Saltbagte kartofler med basilikum-hvidløgsdip, grillede grøntsager og barbequemarineret svinemørbrad

Inden længe fylder bloggen 4 år, og i den anledning kommer der snart en lille giveaway her på bloggen, så hold øje :) Forstår ikke, at det allerede er 4 år siden, jeg startede bloggen her, men der er jo sket meget i mellemtiden, og der er blevet lavet masser af mad, både kendte klassikere og nye opskrifter.

Noget nyt får I også i dag, for jeg har for nylig stiftet bekendtskab med saltbagte kartofler. Jeg fik en dag lyst til at prøve noget nyt og nemt med kartofler, og kom i tanke om, at man jo altså kan saltbage dem. Det har jeg dog aldrig prøvet før, så jeg lurede lidt på, hvordan man egentlig skulle gøre. Jeg kunne se, at kartoflerne bare skal vaskes, dækkes med salt og så bages. Det er virkelig nemt. Og resultatet er supergodt. Kartoflerne får en helt anderledes fast konsistens, som jeg er helt vild med, og de bliver på ingen måde for salt, selvom de er bagt i en enorm mængde salt.

Jeg opfandt en lille dip til, som helt sikkert vil blive lavet igen herhjemme, for det smagte virkelig godt til kartoflerne. Basilikummen og den lille smule hvidløg i yoghurten er perfekt tilbehør til kartoflerne.
Jeg støvede derudover et par gode, gamle opskrifter af, da jeg lavede en grillet salat til (dog uden squash denne gang, da det bare skulle være et lidt let tilbehør), samt barbequemarinerede mørbradbøffer. Alt i alt blev det et virkelig godt måltid, som jeg nød rigtig meget. Det er en rigtig sommermenu, som jeg vil huske på, når vejret bliver koldt og trist, og man trænger til et indspark af noget sommerligt. Det er dog sol og lunt i vejret lidt endnu, selvom sommeren officielt er forbi, så der er stadig tid til at nyde retten i sin storhedstid. Smid gerne mørbradbøfferne på grillen, det bliver de bestemt ikke værre af. Salaten kan også laves på havegrillen. Maden kan dog også sagtens laves indenfor i køkkenet, hvilket jeg gjorde denne gang.

Vi har, siden jeg lavede retten herunder, fået saltbagte kartofler en del gange. Det smager simpelthen så godt. Jeg har dog fundet ud af, at der er forskel på, hvor hurtigt de bliver færdige, så hvis kartoflerne ikke er mini-mini, ville jeg give dem 40-45 minutter i ovnen, bare for en sikkerheds skyld.

Den færdige ret. Basilikumdippen kan lige anes nede foran.

Saltbagte kartofler med basilikum-hvidløgsdip, grillede grøntsager og barbequemarineret svinemørbrad (2-3 personer)


Saltbagte kartofler:
600 g minikartofler
Ca. 800 g groft salt

Vask kartoflerne grundigt uden at skrælle eller pille dem. Fordel lidt groft salt i bunden af et lille fad. Fordel kartoflerne i fadet og hæld resten af saltet over, så kartoflerne er dækket af salt. Bag kartoflerne midt i ovnen ved 200 grader i ca. 30-45 minutter. Stik i dem med en kniv og tjek, om de er færdige. Helt små kartofler skal have 30 minutter, lidt større minikartofler har bedst af at få lidt længere tid.

Pil kartoflerne ud af saltskallen og børst det værste saltlag af. Server med det samme.


Basilikum-hvidløgsdip:
200 g græsk yoghurt (10%, brug for guds skyld ikke en fedtfattig)
1 potte frisk basilikum
½ fed hvidløg (eller 1 lille)
Salt

Skyl basilikummen godt og ryst/klem vandet fra. Hak det fint. Rør det sammen med yoghurten og smag til med salt. Pres til sidst hvidløget ned i dippen. Smagen af hvidløg skal ikke være gennemtrængende, og derfor skal der kun bruges ½ fed i dippen. Husk i øvrigt, at hvidløgssmagen bliver kraftigere, jo længere dippen trækker, og at salt også gør smagen af hvidløg mere gennemtrængende. Smag derfor dippen til med salt, før du putter hvidløget i.
 

Grillede grøntsager:
1½ rød peberfrugt
1 bundt grønne asparges
Lidt olie
Groft salt
Friskhøvlede parmesanflager (eller frisk, groftrevet parmesan)

Hvis grøntsagerne laves indenfor: Rens peberfrugterne og del dem i store stykker (hver peberfrugt kan deles i tre store dele). Tryk hver del flad. Bag peberfrugterne i ovnen det sidste kvarter sammen med kartoflerne (brug bagepapir). Tag dem herefter ud og gril dem hurtigt færdige på en grillpande med lidt olie på.

Bræk den nederste del af aspargeserne. Når peberfrugterne er taget af grillpanden, fordeles aspargeserne på grillpanden. Grill dem nogle minutter og vend dem derefter. Tag dem af, når de har fået en lidt mere intens mørk farve og stadig har bid.

Del peberfrugten i brede strimler og fordel dem sammen med aspargeserne på en tallerken. Drys med groft salt og parmesanflager.


Barbequemarinerede mørbradbøffer
1 svinemørbrad
Ca. ½ flaske færdig barbequesauce

Puds mørbraden af for sener og fedt. Fjern bimørbraden. Skær mørbraden i tykke skiver og pres dem let flade. Put dem i en frysepose sammen med barbequesauce. Vend det hele godt rundt og lad det trække i køleskabet i min. 4 timer.

Mens grøntsagerne steges på grillpanden, steges mørbradbøfferne på en anden pande. Til sidst, når grøntsagerne er færdige, kan du lige give mørbradbøfferne en hurtig tur på grillpanden. Så får de sådan nogle flotte grillstriber. Alternativt kan de selvfølgelig grilles på en grill ligesom grøntsagerne :)

Kartoflerne vaskes og lægges i et fad med salt. Bages møre i ovnen.

Basilikum-hvidløgsdippen.

Så er der serveret.

Jeg glæder mig rigtig meget til at lave endnu en giveaway. Synes, det er så hyggeligt, så jeg håber, der er en masse af jer, der har lyst til at lege med :) Og så er det jo også en måde at fejre bloggens fødselsdag på. Det er som altid mig selv, der står for indkøb af gaven, så der er ingen firmaer involveret. Det er min gave fra mig til jer.

Det går stille og roligt fremad med Ozzy. Hans humør er for opadgående, heldigvis, selvom han er deprimeret over at være lukket inde. Det går også langsomt fremad med hans indtag af tørkost, selvom han endnu ikke helt har fundet fidusen omkring selv at samle knaserne op med munden. Men det kommer forhåbentlig snart. Vi er også på vej mod sidste smertestillende pille, hvilket både er godt og skidt. Det er skræmmende, at han ikke længere skal være smertedækket, men også godt at jeg ikke længere skal give ham piller, for han gider virkelig ikke. Ofte må jeg bruge, hvad jeg har valgt at kalde "hvæse-metoden", hvor jeg kyler pillen ind i gabet på ham, når han hvæser af mig :-3 For når han først har bestemt sig for, at jeg ikke må røre ham, så er der ingen anden måde, jeg kan få givet ham den på. Heldigvis virker metoden 90% af tiden.

Jeg har også fået skrevet til huddyrlægen, så vi må se, om hun har lyst til at give os et par råd med på vejen omkring soleksponeringen af hans forbrændte, nu arrede næse. Det håber jeg, hun vil, men der er jo ingen garanti. Sådan noget er en forretning for dem, så det er langt fra sikkert. Desværre er det ikke helt nemt at komme forbi klinikken med ham, da den ligger 1½ times kørsel herfra. Det vil jeg helst ikke udsætte ham for lige foreløbigt med alt det, han lige har været igennem. Vi må se.

Ellers er jeg begyndt at se frem mod weekenden. Glæder mig til at have lidt mere selskab herhjemme og hjælp til Ozzy. Satser på, at vi skal have en stille og rolig weekend med lidt god mad, film og afslapning. Det trænger jeg i hvert fald hårdt til. Hvad skal I andre mon lave i jeres weekend?

Det er blevet tid til lidt at spise, så nu vil jeg stoppe, men hold øje med bloggen og bloggens Facebookside, hvis du er nysgerrig for at se, hvad jeg har fundet på i år, for snart vil giveawayen blive slået op her på bloggen og delt på Facebook :)

Ostebøffer med grove, krydrede ovnfritter og hvidløgsmayo

Det er efterhånden ret lang tid siden, der er kommet en ny opskrift herfra, så nu må det være på tide. Jeg får dog ikke lavet ret meget nyt for tiden, da livet er fyldt af meget andet end madlavning lige nu, så det er min sidste opskrift på lager. Jeg håber dog, at der bliver tid og overskud til at prøve nye ting inden for de næste måneder, så der skal nok komme flere nye opskrifter, når jeg kommer i gang igen.

Opskriften, I får i dag, er på ostebøffer med grove, krydrede ovnfritter og en nem hvidløgsmayo, og det er noget, vi har fået ret jævnligt, siden jeg "opdagede" det helt fantastiske ved ostebøffer. Det smager simpelthen så godt og "lugter lidt af" cheeseburger, som jeg desværre tåler dårligt, men rigtig godt kan lide. Vi har afprøvet hakket oksekød med lidt forskellig fedtprocent, og jeg synes, at det bedste resultat fås ved at bruge hakket oksekød med 15-18 % fedt. Det er noget mere, end vi sædvanligvis bruger, men lige til den her ret køber jeg gerne det. Man kan godt bruge 8-12 % hakket oksekød, men jeg ville ikke gå længere ned i fedtprocent, da det nemt giver en tør bøf. Osten på toppen af bøffen gør den så meget mere spændende end bare en plain hakkebøf. Jeg vil anbefale, at du bruger en toastost (de der single-pakkede osteskiver, man kan købe i supermarkedet), da det smelter nemmest og er dejligt cremet i konsistensen. Vi bruger som regel bare den almindelige, men det smager også dejligt med en cheddarversion, som jeg har set i Lidl og Kvickly.

Tilbehøret består bl.a. af sprøde, krydrede ovnkartofler, som vi spiser ofte, dog kun krydret med salt. Men til den her ret smager det skønt med et ekstra kick af krydderi på kartoflerne. Jeg har selv lavet en lille krydderiblanding, som er angivet nedenfor, som smager rigtig dejligt på. Alternativt kan man bruge et færdigt barbequekrydderi eller pommes frites-krydderi eller lignende, som du synes om.

Derudover får I opskriften på en nem hvidløgsmayo, som er dejlig som dyppelse til kartoflerne. Vi har sædvanligvis et glas salatmayonnaise fra Kraft hjemme, da det smager dejligt med en let syrlighed som dyppelse til stegte kartofler (et udmærket alternativ til bearnaise, som vi er kørt lidt træt i), og jeg spiser det ofte, som det er til kartoflerne, eller dypper kartoflerne i halvt mayo, halvt ketchup. Men her har jeg lavet en hvidløgsmayo med base af salatmayonnaisen, og den er rigtig god som dyppelse med lidt ekstra smag. Mængden i opskriften nedenfor rækker til ca. 1½ person, så jeg ville lave dobbelt portion til to personer, hvis I er helt vilde med hvidløgsmayo.

Ostebøffer med grove, krydrede ovnfritter og hvidløgsmayo (2 personer)

330 g hakket oksekød 15-18%
Salt
Friskkværnet peber
2 skiver toastost (almindelig eller cheddar)

6 store kartofler
2-3 spsk smagsneutral olie (jeg bruger raps)
Salt

Krydderidrys til kartoflerne:
1 tsk sød paprika
1/4 tsk røget paprika
1 tsk løgpulver
½ tsk hvidløgspulver
Lidt frisk hakket persille

Hvidløgsmayo (1-2 personer)
3-4 spsk salatmayonnaise
1-2 fed hvidløg
Salt
Lidt citronsaft

Derudover:
En let salat. 

Start med at lave kartoflerne. Skrub dem rene og skær dem i både. Læg dem med den ene snitflade nedad på en bageplade mad bagepapir, og pensl den anden snitflade med olie. Drys med fint salt og bag de grove ovnfritter ca. 1 time ved 200 grader, til de er gyldne. Har du meget travlt, kan du bage den 25-30 minutter ved 250 grader, men hold for guds skyld øje, for det går virkelig stærkt. De færdige fritter taget af bagepapiret og lægges i en dyb tallerken eller skål, hvor de overhældes med krydderiblandingen og persillen, og vendes lidt rundt, så krydderierne fordeles over kartoflerne.

Rør imens hvidløgsmayoen. Mål 3-4 store spsk. salatmayonnaise af, og put det en i skål. Smag til med presset hvidløg, salt og citronsaft. Husk på, at salt gør hvidløgssmagen kraftigere, og at jo længere mayonnaisen trækker inden servering, desto stærkere bliver den. Så nøjes evt. med et enkelt hvidløg, især hvis du laver den et par timer i forvejen. Mængden passer ca. til 1 person, hvis man går godt til mayoen, men da vi også spiser ketchup til de her grove fritter, rækker den til to personer. Vil tro, at mængden generelt rækker til ca. 1½ person.

Nu skal bøfferne laves. Jeg plejer at dele en pakke hakket oksekød med 500 g i tre portioner, altså til tre bøffer, og så fryse den ene ned. Det giver en ret stor bøf, så de kan sagtens laves mindre, hvis du synes. I opskriften her laver har jeg angivet den størrelse, vi sædvanligvis laver.

Del de 330 g oksekød i to lige store dele. Ælt hver del godt sammen og form den til en stor, ret flad bøf. Steg bøffen på en pande med lidt fedtstof (eller tørsteg, hvis du har slip-let), først ved hård varme, til bøffen har fået farve, og derefter ved middelvarme, til den er gennemstegt. Du kan evt. prikke et lille hul i bøffen og klemme lidt på den. Er kødsaften klar, er den gennemstegt. Er den stadig rød, skal den have lidt længere. Når bøfferne er færdige, krydres de godt med salt og rigeligt friskkværnet peber. Læg dem derefter på en mindre tallerken og læg en skive toastost på hver bøf. Sæt bøfferne i mikroovnen ganske kort ved fuld effekt (vores får ca. 40 sekunder ved fuld effekt), til osten er smeltet. Har du ikke en mikroovn, kan du give bøfferne kort tid i ovnen ved grill.

Server ostebøffer, fritter og hvidløgsmayo med en grøn salat on the side :)

Nu er vi inde i uge 2 i Ozzys interferonbehandling. Endnu har vi gudskelov ikke set, at han har bivirkninger af medicinen, så vi håber, at de bliver væk, og at det virker. Det skal det bare, for han skal af med den mundbetændelse. Endnu tror jeg dog ikke, der har været den store effekt, men jeg håber, at vi om en måned, når vi skal snakke med tanddyreklinikken igen, kan fortælle dem, at vi kan se fremskridt. Christian skal forbi dem i morgen for at hente flere sprøjter. De mente ellers, at vi godt kunne genbruge, men jeg vil helst have en ny hver gang, da den skal ind i munden på Ozzy og jeg, når jeg fylder sprøjten op med medicinen, er nødt til at køre den lidt frem og tilbage mellem flaske og sprøjte for at eliminere den luft, der meget gerne vil komme med ind i sprøjten. Vi håber bare sådan, at behandlingen virker, så vil I ikke være søde at krydse fingre for ham?

Han var i øvrigt ikke særligt glad for Christian i weekenden, hvor Christian slog græsset i haven. Ozzy har i det nedlagte højbed et område med højt græs, hvor han kan lege tiger i skjul, og han har rigtig nydt det. Desværre er tægerne helt vilde med at leve i græsset, så jeg har efterhånden pillet mange af ham allerede i år. Derfor havde vi snakket om at få det slået ned, fordi vi gerne vil slippe for, at han bliver angrebet af tægerne, så det gjorde Christian i søndags. Da Ozzy opdagede det, kiggede han på Christian og mjauwede! Hvordan kunne du gøre det?! Mit favoritsted i hele haven :'-( Det skulle jo til, men det er rigtig synd for ham og hjerteskærende, at han blev så ked af det. Senere klokkede Christian endnu engang i det ifølge Ozzy, da han kom ud i haven, mens der gik en skade på græsplænen, som Ozzy lå på lur efter. Christian havde ikke set Ozzy, så han vidste slet ikke, at han var ved at ødelægge Ozzys spionering af fugle. Skaden fløj og Christian fik øje på Ozzy, som sendte ham er "really"??-blik :|
Christian har dog slået græs ind under sommerfuglebusken i højbedet, så vi håber, at det kan blive en ny plads for Ozzy, når den lige åbner sig lidt. Jeg nåede at fange lidt billeder af missen i sit elskede høje græs, før den onde far kom og ødelagde det for ham:

Tigermis i skjul.

*Snif* - Jeg elsker dig, græs!

Ellers har weekenden stået på oprydning af garagen. Jeg får jo snart en bil (yay!), så der skal være plads til den. Der stod meget dernede, som vi har skullet sortere ud i, og der er kørt en masse på genbrugspladsen og også noget ud på loppetorvet, hvor Christians forældre arbejder. Det var virkelig hårdt arbejde, og vi mangler at få placeret nogle af de ting, vi har fået med op i huset, men ellers er vi færdige, og der er klar til, at min bil kan rykke ind. Glæder mig så meget og havde håbet, at jeg allerede havde haft den i dag, men jeg har desværre ikke hørt noget til, at den skulle være klar. Fik ellers at vide, at den nok ville være klar i starten af denne uge, men starten af ugen er mig bekendt mandag eller tirsdag, så jeg burde høre fra den i dag. Det har jeg dog ikke gjort endnu, så jeg tvivler på, at vi kommer til at skulle hente den i dag. I morgen bliver det ikke, for Christian skal til Måløv (tanddyreklinikken), hvilket giver en ekstra times kørsel for ham, så vi kan ikke nå det inden lukketid hos bilforhandleren. Håber bare, at vi når at få bilen i denne uge. Men er nu glad for, at vi har fået ordnet garagen. Så er vi i hvert fald klar til at modtage den.

I går havde vi Christians forældre oppe til spisning. Vi har for noget tid siden fået et virkelig stort stykke oksetyndstegsfilet hjem, som jeg ville lave i søndags til os som forkælelse oven på vores hårde arbejde i lørdags. Da det var et meget stort stykke, ringede jeg til Christians forældre for at høre, om de ville spise med, men de skulle selv have gæster i søndags, så det blev først i går, de kom op. Nu smager sådan en steg også skønt koldt, så det gjorde ikke så meget. Som tilbehør fik vi sprøde ovnkartoffelbåde (denne gang bare med salt som krydderi), en stor salatbar og to slags sovs (en brun lavet på stegeskyen og favoritsovs, som vi helst foretrækker til sådan en steg). Som en overraskelse havde jeg bagt hindbærsnitter, som er i utrolig høj kurs hos dem alle, hvilket var en taknemmelighedslækkeri for deres hjælp til, at jeg kan blive kørende igen. Det rækker jo ikke så langt i forhold til deres gavmildhed, men det var noget, de blev rigtig glade for, og kagerne blev rigtig nydt. I dag har vi stadig rester af stegen, og det er jo dejligt, så jeg kan nøjes med at supplere salaten op og lave nye kartoffelbåde.

I dag skal jeg vist have kigget lidt på en madplan for ugen. Det er ellers lidt af en sløv dag, for jeg er lidt træt oven på at have haft gæster i går, og vejret er gråt, blæsende og regnfuldt. Ozzy kom da også ret hurtigt ind efter sin morgentur og ligger nu på sin taske her i stuen og sover til middag. Phoebe har indtaget hængekøjen i kradsetræet i stuen, hvor hun ligger rullet sammen og snorksover. Nu er det vist tid til, at jeg skal have lidt at spise, så jeg vil stoppe her og få lidt mad og komme i gang med ugens madplan. Rigtig god dag til jer alle derude. :)

Ree Park 2014 fraklip: Når dyr ser dumme ud - de lidt mindre heldige billeder

Der har været stille på bloggen længe, måske længere end der har været før, men det har en årsag. Vi har nemlig haft ferie, og i dette forår var den lidt længere, end den plejer at være. Vi har brugt tiden på at få lavet lidt praktisk herhjemme, få slappet af og så har vi været en del ude og opleve noget også. Derfor må det være på tide, at jeg får postet mit sidste indlæg fra vores ferie i sommers, hvor vi havde nogle feriedage i Ebeltoft og var på besøg i Ree Park. I senere indlæg skal jeg nok fortælle om vores forårsferie i år og vise billeder, men først får I de sidste billeder fra sidste år :)

I har allerede set de mange gode billeder, jeg tog på vores tur til Ree Park (hvis du ikke allerede har set dem, eller gerne vil gense dem, kan du finde dem her og her), men jeg lovede jo også, at der ville komme lidt fraklipsbilleder, som jeg også fik taget. Ligesom vi kender det, fra når man fotograferer mennesker, er det nemlig heller ikke alle dyr, der fremtræder lige heldigt på billeder :D Og eftersom jeg syntes, jeg fik ret mange af den slags skud med hjem den dag, dedikerer jeg her et helt indlæg til dem. En del af billederne er taget, mens dyrene spiser, så det er måske ikke helt fair, for jeg ved godt, hvordan jeg selv ser ud, når jeg sidder til en familiefest og gumler på et eller andet, og nogen så tager et kamera frem :-s Men sjovt er det i hvert fald :) Herunder kan du se billederne.

Geparden til højre laver den klassiske fejl med at lukke øjnene på billederne, som jeg selv er så god til :D Derudover ser det ud,
som om den har de største øjenbryn :D Den ser i det hele taget noget fjoget ud.

Nah! Dumme fotograf!

Ikke alle er lige smukke, når de spiser :D

Mwaah! Se min gennemsnaskede kylling!

Igen en, der blinker, mens billedet bliver taget. Det ser faktisk lidt uhyggeligt ud,
når man sådan kan se øjenlågene på en struds!

Har jeg noget mellem tænderne? En katta-lemur bliver pludseligt optaget af noget andet,
mens der gnaskes gulerødder.

Endnu et smaske-række tunge til fotografen-billede. Det ser tosset ud :D Hvis du lægger mærke til det (det ses bedst ved at trykke
på billedet, så du får det op i stor størrelse), kan du måske se alle de hvepse, der svirrer om hovedet på geparden. Der var virkelig
mange hvepse den dag, og de var meget nærgående. Også for dyrene.

Jeg har beskåret ovenstående billede tættere, og her kan du se et par af hvepsene. En næsten lige mellem øjnene på geparden
og en over dens højre øje.

Katta-lemur med et meget overrasket udtryk. Elsker du ikke også bare, når folk
tager billeder af dig, mens du taler eller af anden årsag sidder med åben mund?
Det ser bare så intelligent ud ;)

Close-up af lemuren med det overraskede udtryk.

Selvom den var så flink og dygtig at fremvise sin overlæbe, da guiden fortalte om,
hvor særlig den overlæbe er for det sorte næsehorn, gav det den dog også et
lidt sjovt udtryk. Den laver totalt kyssemund til os her :D

Håber, I har moret jer lidt over de lidt skæve dyrebilleder herover :) Det gjorde jeg i hvert fald da jeg kiggede mine billeder igennem, efter vi kom hjem fra ferie sidste år :D

Forårsferien sluttede for os i søndags, og nu er det så tilbage til hverdagen. Men vi har haft en masse dejlige dage sammen, og det har lykkedes Christian helt at slippe sit arbejde i tankerne, hvilket ellers ikke er nemt. Vi sluttede ferien af med at grille sammen med hans forældre i søndags, sådan lidt spontant. Vi grillede for første gang i fredags, men endnu har det dog været for koldt at sidde udenfor, så maden bliver taget med ind. I søndags fandt jeg nogle store, fede angus ribeyes til os, som må være de bedste bøffer, jeg nogensinde har spist fra grillen. Wow, de var godt nok gode! Derudover var der en bøf af oksefilet til Christians far, da han ikke bryder sig om fedtmarmoreringen i ribeyes (forstå det hvem der kan, det er da noget af det bedste!), samt flere forskellige slags pølser, en salat, kartoffelpakker med hvidløgssmør og persille, kartoffelsalat og brød. Alt sammen købt ind for at der skulle være så lidt arbejde i det som muligt. Vi havde en super hyggelig aften, og fik også spillet et par spil.

Mandag, i går, var det så igen hverdag. Havde seriøse "tømmermænd" - energimæssigt - af at have haft gæster i søndags, selvom det ikke var så meget arbejde og vi havde hygget os meget. Det er så frustrerende, og det gør mig også vred på en måde. For det er ikke fair, at jeg skal have det sådan, bare fordi vi har haft en hyggeaften. I dag føler jeg mig lidt mere udhvilet, og jeg skal også i gang med noget, så snart jeg er færdig med at blogge. Jeg er allerede ved at vaske sengetøj, så det kan komme ud og hænge i solen, og bagefter skal jeg i gang med at bevæge mig lidt, for det trænger jeg til oven på en ferie med lidt for meget guf og lidt for meget brød (vi har spist en del rugbrød i ferien).

Med til hverdagen hører også madplaner igen, og jeg har vores på plads. Når vi kører ud og handler, kører vi en lille omvej, så jeg kan få nået at se de smukke japanske kirsebærtræer i blomst, for det er en stor fornøjelse for mig hvert år. Ville rigtig gerne have sådan et træ selv, men vi skal have nedlagt noget af buskadset i haven for at plante et, tror jeg, så det har vist lidt lange udsigter... Det må jo heller ikke stå for tæt på hverken hegn eller hus, for ellers vil kattene med tiden kunne smutte over den vej, og det må de ikke. Så jeg må nøjes med at kigge på andres træer. Har hørt, at der skulle være vildt mange smukke træer på Bispebjerg kirkegård, men det ligger for langt væk herfra for en smuttur, så det bliver ikke i år, desværre.

Nu er mit vasketøj færdigt, så jeg vil komme videre. Hav en dejlig dag derude :)

Røstihapsere med røget laks, dildcreme og hjemmebagt surdejsflute

Jeg har længe gået og drømt om at guffe røget laks. Pga. min sygdom i maven er det ikke noget, jeg spiser særligt tit, og da jeg den sidste måned har haft et kraftigt tilbagefald, har det været minimalt med at udfordre maven med lækkerier. Men det er begyndt at gå bedre, og nu skulle det være! Jeg havde egentlig overvejet at lave både en slags pandekager eller madmuffins som tilbehør, men jeg er vild med røstikartoflerne og fik lyst til at se, om det kunne lade sig gøre at lave dem med en rest kogte kartofler i stedet for at bruge rå, revne kartofler.

Det kunne sagtens lade sig gøre! Så hermed en anbefaling herfra. Har du en rest kogte kartofler, så prøv at lave røsti af dem :) De skal bare moses rigtig godt. Jeg havde faktisk troet, at jeg var nødt til at purere dem, så det prøvede jeg først, men det skal du endelig ikke gøre! Det ender i totalt tapetklister :-3 Nøjes med at mose dem grundigt med en gaffel. Opskriften på reste-røstierne giver et helt udmærket resultat, og du slipper for madspild, ren win-win :) De kan endda bruges som et indslag i en forret, som den fulde opskrift her nedenfor lægger op til. Reste-røstierne smager næsten lige så godt som med revne kartofler. Dog vinder de "revne røstier" med et mulehårs længde mht. konsistens. De er lidt mere luftige i det. Fordelen ved at bruge røsti i forhold til f.eks. blinis som en del af en forret er, at du undgår mel. Det er ikke noget, alle kan tåle, så det er et fint alternativ. Tåler man ikke gluten, kan man selvfølgelig også springe brødet over.

Dressingen til den her ret er min sædvanlige dildcreme, som jeg plejer at lave til lakserouladen. Jeg var dog lige kry nok denne gang og målte ikke ingredienserne af, hvilket resulterede i en noget mindre fast creme, der mere var dressingagtig. Men den smagte stadig superskønt. Vil du gerne have en lidt tykkere dressing/creme, end den, du ser på billedet, så følg opskriften nedenfor. Vil du have den lidt mere flydende, kan du tilføje lidt mere creme fraice. Husk dog for guds skyld at bruge en fuldfed flødeost. Ikke noget med lightversionen!

Jeg spiste nedenstående ret som hovedret. Jeg spiste knap fem røsti, så røstiportionen rækker til to personer som hovedret eller ca. 4 personer som forret. Røstierne mætter en del, så jeg vil ikke anbefale at servere mere end to pr. person, hvis du bruger den som forret. Jeg spiste 100 g laks til min aftensmad her og et hjertesalathoved, så hvis I er to, der skal have det her til aftensmad, så brug 200 g laks og to hjertesalater. Hvis du serverer som forret, så kan du nøjes med 100-150 g røget laks.

Har du ingen kogte kartofler, kan du lave røstierne med rå, revne kartofler. Det giver også et lidt luftigere resultat, som jeg skrev ovenfor. Opskriften finder du her. Jeg kan anbefale at sætte et fad med hjertesalatblade på bordet, også hvis du serverer som forret, da det tilføjer lidt lethed og friskhed til retten.

Røstihapsere med røget laks, dildcreme og hjemmebagt surdejsflute (forret til 3-4 eller aftensmad til 1-2)

Reste-røsti (ca. 8 røsti a 6 cm i diameter)
En rest kolde kartofler (svarende til 4 mellemstore kartofler som udgangspunkt)
1 æg
1 tsk groft salt
1 fed hvidløg
Olie til stegning

Dildcreme:
1½ dl flødeost naturel
1½ dl creme fraice 18 %
1 lille potte dild
Ca. ½ tsk salt
Friskkværnet peber
Lidt citronsaft

Derudover:
100-150 g røget laks
Lidt friskklippet purløg og nogle friske dildkviste til pynt
Evt. 1-2 hjertesalater 
1 surdejsflute (har du ikke lige en surdej klar til at bage af, kan du sagtens lave et lækkert flute uden. Du kan finde opskriften på lækre hvedebaguetter her).

Start med at lave dildcremen. Rør flødeosten sammen med creme fraice. Skyl dilden og hak den fint. Rør det mest i cremen og smag til med salt, peber, citronsaft og evt. resten af dilden, hvis du synes, den smager for lidt af dild. Stil den på køl, til maden anrettes eller serveres.

Lav herefter røstierne. Mos dine kolde kartofler grundigt med en gaffel, så de ikke indeholder store klumper. Drys kartoflerne med salt, og pres hvidløget ud over dem. Vend det hele godt rundt.

Pisk ægget sammen i en kop og mos det ind i kartoflerne lidt ad gangen. Du skal måske bruge lidt mere eller mindre alt efter hvor mange kartofler, du har. Undgå, at det bliver totalt suppekonsistens. Der må godt være lidt struktur i kartoflerne endnu. Mosen med æggene skal kunne formes til kugler i hånden med en ske og skal ikke være alt for tynd.

Form kugler af kartoffelmassen med en spiseske og tryk dem lidt flade i hånden, så du har en 1 cm tyk "pandekage". Læg røstipandekagerne på en pande med olie og steg dem gyldne ved middel varme. Læg de færdige røsti på fedtsugende papir før servering. De smager bedst, når de er lune, men ikke brandvarme, synes jeg.

Portionsanretter du som forret, så fordel to røstier på en tallerken og pynt dem med en klat dressing, et stykke sammenrullet laks og lidt frisk dild. Fordel lidt friskklippet purløg på tallerkenen omkring røstierne. Server med lunt flute og evt. blade af hjertesalat som et knasende tilbehør. Stil også resten af dildcremen på bordet.

De færdige røstihapsere med røget laks og dildcreme.

Surdejsflute.

Nøj, hvor jeg nød den her aftensmad. Christian er ikke den store fiskespiser, så han fik noget andet den aften. Jeg er nu heller ikke selv vild med fisk, men der er noget, jeg rigtig godt kan lide, som f.eks. røget laks. Jeg har også længe haft en crawing efter tunmousse, så det står på listen over ting, jeg håber på at kunne prøve at spise inden for det næste års tid, når jeg tør tage chancen i forhold til min mave. Glæder mig allerede :)

Der var egentlig andre opskrifter, der stod i kø til at blive blogget før den her, men jeg kunne simpelthen ikke lade være, fordi jeg bare måtte vise jer mit billede her. Jeg er, som nogle af jer ved, i gang med at arbejde med fotograferingen af mad for at lære at bruge lyset bedre, og jeg har fundet mig en ny plads at arbejde på. Samtidig skal jeg forsøge at få bedre belyste billeder i de mørke måneder, hvilket jeg også arbejder lidt på. Mangler stadig lidt udstyr, men øver mig med lysterapilampen og hjemmelavede reflektorer, og det fungerer overraskende godt :) Billedet herover er dog taget i dagslys på det nye sted, men jeg har også brugt mine reflektorer og prøvet at lege lidt med baggrunden også. Her har jeg brugt en filtdækkeserviet fra Södahl, som vi for nyligt har købt til vores sofabord. Den komplementerer farverne på tallerkenen meget godt, synes jeg.

Vi har haft en stille og rolig weekend. Christian har længe haft lyst til pulled pork, så jeg gik i torsdags i gang med at forberede et stykke nakkefilet, så den kunne komme i ovnen fredag aften og være klar til at spise lørdag. Det var et enormt stykke denne gang, og da vi vidste, at Christians forældre ville være i gang med at indsamle ting til deres loppetorv hele eftermiddagen, tænkte vi, at de måske gerne ville komme forbi og spise, når de var færdige, så de kunne slippe for at skulle lave mad. Det ville de gerne, så vi havde altså gæster til spisning i lørdags :) I går, da vejret var så flot, var vi en lille tur i haven med kattene og kørte derefter en tur. Jeg ville gerne have nogle friske blomster, så vi endte i Kvickly, hvor vi købte et par buketter roser, som nu står fint her i stuen og pynter. Snuppede lige et billede af dem her for lidt siden. De er rigtig fine i sarte farver.

Det er rart at mærke, at det går fremad med maven nu. Jeg kan begynde at spise lidt mere forskellig mad igen og også lidt snacks i weekenden. Det betyder en del for humøret også. Det er desværre ret langt nede for tiden. Jeg tror ikke rigtigt, jeg er kommet mig over vores Oscar-aften. Søvn betyder meget for mig, og den blev totalt slået i stykker den dag. Føler mig ensom, trist og usynlig for tiden, og det er rigtigt ubehageligt. Energien er også meget i bund, og jeg har haft svært ved at overkomme at lave selv de mest basale som f.eks. aftensmad eller bare at få et bad. Sådan er det desværre nogle gange, når jeg har dårlige perioder, det ved jeg godt, men det er aldrig rart, når sådan en dukker op.

Den sidste tid har jeg også kæmpet meget med mit kroniske piskesmæld. Det hænger helt sikkert sammen med den dårlige periode, for når energien er lav, får jeg ikke bevæget mig så meget, som jeg plejer, og jeg bliver mere anspændt. I år er det ti år siden, jeg blev påført det. Er stadig rigtig ked af, at jeg skal leve med alle de her smerter, uden vedkommende idiot overhovedet fik nogen konsekvenser af det. Han fortjener et los i kuglerne over det, ærlig talt. Eller i det mindste burde han have at vide hvor mange smerter og problemer, han har påført mit liv. Men det får han aldrig :|

Der er i det hele taget sket utroligt meget de sidste ti år. Vi sad og så nogle af de billeder, jeg har lånt med hjem fra min far, i går inden vi sov. Der var bl.a. nogle af mig for omkring syv år siden, og jeg fik nærmest et chok, da jeg så dem. Det var billeder fra dengang, jeg var allerstørst, og jeg var betydeligt større, end jeg vidste, jeg havde været! Mad har altid været et problem for mig, og jeg har været syg i forhold til mad, siden jeg var teenager. Det er dog en længere historie, som jeg ikke går ind i nu, men der er helt klart sket meget de sidste syv år. Da jeg fik min pension og fik ro på i 2009, skete der noget. Jeg fik det lidt bedre, fik spist lidt sundere mad og tabt mig en smule. Men det var først i slutningen af 2009 og starten af 2010, der virkelig skete noget. Jeg blev voldsomt syg med tarmbetændelse og havde de værste smerter nogensinde. Dem levede jeg med i et halvt år, før det begyndte at blive bedre.

Siden dengang har der været meget, jeg ikke tåler særligt godt, og jeg har været nødt til at tage hensyn til det. Der er desværre senere kommet flere komplikationer til i forhold til at tåle mad, så jeg i perioder må spise endnu mere begrænset, end jeg ellers gør. Den eneste fordel, der har været af det her lorteforløb, er, at jeg er kommet ned i vægt. Jeg vil skyde på, at jeg har i tabt omkring 40 kg, siden jeg var størst. I dag er jeg normalvægtig og har været det i nogle år efterhånden. Jeg er dog ikke sikker på, at det er alle problemerne værd, for det er fandme hårdt! Men man må jo være glad for den lille positive ting, der trods alt er.

I de her dage, hvor mit hoved er fuld af tunge og triste tanker, er det dog dejligt med lidt ekstra solskin. Det er rart at mærke, at foråret er på vej. Jeg glæder mig, til alt er lysegrønt og frodigt udenfor. Det bliver skønt. Kattene nyder også livet i fulde drag i haven og i solstråler indenfor i de her dage. Der er også begyndt at komme lidt insekter og smådyr frem, hvilket Phoebe har opdaget. I går var hun lige ved at snuppe et firben i haven! Det havde hun nok også gjort, hvis jeg ikke havde stoppet hende, så det nåede at slippe væk. Hun er en vild jæger :D

Mariehønsene er også ved at komme frem. Der er faktisk mange allerede, selvom vi kun er i starten af marts.

Apropos kattene skal Ozzy til dyrlægen og vaccineres senere på ugen. Jeg håber, at han ikke får alt for mange komplikationer pga. det. Sidste år fik han mange smerter, og vi er også lidt bekymret for, om han kan holde mundbetændelsen i skak, når hans immunforsvar taget et dyk pga. vaccinen. Men det skal jo til for at han kan komme videre med sin behandling.

Christian har noget ferie inden for de næste måneder, så vi håber, at vi kan trappe Ozzy ud af aloe vera, og han ellers har det godt og spiser pænt, så vi kan tage lidt hjemmefra et par dage. Det er dog umuligt at sige noget om endnu, men det er vores eneste chance for at komme lidt væk i år, da han skal være på interferon i et halvt år i hvert fald med en daglig dosis, som kun jeg/vi kan give ham. Men vi må se, hvordan det går efter vaccinationen. Ellers må vi tage lidt ture ud hjemmefra i stedet. I hvert fald bliver det rart med nogle fridage sammen. Det glæder vi os begge til.

Det var alt herfra i dag - og det blev til meget, kan jeg se. Men mit hoved er også stopfyldt med tanker og følelser for tiden, så der skal ventileres lidt ind imellem, så det ikke eksploderer ;) Nu vil jeg komme lidt videre med min dag og gå en tur i haven med kattene, så vi kan få leget lidt i solen. Phoebe trænger til at jagte bird'en (en fiskestang med en "fugl" på enden, der lyder meget naturtro med sin flaksen), tror jeg. Det tager måske også toppen af frustrationen over havens "møgfugle", som hun sidder og skælder ud dagligt, når de har den frækhed at sidde i buskadset uden overhovedet at overveje at flyve ind i munden på hende ;)

Super cremede flødekartofler med mornaysauce

Det er efterhånden rigtig længe siden, jeg lavede de her super lækre og cremede flødekartofler, og nu må det være på tide at dele opskriften med jer :)

Jeg laver ellers sædvanligvis flødekartofler udelukkende med fløde, men efter at have smagt nogle flødekartofler til en familiefest, der havde den der ekstra cremede konsistens og med et strejf af ostesauce i smagen, fik jeg lyst til at prøve at lave nogle i samme stil. Og jeg kan godt sige jer, at de blev lækre, de her flødekartofler, uhm! Og de var så snaskede og lækre, som flødekartofler jo skal være med en tyk og lækker cremet sovs.

Jeg må indrømme, at jeg græder lidt indeni, når jeg husker tilbage på, hvor lækre de her flødekartofler var, for desværre må vi nøjes med den sædvanlige slags herhjemme, fordi min mave bare ikke tolererer ostesovsen. Det er jeg virkelig ked af, for de var bare så lækre. Konsistensen er noget mere cremet end sædvanlige flødekartofler. Den lidt tungere sovs gør også, at man spiser lidt færre flødekartofler af den her slags end af dem, der er lavet kun på fløde.

Jeg laver som regel flødekartoflerne i mit lille fad, der er ca. 26 x 20 cm (og 6-7 cm dybt). Det fylder jeg måske 2/3 op (eller lidt mere) med kartofler, hvilket svarer til 6-7 store bagekartofler eller nogle flere mindre kartofler. Men prøv dig frem. Kartoflerne behøver ikke være helt dækket af flødeblandingen, men næsten. Afhængig af hvor mange kartofler du bruger og mængden af yderligere tilbehør, strækker flødekartoflerne til 3-4 personer.

Cremede flødekartofler med mornaysauce (3-4 personer alt efter tilbehør)

Ca. 6-7 store bagekartofler (eller tilsvarende mængde almindelige, ikke nye kartofler)
3 dl fløde 18%
3 dl Karolines Mornaysauce
Salt
4 fed hvidløg

Skræl kartoflerne og skær dem i skiver. Læg dem i et fad og drys dem godt med salt. Pres 4 store fed hvidløg ud over kartoflerne.

Pisk mornaysauce og fløde sammen og hæld det over kartoflerne. Bag flødekartoflerne midt i ovnen ved 200 grader i ca. 1 time eller til sovsen er kogt godt ind og er blevet tykkere. Nogle gange kan det godt tage lidt længere afhængigt af mængden af kartofler og størrelsen af fadet. Tjek med en ske, om sovsen er kogt nok ind. Ellers giv den lidt længere.

De færdige flødekartofler, som vi spiste som tilbehør til en skinkesteg.

Jeg er meget overrasket over, hvor mange kommentarer jeg fik på mit sidste indlæg. Det er helt overvældende. Tak for jeres støtte, den betyder meget for mig. Det er faktisk lidt svært at snakke om de ting, der går helt tæt på, især når det handler om sygdomme, der ikke er særligt håndgribelige. Det er en del af mine fysiske problemer jo desværre heller ikke, men jeg tror, at psykisk sygdom stadig er ukendt land for mange, så der flyder en masse fordomme rundt derude om emnet. Det gør det også lidt svært at snakke om, for jeg vil helst ikke sættes i bås med dem, der render rundt og slår folk ihjel eller laver anden farlig kriminalitet, som nok er dem, man hører mest om i medierne, når det handler om "psykisk syge". Det er synd, det er sådan, for vi er lige så forskellige som "raske" mennesker, er jeg sikker på. Anyway. Ville bare lige udtrykke min taknemmelighed for jeres feedback :)

Lige nu sidder jeg og venter med en knude i maven :| Jeg har i dag fået svar fra tandklinikken på min mail, hvor Jens selv har skrevet tilbage og anbefaler interferon ud fra det, jeg skriver. Men der er sket en del siden den mail, jeg skrev i sidste uge, og vi har også fået lavet en video af Ozzys mund, som jeg i dag har fået sendt ham. Jeg har haft ringet til klinikken for at høre mere omkring interferonbehandlingen, men eftersom de har super travlt, ville Jens ringe tilbage, sandsynligvis sent men inden kl 18, fik jeg at vide. Hvis han altså ringer i dag, men det lød til, at det var sandsynligt. Så jeg har siddet hele dagen ved telefonen, og jo nærmere vi kommer på kl 18, jo større føles knuden. Det er faktisk ikke særligt rart. Det er ellers ikke nogen alvorlig samtale, vi skal have, men det er bare ubehageligt at sidde og vente. Der er mange ting, jeg skal have snakket med ham om, så jeg håber, han får tid til at ringe til mig i dag.

Ellers kan jeg berette, at det går virkelig dårligt med Ozzy :( Jeg havde ellers lige opdateret vores egen dyrlæge om, at vi ser tiden an, fordi han spiser så pænt, og fordi videoen ikke så meget kritisk ud. Desværre er hans appetit totalt i bund nu :( Det virker ikke til at være pga. munden, dog. Om det er godt eller skidt, ved jeg ikke. Vi har haft ham sat op i aloe vera fra i lørdags, og søndag kom han af med en enorm hårbolle. Han fælder i det hele taget utroligt meget for tiden. Så meget at han igen tirsdag aften kom af med endnu en enorm hårbolle. Vi har tænkt, at det er pga. pelsen, at han ikke har haft ret meget appetit de sidste dage, men han fik kattemalt i går og har også været i bakken, så problemet er ikke forstoppelse i hvert fald. Der er heller ikke kommet flere hårboller op siden i tirsdags. Det ser ikke meget mere besværet ud, når han spiser, men han har ikke rigtigt lyst til at opsøge maden. Han er faktisk gået næsten helt i stå de sidste dage. Det er ret bekymrende. I dag har jeg sat hans aloe vera-dosis ned igen, og vi overvejer faktisk helt at stoppe med den. I dag har det også slået mig, at det måske er pga. aloe vera'en, at han taber så meget pels. Han har kløet sig ekstremt meget den her vinter, hvor han har været på aloe vera hele perioden. Så vi overvejer at prøve at stoppe helt for at se, om det hjælper på hans kratten og fældning. Man kan jo håbe. Ellers skal vi måske prøve noget allergifoder.

Uanset hvad der skal ske, skal vi i første omgang have ham til at spise igen. Hvis vi ikke får ham i gang snart, skal vi have tjekket hans nyretal. Det er svært ikke at have det i baghovedet, når det har steget tidligere i hans forløb, og han nu mister appetitten. Jeg tror aldrig, vi kommer os rigtigt over det forløb, vi var igennem med Putte sidste år, da vi mistede ham til nyresvigt, så den skræk vil altid sidde meget dybt i os.
Hvad der skal ske, efter han forhåbentlig kommer til at spise normalt igen meget snart (kryds fingre for os, vi har sådan brug for det!), skal jeg have snakket med Jens om. Og Christian og jeg skal have fundet ud af, om vi vil udsætte Ozzy for en interferonbehandling, eller om han skal af med de sidste tænder. Det kommer an på, hvad jeg finder ud af med Jens Ruhnau, og også hvordan Ozzys tal sådan helt generelt ligger. Så lige nu står det sådan lidt hen i det uvisse, hvad der skal ske. Det vigtigste lige nu er dog at få ham til at spise normalt igen. Så må vi tage den derfra.

Jeg var i haven med ham og Phoebe i et forsøg på at skabe lidt appetit hos ham i går (det virkede desværre ikke :( ), og fangede lidt billeder af de to bavianer. Det er dog ikke den store fornøjelse at være i haven pt., når det er så koldt og der er is på klatretræet, og i går var der voldsom larm derude også fra noget træfældning i nærheden. I dag har der heldigvis været lidt mere ro. Nu vil jeg prøve at se, om jeg kan lokke lidt med i ham, inden jeg forhåbentlig hører fra tandklinikken. Her får I til sidst de billeder, jeg tog i haven i går :)

Ozzy, der skjuler sin tynde pels ret godt. Hans vinterpels plejer at være enorm, men i år har han fået krattet meget af
den af, desværre.

Det lykkedes Phoebe at gå på klatretræet, selvom det var belagt med et tykt
lag is på en stor del af platformene.

Sprøde kartoffelrøsti

I dag er absolut sidste chance for at deltage i jule-konkurrencen om at vinde en lækker adventskalender til en kat, du holder af. Så tag et kig forbi min giveaway, hvis du ikke allerede har gjort det :)

Selvom jeg er stressramt pt. og har meget lidt overskud til at stå i køkkenet, får jeg stadig lavet lidt ny mad ind imellem. I sidste uge lavede jeg en utrolig lækker lakseplatte med dildcreme og sprøde kartoffelrøsti. Jeg havde en seriøs crawing efter røget laks, og eftersom det gik ok at spise lakserouladen, turde jeg godt kaste mig ud i at spise røget laks igen, selvom det ellers er noget, der kan risikere at irritere maven. Men sådan er det jo tit. Nogle gange tåler jeg noget, andre gange ikke.

Anyway.. Jeg har længe haft lyst til at prøve at lave kartoffelrøsti. Jeg elsker kartofler, for det er en enorm alsidig grøntsag, som man kan lave utroligt meget lækkert med. Og så tåler jeg det meste, hvilket jo er et stort plus. Så vi får ret tit kartofler herhjemme i alverdens afskygninger. Men jeg har ikke før prøvet at lave kartoffelrøsti. Syntes, det kunne passe fint til den røgede laks. Vi fik en kartoffeltortilla samt lakseroulade med spinat og mange andre lækre ting, da vi var til fødselsdag hos noget familie tidligere på året, og jeg syntes faktisk, at kartoffeltortillaen passede fint sammen med laksen. Så det var med det in mente, at jeg tænkte på at lave kartoffelrøstierne til vores lakseplatte.

Jeg kan kun sige, at det har været en gigantisk succes! De smagte simpelthen så godt, og det passede perfekt til laksen. Vi er begge ikke store fans af at få meget røget laks i hver mundfuld, så det passede fint at spise lidt laks oven på sådan en røsti, mums!

Ofte laver man røsti med groftrevede kartofler, men eftersom min grove rivetromle på Kitchenaid'ens rivejern er meget grov, valgte jeg den lidt finere, der nok svarer den den fine på et almindeligt rivejern. På den måde får man også lidt pænere røsti, da de er nemmere at forme, når der ikke stikker så meget ud til højre og venstre af røstien. Ulempen er dog, at der er sværere at få tørret vandet af de revne kartofler, end hvis de er grove. Men det klarede jeg fint ved at bruge samme metode, som når jeg før i tiden har lavet julekål, hvor væden skal vrides ud af kålen. Først tørres de revne kartofler i et rent viskestykke, så meget som man nu kan, og derefter pakkes viskestykket om kartoflerne og man vrider fra begge ender, så der klemmes så meget væde ud som muligt. Voila. Det er faktisk ret nemt :)

Jeg lavede dem med hvidløg, hvilket passede rigtig godt til laksen. Jeg har jo mit KA-rivejern, som klarer arbejdet (dejligt, når man ofte har revet noget af fingrene på et manuelt!), så hvidløg ryger bare ned sammen med kartoflerne. Nemmere bliver det ikke :) Har man ikke sådan en, kan hvidløget presses, naturligvis. Der blev 6 røsti ud af min portion, hvilket passede okay til vores platte. Skal vi have det som mere primært tilbehør en anden gang, vil jeg nok lave lidt flere. Jeg vender tilbage med opskriften på den lækre lakseplatte på et senere tidspunkt.

Kartoffelrøsti (ca. 6 mindre røsti - 1-2 personer)

4-5 store kartofler (gerne nogle, der er lidt melede i det)
1 fed hvidløg
½ tsk salt
Friskkværnet peber
1 æg
Olie til stegning

Skræl kartoflerne. Riv dem fint. Riv også hvidløget fint (eller pres det). Bruger du løg, så riv også det fint. Put kartoflerne (og løg, hvis du bruger det) i en si og tryk med en grydeske mod kartoflerne, så du får så meget væde som muligt ud af dem. Hæld dem derefter i et rent viskestykke og tør eller vrid resten af væden ud af kartoflerne. Put de vredne kartofler og det pressede hvidløg i en skål sammen med salt, peber og æg. Rør det hele sammen.

Varm en pande op med olie. Form små kugler af kartoffelmassen og mas dem til flade cirkler, ca. 1 cm høje. Steg dem på panden på hver side ved jævn varme, til de er sprøde og gyldne på begge sider. Det er vigtigt, at de ikke får for kort tid på panden, for indholdet af røstien skal gerne blive blødt og mos-agtigt. Lad røstierne dryppe af på fedtsugende papir, før de serveres.

Så fine blev røstierne. De holdt faconen rigtig godt.

Close-up.

I går fik jeg Ozzys blodprøvesvar på de prøver, som vi fik taget på ham i mandags. Vi kan desværre se, at hans nyretal igen er på vej op, men det havde vi nok også forventet, eftersom hans mundbetændelse i den grad er vendt tilbage. Endnu er de ikke så højt oppe, men de stiger jo også, når vi giver ham smertestillende, som han får i disse dage, så vi holder skarpt øje med tallene.

Uheldigvis var det ikke nogen særlig god prøve, som blev sendt afsted, for blodet klumpede, så hans røde- og hvide blodlegeme-tal er desværre ikke noget, vi bruge til ret meget. Der er dog noget, der tyder på, at han har en eller anden form for allergisk reaktion. Heldigvis var blodprøven, der viser hans nyreværdier og andre organværdier, i et andet glas, så den kan vi regne med. Det var også den, der var vigtigst for os at have, før vi startede ham op på smertestillende medicin. Så ved vi, hvad udgangspunktet for hans nyrerværdier er, nemlig.

Nu er der bare tilbage at vente på, at det bliver næste uge, så vi kan komme afsted til Tanddyreklinikken. Hvis nogen kan stille den rigtige diagnose og hjælpe Ozzy, er det Jens Ruhnau. Han har stor erfaring med mundbetændelse hos kat, så vi håber, at han lige ved, hvad der skal gøres. Vi forventer, at der skal tages en biopsi, som de forhåbentlig hurtigt kan få svaret på. Vi har også afsat en operationstid til ham senere på dagen, så vi håber for Ozzys og vores skyld, at vi kan få ordnet, hvad der skal, på den dag.

Han får nu smertestillende, hvilket virkelig er nødvendigt. Før lå han og gemte sig under sengen rigtig meget af dagen og havde ikke mod på at spise. Nu er han fremme (der er så også lukket til soveværelset, for jeg skal kunne give ham vådkost, hvis han ikke spiser) og spiser med besvær sin tørkost. Han når ikke op på sin daglige ration, men bare han spiser så meget, han kan, er vi tilfredse. Det er farligt for katte ikke at spise, da deres organer hurtigt tager skade, så det er noget, vi holder øje med.
Jeg afventer et opkald fra tandklinikken på fredag, hvor jeg skal høre, om han skal af antibiotika og evt. smertestillende weekenden over i forhold til de prøver og andet, der måske skal laves i næste uge. Ellers er vi bare i vente-mode. Vi prøver at gøre dagene så gode for Ozzy som muligt. Hjælper ham med at spise, når han ikke selv har så stor lyst til at gå i gang, og giver ham megen opmærksomhed og leg. Det hjælper lidt på hans humør, hvilket også påvirker appetitten positivt.

Han har lige været inde og spise efter en lang tur i haven, men gav et hop her nu og nogle mundlyde, så jeg vil tro, at han har fået gabt eller fået en knas ned og røre det meget ømme område :( Stakkels dreng. Så nu er han lusket ud på sit værelse. Forhåbentlig får han mod på at spise igen inden alt for længe.

Ozzy i sofaen. Billedet er taget sidste år.

Jeg har forsøgt at få lavet ugens madplan, men det er svært. Har ingen energi eller lyst til at lave mad, og heller ikke den store lyst til at spise den. Så jeg prøver at sætte så mange hurtige løsninger på som muligt og håber, at min mave er med mig. I dag står den f.eks. på hotdogs (uden fyld dog til mig, jeg spiser kun lidt sennep og ketchup til pga. maven) med gulerødder ved siden af til mig, fredag er det lasagne fra fryseren til mig og lørdag kommer endnu en dag med toasts (også med gulerødder til). Så længe jeg kan tåle det, kommer det på madplanen i den her tid, for alt nemt er meget velkomment. Desværre havde vi ikke så stor succes med at handle ind i går, da vi måtte gå forgæves efter mange ting i Rema. Sådan er det altså tit, og vi er ret trætte af det! Men vi orkede ikke at køre ud og handle flere steder, så Christian må tage noget med hjem en af dagene. Jeg kunne ikke finde på noget at sætte på madplanen i morgen, så jeg aner ikke, hvad vi skal spise der :| Det er lidt noget møg. Forhåbentlig finder vi en løsning. Nu vil jeg i første omgang have noget at spise. Har lige fået overstået samtalen med vores dyrlæge om blodprøverne, så nu kan jeg slappe lidt mere af resten af dagen, når jeg ikke skal gå og vente på et opkald. Det fylder meget, så det er rart, at det er overstået.

Mors hjemmelavede kartoffelsalat med dild

Da vi havde gæster til grill sidste fredag, lavede jeg bl.a. den her fantastiske kolde kartoffelsalat med dild. Det er en opskrift, jeg har fra min mor. Har altid været vild med den her kartoffelsalat, fordi den ikke er så fed som dem, man køber, og så smager den bare rigtig godt.

Jeg har ændret en lillebitte smule på ingredienserne i hendes opskrift, fordi der i hendes originale opskrift skulle dildeddike i. Det er eddikelagen fra nogle agurker, hun selv syltede sammen med dildskærme. Det er efterhånden en del år siden, jeg selv har syltet den slags agurker, og det er heller ikke så nemt lige at opstøve dildskærme her i byen i forhold til på landet, hvor jeg voksede op, så derfor nøjes jeg med at smage til med eddikelagen fra de (købte - Beauvais appetitagurker - ) syltede agurker, vi har stående i køleskabet, og så efterfølgende tilsætte frisk, hakket dild. Det giver den helt autentiske smag, som jeg husker.

Derudover har hun angivet et bæger creme fraice i opskriften. Siden hun gav mig opskriften for over 10 år siden, er der kommet andre størrelser af creme fraice i bæger, så jeg måtte smage mig til i stedet. Jeg brugte ca. 200 g creme fraice 18%.

Kartoffelsalaten gjorde stor lykke på vores grillaften. Selv Christian gik ret godt til den med kartoffelsalaten, hvilket er ret overraskende, for han bryder sig egentlig ikke om kartoffelsalat. Men han var helt vild med den her, og den fik mange roser fra ham, både den dag vi grillede og dagen efter, hvor han spiste rester af grillmaden. Den er også virkelig lækker. Og nem, ikke mindst, hvilket altid er et plus :)

Mors hjemmelavede kartoffelsalat med dild

1 kg kolde, kogte nye kartofler
Ca. 200 g creme fraice 18%
2 spsk mayonnaise
1 tsk salt
Eddikelagen fra syltede agurker
1 løg
1 potte frisk dild

Rør creme fraice sammen med mayonnaise og salt. Smag til med eddikelagen fra syltede agurker. Vi har ofte et glas appetitagurker i køleskabet, så det bruger jeg, men jeg tror, at man fint kan bruge lagen fra andre syltede agurker. Eddiken skal afbalancere fedmen i dressingen.

Hak et mellemstort løg og vend det i dressingen. Skyl og hak dilden og vend den ligeledes i dressingen. Smag dressingen til en sidste gang.

Skær kartoflerne i tern og vend dem i dressingen. Lad kartoffelsalaten trække nogle timer i køleskabet, før den serveres.

Den færdige kartoffelsalat. Nåede lige at snuppe et par enkelte billeder, før
gæsterne kom.

Det var superhyggeligt at have gæster til grill i fredags, selvom det altid bliver sådan lidt, som når vi har gæster til fødselsdag, at vi altid har lidt for travlt med mad og alt muligt til rigtigt at nyde det. Sådan var det også for mig den dag. For mange forberedelser og en grill, der skal passes, så var også meget træt bagefter. Derudover tog min mave ret dårligt imod maden, så jeg har været på en streng kost siden for at få den i bedring. Det har været lidt hårdt, men jeg synes, det går lidt bedre. Også selvom der røg popcorn indenbords, da vi var i biografen i går. Det kunne jeg ikke helt undlade, for jeg har fået og glædet mig til at komme i biografen og se en film og spise biografpopcorn i en del måneder efterhånden, så det er dejligt, at jeg ikke er helt ødelagt i maven af det i dag.

Ellers sker der ikke ret meget her pt. Ud over at vi er i Helvede, rent ud sagt. Sådan føles det i hvert fald, temperaturmæssigt! I går var temperaturen oppe på knap 32 grader i skyggen udenfor her, og indenfor et stykke over 32. Da vi var i biografen i går, havde vi Christians forældre oppe som kattepassere, så de kunne få lov at være ude, mens vi var væk, og så alle vinduer ikke skulle lukkes imens. Det var en stor hjælp for både os og kattene, der nød selskabet i haven, virkede det til. Efter vi kom hjem, havde vi alt åbent til næsten halv tolv, hvor vi måtte have kattene ind, fordi det blev for mørkt. Og så begyndte myggehelvedet. De vælter ind i huset, så snart det bliver mørkt. Vi fik kun lige temperaturen ned under 28, da vi skulle sove, hvilket har været ret normalt de sidste mange dage, at vi har måttet sove i en sauna, fordi huset bliver så varmt. Så vi har været noget skidt tilpas herhjemme alle sammen. Ikke mindst kattene med deres lange pels. Jeg render og skifter deres vandskåle mange gange om dagen, og de har også skåle med ude i haven, som skiftes jævnligt. Desværre er der lang udsigt til mere behageligt vejr, temperaturmæssigt. Så vi må lide lidt endnu.

Vi går og er lidt bekymrede for Ozzy. Vi synes, han opfører sig lidt.. sært eller anderledes, end han plejer. Det er sådan nogle små ting, og vi kan ikke umiddelbart finde ud af, hvad der er med ham. Af og til ligger han i buskadset og gemmer sig og har ikke lyst til at komme ud, men det er ikke hver dag. Han har hvæst, uden vi ved, hvorfor. For nogle uger siden gjorde han det, da han kom rundt om sofaen for at spise af sit madbræt, men vi tænkte, at han var kommet til at træde på det der lidt specielle tæppe, som jeg havde lagt ned på gulvet for at kunne sidde i sofaen der, så han havde fået et chok over, at det lå der. Så vi har ikke tænkt så hårdt over det. Ikke før i går, hvor han efter at være kommet ind og have spist lå i vindueskarmen og ville vaske sig. Da han stoppede med det, hvæsede han ud i den blå luft. Rigtig sært, for der så ikke ud til at være nogen grund til det. Og jeg måtte gerne ae ham efterfølgende. Han går i øvrigt fint, spiser fint og kommer i bakken. Og tonser rundt efter græsstrå i haven, når vi leger med ham. Når han har lyst altså...

Der er lidt andet også, men i det hele taget er vi bekymrede for ham. Han virker ellers ret meget som sig selv og spiser pænt og sådan, men han er bare ikke helt sig selv. Jeg har haft ringet til dyrlægen i dag for at snakke med Ozzys dyrlæge, men hun har ferie og er først tilbage på mandag, så jeg må vente med at snakke med hende til efter weekenden. Det vil være rart lige at have hendes syn på sagen i hvert fald. Men vi tænker, at vi skal have ham afsted og i hvert fald have taget nye blodprøver på ham og have hende til at lave en helbredsundersøgelse på ham. Det falder lidt træls sammen med, at vi måske skal noget senere næste uge, for jeg ved, at det bliver stressende for mig at skulle snakke med dyrlæge, have Ozzy afsted og afvente prøvesvar. Vi kunne måske godt have fået en tid allerede mandag til ham, hvilket vi stadig overvejer, men det ville også være rart lige at snakke med dyrlægen først. For det er bare rigtig slemt for Ozzy at skulle afsted.

Der er altid et eller andet at bekymre sig om :| Men jeg tager ikke let på det, når vi ser en ændret adfærd hos kattene, for vi har været igennem nogle forfærdelige forløb med de katte, vi har mistet, så vi ved, at de første små tegn kan være vigtige at opfange.

Ozzy "in the zone". Han synes lidt, at den her hulahopring er en slags seng og vælger tit at ligge midt i den. For et par uger siden lå
han ret sjovt i den, så det ser ud, som om han løber i den :D Altså som i et hamsterhjul.

Jeg har ikke de store planer i dag. I går vaskede jeg to vaske, for det var det eneste, sådan en hede kunne bruges til. Så det behøver jeg ikke at tænke på i dag. Skal vist bare slappe lidt af, for det var en hård dag i går med varmen, og så påvirker bekymringen om Ozzy mig også en del. Jeg håber, vi finder ud af, hvad der er med ham, og at det er ret harmløst og nemt at behandle. Vi trænger til lidt held på det område efter de forfærdelige forløb, vi har været igennem med Phoebes tungesår i vinters og med de to, vi nu har mistet.

Kartoffelsuppe med baconknas og ristede svampe

Jeg får ikke lavet megen mad for tiden, og slet ikke særlig spændende retter, da vi lige nu bruger det meste af døgnet på at bekymre os for Putte og passe ham. Men inden alt det her skete, fik jeg lavet den her lækre kartoffelsuppe. Jeg havde lyst til at lave den med lidt anderledes fyld, end man normalt ser, så jeg ristede nogle champignons som en del af drysset, og det fungerede fint. Blandingen af bacon, champignons og porretop var en lækker topping til suppen. Og så er det jo også rigtig nemt at lave. Som tilbehør fik vi noget af de sprøde 5-kornsflutes, hvilket passede rigtig godt til i smagen, og fordi de indeholder godt med kerner, giver det også en bedre mæthedsfølelse.

Nu er det jo ved at være ret koldt og trist i vejret, hvilket er det perfekte suppevejr. Så det er oplagt at komme i gang med de hjemmelavede supper :) Det var faktisk hurtigere og nemmere at lave sådan en suppe, end jeg havde regnet med, så det skal jeg klart eksperimentere med i fremtiden. Opskriften har jeg selv stykket sammen med inspiration fra lidt forskellige opskrifter, jeg har siddet og luret på, og den blev rigtig god, synes jeg.

Kartoffelsuppe med baconknas og ristede svampe (3-4 personer)

750 g kartofler (skrællet vægt)
1 løg
1 fed hvidløg
1 porre (+ evt. en ekstra top)
1 liter grøntsagsbouillon
1½ dl fløde + lidt til pynt (jeg brugte kaffefløde, men andet kan bruges)
Salt og peber

Drys:
1-2 pakke bacon i skiver
250 g champignons
Tynde strimler af renset top af 1-2 porrer
Evt. et par dryp fløde til pynt

Tilbehør:
Godt brød, f.eks. sprøde 5-kornsflutes

Skræl kartoflerne og skær dem i små tern. Hak løg og hvidløg groft. Rens porren og skær den hvide del i skiver/ringe. Gem toppen

Svits kartoffeltern, løg, hvidløg og porre i lidt olie i 5 minutter. Hæld bouillonen på og lad det hele koge op. Kog grøntsagerne i bouillonen i ca. 30 minutter.

Blend suppen på en blender eller med en stavblender, til den er glat og klumpfri. Put suppen tilbage i gryden og tilsæt fløde. Varm suppen op og smag til med salt og peber.

Rens champignonerne og skær dem i skiver. Rist baconen og læg den på fedtsugende papir. Bræk den i mindre stykker inden serveringen. Hæld det meste af fedtet fra baconen af panden. Rist champignonerne i resten af fedtet til, de har fået lidt farve. Drys med en smule salt.

Brug den nederste del af toppen på porren (brug evt. toppen fra endnu en porre, hvis der ikke er nok) som drys i suppen. Rens den godt, da der ofte sidder jord mellem hvert lag.

Ved servering kan der fordeles en smule fløde i overfladen på suppen på hver tallerken i et fint mønster (uden du vender det ind i suppen), før du lægger drysset/toppingen på :)

Den færdige suppe med lækkert drys.

De 5-kornsflutes, vi spiste som tilbehør.

I nat er første gang, jeg har fået en nogenlunde sammenhængende søvn i lang tid. Alligevel er jeg virkelig træt. Men det er ikke så sært, for dagene er virkelig hårde. De fleste dage pt. har jeg faktisk ikke engang overskud til at få lavet mad, så Christian har stået en del for maden eller for at lave det færdigt, jeg er begyndt på, så vi har fået noget at spise. Pga. stressen og de lidt ændrede spisemønstre er min mave da også i uorden, ikke mindst efter i torsdags, hvor jeg endte med at spise pommes frites til min lasagne (ja det er en lidt skør blanding, men lasagne 3. dag i træk blev bare lidt kedeligt i sig selv). Det er noget træls at skulle kæmpe med ved siden af alt det med Putte, men jeg prøver at få det under kontrol.

For lige at vende ham så er vi stadig inde i den samme sindssyge rutschebanetur. I løbet af en dag kan det skifte meget, hvordan han egentlig har det. Og de dage, hvor vejret er rigtig trist og regnfuldt, er værre for ham, for der kan han ikke nyde at være i haven. Han har haft nogle semi-gode dage fredag og lørdag, hvor det som sædvanligt gik lidt ned ad bakke i løbet af dagen, men i går var en rigtig dårlig dag for ham. Han havde det dårligt det meste af dagen og havde slem kvalme, så han ville ikke spise. Så vi måtte tvinge lidt mad i ham. Det fandt han sig da også i. Han har jo brug for energi og væske for at komme gennem dagene. Og for at holde maven i gang.

Vi mistænker, at maven er hans største problem, for de dage, hvor han kommer af med noget i kattebakken, har han det bedst. Det gjorde han fredag, og så fungerer han bare meget bedre. Han får spist godt - fredag fik han faktisk spist hele sin ration af tørkost for første gang, mens han har været syg. Men så gik maven i stå lørdag, og så gik det galt. Vi behandler ham med noget afførende, der trækker væske ind i tarmene, så det bløder lidt op og han kan komme af med noget. Vi er dog stadig ved at finde den rigtige dosis, hvilket er lidt svært, for han kan ikke tåle at få dårlig maven pga. væsketabet. Nyresyge katte bliver nemt dehydrerede, selvom mange drikker mere, fordi nyrerne udskiller mere væske.

I går var bare en rigtig dårlig dag, og han lå mest på sit værelse. Vi gav ham noget for maven et par gange i løbet af dagen, men det så ikke ud til at virke. Og faktisk begyndte vi at frygte, at nyrerne havde lukket helt ned, for han fik faktisk heller ikke tisset :( Så jeg løftede ham ud i kattebakken sidst på aftenen for at se, om han ville tisse. Det gjorde han heldigvis! Pyha. Bagefter kom han lidt ind i stuen, hvor han var, til vi gik i seng. Inden vi sov, kom han endelig af med noget i bakken. Utroligt, så glad man kan blive over at se lort, haha. Men det var en stor lettelse. Så nu behandler vi ham forebyggende den næste tid, til maven er mere normal, og vil prøve at give ham noget med fibre, når vi når så langt, så maven forhåbentlig ikke går i stå.

Som vi forventede, fik han igen appetit, efter han havde været i bakken. Han har spist i løbet af natten og godt i morges, og har også spist, efter jeg er stået op. Så han er oppe på lidt over halvdelen af sin madration i dag allerede, så det er jo skønt. Vi håber, det fortsætter sådan. Humøret er også bedre, trods det virkelig grå vejr i dag. Han har ikke valgt at gå på værelset, efter han kom ind, men har faktisk været i sofaen hos mig intet mindre end 2 gange! Det er virkelig vildt. Sådan her lå han for lidt siden (fanget med telefonen):

Det er bare virkelig dejligt. Nu har han været udenfor igen og se, at vejret stadig er elendigt, så han er kommet ind igen og er faktisk ude og spise nu, hurra! Har også for første gang, mens han har været syg, set ham lege lidt i dag. Puttede lidt af hans elskede baldriandråber på en kickeroo (pølseformet legetøj med hale til katte, som de ynder at ligge og sparke på), og det fik ham faktisk til at hygge lidt med den. Havde gang i kameraet for første gang længe for lige at fange det, for det kunne jeg ikke modstå. Prøver ellers at undlade at tage billeder af ham pt., da han ikke er glad for kameraer, og jeg vil ikke stresse ham med det. Men nu var han så glad og opdagede nærmest ikke, at jeg stod med der. Billederne er ikke superskarpe, da de er taget i hast, og fordi han bevæger sig meget, men jeg er glad for, at jeg fik taget dem :)

Han har faktisk lige været i gang igen! Denne gang gik det ud over en hjemmesyet katnippose, som han lå og hyggede med. De elsker den slags, kattene, så jeg syer jævnligt. Den bliver båret rundt i huset og især gnedet godt rundt i ansigtet :D Det ser virkelig sjovt ud. Ej, jeg er bare så positivt overrasket! Det er virkelig et kvantespring for ham, det her. Jeg er dog realistisk nok til at vide, at det måske nok ikke holder, for energien er knap hos ham, og vi har jo set det vende så mange gange, men jeg er bare glad for at se de gode tider, han også har. Det betyder alt. Vi håber, at han kan få flere af dem, mens han er her. Det er det, vi arbejder hen imod og håber på, kan lade sig gøre. Lavede lige en spionvideo med telefonen hen over sofaryggen af hans leg, så den får I også lige :)

 
Ellers er det jo mandag, så jeg skal prøve at få lavet en madplan til os. Det er lidt af en udfordring, fordi det både skal være mad, min sarte mave kan tåle, og noget, jeg eller Christian kan overskue at lave. Jeg har kæmpet med kvalme de sidste dage, så fredag og i går bestod min mad af blødkogt æg med et stykke ristet brød og lidt rå gulerødder. Så jeg trænger til noget rigtig mad. Håber, det kan lade sig gøre. Søndag er det jo Mortens aften, så der burde den jo stå på andesteg. Vi har da også en i fryseren, men om vi får det, kommer an på, hvordan vi har det, og alle de andre faktorer omkring det hele. Vi ved ikke, hvor længe vi har Putte, og hvordan dagene forløber, så vi tager en dag ad gangen. Apropos mad må jeg hellere få noget at spise snart. Det er også snart tid til, at Putte skal have sin medicin, så jeg må hellere blive klar til det.

Vil slutte af med billeder af de to andre kattebørn, som selvfølgelig også skal have bare lidt opmærksomhed her. De er lidt i underskud pt., da vi bruger så mange kræfter på Putte, men vi prøver at tilgodese dem også. Aftenritualet med leg og lidt frisering i sengen, før vi sover, holder vi fast i, og vi prøver også at lege og nusse lidt ekstra med dem i løbet af dagen, når kræfterne er til det. Det første billede er Phoebe og Ozzy i yin/yang-stilling på dørtærsklen til soveværelset en aften for et par dage siden, klar til aftenens leg :D De andre billeder er fra sidste måned, hvor jeg sidst havde kameraet med i haven :)