Decemberforbandelsen

Jeg kan simpelthen ikke finde nogen anden titel, der rammer lige så godt, for december er og bliver åbenbart en forbandet måned. Vi har i flere år været så uheldige, at der ofte sker noget møg netop i den måned. Ofte går jeg ned med stress pga. al det, der skal ske den måned, det har jeg efterhånden gjort i mange år. Men nogle år sker der bare nogle andre ting, der gør, at det bliver ekstra svært. Sidste år var det mig, der var udsat for en operation, der gik galt i november, og var indlag i halvdelen af julemåneden og kunne ikke ret meget, da jeg endelig kom hjem.

I år er det så kattene. Som jeg har skrevet om herinde, har vi været igennem et forløb med Ozzy, hvor han blødte, når han var stort i kattebakken, og han har været til forskellige undersøgelser og mange gange til dyrlægen. I fredags havde vi Phoebe med nede for at få kigget på hendes tænder, og de så fine ud, dem der var kommet, men tandkødet omkring dem, der var på vej frem, var noget rødt. Det er dog ret normalt, at det er det, så vi pakkede hende glad sammen og tog hjem.

Så var der jo alt det med Ozzy og hans undersøgelser. Det har været hårdt. Vi holder dem stadig inde, så vi kan holde øje med bakken for at se, om der er blod i, og et par dage senere opdagede vi noget ret tynd mave og troede, det var Ozzy. Det var det ikke. Heller ikke Putte, kunne vi konstatere søndag aften, for det var Phoebe. Og det var utrolig tyndt og helt anderledes, end jeg nogensinde havde oplevet før. Sådan var det også om mandagen, så jeg fik dyrlægen til at lave en afføringsprøve. Og så kom dommen: giardia! A.k.a. sygdommen fra helvede!

Det er en parasitinfektion, der er næsten umulig at komme af med igen. Det er i hvert fald svært. Og der kommer sådan nogle cyster med parasitter ud, når de er i bakken, og de bliver spredt over hele huset. Derfor skal man ud over at give medicin gøre rent konstant. Dagligt er det: støvsugning af hele huset, nedvaskning af vægge (jeg støvsuger dem pt., fordi jeg ikke er meget for kemikalier), vask og skoldning af mad- og vandskåle, rengøring og desinficering af kattebakker + nyt grus hver dag, afvaskning af alle overflader, og så skal alle kattenes tæpper og senge vaskes (indtil nu er de dog kun vaskede en gang, men skal vaskes igen senere). Alt deres legetøj er også blevet kasseret på nær nogle få ting og også Ozzys nye kradsebræt og papkasser. Det er er helvedes arbejde, og det er noget, der måske skal gøres hver dag i en måned.

For at det ikke skal være løgn, er der kommet mere til. Nu spiser Phoebe næsten ikke :( Jeg er ret sikker på, at det er pga. noget med hendes mund. For hun virker ellers interesseret i mad, men giver næsten op på forhånd. Selv med blød mad (jeg giver hende noget opblødt), kaster hun lidt rundt med hovedet og kan ikke rigtigt have det i munden. Så hun får ikke så meget ned lige nu, og hun har tabt 100 g. Derfor har jeg bestilt en tid til hende hos dyrlægen i morgen. Så må vi se, hvad han siger. Håber, han kan gøre noget, for hun kan ikke blive ved med at spise så lidt.
Vi får måske også svaret på Ozzys biopsier i morgen. Det burde i hvert fald snart være klar, og vi har ikke hørt noget endnu. Så skal vi have fundet en slagplan til behandling af ham også.

Jeg er efterhånden langt over grænsen for, hvad jeg kan klare fysisk og psykisk. Havde et sammenbrud mandag, efter vi var gået i seng, fordi jeg bare ikke kan mere. Hver gang vi tror, at NU ved vi, hvad der er galt, eller der er i det mindste en behandling og undersøgelser i gang, så kommer der noget nyt :( Og jeg kan bare ikke holde til mere. Er helt nede og ramme bunden psykisk over det her. Det er, som om det aldrig vil stoppe :(
Giardia er sygdommen fra helvede, fordi man skal gøre rent konstant, og det er bare ikke noget, jeg kan holde til. Mine hænder er helt ødelagt og min håndeksem er tilbage, efter jeg har vasket hænder i op mod 50-100 gange (her er ikke engang tale om en overdrivelse) om dagen de sidste 3 uger. Og pga. min dårlige ryg og kroniske piskesmæld kan jeg ikke tåle at lave så meget fysisk hver dag. Dårlige bevægelser og kampen med støvsugeren giver mig slemme nakke- og rygsmerter. Så lige nu er jeg helt radbrækket efter at have støvsuget og gjort rent. Derfor bliver det vist Christians arbejde at ordne bakkerne, når han kommer hjem.

Han har købt en damprenser i dag, som forhåbentlig skal lette lidt af arbejdet omkring kattebakkerne. Det må vi se, når han kommer hjem. Det er dog stadig et stort arbejde at skulle desinficere bakkerne hver dag. Han må også omkring apoteket på vej hjem for at få nogle piller og Compeed-plastre til mig, for pga. stressen slår jeg lige nu ud med forkølelsessår. Det går bare godt :(


Jeg fik forresten svar på mine prøver i mandags, og de er normale, dog er ALAT (det levertal, der har været så meget forhøjet) steget med to. Men stadig helt normalt. Og så fik jeg at vide, at jeg har Gilbert-Meulengrachts syndrom, der er en arvelig tilstand, hvor man ikke så godt kan udskille galdefarvestoffet bilirubin som andre mennesker. Og mængden af bilirubin i blodet kan stige, når man er stresset. Det er umiddelbart ikke noget, man skulle mærke ret meget til. Og det er kun en diagnose, man får, når al anden leversygdom er afvist, så det må overlægen jo synes, det er. Hun havde ingen forklaring på, hvorfor jeg får stikkende smerter fra leveren af og til, og lød irriteret over spørgsmålet og henviste til, at ultralydsscanningen af min lever var normal og mine levertal pæne, da jeg spurgte hende for et par uger siden. Jeg håber, at hun har ret... Jeg tør efterhånden ikke håbe på noget, for tingene plejer at gå galt :(


I går havde vi 3-årsdag, Christian og jeg. Det var meningen, at vi skulle have været i Tivoli. Det plejer vi altid at være i december (på nær sidste år, hvor jeg var indlagt). Men det er udsat på ubestemt tid pga. det her med kattene. Der er simpelthen ingen overskud overhovedet, og vi vil heller ikke tage fra dem, når de ikke har det godt. Så kan man jo ikke nyde at være afsted alligevel. Så dagen var sådan lidt... ja. Ikke så meget anderledes end alle andre dage. Vi tog dog ud og spiste i går aftes, for at vi skulle kunne nyde dagen bare lidt, og var en tur på Bones. Superlækker mad, det nød vi rigtig meget.


Det er ærlig talt ret svært at overskue, hvordan vi skal komme igennem resten af måneden. Synes, jeg sidder totalt fast i det her med kattenes sygdom, og kan slet ikke overskue alt det, der skal ske i resten af den her måned :( Synes, det hele virker håbløst.