Hva' sagde jeg!

... er teksten på en hypokonders gravsten. Men spøg til side, så: hva' sagde jeg!! Jeg har ærlig talt ikke været særlig optimistisk omkring min fødselsdag, fordi stort set alt, hvad vi har skullet/glædet os til det sidste 1½ år, er blevet spoleret af den ene eller anden årsag. Senest i december, hvor vi havde syge katte, hvilket bare fyldte alt pga. den gennemgribende rengøring, vi måtte i gang med. Så vi missede vores årsdag, og havde svært ved at finde ro til julehygge. I juleferien lå vi begge syge, hvilket varede til efter nytårsaften, så den heller ikke blev, som vi havde planlagt.

Derfor er det af erfaring svært at tro på, at det skal lykkes at få en dejlig stille og rolig fødselsdag, hvor jeg har det godt. Eller hvor der ikke sker noget, så dagen går i vasken. Men selvom jeg har været pessimistisk, må jeg indrømme, at jeg ikke havde regnet med at sidde og have halsbetændelse her lige før min fødselsdag. Det havde jeg slet ikke forestillet mig. For jeg har jo lige været syg?? Men det har jeg altså. Det startede for alvor søndag, og jeg har haft vildt ondt i halsen. I går havde jeg også feber, så jeg var et smut omkring lægen for at se, om det var en halsbetændelse med bakterier, for så kunne jeg får penicillin for det. Men det var det ikke, så jeg skal altså selv bekæmpe det.

I går syntes jeg ellers, at det blev lidt bedre med halsen, men inden jeg gik i seng, tog det meget til i den ene side af halsen, og nu er jeg vildt hævet der, også på lymfen. Og det gør meget ondt. Samtidig er jeg også helt ødelagt i nakken, for jeg har ikke energi til at komme så meget rundt, som jeg plejer, og manglende bevægelse i nakken giver smerter (pga. mit piskesmæld).
Heldigvis er Christian sød til at tage ved min nakke og massere min hovedbund, så det kan dæmpe smerterne lidt, og jeg har også for første gang siden i sommer overgivet mig til at tage et par panodil. Det er utroligt, så meget sådan noget medicin kan hjælpe, selvom det ikke afhjælper alle smerterne. Men det tager lige toppen af. Så jeg er glad for, at min lever nu har det så godt, at jeg kan tillade mig at tage dem.

Og den har det godt. Rigtig godt, hvis lægen i går havde læst rigtigt omkring mine blodprøver. For så er levertallet faldet igen, selvom jeg nu er på den mildere (dvs. en, der ikke virker lige så godt som den, der sandsynligvis har påvirket min lever) form for mavesyremedicin. Overlægen på Hvidovre havde regnet med, at jeg også ville reagere med forhøjede levertal pga. den, så at jeg endnu ikke gør det, er jo helt fantastisk. Jeg ved ikke, hvor meget den hjælper, men det er rart at have muligheden for at tage den. Jeg skal have taget prøver igen i næste uge, så jeg har nogle tal at tage med til Hvidovre, når jeg skal derover i starten af februar.

Det ærgrer mig, at jeg skal blive syg her lige op til min fødselsdag. Jeg er ellers ikke syg særligt ofte, men nu er det anden gang inden for en måned, at jeg er syg. Det er altså træls. Især når det lige skal være op til min fødselsdag. Jeg har fødselsdag i morgen, og det er svært at sige, om jeg bliver så frisk, at vi skal ud at spise. Det håber jeg jo, for jeg har arbejdet hårdt på, at min mave skulle have det så godt som muligt, så det skulle kunne lade sig gøre. Så det er bare træls at sidde her og være syg :(
Men hvis jeg ikke har det så godt, at vi skal ud at spise, håber jeg, at jeg har min smagssans intakt, for så laver vi lidt lækker mad herhjemme i stedet. Under alle omstændigheder skal der meget til, før dagen bliver så dårlig som sidste år på min fødselsdag. Det håber jeg aldrig, at jeg skal opleve igen. Så vi krydser fingre for en god dag :)

Under alle omstændigheder glæder jeg mig over, at min fødselsdag er så tæt på nu, at jeg snart er ovre at skulle spise så påpasseligt. Jeg trænger i den grad til en pause, så jeg holder først fødselsdag for familien i februar, regner jeg med. Hvis folk har tid. De to første weekender er udelukket, fordi Christians forældre og min far og Marianne skal noget, så jeg får heldigvis noget ro et stykke tid nu, hvor jeg ikke skal træne maven op til noget. Glæder mig til at få lidt mere varieret mad.
Jeg har også været nede og raide den lokale bland-selvkiosk for mine favoritlakridser og lidt andet godt, og vi har masser af gode ting herhjemme, så nu skal den virkelig have hele armen! Eller ja. Jeg kunne håbe på at få lov at spise lidt af det uden at få smerter i maven og svien. Jeg kan jo ikke rigtigt gå amok i alle lækkerierne, desværre. Men jeg håber på at få spist lidt af det alligevel.


It's aliiiiiiive!
For måske 1½ uge siden startede jeg en surdej op. Den lykkedes heldigvis og lever, og nu er den klar til brug. Derfor har jeg lige kunnet svinge mig op til at få sat en dej til surdejsflutes over. Lige nu står de og efterhæver, hvilket de skal gøre 1½ time endnu, tror jeg, før de skal i ovnen.

Jeg er så glad for, at den er lykkedes, surdejen, for den kan være svær at starte op. Nu har jeg frisket den op med nyt mel og vand og lavet den en smule tykkere denne gang, for jeg synes, at duften af surdejen godt kunne have været kraftigere. Så nu må vi se :) Nu skal den stå og gære lidt, før den er klar til brug også. Men det er dejligt at få bagt noget brød til fryseren, for der er intet som hjemmebagt brød til maden. Det er virkelig skønt, og der er ikke meget tilbage i fryseren efterhånden. Så jeg må lige få samlet mig om at få bagt lidt :)


Phoebe i sneen
Der er kommet noget sne de sidste dage, og Phoebe har været ude og møde den sådan rigtigt for første gang. Hun har ikke været ubetinget glad for den, men den er alligevel lidt sjov. De sidste dage har hun været ude i den alene, mens jeg har stået og holdt skarpt øje i vinduet, fordi jeg ikke har godt af kulden, når jeg er syg. Det har heldigvis ikke været meget lange ture, hun har været ude på, for man kommer jo til at fryse om poterne, når man skal gå i sneen. Men hun vil alligevel gerne ud, så det skal hun have lov til. Hun er også en noget madglad kat, så hun trænger til at bevæge sig lidt mere i forhold til, hvor meget hun spiser. Her er lidt billeder af hende fra den sidste uge i snevejret :)

Det var vist det hele for denne gang. Jeg trængte ærlig talt til at komme af med frustrationerne omkring det med halsbetændelsen. Jeg er utrolig træt af, at tingene aldrig går efter planen. Det er efterhånden sådan, at jeg ikke tør glæde mig til noget, for livet kommer ofte i vejen. Det ville være rart, hvis tingene bare var lidt nemme, bare engang imellem.
Nu håber vi alt det, vi kan, at jeg får det meget bedre til i morgen, så jeg kan nyde min fødselsdag lidt. Under alle omstændigheder glæder jeg mig til at hygge med Christian. Det kan jeg jo godt, selvom jeg er syg. Det er bare lidt sjovere, når man har det godt. Så vi håber :)