Mis (endnu mere) tandløs

Ja, titlen har I set før, men den her gang er han seriøst blevet mis tandløs. Der er ikke meget tilbage i munden på ham efter den operation, han var igennem tidligere på ugen. Det her er et statusindlæg om Ozzy, da der er sket meget de sidste dage, og jeg har brug for at få tankerne sorteret lidt. Det fylder ret meget i hovedet og i dagene generelt, så jeg får ikke lavet så meget andet end at passe ham pt. Men vender tilbage med både nye opskrifter og endnu en jule-giveaway inden så længe.

Som jeg skrev i sidste uge, skulle vi i denne uge have Ozzy forbi Tanddyreklinikken i Måløv for at få ham set på af Jens Ruhnau, der er Danmarks førende ekspert i mund- og tandproblemer hos dyr. Vi vidste faktisk ikke, hvad der skulle ske, men der var afsat en operationstid til ham senere på dagen, hvis det blev vurderet nødvendigt.

Vi stod op ved 5-tiden, hvilket er ukristeligt tidligt, især når man som jeg ikke rigtigt kan sove om natten op til bekymrende aftaler dagen efter. Sov nok højst et par timer den nat. Men vi skulle jo afsted. Turen derind var hård. Den tog længere end forventet, da der var sket et uheld på motorvejen, så det tog i hvert fald 1½ time at køre derind.

Da vi nåede derind, sad vi i venteværelset og ventede sammen med andre patienter, der skulle ind her ved afleveringstiden om morgenen. Efter lidt tid kom vi ind og snakkede med Jens, der tog et kig på Ozzy. Han havde også læst den lange mail, jeg havde sendt om Ozzys sygdomsforløb, så han var godt forberedt. Derudover havde han fået info fra vores sædvanlige dyrlæge og fra Skovlunde, hvor Ozzy har været i behandling tidligere for sine mundproblemer. Jens vurderede hurtigt, at Ozzy skulle have opereret sine tænder ud. Uanset om det var calici, som er inde over langt de fleste tilfælde, eller andet, vil det i størstedelen af tilfældene hjælpe at operere tænderne ud. Også i forhold til hvis han skal have indsprøjtninger med interferon, der er et stof, som kan hjælpe på mundbetændelsen ved at blive sprøjtet direkte ind i problemet. Det har kun virkning, hvis man samtidig har fjernet alle tænderne. Så det var jo nødvendigt med operationen. Vi aftalte at få fjernet alle tænder undtaget hjørnetænderne (hugtænderne) i første omgang og håbe, at det er nok.

Tanken er, at nu, hvor tænderne, der holder på bakterierne ved at danne plak, er væk, burde mundbetændelsen også forsvinde af sig selv. Derfor er Ozzy i første omgang sat på antibiotika i kun 5 dage. Det er lidt nervepirrende, synes jeg, men jeg håber, at Jens har ret. Smertestillende skal han have i 10 dage. Men det er sådan, at operationen helst skulle hjælpe ham. Ozzy er ikke en kat, man kan børste tænder på, så det er umuligt at holde plak af hans tænder. Derfor var det nødvendigt at hive tænderne ud på ham.

Vi hentede ham midt på eftermiddagen. Der fik vi en masse information om forløbet, der var gået godt. Alle tænder er røget på nær altså hjørnetænderne. Selv de små bisser foran mellem hjørnetænderne er røget. Han var vågen, da vi hentede ham men smertedækket, og tog turen hjem pænt. Vi havde egentlig forventet, at han ville spise, da vi kom hjem, for det gjorde han sidst, efter han fik opereret tænder ud. Han var da også interesseret, da vi stillede maden frem (blendet vådkost), men kunne slet ikke få sig selv til at spise af det. Som aftenen skred frem og han stadig ikke ville have noget trods flere opfordringer, blev vi mere og mere bekymrede. Katte kan ikke tåle ikke at spise. Bare efter et par dage uden mad begynder de at danne fedtlever, så vi vidste, hvor vigtigt det er, at han spiser noget. Inden vi gik i seng, lagde vi dog mærke til, at han var begyndt at ville vaske sig lidt. Så han fik en klat vådkost sat på poten, som han vaskede af. Derefter gik vi i seng. Midt på natten var jeg oppe igen og prøve at tilbyde ham noget mad, som han igen afslog. Han fik dog spist lidt mere via potemetoden, heldigvis.

Phoebe, der tvangsvasker Ozzy i sommers. Han kan godt lide det, dog helst i små doser. Hun syntes, at hun var nødt til at holde
fast på ham, så han ikke skulle smutte, så hun har poten rundt om ham, som I kan se. Hun har været ret bange for ham, efter han
kom fra dyrlægen. Der gik et par dage, før hun sådan rigtigt turde gå hen til ham og snuse til ham igen.

 
Da Christian stod op, var Ozzy hundesulten (kan en kat være det?). Og han havde fået mod på at spise noget nu. Christian fodrede ham ved at tilbyde ham med på sin finger, sådan som vi altid fodrer ham med vådkost (den eneste måde at give ham det på, da han ikke elsker vådkost særligt højt). Her spiste han 2/3 af en bakke! Virkelig flot, må man sige. For at opretholde sin vægt skal han spise knap 2 bakker vådkost om dagen, så det var en stor lettelse, at han begyndte at spise igen. Hele dagen spiste han faktisk ret pænt, og jeg måtte også give ham vådkost.

Siden da er det desværre begyndt at gå ned ad bakke med hans lyst til vådkosten. Vi vidste, at det nok ville ske, men det er bare enormt frustrerende. Han har spist ret pænt om morgenen, når Christian har givet ham, men i løbet af dagen vil han nærmest ikke have noget af det, jeg tilbyder ham. Og han er ellers sulten nok, kan vi se. Han kommer en del gange om dagen og sætter sig foran tv'et, hvor han plejer at få sin kugle med tørkost. Det er tydeligvis også det, han beder om. Han sidder her faktisk nu og kigger på mig. Han er endda helt oppe i sofaen for at bede mig om den. Men der skal gå en del dage endnu, før vi kan prøve at give ham tørkost igen. Han er syet i munden, og hvis han tygger ned på en knas, risikerer stingene at springe op, hvilket virkelig ikke ville være godt.

De sidste dage har han "gemt sig" i klædeskabet i gangen. Han kan selv åbne døren, og lægger sig ind bag støvsugeren der for at få noget fred. Jeg ved ikke, om det er, fordi han bare er rigtig træt af at blive bedt om at spise, eller om det er, fordi han ikke har det så godt. Men der lå han så også, da jeg stod op i morges. Det er et rigtig svært sted at skulle fodre ham, men jeg måtte jo gøre et forsøg. Han var bare slet ikke til at få i gang med at spise. Måtte duppe lidt på poterne af ham igen, for han skal spise noget, før han får medicin. Især pga. den smertestillende, der er et NSAID-produkt ligesom f.eks. kodimagnyl eller gigtmedicin, som er hårdt for maven. Så det skal helst ikke derned, når den er tom. Han fik virkelig ikke spist ret meget, men han skulle jo have medicinen.

Tandklinikken ville gerne have, at han fik vådkost i 10 dage efter operationen, men det er totalt utopisk. Sidst bad Skovlunde om, at vi gav ham det i 6 dage, men efter 5 dage lå han og rystede af kraftesløshed, fordi vi bare ikke kunne få nok mad i ham, så vi måtte starte op der. I dag er det dag 3 efter operationen, så der er lang vej endnu bare til dag 5 :| Det er virkelig frustrerende, når det er så svært at få ham til at spise. Men vi vil helst ikke risikere, at hans syninger springer op. Så det holder virkelig hårdt med at få mad i ham de her dage. Han spiser stadig nogenlunde om morgenen, når Christian giver ham oven på ikke at have spist i 8 timer, men der skal jo helst ikke gå 8 timer mellem, at han spiser hver gang. Og han skal jo helst have mad, når jeg skal give ham medicinen omkring kl 11. Så lige nu står vi i en ret frustrerende situation.

En lille skattekiste, som vi fik med hjem fra tandklinikken. Den indeholder de tænder, Ozzy fik trukket ud. Som I måske kan se,
står der "tooth saver" oven på den.

Jeg glæder mig utroligt meget, til han kan få lov at spise tørkost igen. Det betyder meget både for ham og for os. Vi håber på at kunne give ham vådkost ugen ud, men det kommer meget an på, om vi overhovedet kan få nok vådkost i ham. Vi må se, hvad der sker. Ellers er planen, at han skal være på antibiotika de her 5 dage, og smertestillende i 10. 14 dage efter operationen skal vi tilbage til Måløv med ham for at få ham tjekket af Jens. Den mellemliggende tid og nok også den efterfølgende er meget nervepirrende. For han har ikke tidligere været af antibiotika uden at få et slemt tilbagefald :| Men vi håber jo, at Jens har ret, når han siger, at det med stor sandsynlighed vil gøre, at der ikke kommer den slags, når tænderne er væk, fordi kilden til irritationen er taget ud. I hvert fald hvis ikke hans hjørnetænder generer for meget i den retning. Hans mundbetændelse ligger kun bag i munden, så vi håber, at de ikke gør.

Vi er ved at øge hans dosis af aloe vera, nu hvor vi fra Jens ved, hvad den behandlende dosis er. Det er nemlig 2 ml pr kg kat pr. dag. Dvs. at Ozzy skal op på at have 5 ml to gange om dagen, da han vejer omkring 5 kg. I dag er han lige steget til 3½. Vi går langsomt fremad, da vi ved, at han risikerer dårlig mave ved for meget ad gangen, og det har han ikke lige brug for lige nu. Vi havde faktisk også startet ham op på immunocare nogle dage før operationen, men vi afventer lige, at det er nemmere at give ham vådkost, før han får det igen. Immunocare er noget pulver i kapsler, som man kan hælde over vådkosten. Det indeholder bl.a. gærekstrakt og skulle gerne oppe immunforsvaret. Pt. får Phoebe det, fordi vi har læst, at det kan hjælpe på den der "maine coon-ånde", som hun render rundt med. Hun har haft dårlig ånde, lige fra hun var en killing, selvom tænder og tandkød ser fint ud. Hun har været på det nogle dage efterhånden, og jeg synes, utroligt nok, at man allerede kan mærke en forskel på lugten. Den er ikke længere helt så fiskefrikadelle-agtig :D

Forløbet på Tanddyreklinikken har indtil nu været et behageligt og trygt forløb. Jens tog sig god tid til at snakke med os, da han nok kunne mærke min/vores bekymring, og lovede os, at han nok skulle holde os i hånden hele vejen. Det var rart at få at vide. Derudover har de den sødeste veterinærsygeplejerske, som jeg har snakket i telefon med længe, når jeg har skullet ringe derover, og hun har altid tid til det. Derudover ringede hun dagen efter operationen for at høre, hvordan det gik med Ozzy. Det var rart, for det første døgn var virkelig hårdt. Håber, at forløbet fortsætter lige så trygt, som det har gjort hidtil. Vi er i hvert fald endnu yderst tilfredse med vores kontakt med Tanddyreklinikken.

Det var status på vores forløb, som det er gået hidtil. Det efterlader ikke megen tid eller energi til ret meget andet end kattepasning. Derfor er det begrænset hvor meget nyt, jeg får lavet i køkkenet. Der er simpelthen ikke kræfter til det. Forsøgte ellers i går at lave en portion kartoffelrøsti til vores aftensmad, men endte med at blive så enormt udmattet, at jeg bogstaveligt talt var for træt til at løfte gaflen fra tallerkenen og ind i munden. Så jeg måtte opgive at spise ret meget aftensmad. Det kostede lidt tårer, må jeg indrømme, for det er så frustrerende ikke engang at kunne holde til at lave aftensmad uden at dræne mig selv fuldstændigt. Stress og en stressende periode, som vi er i nu, er en giftig blanding. Men jeg håber sådan på, at vi nu har fået afhjulpet Ozzys problem, så han "bare" skal hele nu og så ellers bliver helt rask bagefter. Så tror jeg, at det også vil hjælpe en del på min stress.

Han har stuearrest pt. sammen med Phoebe, mens vi skal give ham al hans mad. Det er vi nødt til for at kunne komme til ham, og for at forhindre at han ikke går ud og tygger på noget, der kan få syningerne til at springe op. Glæder mig utroligt meget til at kunne lukke ham ud igen. Haven betyder rigtig meget for Ozzy og gør ham til en meget mere glad kat med en større appetit. Sådan her så han ud, da han kom ud første gang efter sin sidste operation. Stor glæde :)

Mens jeg har skrevet indlægget, han har været og bede om noget at spise. Det gør han faktisk nogle gange i løbet af dagen, men det betyder ikke, at han så vil spise noget, når vi stiller med vådkosten. Denne gang var jeg dog heldig, så jeg fik ham til at spise en lille portion, yay! Nu ligger han så i vinduet og kigger ud på havens fugle, der nyder den kattefri have, så længe det nu varer :)