igen kan du fordele et lag husholdningsfilm i formen, før du hælder moussen i. Så smutter den lige ud af formen, når den vendes på hovedet :) Dæk moussen til og sæt den i køleskabet, gerne natten over, men mindst 6 timer, så den lige får tid til at sætte sig.


Kold dressing:
Rør creme fraiche med ketchup (start med at røre 2-3 spsk i). Smag til med citronsaft og salt tilsat lidt ad gangen. Dæk skålen over og stil den i køleskabet et par timer før brug.


Tilbehør:
Kog æggene, så de er hårdkogte. Pil dem og læg dem til afkøling i køleskabet i en bøtte eller pose, til moussen skal anrettes.

Tø rejerne op, hvis de er frosne (helst i køleskab, da det er bedst for at bevare smagen). Klem det værste af væden fra dem.

Skyl og snit icebergsalaten. Skyl og skær citronen i både.


Servering:
Vend tunmoussen ud på et fad, der er noget større end moussen. Fordel den snittede icebergsalat langs siderne af moussen. Fordel herefter halvede æg ved hver ende af moussen. Pynt også gerne med lidt cherrytonatbåde for farvens skyld.

Pynt moussen ovenpå med rejer, halverede cherrytomater, stenbiderrogn, samt agurke- og citronspringere (skiver af agurk og citron, der skæres en ridse i og sættes som spiralform oven på rejerne). Slut af med evt. at pynte med lidt friske dildkviste.

Server moussen med dressingen i en skål for sig selv, så man selv kan tage, og evt. lidt flere halverede, hårdkogte æg, hvis nogen skulle ønske flere. Server derudover moussen med godt brød, f.eks. disse flutes: Sprøde 5-kornsflutes og/eller Koldhævede flutes.

Den færdige tunmousse. Det gik lidt stærkt til vores påskefrokost, så jeg glemte i skyndingen at få stenbiderrognen og dild på, så det må I
tænke jer til ;) Se i øvrigt, hvordan der kan være stor forskel på farven af blommen i æggene. Min svigermor stod for at koge æggene, som
kom fra to forskellige bakker, deraf forskellen :) 

Her kan du se, hvad vi ellers bidrog med til påskefrokosten :) Ud over tunmoussen havde jeg også lavet den lækre Lakseroulade med dildcreme, som blev serveret med en kold dilddressing.

Lækre, hjemmebagte flutes. 5-kornsflutes og koldhævede flutes:

Til silden blev der serveret min hjemmelavede karrysalat med flødeskum:

Snaps skal der jo også til, så vi medbragte også min hjemmelavede æblesnaps med vanilje, som vi lavede en ny omgang af i december. Den holder længe, og smager supergodt, og så er den også til at drikke for dem, der synes, at almindelig snaps bliver lige skarp nok. Den er rund og mild i smagen :)

Derudover havde vi også stegt et par ribbensstege, og desserten blev denne moccalagkage:

Yderligere retter på bordet var bl.a. lun leverpostej med ristede champignoner og bacon, marinerede sild, tarteletter med skinke, ærter og gulerødder (til dem, der ikke spiste fisk til forret) og mørbradbøffer med bløde løg.

Før desserten havde jeg arrangeret en lille æggejagt i mine svigerforældres have. Det var ret sjovt :) Jeg havde gemt chokoladeæg (lagt i en frysepose for hygiejnens skyld - det viste sig at være en ret god ide, for dagen for vores påskefrokost var lidt våd), og i nogle af poserne lå et lille nummer. Efter jagten trak vi så lod om lækker påskechokolade og andre påskerelaterede præmier, som jeg havde købt ind i løbet af ugerne op til påskefrokosten. Det var superhyggeligt.

Æggejagt i det våde vejr. Der lå et æg ved busken til venstre, som Christian måtte se sig slået af sin fætter for at nå :D

Det var en rigtig dejlig dag, vi havde :) Påskefrokosten lå midt i vores ferie, så det passede fint. Christian har holdt et par ugers ferie i forbindelse med påsken, da han ikke havde opbrugt alle sine feriedage, så vi har haft et lille pusterum med masser af tid til hinanden og lidt ture ud hjemmefra. Det kan være, jeg vender tilbage og fortæller lidt om den i et af de næste indlæg.

I får ikke meget mere herfra i dag, da jeg skal i gang med at forberede nogle papirer, som jeg skal have med til Filadelfia senere på ugen, hvor jeg skal have lavet en ny nerveledningsundersøgelse. Som jeg skrev i mit sidste indlæg, skulle jeg en tur forbi min nye læge og snakke om, hvad næste skridt skulle være mht. behandlingen af mine smerter. Jeg havde troet, at jeg måske skulle starte op på ny medicin, som jeg skrev, men det blev ikke lige udfaldet af det besøg. Min neurolog anbefalede at snakke med en ortopædkirurg om mine problemer på undersiden af underarmene, da der blev fundet funktionsnedsættelse ved min seneste nerveledningsundersøgelse, men da undersøgelsen ikke gav et klart svar, anbefalede Filadelfia endnu en undersøgelse, denne gang med nåle (gys!), og derfor synes min nye læge, at vi skal starte der. Så senere denne uge skal jeg altså forbi Filadelfia igen for at få lavet endnu en nerveledningsundersøgelse.

Herefter går turen nok til ortopædkirurgen. Det er dog tvivlsomt, om der kan gøres noget, og jeg er efterhånden ret træt af at få hovedet fyldt af modstridende udsagn om, hvad der kan/vil ske i den sammenhæng. Min neurolog og læge virker relativt optimistiske omkring, at der måske kan gøres noget i den forbindelse, mens reumatologen har sagt, at en ortopædkirurg ikke vil røre sådan en som mig med en ildtang, og min fysioterapeut også mener, at det vil skade mere, end det vil gavne. Det er ærlig talt ret frustrerende, og jeg ved efterhånden ikke, hvilket ben jeg skal stå på. Og jeg er bange for at komme til at blive udsat for et indgreb, der forværrer min tilstand, men det ville være fantastisk, hvis det bare kunne hjælpe på nogle af smerterne.

Men der er ikke så meget andet at gøre end at se, hvad der sker. Det skader jo ikke at få en ortopædkirurgs syn på sagen, og så må vi bare tage den derfra.

Nu må jeg videre i programmet, så jeg vil stoppe her og ønske jer en rigtig god dag :) 

3. søndag i advent

Vi har fejret vores årsdag denne weekend, så jeg har prøvet ikke at overbelaste mine arme og hænder for meget for ikke at være så smerteplaget, og derfor er det med en dags forsinkelse, at I får lov at kigge med i vores julesokker :)

Christians julesok indeholdt de her dejlige ting :)

Chokolade fra Hotel Chocolate. Cognactrøfler, som jeg ved, han elsker.

Endnu en pakke kaffekapsler til hans Nespressomaskine.

Derudover var der billetter til en koncert i DR's koncerthus. Dem har jeg dog ikke fotograferet :)


I min julesok var der disse dejlige ting:

Rosina Wachtmeister-kattefigur. Christian mener, at den har lidt et Phoebe-look, da hun ofte står sådan, når hun forventningsfuldt og lidt nervøst venter på, om der skulle falde noget ekstra lækkert af til hende <3 Rigtig sød er den :)

Hjerte til ophæng. I går var vores årsdag, så han syntes, det var passende lige netop på den dag :) Det er rigtig fint, og jeg glæder mig til at få det op at hænge. Måske skal det bare hænge på stuebirken i stuen, til juletræet kommer op :)

Til Christians forældre var der i går chokolade på pind med skumfiduser til varm kakao og et skrabelod formet som en snemand til Christians far, og til hans mor var der lækker chokolade fra Hotel Chocolate. Faktisk magen til noget, jeg gav Christian i adventsgave for nogle år siden. Det er chokoladetrøfler pyntet med stjerner og i en fin æske, så de fremstår som små julekugler <3 Synes, de er så fine. Her er billedet, jeg tog af Christians for nogle år siden:

Vi havde en rigtig dejlig weekend. Lørdag var vi ude at spise og i Tivoli, og i går fik vi nogle ting fra hånden, men fik også tid til god mad (andebryster med alt det gode tilbehør) og lidt hygge med serier, før vi skulle i seng.

I dag har været en tidlig dag for mig, og jeg har ikke sovet meget i nat. Jeg har været hos rheumatologen i morges, så vi skulle meget tidligt op. Han skulle kigge på mine smertefulde led (fingre og knæ). Han kunne heldigvis konstatere, at det ikke er leddegigt (endnu i hvert fald), og det måske er slidgigt. Der er dog ikke noget entydigt svar, tror jeg, så vi skal snakke om det igen, når jeg skal derind i marts. Jeg var inde hos den rheumatolog, jeg var hos første gang, og det var en meget mere behagelig oplevelse end sidst ved ham den anden. Ham, jeg egentlig er tilknyttet, er en meget behagelig mand, der tager sig tid til at lytte og forklare. Det betyder altså meget.

Vi snakkede lidt om den medicin, jeg måske skal starte på i det nye år for mine smerter, og han advarer om den vægtøgning, der er stor risiko for. Især når jeg har problemer med mine knæ. Det er noget, jeg selv er noget bekymret for, da jeg har et lidt dumt forhold til min krop og har en spiseforstyrrelse med i bagagen, så det har holdt mig fra at kaste mig ud i det med det samme. Jeg er dog ikke overvægtig og motionerer regelmæssigt og spiser fornuftigt, men med en øget appetit er det svært at sige, hvordan det kommer til at udvikle sig. Jeg er bare efterhånden kommet til den konklusion, at jeg er nødt til at prøve og så se, om det ikke kan lade sig gøre at styre appetit mv., og ellers må jeg jo stoppe igen.. Jeg er dog ikke helt klar til at afprøve det endnu, da december er lidt hård mht. at skulle være meget mådeholden med maden (tænker primært jul og nytår), og jeg har ikke lyst til at gå helt fra kosten her nu. Jeg overvejer dog at starte op på dem i januar og se, hvad der sker. Og håbe det bedste...

Senere på ugen skal jeg hos min egen læge igen for at snakke blodprøver efter at være blevet sat op i epilepsimedicin igen. Jeg håber, at jeg netop ligger inden for grænseintervallet for min medicin nu, for jeg har været noget plaget af bivirkninger, efter jeg blev sat op sidst. Så jeg har ærlig talt ikke lyst til at stige i medicin igen. Vi må se, hvad der skal ske.

Jeg er i øvrigt blevet meldt ind i et motionscenter nu, så jeg kan gå på løbebånd, når det ikke er vejr til at gå udenfor. Jeg har gjort det en enkelt gang, og det er gået okay. Det er dog noget mere kedeligt end at gå udenfor, og jeg har lidt problemer med nogle ting ved det center, jeg er meldt ind i. Døren for at komme derind er voldsomt stram og tung, så jeg har svært ved at komme ind og ud uden at skade mine arme yderligere, og inde i centret kører loftsventilatorer konstant, som giver en ubehagelig flimren for øjnene for mig, der lider af fotosensitiv epilepsi. Så det er ærlig talt ikke så rart. Men nu skal jeg prøve det, og går det ikke, må jeg overveje at skifte motionscenter. Der er da nogle stykker at vælge mellem her i byen, men de fleste er ret dyre i forhold til, hvor lidt jeg sikkert skal bruge dem. Jeg kan kun bruge løbebånd pga. de dumme arme og hænder, så det begrænser brugen en del.

Nu vil jeg stoppe for i dag, for det er efterhånden blevet tid til, at jeg kan tage min medicin, og så skal jeg vist ud at gå en tur. Vejret er flot i dag, og jeg må udnytte det, så længe det er sådan. Det er dog ret koldt, men jeg forventer at kunne gå mig varm :)

Koldhævede flutes

Jeg elsker friskbagte, sprøde flutes som tilbehør til god mad, men når jeg sædvanligvis bager lækre flutes, er det ofte noget, der tager tid. Jeg foretrækker nemlig at bage med små mængder gær for at undgå udpræget smag af gær i det færdige resultat. Derfor bager jeg/vi også oftest flere flutes ad gangen, så der er i fryseren til en anden god gang. Nogle gange har vi bare ikke tid eller lyst til at bruge så lang tid på at bage, og man kan jo løbe tør for hjemmebag i fryseren, så derfor fik jeg lyst til at lave en opskrift på et rigtig godt koldhævet flute.

Ved at koldhæve kan man nemlig fordele arbejdsbyrden, så dejen er pisket/æltet sammen dagen før og alt, man skal gøre på selve dagen, er at tage skålen ud af køleskabet og lade den stå og tø lidt op i køkkenet, hvorefter dejen trækkes ud til flutes uden yderligere æltning. Smart! Derudover er der også andre fordele ved koldhævning. Brødsmagen udvikles bedre og brødets krumme bliver sej på den helt rigtige måde og dejligt saftig.

Jeg bruger gerne yoghurt naturel i flutene, da det giver en smule syrlighed og god konsistens til de færdige brød. Man kan godt bruge andre typer surmælksprodukter, men resultatet bliver ikke helt det samme, måske pga. forskelligt fedtindhold i produkterne. Jeg foretrækker personligt yoghurt, men kan godt finde på at bruge en rest creme fraiche, ymer eller andet, hvis jeg lige har det stående i køleskabet.

Nedenstående opskrift giver to flutes med en sprød, lidt sej skorpe og en meget luftig, saftig og sej krumme. Opskriften lavede jeg i foråret, og Christian har bagt flutene flere gange over de sidste mange måneder, hvor jeg ikke selv har kunnet lave noget i køkkenet. Det har været overskueligt at lave dem, netop fordi man kan fordele arbejdet over to dage, hvilket er smart, når tid og overskud er knapt oven på en lang arbejdsdag.

Koldhævede flutes (2 stk.)

2½ dl koldt vand
5 g gær
1 dl yoghurt naturel
10 g havsalt
130 g durummel
290 g hvedemel

Derudover:
Mel, når flutene skal formes.

Rør gæren ud i det kolde vand. Tilsæt yoghurt og salt og rør, til salten mere eller mindre er opløst. Tilsæt durummel og rør, til det er helt optaget i væsken, og du står med en ensartet masse.

Tilsæt hvedemelet og lad køkkenmaskinen ælte dejen længe, gerne 15 minutter, til dejen bliver trådet i det. Dejen er ret våd, men samtidig sej og trådet efter æltning. Når man trækker en stor ske op af dejen og lader dejen falde tilbage, vil den flyde lidt ud, men ikke super meget. Bruges der ikke køkkenmaskine, kan man i stedet bruge en håndmikser med dejkrogene sat på. Alternativt kan dejen æltes med bagsiden af en stor bageske, hvor dejen foldes fra siderne af skålen og ind mod midten. Ælt den da, så længe du orker, eller mindst til dejen er ensartet og glat.

Put dejen i en skål godt drysset med mel i bunden. Dæk skålen til med husholdningsfilm og sæt den i køleskabet natten over.

Næste dag tages skålen ud af køleskabet. Lad den stå på køkkenbordet stadig med husholdningsfilmen på og temperere ca. 1 time.

Fordel et godt lag mel på køkkenbordet og hæld dejen ud derpå. Drys ekstra mel hen over dejen. Del dejen i to og træk hver del til et flute. Du må endelig ikke trykke i eller forme dejen på anden måde, nøjes med at trække i dejen og undgå at håndtere den for meget. Læg flutene på en bageplade med bagepapir og tænd for ovnen på 250 grader. Lad brødene efterhæve utildækket, mens ovnen varmer op.

Skær evt. meget forsigtigt skrå snit i brødene  med en ultraskarp kniv eller klip med en saks, hvis du ønsker lidt mønster på flutene. Det skal virkelig gøres forsigtigt, så brødene ikke tager skade af det. De kan ikke ridses så dybt, som man gør med ikke-koldhævede flutes, da dejen er meget blød.
Bag flutene midt i den brændvarme ovn 5 minutter ved 250 grader. Herved vil brødene hæve godt op, da de får et chok over den høje varme, og siderne på flutene vil løfte sig fra bagepladen. Skru herefter temperaturen ned til 200 grader og bag brødene færdige, ca. 12-14 minutter, så de i alt har bagt ca. 18-20 minutter. Hold øje, da det kan være forskelligt fra ovn til ovn, hvor hurtigt temperaturen kommer ned. Flutene er færdige, når det lyder hult, når du banker på dem, og de har fået farve under bunden.

Lad de færdigbagte flutes køle af på en rist.

Den koldehævede dej trækkes ud til to flutes uden yderligere æltning.

De færdige flutes.

Et kig ind i det færdige flute; store, flotte lufthuller og en sej og lækker krumme, samt sprød skorpe.

Hvor er det dejligt at se så stor interesse for min jule-giveaway i år :) Jeg nyder at læse om jeres katte i kommentarerne. Konkurrencen løber 12 dage endnu, så hvis du endnu ikke har deltaget, har du stadig chancen :) Læs om præmien og hvordan du deltager her: Jule-giveaway: Vind en lækker adventskalender til din kat!


I torsdags var jeg hos egen læge for at fortælle ham, at det nu er ham, der skal stå for min smertebehandling, eftersom reumatologerne nægter at se mig før til foråret. Jeg har haft lidt ondt i maven over at skulle afsted, for jeg var bange for, at han ikke kunne/ville gøre noget for mig. Måske lidt dumt, for han vil gerne hjælpe, sædvanligvis, men han er lidt tung at danse med. Desværre også denne gang. Han var utålmodig, da jeg skulle fortælle ham om forløbet, til trods for at jeg havde fået en dobbelttid, så jeg følte ikke rigtigt han hørte efter. Og han virkede på en måde bare uforstående over for det hele. Det var nærmest, som om det var mig, der skulle fortælle ham, hvordan han skulle udføre sit arbejde :| Det endte med, at jeg fortsætter den smertebehandling med Panodil depot, som reumatologen i første omgang udskrev, og pga. alt for lave blodprøvetal for min epilepsimedicin er jeg igen sat op i dosis af den. Derudover fik jeg - fordi jeg selv bad om det - en henvisning til en neurolog, da jeg gerne vil afprøve noget medicin mod nervesmerter (anbefalet af reumatologen), som også gives for epilepsi. Så de to typer epilepsimedicin skal jo kunne sammen og sammen med min epilepsi. Derfor virkede det som en god ide med en tur hos en neurolog.

Efter lægebesøget følte jeg mig ret nedslået. Jeg havde virkelig håbet, at han ville være der for mig, men det virker, som om det er mig, der skal være min egen læge. Eller vide, hvad det er for medicin, jeg skal have. Jeg skal komme med alle forslag... Sådan føltes det i hvert fald.

Men jeg bed tænderne sammen og kiggede mig om efter en neurolog. Har undersøgt omtaler af neurologer på nettet, og det er nærmest umuligt at finde en, der ikke er omtalt negativt. Jeg troede, jeg måske kunne blive tilknyttet Slagelse sygehus' neurologiske afdeling, men der gælder min henvisning ikke, så jeg skal finde en privat. Forsøgte at ringe til en i dag, men hun var totalt afvisende for kombineret behandling af min epilepsi og smerter. Det ville hun slet ikke have noget med at gøre. Nedslået ringede jeg til Christian, og vi blev enige om at prøve en i Næstved, selvom der er langt herfra. Hende fik jeg snakket med, og hun vil heldigvis gerne kigge på kombinationen. Desværre har hun først tid i januar, så jeg skal i mellemtiden starte op på den nye type smertemedicin, og det er min egen læge, der skal udskrive det, sagde hun.

Derfor har jeg brugt, hvad der føles som hele dagen, på at ringe rundt og finde ud af noget. Brugte til sidst en hel time på at komme igennem til egen læge for at få en ny tid der, så jeg kan få udskrevet den nye smertemedicin. Jeg snakkede med hans sekretær, som gav mig en tid i næste uge, og hun kunne fortælle mig, at reumatologen ikke har sendt dem nogen forslag til behandling, som jeg ellers havde forstået på dem. Så nu skal jeg også ringe til reumatologen i denne uge for at få dem til at sende det videre. Det er virkelig ét stort cirkus det her :( 

Jeg er simpelthen så frustreret over det her forløb. Det føles, som om der ikke er nogen af lægerne, der er på min side og hjælper mig igennem det her. Jeg skal i stedet snakke med mange forskellige læger og speciallæger, som slet ikke arbejder sammen om mit forløb. Og de sender alle sammen aben videre :( Jeg ville ønske, at der var én behandler, der stod for min primære behandling og "holdt mig lidt i hånden", tog sig af mig og min behandling, så jeg ikke helt alene skulle kæmpe hvert eneste skidt ad vejen. Det er i hvert fald sådan noget, der efterlader mig lidt modløs i dag...

Fordi det tog så lang tid at få alting på plads i dag med neurolog og læge, blev det ret sent i forhold til at skulle ud på min sædvanlige gåtur. Og jeg sad også tilbage uden mod på at komme igennem resten af dagen. Virkelig frustrerende, for jeg har brug for motionen for at sænke mit smerteniveau, og det er vigtigt at holde modet oppe. Forsøgte at motionere med Wii'en, som jeg tidligere har brugt til let motion, men der er for meget, der skal trykkes på for at komme videre i programmerne, og jeg følte ikke rigtigt, at jeg fik det ud af det, jeg havde håbet på. Så jeg skal afsted i morgen; ud at gå i naturen. Senere på ugen skal jeg igen til fysioterapi, og jeg vil snakke med min fysioterapeut, om der er nogen form for motionstræning i træningscenter, jeg kan udføre, nu jeg ikke så godt kan bruge armene. For så kan det godt være, at det er noget, jeg vil prøve. Især her til vinter. Det kræver dog, at jeg kan køre min bil til træningsstedet, så det bliver et forsøg..

De sidste par dage har ellers været bedre, smertemæssigt, måske fordi jeg er sat op i epilepsimedicin igen. Det er i hvert fald min tanke. Så jeg har forhåbninger om, at den anden type epilepsimedicin kan hjælpe på smerterne også. I dag er smerterne lidt værre, men det hænger måske sammen med, at jeg ikke har været afsted på min gåtur og at humøret er lidt lavt i dag pga. kampen for at komme videre i mit behandlingsforløb. Jeg må vist bare bide tænderne sammen og se fremad. Og så håbe, at den nye type medicin kan gøre en stor forskel for mig. Jeg må tage de kampe, der kommer hen ad vejen, når det nu ikke kan være anderledes. Heldigvis har jeg en stor støtte i Christian, der ofte tager med til lægen mv. og holder om mig, når det har været en rigtig lortedag. Lige nu står han i køkkenet og laver mad til os. Hele huset dufter skønt af flødekartofler, som vi skal have til en rest skinke og god salat. Det er om at holde fast i lyspunkterne, når livet føles op ad bakke, og han er i hvert fald et stort lyspunkt i mit liv ☀

Hyldeblomstsnaps

Sikke et uvejr! Her stormer det en halv pelikan og vælter ned med regn, og det har været sådan siden i går aftes. Det er svært at forstå, at det sidste weekend og dagene op til var så varmt i vejret, at vi nærmest ikke kunne trække vejret her på Vestsjælland. Vi nåede en makstemperatur i haven på knap 33 grader i weekenden. I dag er historien en anden, for man må godt nok sige, at vi har fået det køligere vejr, vi har gået og sukket efter! I dag målte vi lige over 20 grader i køkkenet midt på formiddagen, hvor jeg stod og klargjorte Phoebes "morgenpose" (hun får ½ portionspose hver morgen og aften). Jeg sidder da også placeret i sofaen under mit elskede lilla uldtæppe, som jeg fik af Christian i fødselsdagsgave. Det er for koldt andet i dag.

På sådan en kold dag kan man godt bruge noget at varme sig på, så i dag vil det være passende at tage sig et lille glas af den hyldeblomstsnaps, jeg lavede i sidste uge. Den smager også skønt af sommer, og det kan jo være en kærkommen reminder om, at det stadig er sommer på en dag, hvor det nærmest ser ud til, at det er blevet efterår. Snapsen er en af de nemmeste, jeg har lavet, og den har en dejlig smag af hyldeblomst og en afrunding af smagen, der gør den blød og behagelig. Derudover er det en af de hurtigste og nemmeste snapse, jeg har lavet. Den trak kun i to dage, hvorefter jeg smagte den til med lidt koncentreret hyldeblomstsaft. Jeg brugte min egen, der har en intens smag af hyldeblomst og indeholder en masse af det gode støv.

Snapsen blevet lavet som en gave til Christians faster, som vi var til fødselsdag hos sidste weekend. Den nåede lige at blive færdig dagen før, hvilket var meget godt, da det var en spontan ide, at det var det, hun skulle have. Der var bare for mange gode hyldeblomster i år til at lade det gå "til spilde" (helt spildt er de jo ikke, for de klaser, som ikke bliver plukket nu, giver hyldebær til god, varmende hyldebærsaft i efteråret), og jeg ved, at hun kan lide en god snaps. Hun blev også rigtig glad for snapsen :) Jeg lavede den med 1-2 ekstra dl vodka ud over den flaske, jeg havde købt, så hyldeskærmene kunne blive helt dækket. Det gav en lidt større portion i sidste ende, nemlig omkring 0.75 liter færdig snaps. Der går lidt til spilde i produktionen, så regn med, at du får lidt mindre snaps ud i den anden ende i forhold til, hvor meget vodka eller snaps du hælder over blomsterne. Sørg endelig for at få dækket blomsterne med snapsen, da de ellers kan blive kedelige og give dårlig smag til den færdige snaps under trækketiden. Christians faster fik ½ liter snaps, og resten (ca 1/4 liter snaps) kan Christian nyde hen over sommeren.

En af grundene, til at jeg kunne lave snapsen så hurtigt, var, at jeg brugte rigtig mange skærme til den. Sædvanligvis ser man opskrifter med færre skærme, hvor snapsen skal trække fra 4 dage til en uges tid, men det er ikke nødvendigt med den her snaps. Bare man bruger rigeligt med hyldeblomstskærme :) Den flotte, gule farve fås bedst ved at si gennem en nylonstrømpe, da den ikke sier alt det gode støv fra, men kun urenhederne. Jeg bruger altid en nylonstrømpe, for jeg har ikke lige andet ved hånden (man kan ellers bruge et rent viskestykke eller en stofble f.eks.), og jeg godt kan lide, at man hurtigt kan få siningen overstået. Husk dog lige at skolde strømpen først et par gange og skyl den herefter i koldt vand, før den bruges :)

Hvis du er hurtig, kan du måske stadig finde nogle gode hyldeblomstskærme at lave snapsen af. Ellers må du lade det være inspiration til næste års snapsproduktion :)

Hyldeblomstsnaps (ca. 0.60-0.75 liter færdig snaps)

1 flaske vodka eller klar snaps uden smag (+ 1-2 ekstra dl, hvis du har virkelig store blomsterskærme og vodkaen/snapsen ikke kan dække)
15 store, flotte hyldeblomstskærme (eller lidt flere af mindre størrelse)
3 skiver økologisk citron
4 spsk lyst rørsukker
Evt. et par spsk koncentreret hyldeblomstsaft eller lidt ekstra rørsukker

Find et stort sylteglas eller lignende frem, vask og skold det.

Kig hyldeblomstskærmene efter for dyr og klip blomsterne af ned i syltetøjsglasset med så lidt stilk som muligt, da den er bitter. Pres blomsterne godt sammen

Fordel 4 spsk lyst rørsukker ud over blomsterne.

Skyl citronen og skær den i mellemtykke skiver (ikke helt tynde og ikke helt tykke). Læg tre citronskiver ned oven på blomsterne.

Hæld til sidst vodka eller snaps over, så det dækker. Jeg tilsatte en lille slat, måske omkring 1-2 dl, ekstra vodka, da mine skærme ikke blev helt dækket af en flaske vodka. Luk glasset og sæt det på køl i 2-3 dage (min trak i 2 dage). Filtrer herefter snapsen, først gennem en fin si og derefter gennem et klæde, f.eks. et rent viskestykke eller en nylonstrømpe.

Smag snapsen til og tilsæt evt. et par spsk koncentreret hyldeblomstsaft eller ekstra rørsukker, hvis du synes. Jeg smagte min snaps til med lidt hyldeblomstsaft. Hæld den færdige snaps på rene, skoldede flasker. Opbevar på køl.

Glasset fyldes med hyldeblomster, sukker og citronskiver.

Den færdige snaps, der nydes iskold i haven.

Som jeg vist har fortalt jer, har Christian været sløj over en del uger, men nu er han endelig ved at være rask. Utroligt nok har han ikke smittet mig under sin sygdom. Jeg plejer ellers at være god til at fange det, hvis der er noget at fange. Men nu blev det så alligevel min tur. Må have fanget det til fasters fødselsdag i weekenden eller på Roskilde, så jeg har været noget sløj siden i søndags. Det er efterhånden ved at vende, kan jeg mærke, så jeg håber, at jeg snart er ovenpå igen. Det er nu ikke rart at være syg i 30 graders varme, som det var i weekenden. Det er også en hel forkert årstid at være forkølet på!

Det kostede da også alle mine kræfter i tirsdags at lave en lille dekoration til Puttes gravsted, da han kunne være fyldt 11 i tirsdags. Vi glemmer aldrig de katte, vi har haft, og han var noget helt særligt. Vi savner ham (og Mille) rigtig meget stadigvæk. Jeg har for nyligt plantet strandasters omkring deres sten, hvilket ser rigtig fint ud. Havde håbet at kunne sætte roserne igen, men vi har ikke været hurtige nok til at gøde dem i år, så bladene er lidt kedelige i farven, og der er ikke kommet ret mange blomster på endnu. Må se, om de kan bruges næste år i stedet. Men jeg fik lavet dekorationen, og synes selv, den blev meget fin. Jeg brugte blomster og grønt fra haven, bl.a. lavendel, da Putte elskede at ligge op ad lavendelen i haven. Så det skulle der da i :)

I går var en lidt.. træls dag. Dagen startede noget trist. Hver morgen tjekker jeg, om fuglenes fuglebade skal fyldes op, og sørger for, at de har korn. Det gjorde jeg også i går. Da jeg var ude og fylde vand op, var der en lille skovspurveunge, som ikke fløj sin vej, da jeg gik derude, men bare hoppede lidt væk. Syntes, det var sært, men tænkte, at de unger ikke har lært om verdens farer endnu, så de er for uforsigtige. Et par timer efter kigger jeg ud af køkkenvinduet og ser en skovspurveunge ligge på siden, helt stiv. Går ud og kigger, og han er død :( Det bliver jeg ret ked af. Vi fodrer fuglene året rundt, og hele foråret har vi set far- og mor-skovspurv komme og fodre ungerne ved foderstedet, og set ungerne komme og spise selv, efter de har lært det. Så det var trist at se en af "mine" unger ligge der :( Jeg ved ikke, hvad der er sket med ham. Håber, der ikke går flere til lige foreløbigt.
 
I går havde jeg også en lægetid, som var bestilt for nogle uger siden til test for livmoderhalskræft (screeningsprogrammet), og med megen kræft i familien, hvoraf en del er døde af sygdommen, er det ikke noget, jeg springer over. Jeg var dog i tvivl, om jeg ville kunne tage afsted, nu jeg er syg, men jeg havde det lidt bedre i går og kom afsted. Det var første gang, jeg skulle se min nye læge, så det var ærlig talt lidt akavet at starte på den måde, men sådan var det altså bare. Han var heldigvis rigtig flink og lydhør, meget modsat min tidligere læge, som jeg skiftede fra sidste sommer, så jeg håber, det er et tegn på, at jeg har valgt den rigtige. Nu har han bare ikke at gå på pension lige foreløbig!
Undersøgelsen forløb okay, men desværre var der tvivl, om prøven kan bruges, så nu kan jeg gå og vente 2-3 uger på at få at vide, om jeg skal have den lavet igen :-s Det er jeg noget træt af, men hvad kan man gøre? Må bare vente og se.

Jeg havde håbet, at vi kunne sidde og have en rolig aften oven på den lidt trælse dag, men det kom vi ikke til. Da kattene kom ind fra haven, så vi, at nogen havde smidt en dræbersnegl på gulvet ! :-o Yrk! Samtidig gik Ozzy og var lidt sær, og jeg overvejede, om det var, fordi han havde fået lidt prut i pelsen efter en tur i bakken, så gik efter han for at se. Der var dog ikke noget. Til gengæld var hans pels ned ad ryggen helt stiv og slimet! Sneglen havde gået på hans ryg og totalt overslimet ham! Møgdyr! Jeg læste mig til, at slimen kan være farlig, da den indeholder mange bakterier og kan indeholde parasitter, der kan gøre ham syg, og med ham på interferon og dårligt immunforsvar deraf, tager vi ingen chancer. Så jeg brugte over en time på at få ham vasket med en klud og friseret. Det er næsten umuligt, især med ham, fordi han ikke vil håndteres og især ikke berøres under nederste halvdel af ryggen, hvor slimen naturligvis sad, så det var noget af en kamp. Endte da også med at få nogle ordentlige, dybe sår på armen pga. det, og måtte barbere noget af pelsen af, da den indeholdt en ordentlig slimklat! :-o Fik vist det meste af, så nu håber vi bare, at det var godt nok. Det havde været betydeligt nemmere, hvis det var Phoebe, der var blevet slimet, for hun er nemmere at håndtere.

Ozzy en lun aften i haven foran bonderosen.

 
På den måde gik dagen, og jeg var bare slet ikke kommet mig oven på alt det, der var sket. Så havde ikke ro til at sove. Lå til efter kl. 2 og læste i mine madblade, og har ikke sovet ret meget i nat, så i dag skal være en rolig dag, såfremt jeg kan sidde stille til det. Maden er næsten færdig, for Christian lavede salaten i går, og jeg har langtidsstegt en kylling, som vi skal spise de næste dage. Så jeg mangler bare at partere kyllingen og lave et par bagekartofler til os. Easy peasy.

Jeg håber, at i dag er dagen, hvor jeg hører fra Tanddyreklinikken. Skrev til den i sidste uge med billeder af hans mund som aftalt, men Jens har endnu ikke haft tid til at ringe og snakke med os om Ozzys fremadrettede behandling. Det er jeg ret træt af, for det er stressende for mig at sidde hver dag og vente ved telefonen. Så jeg håber, han snart får tid. Ved, han er en travl mand, men vi skal jo helst give Ozzy den behandling, han har brug for. Så det ser jeg frem til at få en plan over, gerne snart.

Nu vil jeg stoppe og få lidt at spise. Derudover har jeg ikke de store planer i dag. Vejret lægger ikke ligefrem op til at foretage sig noget udendørs, så det kan være, jeg skal prøve at passe mit helbred og blive under tæppet i dag.