T.G.I. Friday!

...eller Thank God It's Friday. Endelig fredag. Jeg synes, den her uge har været uendelig lang. Der er ikke sket så meget nyt på madfronten, så pt. har jeg ikke så meget at skrive om det. Muligvis kommer der en opskrift i næste uge på noget, vi skal have på søndag, såfremt jeg kan sjusse mig frem til samme resultat, som sidst jeg lavede det. Det er en gryderet med oksekød uden hakkede tomater med kartoffelmos til.
 
I går bagte jeg er par surdejsflutes, som vi fik til vores aftensmad. Resultatet blev superlækkert, som sædvanligt. Jeg håber sådan, at min surdej lever længe, men det er svært, når det begynder at blive rigtig varmt i vejret, synes jeg. Men vi må jo se, hvordan det går i år. Tog et enkelt billede af brødene i går, hvor man også kan se den let seje og luftige krumme indeni. Stærkt anbefalelsesværdige brød!

Jeg har det ikke så godt for tiden, hvilket man måske har kunnet fornemme af mine sidste indlæg. Maven har det okay, men psyken halter i dén grad bagefter. Og det er noget, der er blevet betydeligt forværret den seneste uge. Især efter jeg har indset, at jeg faktisk er ret meget alene i verden, på en måde. Efter jeg blev syg, har jeg ikke kunnet have det samme forhold til mine veninder, for socialt samvær kræver uendelige mængder energi af mig og derfor koster efterfølgende med nedture og angst. Så jeg har ikke kunnet være så meget sammen med dem, som jeg har haft lyst til. Derfor har jeg også kun et par få venner, der stadig hænger ved. Det har heller ikke hjulpet på forholdet til dem, der så er tilbage, at jeg er flyttet til Sjælland. Det gør det lidt mere besværligt at ses. Og der er også andre faktorer i spil, f.eks. udviklingen i deres liv.

Pga. de faktorer, min sygdom og situationen i det hele taget er vi kommet mere væk fra hinanden, end vi var tidligere, og jeg kan se, at vi ikke længere har så tæt et forhold, som vi engang havde. Og det gjorde ondt at indse. For det betyder, at den eneste, jeg rigtig er tæt på og snakker med alt om, er Christian. Jeg sætter utrolig stor pris på ham, og han var også min rigtig gode ven og fortrolige, før vi blev kærester, så det er jo rart, det stadig er sådan, men det er lidt trist, at jeg kun har ét af den slags mennesker i mit liv, som jeg er så tæt på, og de andre langsomt falder fra.

De følelser og tanker har gjort, at jeg føler, at jeg er kommet længere ned i det hul, jeg befinder mig i for tiden. Føler mig utroligt ensom og ked af det. Især i alle de timer jeg er alene i løbet af dagen, mens Christian er på arbejde. Følelser føles ret ekstremt for mig, fordi jeg er syg, og jeg føler, at jeg næsten ikke kan holde ud at være i min egen krop, når jeg har det sådan. Det er meget ubehageligt. Derfor glæder jeg mig også til, at det er weekend om lidt, og Christian har også snart noget ferie. Håber, det kan hjælpe på det.
Jeg kan heldigvis se frem til at skulle være sammen med en god veninde inden for den nærmeste fremtid, når vi engang får det på plads, hvordan det skal foregå, og det glæder jeg mig til. Jeg har ikke set min veninde i næsten et år, så jeg glæder mig utrolig meget til at se hende igen. Og jeg sætter stor pris på de få mennesker i mit liv, der stadig er der og holder ved, selvom betingelserne for vores venskab er besværlige.

Jeg havde overvejet, om jeg ville skrive om det her herinde eller ej, for det er meget personligt for mig, men jeg har også behov for at komme ud med det og få luft for de her tanker. Så there. I did it.


Men nok om det for nu. Nu glæder jeg mig til weekend, og at kunne være lidt mere sammen med Christian. I aften laver jeg et par ovnstegte andebryster med god brun sovs, hvide og brune kartofler og det hele. Så vi skal rigtigt smovse :) Det bliver lækkert.

Ret hurtigt efter jeg stod op, kunne jeg høre Ozzy mjauwe på den der karakteristiske måde ude i haven, og jeg ville se, om han stod og kaldte på naboens Pjevs/Pjevser. Jeg kunne så konstatere, at hun allerede var i haven, og tænkte, at jeg ville tage et ordentligt billede af hende nu, så jeg gik med resten af kattene ud i haven med kameraet. Jeg fik dog ikke fanget Pjevser så meget i kameraet, men fik da et enkelt ok billede af hende. Hun er en smuk kat. Og så en bunke billeder af Phoebe, der er det mest tålmodige fotomodel af kattene, selvom Ozzy også er god til at stille sig an. Han havde dog travlt med at holde øje med Pjevser i dag. Og billeder af Putte er svære at tage ude i sneen pga. overbelysningen af hans hvide brystpels. Så I må have billeder til gode af drengene.

Men her vil jeg slutte af med billeder af Pjevser og Phoebe. Fangede den dejlige blå himmel bag Phoebe, da hun var oppe og klatre rundt i æbletræet. Solen skinner også derude i dag, og sneen smelter langsomt. Det er nu rart, selvom jeg ved, at det kun er midlertidigt med det lidt lunere vejr. Forhåbentlig vender det snart tilbage for alvor og giver os reelt forår.
Vil ønske jer en rigtig god weekend derude :) Her kommer billederne:

Pjevser på terrassen. Hun har lige snust goddag til Phoebe, som lige er kommet med på billedet i venstre side.

Det er ikke helt vindstille i haven i dag, som man kan se på Phoebes pels.

I toppen af æbletræet. Havens bedste udkigspost.