Sprøde kartoffelrøsti

I dag er absolut sidste chance for at deltage i jule-konkurrencen om at vinde en lækker adventskalender til en kat, du holder af. Så tag et kig forbi min giveaway, hvis du ikke allerede har gjort det :)

Selvom jeg er stressramt pt. og har meget lidt overskud til at stå i køkkenet, får jeg stadig lavet lidt ny mad ind imellem. I sidste uge lavede jeg en utrolig lækker lakseplatte med dildcreme og sprøde kartoffelrøsti. Jeg havde en seriøs crawing efter røget laks, og eftersom det gik ok at spise lakserouladen, turde jeg godt kaste mig ud i at spise røget laks igen, selvom det ellers er noget, der kan risikere at irritere maven. Men sådan er det jo tit. Nogle gange tåler jeg noget, andre gange ikke.

Anyway.. Jeg har længe haft lyst til at prøve at lave kartoffelrøsti. Jeg elsker kartofler, for det er en enorm alsidig grøntsag, som man kan lave utroligt meget lækkert med. Og så tåler jeg det meste, hvilket jo er et stort plus. Så vi får ret tit kartofler herhjemme i alverdens afskygninger. Men jeg har ikke før prøvet at lave kartoffelrøsti. Syntes, det kunne passe fint til den røgede laks. Vi fik en kartoffeltortilla samt lakseroulade med spinat og mange andre lækre ting, da vi var til fødselsdag hos noget familie tidligere på året, og jeg syntes faktisk, at kartoffeltortillaen passede fint sammen med laksen. Så det var med det in mente, at jeg tænkte på at lave kartoffelrøstierne til vores lakseplatte.

Jeg kan kun sige, at det har været en gigantisk succes! De smagte simpelthen så godt, og det passede perfekt til laksen. Vi er begge ikke store fans af at få meget røget laks i hver mundfuld, så det passede fint at spise lidt laks oven på sådan en røsti, mums!

Ofte laver man røsti med groftrevede kartofler, men eftersom min grove rivetromle på Kitchenaid'ens rivejern er meget grov, valgte jeg den lidt finere, der nok svarer den den fine på et almindeligt rivejern. På den måde får man også lidt pænere røsti, da de er nemmere at forme, når der ikke stikker så meget ud til højre og venstre af røstien. Ulempen er dog, at der er sværere at få tørret vandet af de revne kartofler, end hvis de er grove. Men det klarede jeg fint ved at bruge samme metode, som når jeg før i tiden har lavet julekål, hvor væden skal vrides ud af kålen. Først tørres de revne kartofler i et rent viskestykke, så meget som man nu kan, og derefter pakkes viskestykket om kartoflerne og man vrider fra begge ender, så der klemmes så meget væde ud som muligt. Voila. Det er faktisk ret nemt :)

Jeg lavede dem med hvidløg, hvilket passede rigtig godt til laksen. Jeg har jo mit KA-rivejern, som klarer arbejdet (dejligt, når man ofte har revet noget af fingrene på et manuelt!), så hvidløg ryger bare ned sammen med kartoflerne. Nemmere bliver det ikke :) Har man ikke sådan en, kan hvidløget presses, naturligvis. Der blev 6 røsti ud af min portion, hvilket passede okay til vores platte. Skal vi have det som mere primært tilbehør en anden gang, vil jeg nok lave lidt flere. Jeg vender tilbage med opskriften på den lækre lakseplatte på et senere tidspunkt.

Kartoffelrøsti (ca. 6 mindre røsti - 1-2 personer)

4-5 store kartofler (gerne nogle, der er lidt melede i det)
1 fed hvidløg
½ tsk salt
Friskkværnet peber
1 æg
Olie til stegning

Skræl kartoflerne. Riv dem fint. Riv også hvidløget fint (eller pres det). Bruger du løg, så riv også det fint. Put kartoflerne (og løg, hvis du bruger det) i en si og tryk med en grydeske mod kartoflerne, så du får så meget væde som muligt ud af dem. Hæld dem derefter i et rent viskestykke og tør eller vrid resten af væden ud af kartoflerne. Put de vredne kartofler og det pressede hvidløg i en skål sammen med salt, peber og æg. Rør det hele sammen.

Varm en pande op med olie. Form små kugler af kartoffelmassen og mas dem til flade cirkler, ca. 1 cm høje. Steg dem på panden på hver side ved jævn varme, til de er sprøde og gyldne på begge sider. Det er vigtigt, at de ikke får for kort tid på panden, for indholdet af røstien skal gerne blive blødt og mos-agtigt. Lad røstierne dryppe af på fedtsugende papir, før de serveres.

Så fine blev røstierne. De holdt faconen rigtig godt.

Close-up.

I går fik jeg Ozzys blodprøvesvar på de prøver, som vi fik taget på ham i mandags. Vi kan desværre se, at hans nyretal igen er på vej op, men det havde vi nok også forventet, eftersom hans mundbetændelse i den grad er vendt tilbage. Endnu er de ikke så højt oppe, men de stiger jo også, når vi giver ham smertestillende, som han får i disse dage, så vi holder skarpt øje med tallene.

Uheldigvis var det ikke nogen særlig god prøve, som blev sendt afsted, for blodet klumpede, så hans røde- og hvide blodlegeme-tal er desværre ikke noget, vi bruge til ret meget. Der er dog noget, der tyder på, at han har en eller anden form for allergisk reaktion. Heldigvis var blodprøven, der viser hans nyreværdier og andre organværdier, i et andet glas, så den kan vi regne med. Det var også den, der var vigtigst for os at have, før vi startede ham op på smertestillende medicin. Så ved vi, hvad udgangspunktet for hans nyrerværdier er, nemlig.

Nu er der bare tilbage at vente på, at det bliver næste uge, så vi kan komme afsted til Tanddyreklinikken. Hvis nogen kan stille den rigtige diagnose og hjælpe Ozzy, er det Jens Ruhnau. Han har stor erfaring med mundbetændelse hos kat, så vi håber, at han lige ved, hvad der skal gøres. Vi forventer, at der skal tages en biopsi, som de forhåbentlig hurtigt kan få svaret på. Vi har også afsat en operationstid til ham senere på dagen, så vi håber for Ozzys og vores skyld, at vi kan få ordnet, hvad der skal, på den dag.

Han får nu smertestillende, hvilket virkelig er nødvendigt. Før lå han og gemte sig under sengen rigtig meget af dagen og havde ikke mod på at spise. Nu er han fremme (der er så også lukket til soveværelset, for jeg skal kunne give ham vådkost, hvis han ikke spiser) og spiser med besvær sin tørkost. Han når ikke op på sin daglige ration, men bare han spiser så meget, han kan, er vi tilfredse. Det er farligt for katte ikke at spise, da deres organer hurtigt tager skade, så det er noget, vi holder øje med.
Jeg afventer et opkald fra tandklinikken på fredag, hvor jeg skal høre, om han skal af antibiotika og evt. smertestillende weekenden over i forhold til de prøver og andet, der måske skal laves i næste uge. Ellers er vi bare i vente-mode. Vi prøver at gøre dagene så gode for Ozzy som muligt. Hjælper ham med at spise, når han ikke selv har så stor lyst til at gå i gang, og giver ham megen opmærksomhed og leg. Det hjælper lidt på hans humør, hvilket også påvirker appetitten positivt.

Han har lige været inde og spise efter en lang tur i haven, men gav et hop her nu og nogle mundlyde, så jeg vil tro, at han har fået gabt eller fået en knas ned og røre det meget ømme område :( Stakkels dreng. Så nu er han lusket ud på sit værelse. Forhåbentlig får han mod på at spise igen inden alt for længe.

Ozzy i sofaen. Billedet er taget sidste år.

Jeg har forsøgt at få lavet ugens madplan, men det er svært. Har ingen energi eller lyst til at lave mad, og heller ikke den store lyst til at spise den. Så jeg prøver at sætte så mange hurtige løsninger på som muligt og håber, at min mave er med mig. I dag står den f.eks. på hotdogs (uden fyld dog til mig, jeg spiser kun lidt sennep og ketchup til pga. maven) med gulerødder ved siden af til mig, fredag er det lasagne fra fryseren til mig og lørdag kommer endnu en dag med toasts (også med gulerødder til). Så længe jeg kan tåle det, kommer det på madplanen i den her tid, for alt nemt er meget velkomment. Desværre havde vi ikke så stor succes med at handle ind i går, da vi måtte gå forgæves efter mange ting i Rema. Sådan er det altså tit, og vi er ret trætte af det! Men vi orkede ikke at køre ud og handle flere steder, så Christian må tage noget med hjem en af dagene. Jeg kunne ikke finde på noget at sætte på madplanen i morgen, så jeg aner ikke, hvad vi skal spise der :| Det er lidt noget møg. Forhåbentlig finder vi en løsning. Nu vil jeg i første omgang have noget at spise. Har lige fået overstået samtalen med vores dyrlæge om blodprøverne, så nu kan jeg slappe lidt mere af resten af dagen, når jeg ikke skal gå og vente på et opkald. Det fylder meget, så det er rart, at det er overstået.