I dag havde vi planer om at skulle en tur i Zoo i København. Vi havde stillet vækkeuret og også lavet en aftale med sød med-kattegal pige, at vi skulle ind og besøge hende og hendes maine coons, inden vi skulle videre til Zoo. Kameraerne var ladt op og alting var klart.
Men så tog dagen en meget uventet drejning. Vi fik kattene ind, men havde glemt at lukke vinduerne på værelserne (hvor dum kan man være), så han smuttede ud der. I indfangningsforløbet fik han så hårdt fat i mig og bed mig så hårdt (fordi han var bange), at jeg måtte en tur til lægen og få en stivkrampevaccine. Jeg blev gjort opmærksom på af pigen, vi skulle besøge, at vores fælles katteforum havde en tråd om kattebid, og at jeg måske skulle have penicillin også. Efter at have læst artiklerne, var jeg noget bekymret, så jeg ringede til lægen for at snakke med den sygeplejerske, jeg var blevet vaccineret af. Efter at have konsulteret lægen blev vi enige om at se tiden an, da penicillinen påvirker leveren, og det har jeg ikke lige brug for lige nu, så vi håber på, at der ikke går betændelse i fingere.
Da jeg snakkede med hende, spurgte jeg, om de havde fået prøveresultaterne fra i fredags, hvor jeg var nede og få taget blodprøver på sygehuset. Det havde det, og det var ikke godt nyt :( Tallet var faktisk steget siden sidste prøve (3 uger forinden), meget mod hvad jeg havde forventet, nu jeg er af næsten al medicin.
Det udløste noget af et angstanfald hos mig efterfølgende og en kæmpe tudetur, og jeg har siddet og læst om, hvad det så kan være, når det sandsynligvis ikke er pga. medicinen. Og det var noget nedslående læsning. Stort set alt lød til at ende med kræft, hvis det ikke allerede var kræft, eller også var det noget, der gjorde, at leveren døde.
Jeg har prøvet at få fat på Hvidovre, men deres telefontid er overstået for i dag. Men det er ikke til at skulle holde ud at vente på at snakke med nogen om det til på fredag. Jeg må indrømme, at jeg fortryder at have spurgt sygeplejersken, for nu har jeg ingen lægefaglig person at snakke med det om. Om hvad det så kan være, og hvad der skal ske herfra. Jeg tænker, at jeg vil prøve at ringe derind i morgen i telefontiden for at høre, om overlægen ikke nok har tid til at snakke med mig før på fredag. Ventetiden er ren gift for min angst og mit stressniveau, så jeg vil helst have svar så hurtigt som muligt. Uanset hvad håber jeg, at jeg kan komme i gang med et afklaringsforløb så hurtigt som muligt.
Jeg har efterhånden fået lidt samling på mig selv og er kommet lidt ned i angstniveau. Christian har været så sød at lade mig bage en banankage med karamelglasur til ham, så det har afledt mine tanker lidt. Lige nu står han og vasker op efter mig i køkkenet, fordi jeg har sår over begge hænder og op ad fingrene, så jeg helst ikke skal svine dem for meget til.
Jeg håber bare, at jeg får en masse år endnu og kan leve med det og blive gammel, hvis det skulle være noget alvorligt. Jeg håber også at have helbred til at kunne få så meget ud af min tid som muligt, uanset hvor lang den så måtte være.
Puha, det er noget værre møg. Jeg synes efterhånden, jeg har været igennem nok i mit liv. Det må virkelig gerne snart stoppe med at sende mere lort min vej. Synes, livet er dybt uretfærdigt :(
Er temmelig udmattet efter al den angst og tudeturene her i eftermiddag og alt det, jeg har skullet forholde mig til. Christian laver heldigvis det meste mad, så skal jeg bare stege kødet. Vi snupper et par xl-koteletter fra Rema, såfremt vi kan skaffe dem, når vi kører ud og kigger inden så længe. De smager supergodt, og jeg trænger til lidt ekstra god mad i aften.
Over and out herfra. Jeg skal nok opdatere om, hvordan samtalen med overlægen på fredag går. Eller forhåbentlig før, det må vi lige se, når jeg får ringet derind i morgen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar