Bloggen er nu også at finde på Facebook

Jeg har overvejet noget tid, om jeg ville lave en Facebookside til bloggen, så man kunne følge med den vej. For nogle mennesker er det nemmere end via Blogger eller Bloglovin, da de alligevel er på Facebook dagligt, men ikke så ofte ser de andre medier. I går tog jeg så springet og brugte eftermiddagen på at sætte det op. Det er faktisk ikke helt ukompliceret, for man skal nørkle med html-koder og andet ret teknisk, så det tog lidt tid, men jeg er en stædig person, som gerne vil gøre tingene selv og det gjorde jeg! Og er ærlig talt lidt stolt af resultatet. Synes, det er blevet en fin side :) Man kan like' bloggens Facebookside både direkte på Facebook, men også ved at trykke på "synes godt om"-knappen her på bloggen. Du finder boksen med linket til Facebooksiden ude i højre side af bloggen. Sådan her kom bloggens Facebookside til at se ud  (i hvert fald øverste del af den). Den er set fra min egen profil. Derfor er der de der redigeringsknapper på billederne, men det kan I nok godt tåle at se ;)

Det, der egentlig har holdt mig lidt tilbage, er, at jeg jo på min blog ikke kun skriver om mad og fotografi, som er ret neutrale emner, men også om ret personlige ting, som f.eks. hvordan det er at leve med kronisk sygdom, og i perioder skriver jeg også en del om vores desværre lidt for mange sygdomsforløb med kattene. Jeg håber selvfølgelig på, at vi snart har to raske katte, så jeg kan komme tilbage til at skrive lidt mere hyggelige historier om dem.

Men det er med lidt forsigtighed, jeg opretter den pga. ovenstående tanker. Fordi det jo går noget tæt på. Men bloggen er jo allerede helt offentlig, så alle kan læse med, så jeg tog springet. Og så må vi se, hvordan det går. Derudover har jeg fået nogle dejlige tilbagemeldinger fra nogle af jer derude, at I faktisk synes, det er befriende at læse, når jeg sætter ord på, hvordan det er at leve med kronisk sygdom. Det overraskede mig faktisk en del, og gjorde mig egentlig også glad, for jeg sætter pris på, at der er nogen, der rent faktisk kan bruge det til noget, når jeg lukker mine tanker ud omkring det emne herinde.

Bloggen er dog stadig primært en madblog, og det er mit håb, at flere vil få glæde af mine opskrifter, når de nu bliver mere tilgængelige ved at være tilknyttet et medie, som mange bruger rigtig meget i deres dagligdag. Jeg vil i fremtiden poste et opslag, når der er kommet nye indlæg, så hvis du endnu ikke følger bloggen via Bloglovin eller Blogger, eller bare har lyst til at følge bloggen på en nemmere måde, kan jeg anbefale at du liker bloggens Facebookside :) Tak i øvrigt til alle jer, der allerede har liket og følger. Det sætter jeg rigtig stor pris på!
---------------

Selvom jeg er stressramt pt., får jeg som bekendt stadig lavet lidt nyt i køkkenet ind imellem, og jeg har da heldigvis også lidt opskrifter på lager, som jeg mangler at blogge. Der er flere, jeg glæder mig rigtig meget til at skrive om :)

Weekenden her går med at lade op og forberede os på turen til Tanddyreklinikken i næste uge. Vi er spændte (på den ængstelige måde) på, hvad Jens Ruhnau kan foreslå af behandling til Ozzy. Vi håber, at han er lidt af en mirakelmager, for det her forløb må gerne snart være ovre - hvor resultatet bliver en rask kat vel at mærke! Så I må meget gerne sende nogle krydsede fingre vores vej.

Jeg har været lidt i haven med kattene de sidste dage for at få Ozzys humør lidt i vejret igen, og jeg fangede bl.a. det her billede af ham i hans kæmpe vinterpels :D Den ser betydeligt større ud, end den egentlig er, skal jeg hilse at sige. Den falder bare flot, når han sidder sådan ;) Reelt er han lidt bar flere steder, fordi han har måttet af med nogle knuder, som han altid får, når det er tid til at få vinterpels. Så kratter han lidt knuder sammen. Men han er en supersmuk dreng :) Han har lige været oppe hos mig og få en kæletur. <3