Men før jeg går i gang med at fortælle om i dag, vil jeg lige først komme med dagens spiselige indslag. Som med så mange andre klassikere i det danske køkken har enhver madmor sin egen opskrift, og flødekartofler kan laves på varierede måder, bl.a. med tynde eller tykke kartoffelskiver, med ost eller muskatnød og meget andet. Det her er min måde at lave det på, og giver en god, smovset portion flødekartofler, der smager mildt af hvidløg.
Flødekartofler (2-3 personer)
Ca. 6 store bagekartofler eller tilsvarende mængde almindelige (ikke nye kartofler)
½ lille løg, hakket (ca. 3 spsk)
½ l fløde 18%
2 store fed hvidløg
Salt
Skræl kartoflerne og skær dem i ca. 3 mm tykke skiver. Læg ca. halvdelen eller lidt mere i et ovnfast fad, så bunden er dækket. Drys med salt.
Hak løget og put det oven på kartoffelskiverne.
Læg herefter resten af kartoffelskiverne i fadet, så det dækker over løg og de første kartoffelskiver. Drys igen med salt. Pres hvidløgene ud over kartoffelfadet, så det er fordelt lidt over det hele. Hæld til sidst fløden over kartoflerne.
Bag kartoffelfadet i ovnen ved 220 grader i ca. 1 time, til fløden er kogt ind til en tyk creme. Hold øje med, at de ikke bliver for mørke ovenpå. Der kan evt. lægges et stykke sølvpapir over fadet i den resterende bagetid, hvis du synes, overfladen er ved at blive for mørk. Flødekartofler får sådan en brunlig overflade, men den må ikke blive sort. Du kan også vælge at bage dem ved 200 grader og så give fadet lidt længere tid, så er der mindre risiko for, at overfladen bliver for mørk :)
|
| Flødekartoflerne, som vi fik til en bøf og simpel salat i går. |
Vi fik flødekartoflerne i går. Jeg fik sådan lyst til det efter at have læst om flødebagte porrer i denne måneds udgave af Mad! Ja det er jo ikke porrer, men jeg kom bare til at tænke på, at det var utrolig lang tid siden, vi havde spist flødekartofler, og det passede lige til vores improviserede mad i går, hvor Christian fik en peberbøf og jeg fik en hakkebøf. Det var lige, hvad vi havde kunnet opstøve i fryseren :)
I dag har jeg så fået rester af flødekartoflerne sammen med en salat fra Bones, som vi tog med hjem fra Roskilde i eftermiddag, efter vi havde været på Hvidovre hospital.
Hospitalsbesøget
Tilbage til hospitalsbesøget i dag. Christian havde taget fri for at kunne komme med. Det var en samtale, der skulle handle om, hvordan det går lige nu, og om jeg evt. skulle starte på den slags piller mod mavesyre, som overlægen havde snakket om (nogle andre end dem, der gav mig betydeligt forhøjede levertal i sommers. De nye skulle dog ikke virke lige så godt som de andre).
Jeg havde de levertal med, som jeg har fået taget hos min egen læge gennem november måned, og ud fra, at hun syntes, de så pæne ud, foreslog hun, at jeg afprøver den her medicin i 3-4 dage for at se, om den gør nogen forskel for mig. Hvis den virker, skal jeg i fremtiden tage den efter behov. Og så fik jeg taget nye blodprøver, som jeg får svar på, når hun ringer til mig på mandag.
Mine blodprøver så umiddelbart pæne ud, selvom jeg er startet på p-pillerne. Dog er bilirubin (det er, kort forklaret, et galdefarvestof, der dannes ved nedbrydelse af røde blodlegemer) steget fra de to første blodprøver og til nu. Det ligger lige på kanten af, hvad der er normalt, så det regnes ikke for egentligt forhøjet. Men overlægen snakkede om, at det kan stige pga. stress, og jeg er ekstremt stresset for tiden, så det skulle ikke undre mig. Men det hænger vist sammen med, at man har en eller anden sygdom, der gør, at stress mv. kan påvirke, hvor meget bilirubin man har i blodet, så det bliver der også testet for i den blodprøve, jeg har fået taget i dag.
Jeg snakke med hende omkring nogle lidt andre ting, nogle tanker, jeg har haft. Jeg har haft mange tanker omkring det, at der ikke ligger nogen afklaring omkring mig, selvom jeg har alle de her problemer, og tankerne kredser om, hvad der kan være galt. Jeg har selv tænkt på forhøjet stofskifte, for det havde min mor med medfølgende struma, og jeg er selv meget sart omkring min strube og føler ofte en trykken på halsen, men lægen fortalte, at de havde testet for forhøjet stofskifte tidligere i forløbet (hvilket jeg så ikke vidste), og der så det normalt ud. Hun valgte dog at tage det med i blodprøverne igen i dag, bare for at dobbelttjekke. Så det får jeg også svar på på mandag.
Jeg har også været bekymret, fordi kiloene ryger af i store ryk af og til, også selvom jeg spiser godt (så godt jeg nu kan med mine maveproblemer), og hun kunne godt se, at jeg havde tabt mig siden i sommer, men det må man jo så holde øje med fremover. Det var ikke unormalt, at vægten kunne hoppe sådan, mente hun.
Og hun mente også, at mange danskere har samme symptomer som mig med maven, så det ikke er så unormalt (jeg har tænkt, om det kunne være noget alvorligt, når der nu ikke var tegn på, at det var mavesyren - i hvert fald ikke mens de tests blev lavet i efteråret). Jeg tvivler dog på, at der er mange, der lever med så store begrænsninger som mig, men jeg håber, hun har ret i, at det er normalt.
Så alt i alt.. Jeg tror ikke, det gik så meget anderledes, end jeg havde forventet. Jeg føler stadig, at jeg er opgivet, mere eller mindre. Jeg er henvist til Holbæk sygehus for udredning for allergi fra min egen læge, og jeg har netop modtaget brevet med en tid i juni næste år.. :( så der bliver noget ventetid igen. Jeg forventer slet ikke, at de kommer med nogen svar derfra, så det er ikke på samme måde en seen frem til at få en forklaring på det hele. Desværre.
Angst
Som jeg har skrevet her på bloggen for nogle indlæg siden, så er det en meget stresset periode for mig, hvilket gør, at jeg rent psykisk ikke har det så godt, som jeg plejer. Derfor har det slået mig ret meget ud, at vi pludseligt stod med to syge katte uden nogen kunne give os en forklaring på, præcis hvad der er galt med dem. Vi kan kun se tiden an (det ser dog umiddelbart ud til, at de er i bedring, men vi holder stadig øje med dem).
Og så begyndte jeg selv at få smerter i leveren igen. Sådan nogle modbydelige stik. Det, sammen med de syge katte, gjorde, at jeg har haft galopperende angst i de sidste uger. Tankerne om, hvad der kan være galt med vores kattedrenge, og hvad der er galt med mig selv, siden jeg har de symptomer, jeg har, har givet mig nogle slemme angstanfald og tudeture. Jeg har virkelig svært ved at rumme de tanker lige for tiden.
Derfor fik jeg snakket lidt med overlægen, om hun tænkte, at der var noget alvorligt galt, men det tænkte hun ikke. Og var måske også lidt irriteret over at skulle have spørgsmålet, når de nu havde lavet en ultralydsscanning af min lever og alt det. Men jeg havde bare brug for at spørge, og jeg er glad for, jeg gjorde det. Selvom det var en svær samtale at have, fordi hendes irritation gjorde mig lidt ked af det. Det er bare svært at holde styr på det hele, og jeg ville gerne have hendes tanker omkring det hele. Jeg tror da også, jeg fik så godt et svar, som hun kunne give. Hun kan jo kun svare på det, hun tror, og hvad hun kan se ud fra de undersøgelser, de har lavet.
Angsten fylder rigtig meget for mig for tiden. Så det var utrolig svært at skulle hjemmefra i dag og efterlade huset tomt, fordi jeg er så bange for, at der kommer indbrud, mens vi er væk. Især pga. kattene. Er bange for, at der vil ske dem noget. Enten at de bliver taget eller løber væk og bliver kørt over, mens vi ikke er hjemme.
Jeg har en elendig korttidshukommelse, og i dag kunne jeg som sædvanligt ikke huske, om jeg havde fået låst døren. Og sammen med angsten for at skulle væk hjemmefra, var det bare rigtig slemt. Vi havde ikke tid til at køre tilbage og tjekke. Men jeg fik Christians far til at køre op og tjekke, og døren var heldigvis låst (tak Kjeld, det var en stor hjælp)
Vi kørte først i Zoozity, da vi var færdig på Hvidovre, for at købe nogle nye pelshaler til Phoebe, som hun er så glad for, og derefter kørte vi til Roskilde. Vi var lige inde omkring Maxizoo for at få lidt kattemalt (og der faldt også lidt mere kattelegetøj af til misserne), før vi tog på Ros Torv.
Jeg ville gerne ind for at kigge efter en ny frakke. Jeg har ledt længe, men har ikke rigtigt kunnet finde nogen, jeg har syntes, lige var den rigtige. Først var jeg i H&M, bare for at kigge, og fik da også en t-shirt ud af det. Og dårlig kundeservice. Af en ekspedient, der vrissede af mig og fik mig til at føle mig som en kæmpe idiot. Så jeg endte med et angstanfald ude i Ros Torvs gange efterfølgende, hyperventilerende med tårer i øjnene. Øv, hvor var det bare en træls oplevelse.
Det positive er dog, at jeg rent faktisk fandt en frakke. Det er slet ikke, som jeg havde forestillet mig, den skulle være. Den er f.eks. ikke helt lang, som jeg ellers havde ledt efter. Men den er fin, og den er lige mig. Den er lilla! Med facon i taljen og så går den mere ud forneden. Christians forældre ville give mig en ny frakke sidste år, men pga. mine galdestenssmerter og efterfølgende fejloperation kom jeg ikke rigtigt ud og kigge. Og i år har jeg kigget en masse, men har bare ikke fundet noget. Men nu er frakken fundet og købt, hvilket er superskønt :) Så nu kan jeg endelig sige tak for jakken, og I kan se, hvad jeg har købt. Tak, Lisbeth og Kjeld. Glæder mig til at vise jer den. :)
Nu er Christian lige kommet ind ad døren efter første julefrokost (i dag med den ene af hans hobbyer), så jeg vil stoppe igen. Vi trænger vist begge til bare at sidde og slappe lidt af sammen nu, for vi har været i gang hele dagen. Men nu skal jeg da i det mindste nok ikke køre så mange ture til Hvidovre. Det er da altid noget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar