Besøg på Tanddyreklinikken i Måløv

I går var det 14 dage siden, at Ozzy fik trukket alle sine tænder ud (minus hugtænderne), og også dagen, hvor vi skulle tilbage på Tanddyreklinikken til kontrol med missen. Vi havde fået en sen eftermiddagstid, så vi kunne køre, efter Christian var færdig med at arbejde, for turen derind er lang (som minimum 1 time og 15 minutter hver vej). Vi var noget spændte på, hvad vi ville få at se, når vi fik et kig i munden på Ozzy, og hvad Jens Ruhnau ville sige til ham.

Det gik rigtig godt, synes jeg. Jens spurgte om, hvordan det går med Ozzy, og vi fortalte, at det går sådan lidt op og ned, som vi nu oplever det. De sidste dage har han spist rigtig pænt, men de første dage, efter han kom af den smertestillende medicin, har han ikke spist ret meget. Det samme gjorde sig gældende i ugen før, hvor han kun måtte få vådkost. Så vi fik ham ret hurtigt tilbudt tørkost, så han ikke skulle gå og være så sulten. Og det er gået meget godt. Han er groet pænt sammen i munden, så der er heldigvis ikke sket noget med det. Derudover skifter det meget, hvordan Ozzy har det i løbet af dagen ofte. Flere aftener har han virket nedtrykt og trist, selvom han tidligere på dagen har haft det godt. Så det var lidt blandet, hvad vi kunne fortælle om hans nuværende tilstand.

Men det så som sagt pænt ud i munden på Ozzy. Han var groet pænt sammen, hvor han har fået trukket tænder ud i denne omgang, men er stadig noget rød bag i munden, hvor han har sin mundbetændelse. Jeg synes dog, at det er blevet mindre rødt i farven, så vi håber, at det forsvinder med tiden. Der er i hvert fald noget, der tyder på, at Ozzy har det meget bedre i munden, for han har spist som et tærskeværk de sidste dage. Også virkelig store portioner tørkost. Han er jo ikke på smertestillende mere, så det må betyde, at det rent faktisk går noget bedre med hans mund. Så vi er optimistiske for nu. Vi har aftalt med Jens at snakke sammen om nogle måneder om Ozzy og se, hvordan det så går. Hvis mundbetændelsen ikke forsvinder og han får spiseproblemer igen, kan han få indsprøjtninger med interferon i de betændte områder, som skal hjælpe med helingen. Men vi håber, det ikke er nødvendigt. Han havde tabt sig 100 g, men det er nok også forståeligt nok, for det var en hård tid for ham, især den første uge, hvor det var svært at få vådkost nok i ham. Han spiser dog så godt i dag, at jeg tror, han nok skal indhente det :)

Billede af Ozzy fra sidste år. Sikke en pels! Endnu er den ikke så stor, for det har
ikke været så koldt, og han har også fået lavet en del knuder, som jeg har måttet
barbere af, så han er lidt tyndpelset pt. Men det vokser jo heldigvis ud igen :)

Vi fik også Jens til at mærke på den hævelse, Ozzy har i nakken. Det var dog noget svært for ham at finde den, for Ozzy sad med skuldrene helt oppe om nakken :| Selv jeg, der ellers tydeligt har kunnet mærke den herhjemme, havde svært ved at mærke den tydeligt dernede. Men sådan er det tit, fortalte Jens. Men han mener, at når den nu ikke er tydeligere, ville han ikke være så bekymret nu, og han foreslog, at det kunne være, at hans muskel bare var sådan, fordi han jo kun har ét øje. Så han har en tendens til at spænde mere i den side af nakken, når han ofte drejer hovedet den vej. Det var overhovedet ikke noget, vi havde overvejet, men det lyder jo ret logisk, når man tænker over det, så for nu ser vi det an og holder øje med, om det er noget, der bliver større.

Det var en hård tur i går. Vi kørte nok i bilen i 3 timer, knap og nap. Og næsten i stræk, fordi det ikke tog længe på tandklinikken. Ozzy tog det pænt, selvom det var en meget hård tur for ham. Jeg sad med hånden nede i hullet i transportkassen (der er en låge i toppen, man kan åbne, så man kan få hånden ned og nusse) hele turen og beroligede ham. Han var utrolig glad for at komme hjem og spiste enorme mængder tørkost i løbet af aftenen. Og så var han helt overstadig og pjattet senere på aftenen, hvor det var tid til at komme i seng. Rendte rundt om en killing og var vild :D I nat har han også spist rigtig meget, så det går generelt ret godt med ham, synes vi.

Der er dog det men, at hans mave stadig ikke fungerer, som den skal. Vi begynder at frygte, at hans mave ikke igen vil kunne acceptere den ene type tørkost, han plejer at kunne tåle (han er jo allergikat), for selvom vi giver ham mælkesyrebakterier, har han de fleste dage stadig lidt blød mave. Så vi er noget spændte på og ængstelige for, hvordan det skal komme under kontrol. Til gengæld begynder det at se mere normalt ud i farven (TMI, I know), hvor vi ellers har været bekymrede for, at den smertestillende medicin havde givet ham indre blødninger, da det tidligere har været meget mørkt. Umiddelbart ser det ikke sådan ud, som det er nu, så det er jo dejligt.
Vi afventer også, at han får mere lyst til at holde sin pels, for det virker til, at han ikke bruger særlig meget energi på det. I hvert fald virker den lidt fedtet ovenpå. Forhåbentlig kommer det igen. Det er jo ikke pga. humøret sådan generelt i hvert fald, at han ikke holder den så godt.

Vi er forsigtigt optimistiske nu. Håber det bedste for Ozzy (og for os), så han snart er en helt frisk dreng. Vi er i hvert fald positive over, hvor meget han får spist i de her dage. Må det da fortsætte sådan!
Må også lige knytte en kommentar til Tanddyreklinikken. Vi er simpelthen så glad for at gå derinde. Jens er virkelig en flink mand, der kan en masse, og vi har følt os rigtig trykke og godt tilpas i vores kontakt med ham og klinikken generelt gennem det her forløb. Filippa, der er veterinærsygeplejerske, som er hende, vi har fået i telefonen, når vi har snakket med klinikken, og som også har snakket med os om operationen og den slags, har virkelig også været sød og tålmodig. Første dag, jeg ringede derover for at få en tid, tror jeg, at jeg snakkede med hende i måske 15-20 minutter, og hun tog sig tiden til det. Derudover ringede hun et par dage efter operationen for at høre, hvordan det gik med Ozzy. Det var rigtig rart, syntes vi. For det er lidt en kaotisk situation, man er i oven på sådan en stor operation.

Nu har jeg lige lukket ham i haven. Han har fået lov at komme lidt ud de sidste dage, hvilket han selvfølgelig elsker. Han har sådan savnet sin have. Jeg tror dog, at han ikke helt kan forstå, at det pludseligt er blevet så koldt. Der er sket meget på 14 dage med vejret. Phoebe, den lille "indekat", har da også været ude og vende, men hun er hurtigt inde igen, for hun hader kolde. Hun er da ellers bygget til kulden med sin lange pels, men skal dog først lige have groet en vinterpels. Det sker nok ikke, så længe hun kun gider ligge indenfor i varmen ;) Den er ikke så imponerende at se på lige nu. Kan være, det kommer, hvis det bliver noget koldere i vejret. Hvis hun da kan lokkes med ud. :)

Vi har brugt weekenden på at slappe så meget af som muligt. Christian var til julefrokost i firmaet i fredags, så der så vi ikke rigtigt noget til hinanden. Lørdag og søndag har vi brugt til at slappe af i, og det er vist for en gangs skyld lykkedes okay. Senere på ugen har vi årsdag, 5 år i år, og vi plejer at være en tur i Tivoli omkring den her dato, men jeg tvivler på, at vi kommer nogen steder i år endnu. Vi er begge noget trætte, og der er jo også det med Ozzy, at vi helst skal være hjemme til at fodre ham. Så vi må se. Forestiller mig, at vi måske tager en tur i Tivoli senere i december i stedet. Men tiden er gået hurtigt, synes jeg. Og så alligevel ikke. Synes, vi har været sammen for evigt. Der er sket meget i den tid. Nogle gange tænker jeg, at det var bedst, hvis vores årsdag ikke lå i december, for det er altid sådan en kaotisk måned for os. Decemberforbandelsen, kaldte jeg det i et tidligere indlæg. Vi har det med at rende ind i kaos og sygdom netop i december. Det har holdt stik næsten alle år, vi har været sammen. 2 år med mig og 3 med kattene. Men vi formår dog at få hygget lidt alligevel. Glæder mig til endnu flere år med Christian. At få ham ind i mit liv har betydet utrolig meget for mig, og det har helt sikkert påvirket min sygdom positivt, selvom der så desværre er kommet andet at kæmpe med i mellemtiden.

Nu vil jeg stoppe igen, for det er tid til lidt at spise. Sidder og afventer, at GLS skal komme med en pakke fra Zooplus, der i sidste uge havde en 5 % rabatkode i deres julekalender. Så der skulle jo lige bestilles lidt hjem. Desværre kommer det over to omgange, så det giver lidt dobbelt stress i den her uge. Men så kommer der da lidt hjem. Det er primært ting til akvariet og lidt guf og grus til kattene.
Glæder mig til en tur i haven i eftermiddag med kattene. Det er heller ikke meget, jeg kommer ud, når jeg er kattepasser 24/7, så det er dejligt, at de igen er begyndt at komme lidt udenfor :) Men først noget at spise.