Søndag tog vi lidt hjemmefra, fordi vi begge trængte til at komme lidt ud. Vi havde egentlig snakket om at ville en tur i Zoo, men det endte med at blive lidt uoverskueligt, fordi de lukker så forholdsvis tidligt her i foråret, og vi ikke er så gode til at finde vores seng tidligt i weekenden. Hvis vi skal afsted, skal jeg helst have lidt energi til det, og det har jeg ikke, hvis jeg ikke får sovet nok. Så vi aftalte at droppe turen derind, og i stedet køre en tur lidt tættere på. Vi endte som så mange gange før med at køre en tur ud på Røsnæs. Og havde kameraerne med. Der er dejlig natur derude, men det er stadig for tidligt til, at der er de mest interessante motiver, så vi fik ikke så meget med hjem. Vi mødte dog en killingesøskendeflok på tre røde misser derude, og jeg kunne jo ikke lade være med lige at skulle fange et billede af dem (eller en af dem i hvert fald). Nøj, hvor var de bare små og søde!
Vi gik en kort tur i området (fordi det var hundekoldt og min energi ikke rækker så langt pt.), og endte med at klappe gederne, der går i en stor, lækker fold derude sammen med får og æsler. De var meget kælne, og ville gerne kløes på kinderne :)
Vejret har været fantastisk de sidste dage. Så meget sol. Vi har haft døren ud til haven til at stå åben, og det har givet Phoebe noget mere motion, hvilket hun har godt af. Hun har krudt i røven og en stor appetit, så det er godt for hende at komme ud og bevæge sig lidt. Vi holder naturligvis øje med hende, men indtil videre har hun opført sig pænt og ikke klatret i hegnet, så det er jo dejligt :) Hun kan bedst lide at være ude, når drengene er derude, for det er da kedeligt at være i haven alene. Men de er også lidt mere ude, når solen skinner.
Jeg lovede i sidste uge, at jeg ville vise de nyeste billeder, jeg har taget af Phoebe, og det kan jeg jo passenede benytte lejligheden til nu. Hun er efterhånden en rigtig stor pige. Længere end Ozzy nu og også tungere. Og hun har fået en mægtig, ulden hale og en god krave. Vi er spændte på, om det er noget, hun smider, når det bliver sommer og varmere. Det er jo lidt spændende.
Phoebe fik en ny fasanfjer i sidste uge. Vi har købt en bunke hos Jekas, for hun elsker fjer. Især fasanfjer, så vi måtte have lidt hjem. Jeg måtte lige gribe kameraet, da jeg så hende løbe og lege med den. Det blev til nogle ret gode billeder af hende, når jeg skal sige det selv :) Især det sidste er jeg rigtig glad for.
Raaaaarw! Farlig hustiger myrder fasan(fjer)! |
Phoebe-fotomodel med sin fasanfjer :) Hun er dejligt tålmodig, når jeg tager billeder af hende. For det meste. |
Det er nogle flotte billeder. Det er kattebilleder typisk. :-D
SvarSletPhoebe ligner en gammel løve på det sidste billede. :-) Og hun har meget kravepels, ligesom vores Monty.
Tak, ja det er de jo pga. de smukke motiver ;)
SletJa, hun er fin :) (det er Monty også).