fredag den 7. december 2012

Alene hjemme

Det er jo efterhånden en juleklassiker, men i aften er det mig. I aften er Christian til den sidste af sine julefrokoster, denne gang med sin arbejdsplads.

Men jeg er ret sikker på, at han meget hellere ville være hjemme, for Ozzy har jo været hos dyrlægen i dag. Men det kommer jeg ind på senere. Christian startede med at arbejde hjemmefra i dag, så han kunne køre med ned med Ozzy i morges, og kørte så ind på arbejdet over middag. Nu er han så til julefrokost. De havde også et pakkespil, og jeg havde sørget for en kæmpe marsbar (sådan en pakke med omkring 10 marsbarer i pakket ind, så den ligner en stor) til pakkelegen, da jeg handlede i onsdags. Men den så han ikke meget til, for der var kritiske problemer med noget teknisk på arbejdet, som han står for, så han måtte bruge lidt tid på det, og da han var færdig, havde de åbenbart allerede spillet pakkeleg. Jeg synes godt, de kunne have ventet bare lidt, så han kunne være med. Synes, det er lidt synd for ham, at de spillede, mens han måtte knokle, for at det hele ikke skulle brænde sammen. Så han så naturligvis ikke, hvem der fik den store marsbar.

Nåh, men han kom da med til maden, som de sidder og spiser nu. Imens er jeg kattepasser herhjemme. Prøver at holde øje med Ozzy, så han ikke kommer til skade, for han ved ikke, at han ikke er helt stabil nok til at hoppe op og gå på sofaryggen endnu.


Jeg havde planlagt lækker mad til mig selv i dag, for jeg gad ikke sidde og tygge i rester og lasagne fra fryseren for tredje gang i den her uge. Så jeg skulle have en lækker bøf med godt tilbehør. Det var også superlækkert, men det har været lidt svært at nyde den, fordi jeg har været frem og tilbage mellem Ozzy og maden så mange gange, mens jeg spiste, fordi han var ked af det, fordi han ikke kunne finde ud af at spise, selvom han er så sulten. Men sådan her så det ud, og det smagte superlækkert. Det er en højrebsbøf med kryddersmør, og tilbehøret er ovnbagte kartoffelbåde, bearnaise og en salat.




Et eller andet skal man jo lave, når man er alene hjemme og ikke rigtigt kan slappe af pga. bekymringerne om Ozzy, så jeg har lavet en dej til klejner, som står i køleskabet lige nu og er klar til at rulle ud inden så længe. Onsdag, da Christian også var til julefrokost, lavede jeg dejen til en portion hurtige honningkagehjerter, som jeg bagte i går eftermiddags, så jeg får da udnyttet tiden lidt. Jeg skal nok vende tilbage med billeder og opskrifter på begge dele, når de engang bliver klar. Honningkagerne står og suger fugt pt. i køleskabet med et fugtigt klæde, så de er ikke helt klar til at blive overtrukket endnu. Det er et forsøg, for jeg plejer ikke at lade dem trække, men havde lyst til at prøve, så nu må vi se, hvad resultatet bliver. Det går aldrig værre, end jeg kan pære en ny portion honningkagehjerter sammen igen inden jul :)


Ozzy
Nu lidt mere om Ozzys tur til dyrlægen. I dag har Ozzy fået lavet en kikkertundersøgelse af tarmene for at finde ud af, hvorfor og hvor han bløder. Det er en noget hård omgang at gå igennem. Han skulle faste urimelig lang tid, før han skulle ind i dag, og så fik han lavet undersøgelsen under narkose. Der blev taget nogle biopsier af det ramte sted, som vi gerne skulle få svar på i næste uge.


Han er hjemme nu, men stadig meget usikker på benene og har ikke helt styr over kroppen, så han kan endnu ikke styre det der med at spise. Og det er bare synd for ham, for han er så utrolig sulten :( Det er ikke til at holde ud at se på. Jeg ved, at det nok skal gå over, men han har bare ikke spist rigtigt længe, og jeg ved fra mine egne faster, når jeg har skullet til noget det sidste år, at det er så hårdt. Så jeg har virkelig ondt af den lille dreng :(

Jeg håber ikke, at kikkertundersøgelsen har været for hård for hans bag og tarme. Det må alt andet lige gøre ondt - også bagefter, når man i forvejen har tarme, der bløder af en eller anden årsag. De fandt irritation kun i de sidste ca. 5 cm. af tarmene og ikke noget længere oppe (så langt som de kunne se), men for en sikkerheds skyld vil dyrlægen gerne tage et røntgenbillede, så Ozzy har fået kontrast. Så vi skal ned med ham i morgen for at få taget billedet. Det foregår dog ikke i narkose. Havde det gjort det eller været noget større, havde vi ikke villet lade ham få det lavet. Det er simpelthen for meget for sådan en lille kat.

Lige nu har jeg det sådan, at jeg ikke har lyst til at tage ham afsted. Vi kan også godt aflyse i morgen, hvis det er, men hvis den skal gennemføres alligevel i fremtiden, var det bedst at gøre det nu, fordi han så ikke skal igennem en 24-timers faste igen. Det har været utrolig hårdt for ham at undvære mad så længe. Men vi tager ikke afsted for enhver pris. Kun hvis vi vurderer, at han kan holde til det.

Jeg håber, at han inden alt for længe kommer så meget til sig selv, at han kan spise igen. Det trænger han virkelig til. Jeg ville gerne give ham noget vådkost for at se, om han bedre kunne spise det, men vi kan ikke rigtigt risikere at irritere hans meget sarte mave, når hans tarme har det sådan og sikkert også er ekstra irriterede efter i dag, så jeg må være lidt tålmodig, og det må Ozzy også.

Vi havde forresten også Phoebe med derned i dag for at få tjekket, at hendes tandskifte går, som det skal, og det gør det heldigvis. Hun har naturligvis noget rødmen, hvor tænderne er ved at bryde igennem, men det skulle helst gå væk, når de nye tænder har fundet deres plads. Så vi holder lidt øje med hende :)



Nu vil jeg lige gå over og kigge til Ozzy og så gå i køkkenet bagefter for at se på klejnedejen. Glæder mig ret meget, til Christian kommer hjem. Det har været en hård dag, synes jeg.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar