Min rutschebanetur med Ozzy

Puha. Synes, at livet føles som noget af en rutschebanetur for tiden. Som jeg skrev i sidste uge, er vi ret bekymrede over, at Ozzys appetit er for nedadgående. Det er noget værre møg. Vi fandt ud af, at han ikke tåler aloe vera-drikken, som han får for sit mundproblem, ret godt. Ikke i større doser i hvert fald. Vi satte ham op i dosis sidste lørdag i et forsøg på at oppe hans immunforsvar til at kæmpe lidt hårdere mod mundbetændelsen, og vi var faktisk stadig lang vej fra den dosis, som man sædvanligvis giver i behandlingsøjemed, men det viste sig, at Ozzy simpelthen taber pelsen af det! Sandsynligvis klør han selv pelsen af, men vi har faktisk ikke set ham klø sig så meget. Uanset hvordan har han mistet en del pels i den periode, vi har haft sat dosen op, hvilket har ledt til slemme hårboller og betydeligt nedsat appetit, så vi skruede ned for aloe vera-dosen i torsdags til et niveau, vi har givet ham siden oktober.

Det hjalp faktisk ret hurtigt, og han fik lidt mere appetit, men det har kørt meget op og ned i løbet af weekenden. Faktisk havde vi aftalt, at vi nok hellere måtte få taget blodprøver på ham i denne uge, da vi i søndags stadig syntes, det ikke gik godt nok. Så i går skulle jeg altså ringe og bestille en tid hos dyrlægen. Da jeg så står op, spiser missen 10 g tørkost over to måltider! 0.o Vi aftaler derfor at vente med blodprøven til næste uge, da han meget hurtigt kommer op i indtag i går. Han når faktisk for første gang længe over 60 g tørkost i løbet af dagen. Jeg supplerer ham op med kattemalt hver dag for at afhjælpe evt. hårboller, og måske gør det også en positiv forskel. Desværre er det dog stadig ikke sådan, at han selv kommer ind og spiser hver gang. Ofte må vi gå ind, hvor han ligger og hviler, og spørge ham, om han ikke vil med ind og spise, og nogle gange går han så med. Vi var bare så glade for, at han spiste så pænt i går.

I dag er det "naturligvis" en anden sag :( Og naturligvis, fordi vi i går ville have bestilt en tid hos dyrlægen til ham, hvilket åbenbart gør, at han spiser helt vildt pænt, så vi udskyder turen til dyrlægen. I dag, hvor vi igenigen tror, at alt er bedre og vi ingen planer om dyrlæge har i denne uge, er hans appetit så igen i bund :( For fanden altså! Lige sådan er det, hvis jeg herinde skriver, at han har det supergodt, så får han det dårligt - og omvendt! Det er naturligvis rene tilfældigheder, men hvor er det bare frustrerende!

Vi kiggede ham i munden igen i weekenden for at se, om der var sket en forværring. Umiddelbart så det ud næsten som lørdagen før, men de to blæner, vi har set i et af problemområderne, som sidste lørdag næsten fremstod som én stor plamage på billederne, så denne gang ud som to. Altså må man gå ud fra, at de er blevet mindre. Det var svært at sige, om han var blevet mere rød i problemområderne, men hvis han var, var det ikke meget. Det er jo trods alt godt nok, men giver også ekstra bekymring hos os i forhold til hans nu mindre appetit, fordi han jo har haft nyretal, der blev ved med at stige tidligere i forløbet, og fordi vi ikke ved, hvordan aloe vera'en på længere sigt påvirker nyrer og lever. Vi ved kun, at hans nyretal var steget med 16, sidst vi havde ham til tjek i november, ca. 6 uger efter opstart på aloe vera. Til gengæld havde han også et stort tilbagefald med mundbetændelsen dengang, og vi ved fra tidligere, at betændelsen påvirker hans nyretal. Så det er jo svært at sige, om aloe vera'en gør noget skidt. Desværre er der nok mange faktorer, der kan lede til nyresvigt, og som jeg efterhånden har skrevet herinde mange gange, sidder den frygt bare så dybt i os efter vores forløb med Putte sidste år. Så man vil jo gerne være på den sikre side og holde øje.

Jeg forestiller mig, at vi alligevel venter til næste uge med at få taget de prøver, nu vi en gang har besluttet det. Både for at se, om hans appetit skulle ske at vende helt tilbage, men også af stresshensyn. Vi får gæster på lørdag, hvor vi fejrer min fødselsdag sammen med familien, og det er i sig selv en stor stresstrigger for mig. Også selvom jeg glæder mig rigtig meget til at se folk og til at hygge en masse og spise lækker mad. Derfor passer det enormt dårligt ind at skulle til dyrlægen tidligt på formiddagen (for at nå at få sendt blodprøver ind samme dag) i løbet af den her uge, da jeg ved, jeg ikke får sovet ret meget op til den dag, og det går også ud over dagen efter, hvor jeg får svar. Så vågner jeg alt for tidligt og sidder med en knude i maven hele dagen, indtil jeg hører noget, og er bare helt ødelagt af udmattelse bagefter. Derfor har vi indtil videre udskudt blodprøvetagningen til næste uge.

Hans manglende appetit i dag, håber jeg, skyldes, at han åbenbart har fået lidt rigeligt kattemalt i går. I hvert fald var maven en lillebitte smule blødere i morges i bakken, har Christian fortalt. Så måske er det det, der stadig spøger? Man kan da håbe... Jeg dropper i hvert fald malten i dag. Og vi har også snakket om helt at droppe aloe vera'en. Hvis han reagerer skidt på det med kløe og irritation af huden, kunne man måske tænke, at hans immunforsvar bruger en masse krudt på at bekæmpe den irritation, selvom den primært burde bekæmpe mundbetændelsen. Det er dog rigtig svært at vide, om han også er meget påvirket af det i den mindre dosis, han får nu, som han har fået siden oktober. Derudover er det måske ikke det mest velvalgte tidspunkt at prøve at stoppe på med alt det, der skal ske den her uge, hvis den rent faktisk er med til at holde mundbetændelsen nede. Men jeg tror, vi vil gøre forsøget i hvert fald i den nærmeste fremtid.

Hele det her forløb - især da den sidste tid - føles bare som en voldsom følelsesmæssig rutschebanetur. Man når lige at tro, at nu går det bedre igen, fordi han spiser rigtig godt om natten mange dage, og måske også i starten af dagen, men så går det ned ad bakke igen, enten senere på dagen eller dagen efter. Samtidig er der vores bekymring for hans generelle helbred, for udsvingene i appetitten må jo have en årsag. Det er ærlig talt rigtig ubehageligt at gå og vente på at skulle have taget den blodprøve. Men det kan simpelthen ikke gøres i den her uge, hvis jeg skal kunne komme igennem fødselsdagen på lørdag og bare få lidt ud af det. Vi håber jo, alt vi kan, at han på magisk vis får sin gamle appetit tilbage igen og spiser rigtig pænt, men som det er nu, er det nærmest umuligt at vide, hvordan i morgen bliver. Det er også noget af det, der gør det her så hårdt. For man går og har lidt ondt i maven over, hvor længe en god appetit holder, og hvornår der kommer tilbagefald med appetit, mundbetændelse og hårboller. Det er voldsomt udmattende at stå i, ikke mindst i denne uge, hvor jeg har så mange andre ting, der fylder i hovedet. Gid, alting dog bare ville falde på plads, så han fik en rigtig flot appetit igen, alt mundbetændelsen helede helt, og at han er en helt rask kat igen. Det er virkelig mit allerhøjeste ønske lige nu.

I weekenden står den som sagt på fødselsdag, hvilket jeg glæder mig rigtig meget til. Jeg er gået i gang med at planlægge, hvad der skal bages. Jeg kunne godt ønske mig, at jeg havde nogle flere kræfter og mindre stress, for det ville gøre forberedelserne så meget mere hyggelige. Jeg kan faktisk rigtig godt lide at bage, men jeg bliver bare så uendeligt træt, og det påvirker næsten altid selve dagen. Det er jeg virkelig træt af. Kagemenuen den her gang kommer til at stå på lagkage, som Christian laver for at aflaste mig, en tærte og en bradepandekage. Jeg skal have kogt creme til lagkagen, men det er heldigvis ikke den store arbejdsindsats. Til gengæld kan jeg mærke, at jeg får hjertebanken og bliver skidt tilpas over at tænke på at skulle lave de her ting og få det hele til at falde på plads :( Stress er noget, Fanden har skabt. Er sikker på, at det også handler om situationen med Ozzy, at der er ekstra pres på lige nu. Har brug for et mirakel, så han spiser supergodt igen. Det vil helt sikkert kunne hjælpe noget på det generelle stressniveau.

Billederne her i indlægget er en omgang re-run af Ozzys greatest hits. Jeg får ikke brugt kameraet så meget for tiden, så det er begrænset, hvor mange nye billeder jeg har liggende af ham. Men han er jo stadig lige så smuk og dejlig, selvom han dog må nøjes med en tynd og lidt kedelig pels for tiden.