søndag den 14. december 2014

3. søndag i advent

I dag er det 3. søndag i advent, og vi nærmer os julen med raske skridt. December går alt for hurtigt, synes jeg, og den er altid alt for fyldt. Den burde være dobbelt så lang. Men i dag var det så tid igen til at kigge i julesokken. Det er en superhyggelig tradition, og som jeg har fortalt her på bloggen, har jeg jo fået en adventskalender af Christian i år. Han er faktisk ret god til at finde på gaver, selvom det er første år, han laver sådan en til mig :) Nedenfor kan I se, hvad jeg har fået i dag, og hvad jeg har givet ham.

Inden da vil jeg dog lige minde jer om at kigge forbi bloggen i morgen, hvor jeg offentliggør vinderen af min jule-giveaway. Glæder mig rigtig meget til at trække en vinder. Har rigtig nydt at læse om jeres juletraditioner, og det er dejligt at se, at så mange af jer allerede også er tilknyttet bloggens Facebookside, uanset om I har deltaget i konkurrencen eller ej. Så mange tak for det :)

Her kan I først se, hvad jeg har fået af Christian i adventsgave i dag. Jeg elsker at spille spil; brætspil, kort osv., hvilket er noget, vi har gjort en del i min familie. Christian og jeg gør det jævnligt, især når vi er på ferie. Det er superhyggeligt. Herhjemme kæmper vi dog ofte mod hinanden på Wii eller Playstation, men det sker også ind imellem, at vi sidder og hygger med brætspil eller kort. Han vidste, at jeg tidligere har spillet en del Kalaha, men jeg ejer faktisk ikke et spil. Det gør jeg så nu, for jeg har i min ene gave i dag fået et spil Kalaha af Christian :) Det glæder jeg mig rigtig meget til at komme til at bruge.




I sokken i dag var der faktisk to pakker til mig. Føler mig noget forkælet :) I den anden pakke var der en blu-rayfilm. Det var The Birdcage, som jeg flere gange har snakket med Christian om. Ikke mindst efter tabet af Robin Williams tidligere på året, for jeg elskede og havde mange af hans film som barn og yngre (ville skrive ung, men jeg er da "kun" 32 endnu, så helt gammel er man vel ikke?). The Birdcage havde jeg på VHS og så det bånd, til det var næsten slidt op. Så jeg blev rigtig glad for at få den her film. Glæder mig til at se den igen :)




I Christians sok var der i dag tre gaver. Jeg har haft lidt svært ved at begrænse mig i år, men de var nu ikke alle sammen lige dyre. Den store gave i dag var en t-shirt. Faktisk den første adventsgave, jeg har købt i år. Kunne ikke stå for den. Vi har det sidste år set Breaking Bad, hvilket var en serie, vi begge var ret opslugte af, så da jeg så den her t-shirt, var jeg nødt til at købe den. Den har også lidt humor, for fonten og baggrunden er meget Disney-inspireret, så det synes vi begge to, er lidt sjovt. Den sidder i øvrigt enormt godt på ham, hvilket jo er heldigt, når man køber den online. Jeg har købt den her via eBay.




I Christians sok var der derudover lækker chokolade fra Hotel Chocolat. Det er nogle fine små trøfler pakket ind i en æske som julekugler. Synes, den er så fin, den æske <3 Der er både hvid, lys og mørk chokolade i, mener jeg. Håber, han vil nyde dem :)




Den sidste gave indholdt fire små kattemagneter. Vi er jo lidt kattetossede herhjemme, hvilket I måske har bemærket ;) De er superfine og købt hos Catshop. De har mange lækre katteting. Jeg købte også noget til mig selv, da jeg bestilte der, men det kan I få at se en anden gang, når jeg får mig taget sammen til at flashe det crazy catlady-udstyr, jeg har købt i løbet af 2014 :)



 


I dag var pakken i adventskalenderen fra Christians forældre til mig :) Den indehold den her fine creme.




Rigtig dejlige gaver :) Til Christians forældre var der i dag en Sparrow-nøglering med hus (fra Qualy) med en blå fugl i sort hus til Christians mor, og til Christians far var der en mini-metaldetektor. At gå med den store model er en af hans store hobbyer, så jeg tænkte, at han nok ville synes, den var sjov.

Vi er lige kommet hjem fra fødselsdag i Christians familie. Det var superhyggeligt. Rigtig dejligt at se folk igen. Men er godt nok træt i hovedet nu. Det er hårdt at være afsted for mig, som jeg har det lige nu, men jeg vil jo rigtig gerne. Vi tog chancen og tog væk fra Ozzy begge to i eftermiddag, og det er gået okay. Vi har fundet ud af, at hans primære problem i forhold til maden lige nu er hans mave. Den har det rigtig hårdt, og har svært ved at acceptere at skulle spise tørkost igen. Vi tror, det er en reaktion på antibiotika efter hans operation. Han får mælkesyrebakterier i pulverform i lidt vådkost hver dag, og det holder problemet nede, men hans mave er stadig ikke helt på toppen på trods af det, så jeg har skrevet til hans faste dyrlæge for at høre, om hun har noget indspark. Vi vil så nødigt skifte foder til ham, da vi efterhånden har været igennem utallige typer, han har reageret allergisk på. Så han skal helst kunne tåle det her igen. Vi må se. Det vigtigste er, at han kan spise noget, og det går okay, så længe han får det her pulver. Han er dog begyndt at gabe lidt for højt, hvilket selvfølgelig gør ondt på ham endnu, da han stadig er noget rød i munden. Men vi håber på, at det bare er, fordi han er lidt for modig.

Nu vil jeg stoppe, for vi skal have lidt at spise. Appetitten er ikke enorm oven på lækre boller og kage, men lidt skal der jo til. Husk at kigge forbi i morgen og se, om du har vundet i min giveaway. Jeg glæder mig til at trække en vinder. Held og lykke til jer, der har deltaget :)

4 kommentarer:

  1. Sikke nogle fine gaver :-D

    Psst ved du godt at hvis den der starter Kalaha-spillet starter et bestemt sted så er chancen for at vinde 99% :-D Men jeg kan ikke huske hvor det er man skal starte...damn

    De er søde de der magneter - jeg gad godt have nogle med bulldogs - gad vide om de kan fås??

    SvarSlet
    Svar
    1. Det hele kommer an på strategi. Man kan godt vinde, selvom man ikke starter. Er faktisk ret god til at spille Kalaha, så Christian synes, det går lidt for hurtigt. Forhåbentlig har han tålmodighed til at lære det bedre at kende.

      Ja, de er rigtig fine. Hundeudgaven kan nok ikke fås hos Catshop i hvert fald ;)

      Slet
  2. Haha nej det gør de nok ikke :-D Gad vide om der finde en dogshop :-D

    Hmmm jeg husker bare fra min barndom at vi spillede det meget :-D Stakkels Christian :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Du må på google eller eBay. Man kan næsten finde alt på eBay :)
      Han må bare øve sig lidt. ;)

      Slet