Tilbage til opskriften. Halloween er en god undskyldning for at lave lidt ekstra sjove ting i køkkenet, og jeg havde i år lyst til at prøve noget nyt. For et par år siden, tror jeg, købte jeg en lille spøgelsesudstikker uden rigtigt at vide, hvad den skulle bruges til, da jeg alligevel købte kageudstyr. Kunne ikke lade være, for den var bare så nuttet! Den er ca. 5.5 cm i størrelsen, så den er ret lille. Men jeg har ikke prøvet at bruge den endnu, for der har været så meget de sidste år, men tanken faldt på den i år, da jeg sad og overvejede at lave noget "uhyggeligt" til halloween.
Der er jo meget, man kan vælge at lave med en udstikker, f.eks. småkager eller pynt til kager, men Christian elsker kransekage, og jeg fik den lidt skøre ide, at man da måtte kunne udstikke kransekage! Nogle gange, når man sidder og får en fantastisk ide, viser det sig, at det faktisk er noget anderledes, når man kommer i gang med projektet. Også i dette tilfælde. For jeg havde ikke lige overvejet, hvor klistret sådan en kransekagedej egentlig er! Så det var utroligt svært at få det ud af formen, når jeg havde udstukket :| Men jeg fandt en rigtig god løsning, der gjorde, at jeg sagtens ville turde kaste mig ud i at udstikke kransekage igen :) Jeg fugtede formen en smule, og så gled spøgelserne meget nemmere ud af den, når jeg forsigtigt trykkede kransekage dejen ud med fingrene. Vand opløser sukker, så man skal være forsigtig med at have for meget vand på formen, men det virker!
Jeg lavede kransekagedej/masse af 1/4 kg marcipan efter samme opskrift, som når jeg laver kransekage til nytår. Spøgelserne blev bagt i ovnen på en dobbeltplade (for at undgå brændt bund), til de var gyldne i kanterne. Efter afkøling blev bagsiden af spøgelserne dyppet i chokolade. Da den var stivnet, puttede jeg æggehvideglasur på forsiden, så spøgelserne blev hvide :) Når man bruger æggehvide i stedet for vand til glasuren, bliver det en meget mere stiv og mindre skrøbelig glasur. Til sidst fik spøgelserne øjne og munde malet med en tandstik med lidt smeltet chokolade.
Spøgelserne gjorde stor glæde herhjemme. Christian har spist langt de fleste, men hans forældre fik også lov at smage, da de var oppe og spise hos os et par dage efter. De var også ret henrykte over, hvor nuttede de små spøgelser var :)
Kransekagespøgelser (ca. 17 stk)
250 g marcipan (min. 60% mandler)
½ bæger past. æggehvide (hvert bæger indeholder 1½ æggehvide)
Ca. 16 g flormelis
Derudover:
Flormelis og past. æggehvide til glasur
Mørk chokolade
Ælt marcipanen med æggehviden til en klistret masse. Ælt flormelis ind i marcipanmassen lidt ad gangen og smag til. Jeg brugte 16 g til min kransekagedej, men smag kan jo variere, så vurder selv, hvor sød du ønsker din kransekage. Form dejen til en kugle.
Put kransekagedejen i en frysepose og slå knude på. Tryk dejen flad, så den er et par cm. høj. Læg posen med dejen i køleskabet i 3 timer, til dejen er mere fast og til at arbejde med.
Rul kransekagedejen ud mellem to stykker bagepapir, så den er på højde med eller lidt højere end din udstikker. Smid den udrullede dej i køleskabet med begge stykker bagepapir hængende på et stykke tid igen eller lidt kortere tid i fryseren (læg den evt. på et fad eller lignende, så den holder faconen), så bliver den lidt nemmere at udstikke.
Tag dejen ud af køleskabet. Løsn det øverste stykke bagepapir og læg det hen over dejen igen. Vend hurtigt dejen rundt, så det løsnede papir nu ligger i bunden. Løsn nu det andet stykke papir (der nu er øverst) og fjern det.
Skyl udstikkeren med vand og ryst den let en enkelt gang for at få det meste af. Tør dine fingre og brug den fugtige form til at udstikke et spøgelse. Tryk forsigtigt spøgelset ud af formen over på et stykke bagepapir på en bageplade. Dejen er meget blød, så du kan justere forsigtigt på spøgelset, hvis det skulle have mistet formen. Rens udstikkeren for overskydende kransekagedej under rindende vand, før du igen med den fugtede form udstikker endnu et spøgelse. Fortsæt sådan, til der ikke er mere kransekagedej tilbage. Du kan samle dejen undervejs, når du ikke kan stikke mere ud af dejen (der bliver noget til overs, når man stikker ud), og rulle den ud til samme tykkelse som før.
Bag de udstukne spøgelser i ovnen ca. 6-7 minutter ved 225 grader. Du skal sætte to plader under spøgelserne, for ellers brænder de på i bunden pga. sukkeret i dejen. Jeg brugte den midterste ribbe, hvor jeg satte begge plader oven i hinanden oven på ribben, dvs. ikke ind i det der indhak, som man kan skubbe pladerne ind i. Det vigtigste er, at pladerne rører hinanden, for ellers virker det ikke.
Afkøl spøgelserne på en rist. Herefter kan de fryses ned, hvis du ønsker det.
Pyntning:
Efter afkøling smeltes lidt mørk chokolade, som spøgelsernes bagside dyppes i. Gem lidt chokolade til at male øjne og munde på spøgelserne. Når chokoladen er stivnet (hvis du ikke tempererer, kan du smide dem i køleskabet kort for at chokke chokoladen til at stivne), røres en tyk(!) glasur af flormelis og æggehvide. Fordel den på oversiden af spøgelserne. Jeg lavede et lille kræmmerhus af bagepapir for at få så lille en spids som muligt at sprøjte ud af, da spøgelserne var ret små. Jeg brugte derudover en tandstik til at fordele glasuren jævnt. Når glasuren er stivnet en smule kan du bruge den spidse ende af en tandstik til at tegne øjne og mund på spøgelserne med smeltet chokolade.
|
| Nogle af de færdige spøgelser. Uhyggeligt nuttede! |
Det er ellers ikke så meget nyt, jeg får lavet i køkkenet herhjemme for tiden. Jeg er desværre blevet ramt af stress igen, så energien og lysten til at stå i køkkenet er minimalt pt. Det kommer oven på alt det, vi har været igennem med Ozzy siden i sommers, ikke mindst hans tilbagefald i sidste måned, og så har jeg generelt været for dårlig til at tage hensyn til mig selv og lytte til min krop. Så nu sidder jeg her igen. Sidste år udviklede jeg også stress oven på vores hårde forløb med Putte, hvor vi endte med at miste ham. Kombineret med svær mangel på d-vitamin gav det mig brændende mund-syndrom, som nogle af jer måske har læst med om dengang, så det er ikke noget, man skal tage let på, stress. Derfor ved jeg også denne gang, at jeg virkelig er nødt til at passe på.
Jeg har også mærket lidt til munden allerede, hvor jeg ellers har været sluppet for mundsmerterne i mange måneder, bare jeg ikke spiser noget, der provokerer. Men jeg satser på at kunne holde det nede ved at gøre mit bedste for at få stressen under kontrol. Desværre kommer det nok igen til at tage lang tid, før jeg kommer ovenpå igen, for jeg kender jo turen. Munden er nu ikke det, der generer mest. Faktisk er jeg mest træt af at have så lidt overskud til at lave noget, primært i køkkenet. Det er lidt af en kamp bare at få lavet mad hver dag. Og så er det virkelig ubehageligt med den hjertebanken, svimmelhed og angstfølelse i kroppen, som jeg også har i forbindelse med stressen. Så jeg ved, at jeg skal have gjort noget ved det nu.
På den positive side går det rigtig godt med Ozzy, synes vi. Pillerne virker rigtig godt for ham, og han har de sidste dage haft en virkelig god appetit. Især efter Christian kom hjem fra England i sidste uge, hvor han var ovre for firmaet i nogle dage og udføre noget arbejde. Man kunne i hvert fald mærke tydeligt på Ozzy, hvor glad han var for, at Christian var kommet hjem :) Jeg har ikke kigget ham i munden et stykke tid for at se status, men jeg forventer, at det er noget pænere efterhånden. Vi fortsætter kuren, til det ser rigtig pænt ud derinde, gerne helt normalt i farve og overflade, og så fortsætter vi lidt til derudover, siger dyrlægen. Så det er jo en plan. Det bliver vildt skræmmende at skulle stoppe med pillerne igen, når vi ved, hvordan det gik sidst, men vi kan jo kun håbe, at der ikke kommer tilbagefald denne gang. Desværre er han meget imod pillegivningen efterhånden, så vi har nogle kampe, vi begge godt kunne undvære, Ozzy og jeg. Jeg er lidt bekymret for, hvordan den stress påvirker hans helbred, for han er ret stresspåvirkelig. Men han kan jo ikke undvære medicinen. Håber bare sådan, at han er helt rask, når vi stopper med pillerne igen.
Phoebe har det også godt. Hun er ovre den periode nu, hvor han har haft mistet stemmen og haft lidt maveproblemer. På trods af problemerne har hun heldigvis været en rigtig glad kat, og det er hun jo så stadigvæk :) Hun er fræk og fræser rundt sammen med Ozzy, når de tager nogle jage-ture gennem huset. Og så er hun rigtig glad for en ny pelstot, som hun har fået for nyligt. Den bliver båret rundt over alt og "straffet" med bagdelen, som hun parkerer på den, som hun gerne gjorde det med Putte, da han var her og de legede sammen. I dag har hun haft lidt svært ved at spise i morges, så der er ikke kommet så meget mad ned, efter Christian stod op. Det er sket før, så vi holder øje med det. Måske skal vi have kigget på hendes tænder ved lejlighed. Som de andre dage har hun det helt normalt, når jeg står op og hun får vådkost, og hun har også fint spist tørkost efterfølgende. Så vi ved ikke helt, hvad det er, der driller. Men det er ikke noget, der skal fortsætte, så jeg holder øje.
I går var vi lige en tur i haven, kattene og jeg, da jeg skulle hænge mere fuglemad op til havens fugle. Derefter tog jeg kameraet med ud. Billedet af Ozzy ovenfor er taget der. Han var dog ikke så tålmodig, så fik kun det ene billede af ham. Af Phoebe fik jeg dog flere, hvor hun sad på toppen af klatretræet med skovens efterårsfarvede træer i baggrunden. Det blev helt fine billeder, synes jeg :) Her kan du se et par af dem:
 |
| Snif! Selvom hun ser ret selvfed ud her, var det faktisk bare, fordi der var en interessant duft :D |
Nu vil jeg gå i køkkenet. Jeg skal have bagt nogle hvedebaguetter, hvilket jeg vist lige kan svinge mig op til. Har heldigvis Kitchenaid'en til det grove arbejde med æltningen, og jeg ved, at Christian gerne hjælper med oprydningen, når han kommer hjem, hvis jeg ikke skulle kunne klare det. Vi skal måske have en lækker lakseplatte med røget laks, salat, dildcreme og friskbagt brød i aften, såfremt min mave og appetit har lyst til det, men jeg kan jo godt gøre forarbejdet, for brødene kan fryses :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar