1. søndag i advent: første kalenderpakke og brunkagebagning

I går var det 1. december og starten på julemåneden, og derfor skulle der pyntes lidt til jul herhjemme. Det plejer vi at gøre i weekenden op til 1. december, og i år blev det gjort i lørdags. Jeg havde brugt fredagen på at gøre huset godt rent, så der var klar til at blive stillet fine ting frem. Fredag aften lavede jeg dej til brunkager, som skulle bages lørdag, selvom jeg egentlig havde bestemt, at jeg nok ikke ville bage så meget i år af hensyn til energien. Men jeg synes, det hørte sig til, at der skulle være lidt duft af jule og julelækkerier.

Lørdagen startede med, at jeg bagte brunkagerne. En kæmpe dåse, og det tog al min energi. Den var ret hurtigt sluppet op, da jeg var i gang med bagningen, men man kan jo ikke bare lige stoppe, når man først er i gang med at stikke ud. Derfor gik Christian selv i første omgang og pyntede op. Da jeg var færdig med at bage, kom Christians forældre op til en kop kaffe og medbragte en fin kurv med pakker til os. Så der er også en pakkekalender, jeg kan deltage i at pakke op i år. Det blev jeg rigtig glad for. Jeg var dog ret kedeligt selskab, da de var her, for jeg lå på sofaen, totalt udmattet oven på bagningen, men vi fik da snakket lidt alligevel, og de fik smagt på de nybagte brunkager.

De færdigbagte brunkager. Billedet er fra sidste år, for jeg fik ikke lige taget billeder i denne omgang.
Opskriften på brunkagerne kan du finde her: Brunkager (udstukne).

Hvilet gjorde mig godt, for efter et par timer kunne jeg gå i gang med at hænge min egen julepynt op også. Huset endte med at se rigtig fint ud. Det er nu så hyggeligt. Det hjælper lidt på julestemningen, der ikke er for høj herhjemme pga. stress og sorg. Jeg ville gerne vise jer noget af vores fine pynt, men det må blive en anden dag, for jeg har ikke haft kræfter til at være så meget i gang med kameraet. Så det kommer måske i et nyt indlæg en dag.

Jeg havde jo som bekendt også lavet pakkekalender til Christian i år, som jeg plejer, og den skal I ikke snydes for at følge med i. Pakken i hans sok i går (eller dvs. at den måtte stå ved siden af, for den var for stor) var den her fine chokoladekalender fra Sv. Michelsen. De laver den lækreste chokolade, og jeg ved, at Christian sætter pris på god chokolade, så sådan en kalender er lige ham :)

Fra Christians forældre var der en pakke blommer i madeira og en fin lille Rosina Wachtmeister-kattemagnet. Det var dejligt at se, at der var andet i pakken end noget spiseligt, da jeg jo desværre ikke kan være med der, og magneten er rigtig fin :)

Vi har prøvet at slappe af i weekenden, selvom den er gået alt for stærkt. Jeg lavede god mad til os (vi fik endelig spist culotten, vi skulle have haft sidste weekend), og vi fik sovet længe. Alligevel er der langt op til at føle sig udhvilet og opladt med energi, kan vi begge mærke. Christian har også måttet arbejde i weekenden, fordi de har så travlt pt., og det er svært at slippe arbejdet af tankerne. Søndag var vi begge ret kvæstede. Min energi flatlinede oven på en dag med rengøring og madlavning i fredags og bagning og oppyntning lørdag. Den smule energi, jeg har, er hurtigt opbrugt. Det ærgrer mig, for der er så meget, jeg gerne ville, men det kan jeg bare ikke :( Jeg havde egentlig også tænkt, at jeg ville blogge om 1. søndag i advent i går, da det jo var der, dagen var, men energien var bare ikke til det, så I får først indlægget i dag. Det kan godt være, at det også bliver sådan resten af søndagene op til jul, men vi må se. Der skal jo tages lidt billeder og sådan, så energien slipper hurtigt op, desværre.

Energien i dag er også helt i bund, kan jeg mærke, så jeg ved ikke lige, hvad dagen bringer for mig. Det hjælper nok heller ikke på energien i dag, at jeg havde en hyletur i går aftes, inden jeg sov. Fik set på nogle datoer på min medicin, da jeg skulle tage den, og den var før, vi overhovedet vidste, at der var noget galt med Putte, og vi stod til at skulle miste ham. Og da jeg legede "titte-bøh" med Ozzy (han ligger i et rum, og man står selv i et andet ved døren. Så kigger man frem til ham, og han mjauwer, det er ret hyggeligt :) ) om aftenen, da vi var på vej i seng, kom jeg i tanke om, at Putte også plejede at svare og være med, når jeg gjorde det før i tiden. Og at han plejede at ligge på sit dørtrin i gangen og flade ud der, når vi gik i seng. Blev bare så ked af det. Jeg savner ham stadig helt forfærdeligt, og det gør så ondt at have mistet ham :(

Der er ikke de store nyheder om Phoebe. Vi blender stadig hendes kost, og såret i munden på hende er stadig ret så tydeligt. Hun kan heller ikke holde tørkost i munden endnu, kan vi se, når vi ikke når at få stoppet hende fra at stjæle af Ozzys mad. Det er ikke ligefrem opløftende. Synes ikke, vi kommer nogen vegne. Vi er dog stoppet med at give hende smertestillende medicin, for hun kan sagtens spise hendes vådkost, uden det ser ud til at være til besvær for hende, så der er ingen grund til at overmedicinere. Det kan jo være, at hun får brug for det på et senere tidspunkt, så vi vil helst holde en pause. Oven på det med Putte er vi nok ekstra forsigtige med at give medicin, fordi vi ved, hvor meget det påvirkede ham. Heldigvis er Phoebe jo sund og rask, så det burde ikke være noget problem, men better safe than sorry. Hun skal ikke have noget, hun ikke har behov for.

I morgen ringer jeg måske lige og snakker med dyrlægen om tingenes tilstand, som jeg aftalte med ham i sidste uge. Hun har on/off mistet stemmen de sidste dage, hvilket virkelig undrer os. For når man får halsbetændelse eller luftvejsproblemer, kan man nemt miste stemmen, men den kommer og går ikke sådan, hvor den pludselig er væk og en time efter tilbage ved fuld styrke (hun kan mjauwe ret højt, den lille dame). Det har jeg heller aldrig oplevet med en kat før, og vi har prøvet at både Putte og Mille mistede stemmen flere gange. Så vi holder lige lidt ekstra øje med hende. Der er ellers ikke tegn på, at hun skulle være syg. Så det hele er meget mærkeligt. Men jeg vender det nok lige med dyrlægen i morgen under alle omstændigheder.

Billede af Phoebe fra sidste år på denne tid, hvor hun sad i vinduet sammen med
Putte. Hun er virkelig vokset meget siden, den store maskine :)

Bamix'en er uundværlig i den her tid med tilberedning af blød kattemad. Jeg er virkelig glad for, at vi har den. Desværre gik det galt for mig i fredags, da jeg skulle lave hendes morgenmad, for jeg syntes, den lød mærkelig, så jeg kiggede på skæret. Kunne se, at det ikke var sat ordentligt fast, så jeg ville tage det af og sætte det rigtigt på. Desværre er jeg som bekendt noget af en klodsmajor (eller uheldig, som Christian forsøger at få det til at lyde lidt bedre), så da jeg stod med pølserne nede ved skæret og pillede, er min hjerne slået helt fra, så der tænder jeg for den med den anden hånd, som jeg holder staven i! 0.o Jeg får den ret hurtigt stoppet og er noget i chok over, hvad der lige var sket. Jeg var dog utrolig heldig, for jeg fik kun et par snitsår på den ene finger. Det kunne virkelig være gået gruelig galt! 0.o Det er bare så typisk mig :|

I dag bør jeg nok komme i gang med en madplan. Min mund er stadig ikke sig selv, men vi skal jo have noget at spise, og der skal købes ind, så det er nødvendigt. I aften skal Christian have rester af biksemad, jeg lavede til ham i går. Jeg ved endnu ikke, hvad jeg selv skal spise. Må ud og kigge i fryseren, hvad jeg kan finde på. I første omgang skal jeg have mig noget morgenmad, så det vil jeg spise om lidt. Det er vist på høje tid, for det er noget tid siden, jeg stod op efterhånden, så vil stoppe her. Glædelig december derude :)