Tilbageblik på en dag, der ikke blev helt, som man havde håbet...

... for at sige det mildt. Alligevel har det efterladt noget positivt i mindet om den dag, hvilket trods alt er meget rart.

For at løfte sløret for de her kryptiske sætninger kan jeg afsløre, at det handler om min fødselsdag. Jeg havde fødselsdag i fredags, hvor jeg blev 33. De fleste fødselsdage, jeg har haft, mens jeg har kendt Christian, har været nogle særlige dage, hvor jeg har haft ekstra ro og nogle rigtig gode dage, så jeg havde glædet mig rigtig meget til den dag, selvom jeg syntes, den kom alt for hurtigt i år. Var slet ikke klar til, at det skulle være den dag. Men man bestemmer jo ikke selv, hvornår man er født, og det ville jo nok også være meget rart med sådan en dag, når den endelig indfandt sig.

I år var den dog langt fra, hvad jeg havde troet, den ville være. Tror kun, at dagen toppes (på den negative måde) af min 30 års fødselsdag af trælse fødselsdage de sidste mange år, hvor jeg var hundesyg med mavesyre og smerter. Jeg har desværre en tendens til ikke at kunne sove eller at sove meget dårligt, når jeg skal noget "vigtigt" dagen efter. Noget, som jeg har brug for for at have det godt for at kunne komme igennem og være en del af. Det bliver næsten altid spoleret på den måde. Jeg havde slet ikke skænket det en tanke faktisk, for jeg har sovet ret meget og udmærket siden omkring jul. Men jeg havde meget svært ved at sove natten til min fødselsdag, og vågnede op med slem kvalme, mærkelig og ubehagelig følelse i hovedet og bare rigtig ked af det. Christian arbejdede hjemmefra, så vi kunne være sammen hele dage, og havde hentet morgenmad, super flot buket blomster, og der stod fine pakker fremme til mig, da jeg stod op. Jeg måtte dog totalt ignorere, at jeg havde fødselsdag, for jeg kunne simpelthen ikke rumme det, da jeg havde det så skidt. Så jeg måtte udskyde at kigge på de fine ting, han havde klar til mig.

Den super smukke buket, jeg fik af Christian på min fødselsdag. Kan faktisk ikke med billeder vise, hvor smuk den var, men har
gjort et forsøg. Farven er gammelrosa og lidt anderledes, end jeg har fanget her, med små, fine blomster omkring roserne, der gav
buketten et helt særligt flot udseende.

Close-up.

Op ad dagen fik jeg dog spist lidt og fik det lidt bedre fysisk. Jeg var inviteret ud at spise om aftenen, så jeg ville gerne gøre mig fin. Fik et bad og lagde make up og hoppede i kjole og mine nye, fine støvler. Desværre fik jeg brændt al energien af på det. Blev bare så træt og fik det igen skidt. Så det kostede en tudetur, for jeg er så træt af, hvordan sygdom bare skal ødelægge så meget for mig i mit liv :( Det lysnede dog lidt, da Christian var færdig med arbejdet, og vi fik siddet og slappet af med at spille lidt. Jeg fik også pakket mine pakker op fra Christian, der indholdt de fineste gaver. Jeg fik et super lækkert lilla uldtæppe, jeg havde ønsket mig rigtig meget, flere film og serier til samlingen (Ally McBeal-serien på dvd og As Good As It Gets, samt Superbad på blu-ray), og en neglelak, jeg har ønsket mig i flere år, en fra Essie, som Christian har jagtet i butikker i både Roskilde og her i byen. Den kom faktisk først i hus morgenen til min fødselsdag, hvor han var ude og købe blomster og rundstykker. Min faster havde sendt et fint viklearmbånd med stjerner, og fra min far og Marianne var der en pakke med et sjovt, lille spil, som var en før-fødselsdagsgave, da vi ses senere herovre til min fødselsdagsfejring. Men de syntes åbenbart, der skulle være lidt til min fødselsdag, og det var rigtig sødt af dem :) Der var også fødselsdagskort i postkassen fra flere, der havde tænkt på mig den dag, hvilket var rigtig dejligt. Efter vi havde spillet lidt og slappet af, kørte vi til Bone's i Roskilde og spiste lækker mad.

Hjemme igen ville vi sætte os og se en film, men jeg fik valgt en, der fik trigget en masse følelser omkring min mor og savnet af hende, så vi måtte opgive en time inde i den, og jeg endte med at sidde og tude endnu engang. Det er sært. Det er i år 11 år siden, jeg mistede min mor, men alligevel kan det bare gøre så afsindigt ondt. Det handler måske også om, at jeg har fået aktiveret sorgen ekstra ved at sidde og se de gamle billeder igennem (bl.a. dem, I så på bloggen i mit sidste indlæg). Var også bare ked af, at sådan en dag, der plejer at være sådan, at jeg får slappet af og har det rigtig godt - noget bedre end jeg sædvanligvis har det - var den værste dag, jeg har haft rigtigt længe. Og nu var den snart overstået :(

Set lidt mere ovenfra.

De fine små blomster.

Et kig helt tæt på med makro. Ret avanceret blomst, må man sige :)

Jeg tror, at noget af det, der gør det ekstra hårdt, at dagen blev, som den blev, er, at jeg stadig er ret hårdt ramt af stress, og jeg bare har brug for sådan en dag (eller mange), hvor andre tager over og sørger for, at jeg har det godt. At jeg bare skal være der og ikke bekymre mig om noget. Som I nok ved, har der været rigeligt at bekymre sig om det sidste år for os, hvilket gjort, at jeg igen er stressramt og har svært ved at hænge sammen. Det er bare så rart, at nogen tager over. Sørger for, at dagen bliver positiv og jeg får slappet af og har det så godt, som jeg nu kan have det. Så det gjorde mig bare rigtig ked af det, at jeg ikke kunne leve op til det. Det lyder måske barnligt, men min fødselsdag betyder faktisk ret meget for mig på den måde, fordi det som regel er den ene dag på året, hvor jeg kan regne med at have det godt. Så det gør ondt, når det så ender med at blive noget møg.

Det er faktisk ret deprimerende og trist at kigge tilbage på den dag, også for mig nu, men der er alligevel noget positivt, der har sat sig fast fra den dag, nemlig Christian. Han har virkelig anstrengt sig for at gøre dagen så god og rar for mig som muligt, hvilket også giver mig rigtig dårlig samvittighed over, at den så blev sådan, fordi jeg havde det dårligt :( Han tog det dog rigtig pænt, mine tudeture, og var bare sød og trøstende og gjorde sit bedste for at få mig til at hænge lidt sammen igen. Han er mit positive fra den dag. Og det understreger og minder mig om, hvorfor jeg elsker ham så højt. Han er virkelig en fantastisk mand! Jeg var i øvrigt også rigtig glad for at mærke, at så mange havde tænkt på mig på min fødselsdag med kort, små gaver og hilsner. Det lunede meget :)

Lørdag var en noget bedre dag. Vi slappede totalt af, trods en tur i Kvickly. Fik set Golden Globe-uddelingen, hvilket er lidt en opvarmning til Oscar-uddelingen for os, og fik generelt bare hygget og slappet af en masse. Det var en rigtig god dag, synes jeg. I går var lidt mere hård, for det var snart hverdag, og der skulle ordnes nogle praktiske ting, så jeg endte med at blive meget udmattet og lidt trist igen. Men sådan er det åbenbart bare lige nu. Jeg håber, at det må vende i løbet af året, så der igen bliver flere gode dage end dårlige.

Vi fik i weekenden et kig i munden på missen for at se tilstanden af hans problem. Det ser nogenlunde pænt ud de fleste steder, dvs. mindre rødt, selvom det stadig er tydeligt, hvor problemet er, men han har to blæner i et af de røde områder, og det er det, der gør ondt på ham, når han gaber. Vi er ved at køre ham op i aloe vera for at se, om det gør nogen effekt, men ellers holder vi bare øje pt. Det er ikke hver gang, han gaber, det gør ondt, og han spiser pænt, så vi vil gerne se, hvordan det udvikler sig. Jeg har intet hørt fra Tanddyreklinikken på min mail, så jeg må gå ud fra, at deres politik er ikke at svare på den slags. Det har jeg det ærlig talt lidt stramt med, for man kunne jo skrive tilbage, at man helst tager det over telefonen, hvis det er tilfældet, men jeg har intet hørt. Må bare tage det som et tegn på, at de har rigtig travlt. Vi har jo ellers været glade for dem... Jeg har hørt fra vores egen dyrlæge, som også fik en mail fra os, så måske skal jeg lige have orienteret hende igen.

I dag stod jeg op til snevejr. Tøsne dog, men stadig sne. Nu er det desværre gået over i regn, men jeg ser frem til mere sne den næste tid. Det er så smukt, synes jeg, og giver følelsen af at sidde inde i en stor rystekugle, mens fnuggene bare daler :) I går var jeg ude og fylde "kattefjernsynet" op igen. Vi har en foderautomat og fedtnød eller -kugle hængende i buskadset lige foran havedøren. Kattene sidder og spionerer på fuglene og er meget fascinerede over det, når de sidder på dørmåtten og kigger på fuglene gennem kattelemmen. Automaten har dog været tom, siden den blev skilt ad i stormen, og nødden røg også ned. I går fyldte jeg automaten og satte en enorm mejsebold op. I dag har fuglene så opdaget det, så der er igen lidt at kigge på. Lige nu sidder der en rødkælk på mejsebolden. Tidligere har der været nogle flokke gråspurve for at spise korn. Fangede lidt billeder af dem :)

Det er faktisk lidt svært for mig at skrive sådan et indlæg her om noget, der går så tæt på, for jeg kommer til at føle mig ret nøgen og sårbar. Ikke mindst fordi jeg faktisk er lidt flov over, hvordan jeg fik spoleret min egen dag, fordi jeg havde det dårligt psykisk. Men jeg er desværre ikke herre over min egen sygdom, som Christian minder mig om jævnligt, når jeg sidder med selvbebrejdelser over alt det, jeg ikke kan, fordi jeg er syg. Man må bare prøve at få det bedste ud af det, man har at gøre med, og jeg har heldigvis også en masse gode ting i mit liv, selvom det også er hårdt. Det er lidt essensen af mit tilbageblik på i fredags, tror jeg. :)