fredag den 4. januar 2013

Nytårsbilleder og en ka(t)valkade

(Forsinket) velkommen til 2013! Vi er jo efterhånden godt i gang med året. Herhjemme har tiden bare været gået mere eller mindre i stå, fordi vi har været syge siden den 25. december :| Helt slemt blev det lige op til nytårsaften, så vi fik ikke lavet raclette, men hoppede på noget nem lavet og overstået mad, nemlig et par store oksemørbradbøffer med sprøde ovnkartoffelbåde, salatbar og hhv. hjemmelavet rødvinssauce til Christian og lidt favoritsovs til mig. Og det smagte godt og var lige, hvad vi kunne overkomme.

Dagen efter blev det så endnu værre med helbredet, og vi har ligget syge med hoste og snot og det hele siden. Det er, som om den her sygdom har udviklet sig totalt i slow motion. Christian har også måttet melde sig syg de første to arbejdsdage af året, men er dog tilbage på arbejde i dag. Og jeg synes også, jeg begynder at få det bedre. Mangler dog stadig i dén grad energi. Men det kan også hænge sammen med vores hårde december med alt det sociale og kattenes sygdom. Det har virkelig været hårdt.

Men vi havde en god nytårsaften. Maden var lækker, og fyrværkeriet var flot. Vi fik dog ikke skudt alt af, for jeg kunne bare ikke holde ud at være ude mere, da vi var lidt mere end halvt igennem det. Men jeg fik da taget lidt billeder af det og andet fyrværkeri derude. Og fik måske en håndfuld gode billeder ud af 350 knips, sådan er det med fyrværkeri. Især på sådan en aften, hvor det regnede og blæste. Det er absolut ikke det ideelle vejr at fotografere fyrværkeri i.

Christian nåede heldigvis at smage på kransekagen, før han helt mistede smagsløgene, og jeg fik taget et billede af den færdige kransekage, som også er lagt ind i indlægget med opskriften nu :) Herunder kan du se den og billeder af fyrværkeriet :)

Kransekagestængerne.














Ulempen ved at ligge syg er også, for mig i hvert fald, at min appetit forsvinder. Men man skal jo spise noget, og det skal helst være nemt også. Så da Christian bestilte burgere, kunne jeg ikke overskue at lave andet til mig selv, selvom jeg egentlig ikke havde lyst til at spise en burger. Jeg burde også have ladet være, for resultatet blev, at min mave nu bare er totalt ødelagt :( Det er vildt surt at have smidt min maves helbred væk på den måde. Den har ellers haft det nogenlunde gennem december, men det er væk nu. Nu er jeg tilbage i ingenmandsland med min mave med kampene om, hvad jeg kan klare at spise. Det er bare en uoverskuelig opgave, æv.

Men jeg er nødt til at tage det seriøst, for jeg har jo fødselsdag om under to uger, og jeg gider simpelthen ikke sidde og spise havregryn på endnu en fødselsdag. Det var slemt nok at skulle gøre det på min 30-års, så jeg synes, jeg fortjener en ordentlig fødselsdag i år. Og jeg vil gerne ud og spise og sådan, så det skal maven helst være i form til. Så jeg må stramme mig lidt an.



Det går godt med kattene, tilsyneladende. Phoebe har ikke længere blod i sine kattebakkebesøg, så teorien om en rift eller bristet blodkar holdt vist stik. De har heller ikke fået nogen tilbagefald med giardia (endnu i hvert fald), så vi er ved at overveje at gøre klar til, at de kan komme ud igen. Senere i dag eller i morgen skal haven gennemgås en ekstra gang for rester af fyrværkeri, og hvad der ellers kan ligge derude, før de får lov at komme ud. Jeg glæder mig sådan til at lukke især drengene ud. Og jeg håber, at det hjælper lidt på Ozzys sølle udseende. Han har tabt megen muskelmasse og fået en kedelig pels af at være holdt inde her siden november, så han trænger til at komme ud og rende noget krudt af. Også for hans livskvalitets skyld. Han er egentlig en ret aktiv kat, så det passer ham ikke at blive holdt inde.

Jeg har ikke lige noget nyt liggende af dem, som I ikke har set, så I får lidt ka(t)valkade af de bedste fra sidste år ;)



Phoebe og Ozzy mødes i haven.












Putte holder øje med mig - tjek spejlbilledet.

Putte fik i oktober en ny veninde efter tabet af hans elskede Mille i sommers.




Hvor var hun altså bare lille! Jeg synes ikke engang, hun er vokset så meget, men i dag er hun kæmpe (nu 6½ måned)






Phoebe 6 måneder.

2 kommentarer:

  1. Hvor er de så fine! :-D Bortset fra de der alien katte uden pels, så er det svært at gå forbi en kat og ikke få lyst til at kramme den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er det helt sikkert. Især når man er lidt kattegal. Vi er begge ca. lige kattetossede herhjemme, så vi kender godt det med at have svært ved at undgå at hilse på de katte, man kommer forbi ;)

      Slet