torsdag den 8. januar 2015

Nytårsfyrværkeri 2014/2015 - del 2

Som jeg skrev i mit seneste indlæg, fik jeg en masse gode billeder af fyrværkeriet nytårsaften. I har allerede set første del af mine billeder, og her kommer nr. 2 :) Håber, I vil kigge med. Der kommer et tredje og sidste indlæg med resten af billederne her på bloggen inden så længe. Tryk på billederne for at få dem op i en større størrelse. Enjoy :)

Et virkeligt pletskud. Smuk udbredning med små, blå stjerner <3




Jeg kan godt lide, hvordan man kan se bevægelsen helt nede fra affyringsstedet og op, hvor
fyrværkeriet så smukt breder sig ud på dette billede :)






En af mine absolutte favoritter i år. Virkelig smuk i sin farvekombination og udbredelse.

Første billede, jeg fik taget, før jeg fik indstillet kameraet. Gav en lidt sjov effekt, fordi jeg havde så lang lukketid.
Sjovt og anderledes billede :)





Endnu et lidt spøjst billede. Total kaos med røg og farver.



Dette indlægs finale. Smukke farver og masser af lysende glimmerprikker <3



Hverdagen er efterhånden ved at indfinde sig i det lille hjem, med alt hvad der hører til. Madplanen er lavet og handlet ind til, Christian var i fotoklubben i går, og jeg har fået taget livet af det sidste julepynt herhjemme. Det er jo snart min fødselsdag, og så er det absolut ikke jul længere! Har siddet og kæmpet med at få udviddet min ønskeseddel med nogle ønsker de sidste dage, for Christian vil gerne have lidt mere inspiration, efter en del ønsker kan streges ud efter jul. Er nu ikke så opfindsom. De ting, jeg ønsker mig allermest, kan ikke købes for penge, eller er afhængig af, at ting, vi ikke er herrer over, falder på plads. Jeg håber dog, at nogle af dem alligevel kan gå i opfyldelse dette år;

- På førstepladsen ligger klart ønsket om, at Ozzy bliver helt rask med munden igen, så vi kan stoppe med at bekymre os om ham og få lidt af vores eget liv tilbage igen. Det er svært at sige, om vi er på vej derhen, eller der skal mere behandling til. Det ved vi nok først inden for de næste måneder.

- At komme af med min stress og generelt få det bedre psykisk og fysisk.
Det har været en hård omgang med Ozzys sygdom, og jeg er stadig ramt af stress, og maven gør problemer. Det kan mærkes på kroppen, for over de sidste måneder med hans sygdom er der røget 2-3 kg (hos mig altså ;) Tror heldigvis, at Ozzys vægt er på vej op :) ). Det er til at leve med men dog ikke ligefrem et tegn på trivsel. Har "arbejdet hårdt" den sidste del af ferien på at vinde lidt af det tilbage med lækker mad, snacks og alt det gode, men det går desværre ud over maven, der ikke tåler for meget af den slags mad. Så nu er det tilbage til mere fornuftig kost. Jeg har nu heller ikke noget mod at miste de kg eller lidt mere, men jeg er ikke overvægtig, og man har jo brug for noget ordentlig kost at stå imod med, når livet er lidt hårdt.

- At få en ny kat nr. 3 igen, når vi engang er ovenpå alle sammen herhjemme. Når Ozzy er rask og vi selv er kommet lidt ovenpå efter kampen, og Phoebe har fået en masse opmærksomhed. Hun lider lidt under, at vi skal passe ham ekstra meget, men vi prøver at gøre vores bedste. Det er også meget for hendes skyld, at vi skal have kat nr. 3, for hun savner sådan en at ligge og putte med og få lov at vaske og alle de dejlige ting, hun gerne vil sammen med en anden kat, som Ozzy ikke gider.

- At få flere ture ud, som vi heldigvis fik det i 2014. Vi var for første gang sådan rigtigt hjemmefra i længere tid, mens kattene blev passet af Christians forældre. Vi var i Skanderborg i foråret og i Ebeltoft i sensommeren, som jeg også har skrevet om her. De dage har betydet enormt meget for mit velbefindende, for det har været så skønt at være på en rigtig ferie. Det har jeg ikke været i over 10 år, tror jeg. Også selvom vi kun snakker nogle få dage. Det er desværre ikke nemt pga. mine problemer med at tåle mad, men det har kunnet lade sig gøre, og det har været superskønt. Har virkelig nydt det, så det ønsker jeg mig også i år, når Ozzy engang er rask nok til det. Endagsture ud og se museer og forlystelser af anden art er også noget, jeg gerne vil i 2015.

Men det er jo svært at skrive på en ønskeseddel, for det er ting i livet, der skal falde på plads, før de her ting kan lade sig gøre. Så jeg har også fået skrevet nogle konkrete ting ned bl.a. blu-rays, en tv-serie på dvd og en del ting til køkkenet. Ting, jeg helt sikkert også vil blive glad for at få. Mht. de andre ønsker må vi bare vente og se, hvad livet bringer os i år.

2 kommentarer:

  1. Smukke billeder i denne omgang osse <3

    Hvor jeg håber at du får dine ønsker opfyldt, specielt de to første.

    Kram

    SvarSlet