onsdag den 9. januar 2013

Chiligryde med røde bønner

I julegave fik jeg Nikolaj Kirks Mad til Folket, som Christians forældre havde fundet på til mig. Da det er en kogebog primært indeholdende middagsretter, er det nok ikke en, jeg kommer til at bruge så tit, da jeg jo efterhånden ikke kan tåle at spise ret meget, men den giver inspiration til retter, jeg kan gå og hygge mig med at lave til Christian, og det er jeg i gang med i dag. Derudover er jeg jo glad for næsten enhver kogebog (på nær sådan nogle "spis dig slank"-bøger, der bare sender et dårligt signal at give i gave til en, der ikke direkte har ønsket sig sådan en ;)), bare som hyggelæsning, så den var jeg glad for at få :)

Christian kan godt lide stærk mad, så da jeg kom forbi "chiligryde med sorte bønner", vidste jeg, at det var en ret, jeg gerne ville prøve at lave til ham. Lige pt. er jeg sat lidt i skammekrogen madmæssigt, da jeg prøver at sørge for, at min mave har det så godt som muligt til i næste uge, hvor vi skal ud og spise på min fødselsdag, om alt går vel. Så jeg er på en portion lasagne fra fryseren med salat til.

Men tilbage til chiligryden. Jeg har tilpasset den lidt efter, hvad jeg selv syntes, der skulle i, også i forhold til at det kun er til Christian, så der behøver ikke være helt så meget kød i, da opskriften er angivet til 4-5 personer, og Christian skal kun spise det i to dage. Jeg regner dog med at fryse resten ned til en anden god gang til ham, hvis han ikke får spist op :) Jeg brugte røde bønner (kidneybønner) i stedet for sorte bønner i min chili, da vi godt kan lide dem herhjemme og de er nemme at skaffe. Og så brugte jeg 350 g skært oksekød i stedet for 400 g, da det var mængden af kød i den pakke, jeg lige fik med hjem, men til gengæld er der 250 g røde bønner mod 200 g i Nikolaj Kirks opskrift.

Det blev en rigtig god chiligryde, som Christian syntes godt om :) Men den er ret stærk, så man skal ikke have en sart mave eller smagsløg, hvis man kaster sig over den ;) Den er elskere af rigtig stærk mad.
Jeg vurderer, at der er nok mad til ca. 4 personer i nedenstående opskrift, da Christian spiste ca. 1/4 her til aften. Man spiser ikke samme mængde chili som f.eks. en kødsovs pga. styrken af retten.




Chiligryde med røde bønner (ca. 4 personer)

100 g bacon i tern
1 rød pebergfrugt
1 løg
4 fed hvidløg
1 spsk stødt spidskommen
½ spsk stødt koriander
1 tsk oregano
1 tsk tørret, knust chili

350 g skært oksekød (f.eks. gulashkød, bov eller lignende)
2 spsk tomatkoncentrat
1 dåse kidneybønner (eller 250 g kogte)
1 dåse hakkede tomater
Salt
Friskkværnet peber

Tilbehør:
6 dl basmatiris
10 dl vand
Salt

Creme fraice (jeg brugte en 15%, men en federe passer også godt til maden)

Hak løg og hvidløg. Rens peberfrugten og fjern kernerne. Skær den i mindre tern.

Skær kødet ud i mindre stykker (det kan godt være nødvendigt med f.eks. det kød i tern, man køber, det det ofte er kæmpe klumper, det kommer i).

Svits baconen, til den er sprød og hæld det meste af fedtet fra. Tilsæt løg, hvidløg, peberfrugt, spidskommen, koriander, oregano og chili og brun det hele, til grøntsagerne er møre.

Tilsæt kødet og brun det med, til det har fået farve. Tilsæt tomatkoncentraten og brun det med et par minutter. Tilsæt herefter bønnerne og de hakkede tomater. Krydr godt med salt ( jeg brugte vist ca. 1½ tsk groft salt) og peber.

Lad retten simre under låg i ca. 1 time. Smag herefter retten til med salt, peber og evt. chili. Server straks.

Risene:
Da jeg startede med at koge ris for mange år siden, gjorde jeg som min mor og brugte ris i kogeposer. Jeg har dog altid syntes, at det var møgbesværligt, og da jeg er god til at komme til skade på hvad som helst, brændte jeg mig ofte på poserne, når de skulle have hældt vand fra og klippes op. 

Da jeg blev mere erfaren i køkkenet, kastede jeg mig i forbindelse med asiatisk mad over basmatiris. De dufter bare skønt, og jeg har siden ikke brugt andet, heller ikke til mine almindelige gryderetter som chiligryde eller sammenkogt. De smager rigtig godt, og meget bedre end almindelige kedelige hvide ris i min mund. Og jeg fik lært at koge ris uden kogepose og uden der skulle hældes vand fra. I dag er der næsten intet, der er nemmere, så aldrig mere kogeposer! :)

Hæld vandet i en gryde. Når den koger, tilsættes salt (ca. 2 tsk plejer jeg vist at bruge). Herefter hældes risen i. Sæt et minutur på 10 minutter og skru ned for varmen (jeg skruer ned på 2). Når det ikke voldkoger, lægger du låget på.

Når uret ringer, tager du gryden af og lader den stå og trække med låget på i yderligere 10 minutter. Herefter er risene klar til at servere, og der skal ikke hældes vand fra eller noget :) Server sammen med chilien.

Rør evt. creme fraicen lidt igennem med en ske, så den er lidt mere flydende, inden den serveres.

Chiligryde og letrørt creme fraice.

Christians tallerken.



I dag var det egentlig meningen, at Christian skulle have været i fotoklubben, men han har valgt at blive hjemme, fordi de sidste dage har været ret hårde for os. Så han trænger til noget ro. Mandag blev en lang dag, som jeg skrev sidst, da vi kom så sent ud at handle, så det meste af aftenen forsvandt der.

I går ordnede vi lidt herhjemme, da Christian kom hjem, for her så lidt kaotisk ud oven på vores influenza, og hans veninde skulle op og låne noget kameraudstyr. Og jeg har det ikke godt med, at her ser for rodet ud, når der kommer nogen. Det er jo lidt noget pjat, for jeg ved jo godt, at alle andre mennesker sandsynligvis også lever med en smule rod, men det er særligt svært for mig, fordi jeg går hjemme. For så tænker jeg, at det forventes (af andre), at så ser her altid spotless ud, fordi jeg jo har så meget tid til at ordne alt. Sådan fungerer det bare ikke, for jeg går jo hjemme, fordi jeg er syg, og jeg har ikke kræfter til at klare alt. Og når jeg har en dårlig periode, er det svært nok bare at få børstet tænder og få noget at spise. Min energi er meget begrænset, og i de dårlige perioder er den næsten ikke-eksisterende.

The Spoon Theory/Ske-teorien
Christian fortalte mig i går om noget, han havde læst på nettet; The Spoon Theory. Det er en teori - eller historie om man vil - lavet af en kvinde med en kronisk sygdom, der bruger denne teori til at forklare, hvordan det er at være kronisk syg. Jeg vil anbefale jer at gå ind og læse den på ovenstående link. I grove træk handler den om, hvordan hun forklarer sin veninde om, hvordan hendes dage er at komme igennem. Hun bruger skeer til at symbolisere en samlet mængde energi, hun har til rådighed til en hel dag, hvor raske mennesker har en ubegrænset mængde skeer/energi. Her har kvinden kun 12 skeer at gøre godt med. Og hver eneste ting, hun skal foretage sig i løbet af dagen - lige fra at stå op, gå bad, tage tøj på og spise mad - koster en ske. Derfor må hun planlægge sin dag, for at skeerne kan slå til. En dag har hun f.eks. kun én ske tilbage, før hun har lavet mad, så hvis hun vælger at lave mad, har hun ikke "råd" til at ordne gryderne efterfølgende. Og spiser hun ude, har hun ikke energi til at køre sikkert hjem derfra.

Der er en utrolig rammende teori, der passer på mange af os med kroniske sygdomme. Jeg føler i hvert fald, at den rammer 100% plet. Da jeg ved, at ikke alle derude er lige habile engelsklæsere, har jeg fundet teorien oversat her: Ske-teorien. Jeg har mine egne udfordringer, der hænger sammen med de sygdomme, jeg kæmper med, som ikke er helt ligesom lupus, som Christine skriver om i teorien, men som koster lige så meget energi. Så jeg blev egentlig ret glad for at støde på den teori, for den forklarer det, så andre kan forstå det, synes jeg.


Anyway, så fik Christians veninde lånt udstyret, og vi fik også spist lidt mad bagefter, Christian og jeg. Vi skulle kigge på akvariet, for det bliver ved med at give os problemer. Vi valgte at skifte vand og filtre i går, hvilket vi gik i gang med lige efter maden. Eller det var primært Christian, for jeg var meget træt. Da han var ved at være færdig, opdagede han til vores store rædsel, at vores store gurami-hun var meget dårlig :( Hun har set lidt sølle ud på det sidste, men ikke så vi troede, der var noget galt, men nu kunne hun bare næsten ikke svømme. Efter at have konfereret med et sygdomsleksikon, kunne vi konstatere, at hun nok havde fået bugvattersot :( En meget frygtet fiskesygdom.

Vi gjorde et desperat forsøg på at redde hende ved at bade hende i koncentreret medicineret vand, men det var allerede for sent. Hun havde ikke kræfterne til at få det bedre, og et par timer senere måtte vi desværre gøre det eneste rigtige og aflive hende :( Puha det var hårdt. Det kan godt være, at det "kun" er fisk, men man bliver altså knyttet til dem alligevel. Især individerne, f.eks. de store fisk. Derfor gjorde det bare rigtig ondt, at vi ikke kunne gøre noget for hende.

Oven på alt postyret var der ingen tid tilbage af dagen, og vi skulle gøre klar til at gå i seng. Så endnu en dag, hvor vi ikke havde fået siddet og slappet af sammen. Spændingerne af hele dagen havde i den grad sat sig i nakken og hovedet på mig, så jeg havde mange smerter, da vi gik i seng. Jeg var så heldig, at Christian brugte sin sidste energi på at massere mig, hvilket lindrede lidt, så jeg kunne sove.

Har sovet uroligt i nat og været vågen mange gange, så jeg er ret træt i dag. Men fik da en positiv nyhed, at Ozzy ikke bløder mere, hvilket Christian kunne konstatere i morges, da han så, Ozzy var i bakken. Så det er jo fantastisk. Vi håber, det varer ved, så han slipper for at skulle have flere piller lige nu. Men det er bare en dejlig nyhed! :)

Nu vil jeg stoppe igen, for vi vil til at lave et eller andet sammen. Måske se en serie eller noget. Det trænger vi til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar