onsdag den 24. oktober 2012

Hvedebaguetter med italiensk hvedemel

Det er jo en gammel klassiker efterhånden for mig, det her brød, som jeg har lavet i flere forskellige udgaver. Jeg købte for nogle måneder siden Byens bedste brød og kager af Rikke Gryberg, og i mange af hendes brødopskrifter skal der italiensk hvedemel i, så det har jeg været på jagt efter. Det er det, man også kalder Tipo 00-mel. Jeg fandt noget i Netto i sidste måned, som røg i kurven. Jeg er så endnu ikke kommet i gang med nogle af Rikke Grybergs opskrifter, men syntes, jeg ville prøve at se, hvordan melet fungerede i de hvedebaguetter, jeg allerede kendte.

Dejen var noget mere klistret at arbejde med, synes jeg, og der skulle lidt mere mel i, end jeg plejer at bruge. Det var heller ikke helt nemt at rulle dejen ud til flutes pga. klistretheden (det er der vist ikke noget, der hedder, men I forstår nok, hvad jeg mener ;)), så jeg havde egentlig troet, at det ville blive nogle grimme baguetter, efter de var blevet bagt. Men det blev de ikke. Da de efterhævede, blev overfladen glat og fin, og ujævnhederne forsvandt mere eller mindre.

Resultatet blev rigtig godt. Supersprøde baguetter med fine små lufthuller i. Måske blev de lidt mere sprøde, end når jeg bruge almindelig hvedemel, det var vi ikke helt sikre på, men godt var resultatet i hvert fald. Indholdet af protein var faktisk lavere end det Økologisk bornholmske hvedemel, som jeg plejer at bruge, men højere end det noget billigere almindelige hvedemel. Brødene hævede fint op og kollapsede ikke, da jeg ridsede dem. Det kan de godt have en tendens til af og til, men jeg mistænker, at det er, når de efterhæver for lunt. Der kan godt blive lidt varmere, end brødene synes godt om, i vores bryggers nogle gange, men der er næsten for koldt i huset, så de ryger oftest derud. Så jeg måtte lige lade døren stå på klem derudtil i går, og de hævede flot op :)

Vi spiste baguetterne til en omgang frikadeller og ratatouille, og det smagte rigtig dejligt det hele. Jeg bagte 2 baguetter, som jeg plejer, så der også var en til fryseren. Der er ikke noget så skønt som at kunne tage et lækkert, hjemmebagt brød op af fryseren og lige smide i ovnen, eller omdanne til hvidløgsflute, mums! Så lækre blev de i går :)





Nu har jeg endelig fået en lægetid. Og tid til blodprøver. Men det var absolut ikke nemt. I sidste uge havde de som sagt ferie, og i går, da jeg prøvede at ringe, havde de lukket hele dagen, fordi de var ved at installere et nyt telefonsystem. I dag har jeg så prøvet længe at sidde og få fat på dem. De havde lukket mellem 12 og 13, og jeg sad i 20 minutter på hold efter kl 13 for at komme igennem til sekretæren :| Så mange kan der altså ikke være foran en, når man ringer i det sekund, de åbner for telefonen igen. Gav op efter 20 minutter, for det er jo ikke ligefrem gratis at ringe derud, og der var ingen udsigt til, hvornår jeg kom igennem.

Men jeg prøvede igen for et kvarters tid siden, og kom så endelig igennem efter lidt tid. Jeg har fået tid til blodprøver og en tid hos lægen i næste uge, så det er jo dejligt, at jeg kunne komme til så forholdsvis hurtigt. Det er heller ikke til at holde ud at gå og undvære at kunne tage noget for mine smerter. Det har jeg ikke kunnet i 3 måneder nu, og det er ikke til at holde ud. Så det er rart at se, at der er udsigt til, at det kan blive bedre. I hvert fald hvis min lever ikke reagerer dårligt på at starte op på p-piller igen.


Anyway... nok om lægesnakken. Nu er det i hvert fald på plads, og så skal jeg ikke tænke mere på det. Jeg har ventet på et par pakker hele formiddagen, som ikke er kommet alligevel, så jeg er noget træt i dag. Men jeg bliver da holdt vågen af Phoebe, som tonser rundt i hele huset og laver uartigheder, som hun skal opdrages til at blive vendt af med, f.eks. at gå på tv-møblet og grave i potteplanterne. Hun er virkelig superfræk, den lille unge :)



 

Ozzy er stadig noget tilbageholdende mht. at lege med hende, men der bliver da tjattet lidt med poterne, når hun og Ozzy ligger ved siden af hinanden af og til. Ellers løber han sin vej, når hun driller ham. Han gider det ikke. Endnu da. Men vi håber, det bliver bedre. Her er han i går, da han sad midt i legeskinnen og kiggede på hende på kradsepælen, der er lige uden for billedet :)




Der var en mærkelig lyd i huset for nogle dage siden, opdagede vi. Det lød, som om der sad en et eller andet sted og klaprede tænder, ligesom når man fryser rigtig meget. Det var så Phoebe, der snakkede til fuglene :D Det lyder helt vildt sjovt. Og som om hun sidder og bævrer. Der kommer ikke så meget lyd ud af hende, så det er nok derfor. Hendes mjauven er også næsten lydløs. Dog kan hun godt kvidre og pippe (bip-bip'e) lidt og kalde, men mjauven er næsten lydløs.
Fangede det lige i eftermiddag med min iPod. Man kan lige høre det, hvis man skruer godt op for lyden, så prøv at høre hendes tænderklapren :D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar