Det kører lidt op og ned for tiden herhjemme med mig. Både i humør og fysikken. Jeg havde jo i weekenden et tilbagefald med min mave, så jeg er mere eller mindre på skånekost igen for at få ro på mavesyren. Det går også lidt fremad heldigvis, så jeg håber, at den snart har det helt godt. Jeg har i hvert fald en date med en pose marshmallows (chamallows fra Haribo - de absolut bedste!), når den er lidt ovenpå igen ;)
Humøret kører også lidt op og ned. Jeg bliver utrolig nemt stresset for tiden, hvilket også var grunden til, at vi måtte aflyse vores biograftur i går. Jeg kunne simpelthen ikke overskue det. Det var dog helt okay for Christian, for han var også møgtræt, og filmen går lidt endnu heldigvis.
Men havde siddet og hylet i går eftermiddag, og havde bare så ondt i nakken (hvilket jeg jo ikke kan tage noget for pt., fordi min lever har det dårligt), så jeg magtede ikke at skulle derned. Det skal også helst være sådan noget, man glæder sig til og har lyst til, når man skal i biografen.
Men jeg var noget ked af det i går. Vi er så småt begyndt at snakke om, hvad det er for en slags kat, vi skal have, når vi engang skal have fyldt pladsen ud efter Mille, så jeg oprettede en tråd på et katteforum om emnet for at høre nogle gode råd om forskellige racer, der kunne passe ind. Der kom rigtig megen respons, hvilket jeg er rigtig glad for, men det var svært at rumme i hovedet, og jeg blev stresset af at tænke på at skulle tage stilling til, hvilken race vi skal have. For det betyder bare så meget, at vi får valgt den rigtige. Og jeg kan bare ikke tage den slags beslutning lige nu.
Så det endte med at stresse mig en del, og jeg fik en hyletur, fordi det er så trist og træls at skulle sidde og tage den slags beslutning, når jeg mest af alt bare gerne ville have min lille Millemis tilbage. Der er ingen, der kommer til at leve op til hende. Og det er jo heller ikke meningen, når man får en ny kat. Det er jo et nyt individ med egen personlighed. Men vi savner en kælekat, Ozzy savner en at lege med, og Putte savner en at putte med. Eller i det mindste at være i nærheden af. Han har aldrig ligget i ske med Mille. Sådan her lå han på hendes anden pude, da jeg stod op i dag :( Han har aldrig ligget på den før, tror jeg. Han savner hende bare så meget.
Vi skal ikke have en ny kat lige nu, for vi er stadig i sorg over tabet af Mille, men eftersom drengene ikke ligefrem er helt unge mere - især ikke Putte, der her til sommer er blevet 8 år -, er det også med overvejelserne, at der ikke skal gå for lang tid, før der flytter en ny ind. Ikke flere år i hvert fald.
Vi ender nok med at besøge et par opdræt af de forskellige racer, vi har snakket om, så vi kan opleve dem "live". Og få en snak med opdrætterne om deres sind og sådan. Lige nu går overvejelserne på norsk skovkat, maine coon og burmeser. Vi er nok mest til de to første, men burmeseren skulle have et helt fantastisk sind, så den er også med i overvejelserne.
Grunden til, at vi overvejer en racekat denne gang (begge drenge herhjemme er rundkørsler med lang pels - dog med hhv. skovkatte- og maine coonsind), er, at vi gerne vil have en kat, man har større sandsynlighed for at vide, hvordan bliver, end man har med en huskat. For vi vil gerne være sikre på, at vi får en, der passer ind her. Helt sikker kan man jo aldrig være, da katte er individer med egen personlighed, men racen giver et godt praj om, hvad man kan forvente.
Det var vist nok kattesnak for denne gang. Jeg prøver også at minimere lidt, hvor meget jeg tænker på det, fordi det stresser mig. Men det er svært at lukke helt af, for jeg drømmer også om det om natten.
Anyway... jeg fik bagt et ølandsbrød den anden dag. Det var første gang, jeg forsøgte mig med ølandshvedemelet, og brugte en opskrift fra Meyers Bageri. Dejen kunne godt nok indeholde en del vand pga. meltypen, men jeg synes, det flød ret meget ud, og var nærmest umuligt at flytte fra bagespaden over i ovnen. Men det smagte nu godt :) Jeg skal forsøge at bage mere med melet i den nærmeste fremtid, og jeg skal nok ligge opskrift herind, hvis resultatet bliver noget, jeg tror, I kan få glæde af at afprøve.
Vi fik smagt den jordbærmarmelade, jeg lavede i sidste uge, på brødet, og det smagte supergodt. Det syntes Christian også, selvom han ellers mest er til hindbærmarmelade :) Jeg synes stadig, at den er lidt for sød, men på brødet var det ikke så gennemgribende. Den smagte ret godt, når jeg skal sige det selv :) Konsistensen kunne dog godt være lidt tyndere.
Apropos Christian, så har han endelig snart ferie. Det glæder jeg mig rigtig meget til, og jeg håber, at jeg har det så godt og ikke skal rende på hospitalet, så vi kan have nogle dejlige dage sammen og lave nogle udflugter, som vi har lyst til. Men det må tiden vise. I første omgang er jeg bare glad for at have ham lidt mere hjemme.
Mht. mit medicinstop begynder jeg at kunne mærke konsekvensen af det, ud over det med mavesyren i lørdags. Jeg har haft nogle svimmelhedsanfald om aftenen, når jeg har haft taget min epilepsimedicin, hvilket sandsynligvis er, fordi der nu er mere af stoffet i blodet, da jeg ikke længere tager mine p-piller. De påvirker medicinen på den måde. Men jeg har fået taget en blodprøve, der skal vise, hvor stor serumværdien er for den medicin, så man kan se, om det fungerer, som det skal. Jeg ved dog ikke, om jeg skal forbi en neurolog for at få det konstateret.
En anden effekt, jeg kan se, er på min hud. Den tror simpelthen, jeg er blevet teenager igen, efter jeg ikke længere får hormonerne fra p-pillerne, så jeg er kommet i bumsealderen igen. Fantastisk! (Sarkasme kan være anvendt...). Håber, det går i sig selv med tiden. Jeg ved ikke, om jeg skal starte op på pillerne igen, når min lever forhåbentlig har det bedre. Det kan jeg måske få svar på, når jeg snakker med overlægen. På mandag skal hun give mig svar på, om medicinstoppet har hjulpet på min lever. Det håber jeg. Det er næsten ikke til at overskue, hvis det ikke har, for hvad er årsagen så? Det skal man helst lade være med at tænke for meget over, tror jeg. Det kommer der vist ikke noget godt ud af.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar