Efterår

Har du været forbi min jule-giveaway? Ellers kan du nå det endnu. Vinderen bliver udtrukket på torsdag :) 

Tilbage til emnet for det her indlæg: efterår. Ja, det burde egentlig være vinter nu, men det er der ikke nogen, der har fortalt vejret >:-( Jeg vil have sne og masser af det! Men siden det nu stadig insisterer på at være efterår, vil jeg vise lidt billeder frem af mit efterår, som det har set ud den sidste måneds tid.

Jeg var ude med kameraet i slutningen af oktober, lige omkring Ozzys fødselsdag tror jeg. Kattene synes, det er vildt hyggeligt, når jeg tilbringer en masse tid i haven, men der er ikke så meget at lave, som jeg kan klare med min ryg, så jeg har ofte kameraet med ud. Sad på græsset med kattene omkring mig den dag og så de fine farver af blade i græsset. Kan rigtig godt lide farverne i det her billede:

Græsset gror endnu, fordi det er så varmt i vejret, så det er ikke længe siden, Christian var ude og slå det sidst. Der er meget, der burde være gået i dvale for længst, der stadig gror. Vi har f.eks. en dahlia, der indtil for ganske nylig stadig stod med fine blomster. Og da vi var i skoven i søndags, var der nye knopper på træerne 0.o Naturen er virkelig forvirret efterhånden. Husker også en gåtur sidste år i november, hvor vejret også var lidt for lunt, hvor jeg så et japansk kirsebærtræ, der troede, at det var forår igen, så det begyndte at sætte blomster. Det er så sært. I år har de vist fældet træerne, så måske kunne de bare ikke klare den her mangel på vinter?

Vi var som sagt i skoven i søndags. Jeg havde tænkt, at det ville være dejligt at komme i skoven, men ikke rigtigt kunnet overskue det, fordi jeg bare har virkelig lidt energi pga. stressen for tiden. Men da Christian foreslog det, og søndag var en virkelig smuk solskinsdag, kunne jeg alligevel ikke lade være med at sige ja. Og det gik helt okay, selvom jeg var meget træt og kold, da vi kom hjem. Men vi havde en dejlig tur. Jeg havde tasken fuld af objektiver til kameraet, for jeg anede ærlig talt ikke, hvad jeg ville få brug for, men jeg endte faktisk med at tage et på, der ikke engang var et af dem, jeg selv havde med, nemlig Christians vidvinkelobjektiv. Det er helt nyt for mig, så jeg er virkelig ikke rutineret i at bruge det. Skal lære noget om det og den måde at tage billeder på, der på visse områder er 100% omvendt af de indstillinger, jeg sædvanligvis bruger, når jeg tager billeder. Så resultatet kunne have været bedre, men jeg synes nu alligevel, I skal se, hvad jeg fangede:

 

Vi var i skoven på Asnæs, så for enden af skoven er havet. Vi kom lidt sent afsted, så det var faktisk allerede ret mørkt, da vi nåede derned. Vi kom ned ved "sortensten", som de lokale kalder en kæmpemæssig mørk sten, der ligger i vandet her. Jeg tog lidt billeder ind mod byen (Kalundborg), da solen var ved at gå ned, og fik også taget et par af Christian. Dog er portrætter i mørke ikke min store force, så jeg kan godt se, efter jeg kom hjem, at jeg skulle have haft en lille smule blitz på ham for at lyse ham bedre op. Det må jeg huske til næste gang :)

Christian tog også billeder af mig, da vi var afsted. Det første er taget ved vandet ligesom mine ovenfor. De andre er taget inde i skoven, da vi gik derned. Har lånt de bedste, han lavede, for mine øjne havde et udtryk af håbløshed og enorm træthed på ret mange af de andre billeder. Var egentlig lidt chokeret over at se det, for jeg havde det nogenlunde den dag, men det stråler vist ud af mig, at jeg ikke har det ret godt for tiden. Men det lykkedes da heldigvis også at fange nogle billeder af mig, hvor jeg har lidt mere smil i øjnene :)

Med på selfie-bølgen, hehe :D Mit billede blev dog ikke til noget godt, men det her kan jeg godt lide :)

Jeg har naturligvis også fanget lidt efterårsbilleder af kattene. Nogle af dem har I allerede set i mit sidste indlæg, hvor jeg fangede Phoebe med efterårsfarver i baggrunden. Jeg har dog et par skud mere i den serie, som I må se. Og så et enkelt af Ozzy fra sidste måned mellem havens æbler og blade :)

Så får I ikke mere for den 25-øre (mon egentlig ikke, det er et begreb, der vil dø ud med tiden? Tror ikke, at mange yngre mennesker i dag ved, hvor det stammer fra. Vi har ikke 25-ører mere, men bliver det mon stadig vist efter tegnefilm, som da jeg var barn?).

Havde egentlig ikke tænkt, jeg ville skrive så meget mere, men jeg trænger til at læsse lidt tanker af. Synes, livet er lidt hårdt ved mig for tiden. Oven i stressen og de tilbagevendte mundsmerter har jeg været så "heldig" igen at få aktiveret mine maveproblemer sådan for alvor. I et stykke tid har maven været træls, så jeg har prøvet at spise pænt og ikke spise snacks og andet lækkert, som af og til får maven til at slå slemt ud med smerter mv. Alligevel sidder jeg nu med en mavesæk, der gør problemer. Det svier og gør ondt. Jeg har de sidste dage oplevet, at maven er blevet irriteret, efter jeg har spist morgenmad, og jeg ved, at det er pga. mælken. Jeg hælder så meget fra mine havregryn, som jeg kan, uden de bliver uspiselige, men alligevel har det irriteret maven.

I går aftes spiste jeg lidt af den dressing/dip til min mad, som vi lavede i forgårs. Den består af et par forskellige mælkeprodukter. Jeg tålte den uden at blive dårlig i forgårs, så jeg tænkte, at det nok gik, men i går efter maden fik jeg bare en hæslig brænden i maven og op i spiserøret. Og det til trods for, at eksperterne ikke mener, at jeg har problemer med tilbageløb af mavesyre og heller ikke skulle have problemer med mælkeprodukter 0.o Var jo igennem et langt forløb på Hvidovre hospital i 2012 med flere ubehagelige tests for at få en afklaring på de problemer. Det gav det jo desværre ikke :(

Så nu sidder jeg her igen. Aner ikke, hvad vi skal spise i dag, for alt indeholder nærmest mælk, krydderier, fedt eller en af de andre utallige ting, der ofte generer min mave. Synes, det er lidt håbløst. Maven bliver som regel bedre med tiden, men kun hvis jeg virkelig passer på. Det passer ikke godt ind i min stress, at jeg nu skal kæmpe meget med at få lavet en madplan, der indeholder mad, jeg kan tåle, for hvad er det? Overskuddet rækker desværre ikke så langt pga. stressen, og det bliver ikke bedre af, at jeg virkelig sover dårligt for tiden. Har nogle rigtig ubehagelige mareridt næsten hver nat, og det påvirker også om dagen.

Har fået bestilt årets julekort nu og fået dem hjem. Men aner ikke rigtigt, hvad jeg skal skrive i dem. Som regel skriver jeg noget om, hvad vi har lavet i løbet af året, men jeg er ærlig talt træt af, at jeg hvert år skal skrive om en masse triste og negative ting. Men de sidste år har været fyldt af en masse sygdom og sorg. Det overskygger langt det gode, der også har været som f.eks. vores ture væk hjemmefra til Jylland, som I har set billeder af her. Har også prøvet at nedtone det lidt her på bloggen den sidste tid, for jeg synes, det fyldte så meget, det triste og negative. Men sådan er livet bare for tiden. Har bare ikke lyst til, at det skal overtage alt. Men I må springe det over, hvis I ikke orker at læse om det, når jeg som nu virkelig har brug for at få lidt luft for frustrationerne og tankerne. Og så nøjes med at læse opskrifter og se billeder, og hvad I ellers finder interessant.

Vi er jo stadig i gang med behandlingen af Ozzy med antibiotika. Jeg synes egentlig, at han spiser helt fornuftigt, men jeg er dog bekymret for, om behandlingen denne gang ikke virker lige så godt som den sidste. For jeg har lige oplevet at se ham stå og gabe her foran mig og ende med at hvæse :( Han gaber ikke ret højt, for jeg tror, det trækker i betændelsesområdet, der sidder, lige hvor munden bøjer inde bagved. Men i dag gjorde det åbenbart så ondt for ham at åbne munden, at han måtte hvæse. Det er virkelig ikke gode tegn. Vi synes ellers, han spiser så pænt, så det var faktisk meget overraskende at se, det her. Jeg sidder og er ved at bestille nogle kapsler hjem med gærekstrakt, der skal være med til at styrke hans immunforsvar, for det skal altså slås ned, det her problem. Det bliver bare svært at få det i ham, for det er pulver, der skal over maden. Han spiser ikke meget vådkost om dagen og kun det, han kan spiser af min finger. Vi kan ikke putte det på tørkosten, for han spiser af kuglen. Så jeg aner ikke helt, om det overhovedet er til at få i ham, men vi kommer til at prøve i hvert fald. Det er virkelig et frustrerende forløb, for det virker til ingen ende at have :( Må bare prøve at holde hovedet oppe og håbe det bedste. Han og vi kan bruge alle de krydsede fingre, I har overskud til at sende os. Han skal bare blive rask og gerne snart!