På gensyn min fantastiske kattedreng

Nu fik jeg endelig samlet mig om at komme i gang med mindeindlægget om Putte, verdens mest fantastiske kat, som vi desværre mistede 14. november. Det har været svært at komme i gang med at skrive indlægget, fordi tabet af ham er så smertefuldt. Især fordi han var så relativt ung en kat. Vi skulle have haft ham mange år endnu. Men det her indlæg handler ikke om det, men om hvor fantastisk en kat han var, og det liv han havde hos mig/os. Jeg skriver det både for at fortælle jer om mit/vores liv med ham, men også for selv at huske hans store, dejlige personlighed og på alle de dejlige stunder, vi har haft med ham. Jeg har siddet og kigget tusindvis af billeder igennem for at finde de bedste af ham, så jeg håber, I vil kigge med. Der vil være rigtig mange dejlige billeder af ham i indlægget her. Kvaliteten er lidt svingende, da billederne er taget med det udstyr, jeg nu havde på det givne tidspunkt, men uanset kvalitet viser de, hvor fantastisk en kat han var <3

I juli 2004 mistede jeg min mor til kræft. Min daværende kæreste og jeg var flyttet til Horsens for at være tæt på hende den sidste tid. Det var et hårdt tab, hvilket man næsten kan regne ud. Jeg havde i den forbindelse kontakt til en af hendes tidligere arbejdskollegaer, en rigtig sød kvinde, som jeg har kendt, siden jeg var barn. Hun stod og skulle have ny kat og havde tidligere haft en langhåret kat, Spinde, så hun var faldet for en langhåret killing hos en bekendt. I kuldet var der to killinger, og hun vidste, hvor meget jeg elsker katte, så hun mente, at den anden da skulle bo hos mig/os. Det var ikke lige med i planen, for vi boede et sted, hvor man ikke måtte have kat, men hun fik mig efterhånden overtalt, og jeg faldt da også pladask for ham, da vi var ude og kigge (vi skulle baare lige ud og kigge...).

Billedet her er efterhånden lidt falmet, for det har siddet i en ramme i næsten 10 år. Jeg kunne desværre ikke finde
originalen. Men det er det dejligste billede af ham som killing, så det skal naturligvis med <3

Vi fik at vide, at han var en hunkat, og børnene i huset havde navngivet dem Sussie og Leo (fnis). Så Puttes første navn var altså Sussie (og Melon, fortalte børnene mig senere. Aner ikke, hvordan man finder på sådan et navn. Han lignede i hvert fald ingen melon ;) ). Vi bestemte, at "hun" skulle hedde Putte, hvilket var navnet, min mor gav til en killing i Milles kuld. Da jeg spurgte til hans fødselsdato, fik jeg at vide, at han var født 7/7, to dage efter min mors død. Pudsigt sammentræf, men jeg har tænkt, at det på en måde var skæbnen, at vi skulle mødes. Han flyttede ind i september. Ret kort tid efter fandt vi ud af, at "hun" altså var en hankat, men han var blevet så glad for navnet, at han blev ved med at hedde Putte. Det passede også rigtig godt til ham, for han var en Putte-mis. Christian har også sagt, at han aldrig kan forestille sig en hunkat, der hedder Putte, for det er bare et hankattenavn, nu vores Putte har heddet det, og det passede så godt til ham.

Putte samme dag, han flyttede ind. En ekstra lur i transportkassen
er en god ting.

Puttes bror, Laban, som han kom til at hedde. Billedet er taget hos et besøg hos ham i 2010.

Det var dog lige før, at vores tid sammen var blevet meget kort, for 14 dage efter, han flyttede ind, blev han pludseligt meget syg :( Var afsted med ham til dyrlægen hurtigt om morgenen efter at have siddet oppe med ham hele natten. Han havde fået "indkrænget tarm", forklarede dyrlægen, hvilket totalt lukkede for passage gennem tarmene, og havde jeg ikke kommet med ham så hurtigt, var han død af det! Dyrlægen opererede ham for det, og ventetiden var nærmest uendelig imens. Var så bange og bekymret. Heldigvis gik det godt, og han blev helt rask oven på det igen. Det første, han gjorde, da han kom hjem igen, var at løbe direkte over til sit killingekradsetræ og hvæsse kløer. Han havde sådan savnet det kradsetræ. Han elskede det virkelig højt, og vi har sørget for at erstatte det, når det har været slidt ned. Der er en særlig platform midtpå, der er hul, så den er ekstra rar at ligge på, og det har været svært at finde en lignende, efter den originale producent ikke laver dem mere. Så sidste år søgte vi landet tyndt for at finde et, der var bygget på samme måde. Det lykkedes heldigvis til sidst, og han har været så glad for det træ. Det står, så han kunne følge med i, hvad vi lavede i sofaen og se køkkenet også.

Lillebitte Putte på sit første kradsetræ.

Da han blev 2 år, fik han et nyt. Det afprøves på hans fødselsdag :)

Putte på sin faste plads mellem stue og køkken.

 

Jeg eeelsker dig, kradsetræ! Det lykkedes efter lang tids søgning at finde et kradsetræ magen til (dog med poter).

Fra starten elskede han også akvariet. Da han var lille, fodrede vi fisk med ham. Der blev hældt mad i akvariet, og så holdt vi ham, så han kunne se fiskene, mens de spiste og pote ud efter dem på glasset :) Senere fik han sin egen stol ved akvariet. Der var en særlig fisk, han elskede, en flying fox (eller siamesisk algeæder), som er sådan en, der svømmer i hurtige ryk. Den var han meget fascineret af, og vi har også altid sørget for, at der var sådan en i akvariet til ham at kigge på. Ja, han var en meget forkælet kat ;)

En lille Putte kigger fisk.

Han var enekat hos os ca ½ år. Han var med i alt og svarede, når vi snakkede til ham. Den første jul gik han også med rundt om træet :D Han gik rundt inde på gaverne, mens vi andre gik rundt om træet.
Efter noget tid tænkte vi, at det var en god ide, hvis han fik noget katteselskab. Min ekskæreste havde sagt, at hvis vi skulle have en kat til, skulle det være Mille, som boede hjemme hos min far. Der blev hun trynet af en kat, der også boede hos ham, så det ville være godt, hvis hun fik et andet sted at bo. Hun var en meget kælen og dejlig kat, så det var jo ikke svært at beslutte, at det skulle være hende. Det gik dog ikke, som vi havde forventet, for Mille var bestemt ikke opsat på at skulle rende rundt og lege med en killing. Hun var 7 år på det tidspunkt, og syntes, han var virkelig træls. Med tiden fandt de da heldigvis ud af det med hinanden, og de endte med at være meget glade for hinanden. Hun vaskede ham i ansigtet, hvilket han virkelig nød, og hans hjerte var totalt knust, da vi mistede hende sidste år, som nogle måske vil kunne huske her fra bloggen :(

Der holdes næsten i pote.

Putte sidste år, efter han mistede Mille. Han lå og krammede hendes pude og var bare rigtig ked af det :(

Han fik en ny ven i starten af 2007, da Ozzy flyttede ind. Vi havde forventet, at Mille ville tage Ozzy til sig, da hun jo var hunkatten, men sådan blev det ikke. De blev aldrig ret tætte. I stedet var det Putte, der agerede far for Ozzy. Der blev puttet meget, og han vaskede ham også, som var han hans mor, virkelig sødt :) Det voksede Ozzy dog desværre fra, selvom Putte stadig gerne ville. Men de var glade for hinanden.

Ozzy som killing, der putter ind til Putte.

En lidt større Ozzy, men stadig gode venner <3

Putte holdt Ozzy med selskab efter Ozzys øjenoperation i 2011. Da Putte var syg
her til sidst, lå Ozzy også rigtig tit på værelset hos Putte.

I sommeren 2007 flyttede vi et andet sted hen i Horsens, hvor man måtte have kat. Det var en stuelejlighed med have i et roligt kvarter på en lukket vej, så kattene kom lidt ud for første gang. Det nød de rigtig meget, men holdt sig i nærheden af lejligheden. Der mødte Putte en af sine store kærligheder, Gizmo. Læsere af bloggen kan nok huske, at jeg for nylig har videreformidlet Gizmo. Gizmo var min venindes kat, og hun flyttede ud i samme område ret kort tid efter os. Gizmo og Putte blev ret gode venner, og Putte var meget fascineret af ham. De var næsten kærester, selvom Gizmo vist ikke helt så det sådan ;) Putte gik i røven af ham ofte; måske syntes han, at han kunne genkende noget af sig selv i Gizmo. De lignede hinanden en del af statur og størrelse, selvom Gizmo er en rød kat.

Putte og Gizmo går tur.

I det nye område lærte Putte noget nyt: at gå tur. Det var noget, han virkelig elskede. Der var et lille skovområde, hvor vi boede, og jeg gik mange ture med kattene rundt om skoven. De fulgte med rundt, når jeg gik, og det var så hyggeligt. Det fortsatte Putte med, efter han fik sin elskede have her, hvor vi bor nu.

I 2009 gik min ekskæreste og jeg fra hinanden som venner. Kattene betød også en del for ham, så han var og besøge os en del gange, mens jeg boede der. Sidst på året fandt jeg sammen med Christian. Han havde i første omgang forelsket sig i Ozzy, der virkelig kan spille på sin nuttethed. Putte kunne være ret reserveret, selvom han altid skulle frem og se, hvem der kom på besøg og hilse, men Christian fik lært, at Putte var kat nr. 1, som vi kaldte ham. Fordi han var vant til at få ekstra opmærksomhed, fra han var enekat, og naturligvis stadig forventede det. Han blev rost skyhøjt, når han gjorde noget rigtigt, da han var killing, især når han hvæssede kløer det rigtige sted, og det nød han. Han var en forkælet unge, det var helt sikkert :) Det hjalp nok heller ikke ligefrem på størrelsen af hans ego, at teksten i f.eks. julesange blev byttet ud med Put' eller Putte, når jeg gik herhjemme med ham, så han må have været sikker på, at han var verdens centrum ;)

Typisk Putte-udtryk. Han vidste godt, at han var lækker :D

Opmærksomhed, oh yeah!

Og i sofaen <3

Derfor var han altid den, der skulle have opmærksomhed først, når man kom hjem (de andre katte var vant til at skulle være en del af flokken, så de var ret ligeglade). Min ekskæreste undlod at gøre det en dag, han kom hjem, hvor det var min fødselsdag. Der hilste han først på mig og ignorerede Putte imens, hvilket Putte blev hysterisk over :D Det var jo helt forkert! Da Christian først havde lært, at Putte var nr. 1 familiemedlem, og gav ham opmærksomhed derefter, blev de ret hurtigt venner, og Christian var vild med Putte. Man kunne næsten heller ikke være andet. Han var en virkelig hengiven kat, når man først var lukket ind i varmen.

Han kunne bare se så lykkelig og hengiven ud, når han fik opmærksomhed.

Smilende Putte <3

Den særbehandling, han var vant til, fra han var enekat, fortsatte livet ud. Når kattene fik slik, blev det spredt ud over gulvet, så de selv skulle finde det. Men Putte ville naturligvis ikke "kæmpe" om maden på den måde, det var han for fin til, så han sad og ventede på at få sin egen lille portion serveret for sine fødder. Sådan skulle det bare være. Og når de fik portionsposer, skulle han kun have sovsen, og den skulle naturligvis serveres i hans egen skål, så han ikke skulle dele med de andre :) Det fik kattepasseren også besked på, når jeg skulle have passet kattene, mens jeg var på besøg hos Christian på Sjælland.

Putte hjælper med at lave lektier :D

I løbet af foråret 2010 fik han pludseligt behov for at komme til dyrlægen, lige før jeg skulle over til Christian, hvilket resulterede i, at han skulle have daglige piller lidt tid som behandling. Derfor kunne jeg ikke efterlade ham hjemme, så vi tog ham med til Sjælland. Der fik han det første kig ind i sit nye hjem. Det var med noget bekymret mine, at han gik rundt og kiggede, men han indtog det efterhånden som sit eget. Fordi han var alene uden de andre katte, gik han meget op ad os. Og han skulle op og ligge i sengen hver aften. Han havde brug for en del kontakt, og når de andre ikke var der, måtte det blive hos os. Vi kunne se, da de andre flyttede ind senere på året, at så var det fint nok med kontakt med dem. Så var han ikke så afhængig af os.

Jeg flyttede sammen med Christian tidligt på sommeren i 2010, hvor alle kattene flyttede med. Putte havde jo allerede været her en gang, så han gik rundt i huset, som om han ejede det hele, mens de andre var nervøse og lige skulle se tingene an. Den første tid havde de "kun" huset og kunne ligge og kigge ud i haven. Vi havde bestemt os for at hegne hele haven ind, så de kunne komme ud i sikkerhed, så de måtte lige vente lidt, før de kunne komme ud. I juli, da indhegningen var færdig, kunne de så endelig komme ud i haven. De har alle elsket den have utrolig højt, ikke mindst Putte. Han var i den uanset vejret. Selv når det regnede, skulle han lige ud. Det var jo også så dejligt, at "far" tørrede hans pels med lidt køkkenrulle, når han så kom ind. Han kunne gå ud og ind mange gange i løbet af sådan et regnvejr. Vi mistænker ham for at gøre det for tørringens skyld ;)

Putte sidder i vinduet og holder øje med, at indhegningen bliver bygget.

Pladdervåd Putte efter en tur i haven i regnvejr.

Putte i snevejr sidste vinter.

Han nød virkelig den have, og der var ikke meget, han elskede højere, end når vi var med ham derude. Han fulgte med i, hvad vi lavede i haven, og skulle altid med ud med vasketøjet. Han havde sin egen plads på græsplænen, hvilket man kunne se, for det var der, hvor græsset var helt fladt :D Det lykkedes ham altid at finde samme plads igen. Ud over den plads var han glad for det høje græs, som Christian lod stå til ham nede i den anden ende af haven, når han slog græs. Derudover yndede han at ligge i blomsterne langs hegnet, som vi sætter hvert år. Måske kunne han godt lide dufte? Hvem ved :)

Han havde de mest fantastiske øjne. De var virkelig smukke. En helt speciel farve.

Superglad Putte mellem blomsterne.

Putte, der var med mig i haven for at tage forårsbilleder for et par år siden.

Have-opmærksomhed var noget af det bedste, han vidste.

Kattene fik også taget nogle jagteture efter hinanden i haven. Mille, der ellers var en halvgammel kone efterhånden, blev vild og ung igen af at være i haven, og jagtede gerne Putte derude i leg. Det var så hyggeligt at se. Putte yndede at sidde i skumringen og hapse efter insekter. Det så ret sjovt ud, når han sad der og sprang op efter myggene. Han var i øvrigt også den eneste, der fangede et rigtigt bytte, mens jeg har haft kattene. Det sidste sted i Horsens, jeg boede med dem, fangede han en mus. Han vidste dog ikke rigtigt, hvad han skulle gøre med den bagefter (han var en kat, der stort set kun spiste tørkost, så kød var ikke særlig interessant), så den fik Mille lov til at æde.

Så går den vilde kattejagt!

30 sekunder senere: alt tilbage ved det gamle :D

Putte med hans første og eneste fangede mus.

Sidste år mistede vi så Mille. Putte var i dyb sorg over det, for de havde været sammen, siden han var under et år. Han kunne ikke forstå, hvor hun var, og gik og ledte efter hende over alt. Selv under dynen på deres værelse for at se, om hun var der :( Det var hjerteknusende at se på. Han lå ofte på hendes puder i vinduet og krammede dem, og så bare rigtig ked ud af det :( Så vi vidste, at vi nok skulle have en ny ven til ham snart. Derfor gik vi på udkig efter den rigtige kat. Vi endte med at vælge en maine coon, så vi vidste lidt mere, hvilket sind den ville få, og vi håbede, at de ville blive gode venner. Ozzy manglede også en at lege med i haven, så det var det rigtige valg at få en killing. Det var dog svært for os at skulle kigge på ny kat så hurtigt, men vi gjorde det for drengenes skyld. Efter noget tids søgen fandt vi Phoebe. En fræk lille kælemis. Vi kiggede ellers efter en rød hankat, men vi endte med at falde for hende.

Det var ikke kærlighed ved første blik mellem Putte og Phoebe. Hun hvæsede af ham i kassen, da hun kom hjem første aften, og knurrede også, da hun kom ud. Han blev meget fornærmet over det, og hun var i hvert fald en dum unge! De fandt dog ud af det med hinanden efter ret kort tid, og til vores store overraskelse vaskede hun Putte! Det var noget, han virkelig nød, og han havde sådan savnet det, siden han mistede Mille, så det var bare så dejligt, at hun ville vaske ham lidt i ansigtet. I haven var det nok også Putte og Phoebe, der legede mest sammen. De skiftedes til at jagte hinanden og havde det sjovt med det. Det var så dejligt at se ham få det lidt bedre oven på sit store tab. Selvom hun blev "teenager" og irriterende og hellere ville drille og slås, når hun lod som om, hun ville vaske ham, var de alligevel rigtig glade for hinanden. Han havde dog foretrukket, at hun var forblevet en lille killing, tror jeg :) Men han fik stadig lidt slik i ansigtet, selv til det sidste. Tror nok, at hun gav ham et par slik i ansigtet på hans sidste dag.

Killing? Pfff! Hende gider jeg i hvert fald ikke!

Leg i haven.

Phoebe ligger på lur efter Putte.

Wrestletur i haven.

Phoebe vasker Putte.

Et halvt år senere i haven. Stadig glade for hinanden <3

Putte var en meget intelligent kat. Jeg har aldrig mødt så klog en kat, og jeg tvivler på, at jeg igen vil møde en, der er lige så klog. Han forstod bare så meget. Han lærte hurtigt, hvad forskellige ord betød. Han forstod, når vi spurgte, om han ville ud i haven (så gik han til døren) og forskellige ord for mad (spise - eller bis' som det blev kaldt - , (er du) sulten (Putte?), aftensmad og missemad - det sidste betød slik). Fodr' fisk? vidste han også, hvad var. Så skulle der siddes ved akvariet og kigge, mens vi fodrede fiskene. Børste bisser var endnu nogle ord, han kendte, hvilket betød, at han skulle med ud, når vi børstede tænder. I samme omgang rensede vi kattebakke og gav nyt vand i vandskålen. Tingene skulle være helt, som de plejede, og helst på samme tid. Så når klokken var lidt over 23 hver aften, kom han og hentede os, hvis vi ikke allerede var gået i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Da vi fik kattelem i havedøren, var han naturligvis også den første til at forstå at bruge den. Der gik måske 20 minutter, før han var ude af den. Det tog vist Ozzy en lille uge og Mille tre uger, tror jeg. Det siger også lidt om hans intelligens. Han havde også en foderbold som killing, og han lærte, hvad han skulle med den for at få maden ud, efter jeg ganske få gange havde trillet den over til ham, hvilket er ret imponerende. Mille lærte aldrig at bruge den (men hun var så også god til at stjæle det, så de andre fik ud af kuglen ;) ).

Putte og hans mindre kloge bror, Ozzy :D Har altid syntes, det fanger begge deres personligheder så godt :D

Putte forstod, at det var mig, han så i spejlingen i vinduet. Se, hvordan han nedstirrer mig :D
Ret får katte forstår, hvad de ser, når de kigger i et spejl.

Han forstod os bare rigtig meget. Hvad vi ville have ham til, og hvad vi sagde til ham. Han forstod, hvad "kattebakke" var, og forstod, at vi spurgte, om han ville bruge den, når vi pegede på den. Og når jeg knipsede over en stol, forstod han, at jeg ville have ham derop. Det var oftest akvariestolen, han kom op på på den måde. Han forstod også, at vi ville have ham til at spise eller drikke, når vi pegede på foder eller vand, og han gik oftest i gang, når vi havde bedt ham om det. Det har jeg aldrig oplevet med andre katte, og det betød da også en del til sidst, hvor han havde svært ved at spise og få drukket nok. Derudover forstod han naturligvis ja, nej og kom, som mange katte forstår.

Putte på sin akvariestol. Elsker det her billede. Det fanger virkelig, hvor smuk han var.

I haven havde han også en vandskål, især i den varme tid på året. Putte elskede at drikke vand i haven. Det foretrak han. Da vi boede i Horsens, yndede han at drikke af naboens fuglebad. Men så havde vandet vel også lidt smag ;) Her havde han sin vandskål i haven, og den skulle helst fyldes frisk op hver morgen. Det var ritualet. Putte stod op og gik med ind i stuen, hvor han gik udenfor, og jeg gik med ud og skiftede vandet. Efter klatretræet blev bygget her i sommers, var ritualet også, at han skulle derop, når han havde drukket og ellers været i sit bed og tisse. Så skulle han op på 3. platform i øjenhøjde med mig, sådan ca., og have en ordentlig kæletur :)

Putte, der drikker vand af fuglebadet i haven.

På klatretræet i sommers sammen med Phoebe.

I en periode, før Ozzy fik problemer med at tåle andet foder, fik kattene lidt slik hver aften, inden vi sov. Dem skulle Putte gribe. Han var så utrolig dygtig til det. Man kastede en katteknas, og den greb han så med poterne og puttede i munden. Nogle gange greb han den endda direkte i munden! Det var helt vildt. Selvfølgelig var det ikke alle, han greb, men han greb de fleste og var så dygtig. Har aldrig set det med en anden kat. Jeg er ikke sikker på, om vi har en video af det. Vi har ikke fået set alt igennem, for vi har så uendeligt meget af kattene, men hvis jeg engang falder over en, sætter jeg den ind her i indlægget.

Han så smuk med sin ultrahvide krave og mavepels. Det var imponerende, hvor hvid han kunne holde den. Og den lyste op ude i haven. Vi kunne næsten altid se, hvor han var. Og hans pels var så smuk i mønsteret. Nærmest guld-agtig i nakken og gyldne ører, der gik over i sorte spidser. Så smuk!
Han var den mest hengivne kat, virkelig. Han kunne sno sig om benene på en, når han var glad for at se en, så man næsten ikke kunne gå et skridt videre, og han stejlede for at nå op til ens hånd for at blive aet. Han var sådan en glad dreng. Men det var ham, der bestemte. Han skulle også helst først gennem dørene og den slags, så man måtte lige kigge, når man gik med ham. Sådan var det især, da han var yngre. Han ville også selv bestemme, hvornår der skulle kæles. Så kom han op i sofaen eller sengen og lagde sig mellem os til nus. Man skulle dog passe på klofælden, for selvom der blev præsenteret mavepels, hans fantastiske hvide og super bløde mavepels, og han gerne ville aes på maven, var det kun, til han ikke gad mere, og så fik man det at vide. Det var dog mere en advarsel end noget andet, for det er sjældent, vi er kommet til skade med ham.

Hans fantastiske, hvide krave. Pelsen var så blød og smuk. Nærmest fjer-agtig, så smuk den faldt.

Ikke superskarpt, men det var det eneste, jeg lige kunne finde af ham, der hopper op
for at kæle op ad hånden. Det var bare så sødt og viser, hvor hengiven han var <3

Så glad en dreng han var. Se, hvor høj haleføringen var, når han var i haven med os <3

Han havde sine egne værelser (til deling med de andre) her i huset. Vi har et par rum, vi ikke bruger så meget, da vi ikke har fået lavet soveværelse i et af dem endnu. I det store står der to senge, som bliver brugt som gæstesenge, når vi har gæster. Resten af tiden er det kattenes, og Putte havde naturligvis sin egen dyne og hovedpude derinde. Han skulle helst ligge med hovedet på puden, som det menneske han naturligvis var. Han var tydeligvis klar over, at han var anderledes end de andre katte, og vi tror, at han tænkte på sig selv mere som menneske end kat til tider. Han var heller ikke til baby-kattesprog, som de andre er. Han skulle tiltales, som man gør det til mennesker. Han er blevet noget fornærmet, når Christians mor talte baby-kattesprog til ham med lys stemme. Han var jo ikke et pattebarn :D

Putte på sin pude på bordet på værelset.

Putte på sin plads i yndlingsstolen (en lille læderlænestol, vi havde stående på værelset).

Som det ses af den roman, jeg efterhånden har skrevet, var han noget af en vanekat. Hans dag foregik sådan, at han stod op med Christian og spiste morgenmad og sov derefter, til jeg stod op nogle timer senere. Derefter gik han oftest en tur i haven først, hvor der skulle drikkes vand, tisses og en tur på klatretræet (efter det var kommet op i haven i sommers). Så skulle der spises morgenmad. Måske var der lidt flere haveture og lidt frokost i løbet af de næste timer, men så skulle der også soves til middag. Især når det var koldt. Så trak haven ikke så hårdt. Men om sommeren lå han meget i haven. Når det var for varmt derude, lå han i buskadset, vi har foran terrassen. I løbet af eftermiddagen var han fremme og spise lidt mere mellem sine lure; han kom altid, når jeg tog morgenmad, og skulle have lidt at spise. Men et af dagens højdepunkter var, når Christian kom fra arbejde. Hvis Putte var i haven, kom han ofte over til hegnet ved opgangen og hilste på. Derefter skulle Putte have aftensmad, når Christian kom ind. Sin første aftensmad af flere :) Han fik også, når vi satte os til bordet. Det vidste han, at han ville. Når han havde spist, lagde han sig på akvariestolen, der står tæt op ad Christians stol ved spisebordet. Undervejs, mens vi spiste, skulle han nusses lidt.

Putte i vinduet en vinter for et par år siden. Mille i baggrunden :)

Sandbad på terrassen, åh hvor skønt! Man var ligeglad med, at det var fyldt med myrer :D

Måske var han lige i haven, hvis det var en lun tid på året. Han kunne ret godt lide at være ude, når det var dunkelt, og der blev som nævnt ovenfor fanget godt med insekter der. Vi var også ofte ude med kattene om aftenen om sommeren, og når der var lyse aftener. Det nød de virkelig, og Putte kunne også løbe og jage en pind eller legetøj. Så lå der fældet ultrahvid mavepels over alt på græsplænen :D
I løbet af aftenen lå han ofte på sit killingeklatretræ eller på det store klatretræ i stuen, så han kunne holde øje med det hele. Nærmede man sig køkkenet, var han med. Han var på slankekur de sidste år af sit liv, og han udnyttede hver chance til at få lidt at spise. Han fik dog naturligvis stadig lidt slik, og han fik også ekstra foder, hvis det havde været en sulten dag for ham, for han skulle ikke mangle noget. Han tabte sig 2 kg i løbet af de to år, så det må siges at være flot klaret. Men han var altid god til at lede en ud i køkkenet. Han antog, at man skulle den vej med ham, uanset om man så skulle, og kunne lave en særlig Putte-vending, et lille hop, der viste, at ja, nu går vi den her vej, det har du lige sagt, du ville :D Ud til min madskål. Det var ret sødt.

Putte leger i haven en sommer for et par år siden.

Kom så her, din møgpind!

Har lige tid til at kigge i kameraet, selvom man leger <3

Putte og Ozzy i haven.

Putte i sit elskede høje græs i oktober i år.

Putte holder udkig over haven fra klatretræet. Billedet her er også fra oktober.

Ved 23-tiden var det så sengetid, hvilket han vidste. Så skulle der "børstes bisser", så han kom og hentede os, så vi godt kunne se at gå i gang! Der blev som skrevet ordnet bakke og vand, og tidligere fik de også slik. Det sidste år af sit liv fik han dog selv børstet tænder, så det var ikke helt så lokkende, men det var stadig et ritual, og han vidste, at han bagefter ville få lidt lækkert. Jeg kunne faktisk bare lave et nik til ham, så kom han med ind på værelset for at få lidt kattemalt, hvis det nu var dagens lækkeri. Så han ikke alarmerede de andre (Phoebe kan ikke tåle kattemalt).
Nogle aftener kom han med "bytte" til os. Så "fangede" han en "mus" eller bold i stuen og kom gående med den i munden, højt mjauwende, og lagde den for enden af sengen. Derefter skulle han naturligvis have masser af ros ;) Ofte kom han så også op i sengen og lå mellem os, når han havde været med gaven. Så havde han ligesom betalt for det :) Han elskede at få masser af nus og opmærksomhed, men den skulle være der konstant, ellers gik han sin vej. Han var ret forvænt, kan man høre ;)

Putte med en hjemmesyet katnipmus. Den ofte blandt de gaver, han kom med om aftenen <3

 


Vi mistede ham så for ca. 14 dage siden. Hans nyrer var blevet dårlige, og han kunne slet ikke tåle at være i narkose for at få renset tænder, så han blev rigtig dårlig af det. Den sidste halvanden måned kæmpede vi for, at han kunne få det lidt bedre, så han kunne få lidt ekstra tid med os, og han fik det også betydeligt bedre, end han havde efter narkosen. Men han fik det aldrig helt godt igen, så vi valgte at sige farvel til ham. Det var utroligt smertefuldt, og vil blive ved med at gøre ondt rigtigt længe. Han var en ener, og der findes ikke hans lige nogen steder. Han havde den største personlighed. Han blev desværre kun 9 år, hvilket ikke er nogen alder for en kat. Jeg havde håbet, vi havde haft ham dobbelt så lang tid, så det er noget af et chok for os.
Han nåede heldigvis at have nogle gode tider i haven med os i den periode, han var syg, hvilket betyder alt for ham og for os. Han var bare helt sig selv derude og så utrolig glad, når vi gik på vores daglige havevandringer. Dagen før vi sagde farvel, var jeg i haven med ham i flere timer. Solen skinnede, og det var bare en perfekt eftermiddag. Jeg er så glad for, at han fik lov til at opleve sådan en dag, inden han skulle herfra. Billederne herunder er fra haveturene den sidste uge, vi havde ham.

Snif. Han kunne stadig nyde de små ting, når han var ude.

Og spise græs.

Min smukke dreng <3

Man ville også stadig gerne lege. Her leger vi med en gren.

Så smuk! Åh, hvor jeg dog savner ham :(

Og der strittes med knurhår :)

Han var så glad for, at vi var i haven hos ham. Så man fik mange nus. Kunne ikke gå en meter, uden han nærmest stod på
mine tæer for at gnide sig op ad mine ben og fortælle, hvor glad han var for, at jeg var hos ham.

Hagenus <3

Vi hænger ud bag højbedet. Sad ofte sammen med ham på jorden, når vi havde
vores haveture.

Mit sidste billede af Putte, taget dagen før vi sagde farvel. Han havde bare sådan en god dag i haven og nød hver eneste solstråle <3

Nu ligger han ved siden af sin elskede Mille i et bed uden for haven. Han skal have en lille sten, ligesom hun har fået det, når vi engang er nok ovenpå til at få fat på sådan en. Lige nu har vi desværre Phoebe at bekymre os om, så der går lige lidt tid, før der er plads, tid og energi til det. Men han skal også have sit lille sted derude. Nu er det vinter, så det er begrænset, hvor meget man kan pynte med, men vi har snakket om at lægge lidt gran derude. Så er der i hvert fald lidt. Han var jo et rigtigt menneske, så han skal selvfølgelig også have et lille gravsted derude, hvor vi kan minde ham. Med tiden gør det også lidt mindre ondt at gå forbi der. Jeg håber, at vi ses igen, når livet engang er slut. At han og Mille står klar til at modtage os et eller andet rart sted.

Vi savner ham utrolig meget. Som det kan læses af det ovenstående, var han med i det meste hele dagen, og vi havde mange ritualer med ham hver dag, så her er utrolig tomt :( Ozzy og Phoebe savner ham også. De har ledt efter ham, og Ozzy er lidt ekstra pivet for tiden. Der er et kæmpe hul i hjertet på os alle, er jeg ret sikker på. Det viser også bare, hvor meget han betød hos os alle sammen. Han var en helt særlig kat. En ener. Kat nr. 1.