Super cremede flødekartofler med mornaysauce

Det er efterhånden rigtig længe siden, jeg lavede de her super lækre og cremede flødekartofler, og nu må det være på tide at dele opskriften med jer :)

Jeg laver ellers sædvanligvis flødekartofler udelukkende med fløde, men efter at have smagt nogle flødekartofler til en familiefest, der havde den der ekstra cremede konsistens og med et strejf af ostesauce i smagen, fik jeg lyst til at prøve at lave nogle i samme stil. Og jeg kan godt sige jer, at de blev lækre, de her flødekartofler, uhm! Og de var så snaskede og lækre, som flødekartofler jo skal være med en tyk og lækker cremet sovs.

Jeg må indrømme, at jeg græder lidt indeni, når jeg husker tilbage på, hvor lækre de her flødekartofler var, for desværre må vi nøjes med den sædvanlige slags herhjemme, fordi min mave bare ikke tolererer ostesovsen. Det er jeg virkelig ked af, for de var bare så lækre. Konsistensen er noget mere cremet end sædvanlige flødekartofler. Den lidt tungere sovs gør også, at man spiser lidt færre flødekartofler af den her slags end af dem, der er lavet kun på fløde.

Jeg laver som regel flødekartoflerne i mit lille fad, der er ca. 26 x 20 cm (og 6-7 cm dybt). Det fylder jeg måske 2/3 op (eller lidt mere) med kartofler, hvilket svarer til 6-7 store bagekartofler eller nogle flere mindre kartofler. Men prøv dig frem. Kartoflerne behøver ikke være helt dækket af flødeblandingen, men næsten. Afhængig af hvor mange kartofler du bruger og mængden af yderligere tilbehør, strækker flødekartoflerne til 3-4 personer.

Cremede flødekartofler med mornaysauce (3-4 personer alt efter tilbehør)

Ca. 6-7 store bagekartofler (eller tilsvarende mængde almindelige, ikke nye kartofler)
3 dl fløde 18%
3 dl Karolines Mornaysauce
Salt
4 fed hvidløg

Skræl kartoflerne og skær dem i skiver. Læg dem i et fad og drys dem godt med salt. Pres 4 store fed hvidløg ud over kartoflerne.

Pisk mornaysauce og fløde sammen og hæld det over kartoflerne. Bag flødekartoflerne midt i ovnen ved 200 grader i ca. 1 time eller til sovsen er kogt godt ind og er blevet tykkere. Nogle gange kan det godt tage lidt længere afhængigt af mængden af kartofler og størrelsen af fadet. Tjek med en ske, om sovsen er kogt nok ind. Ellers giv den lidt længere.

De færdige flødekartofler, som vi spiste som tilbehør til en skinkesteg.

Jeg er meget overrasket over, hvor mange kommentarer jeg fik på mit sidste indlæg. Det er helt overvældende. Tak for jeres støtte, den betyder meget for mig. Det er faktisk lidt svært at snakke om de ting, der går helt tæt på, især når det handler om sygdomme, der ikke er særligt håndgribelige. Det er en del af mine fysiske problemer jo desværre heller ikke, men jeg tror, at psykisk sygdom stadig er ukendt land for mange, så der flyder en masse fordomme rundt derude om emnet. Det gør det også lidt svært at snakke om, for jeg vil helst ikke sættes i bås med dem, der render rundt og slår folk ihjel eller laver anden farlig kriminalitet, som nok er dem, man hører mest om i medierne, når det handler om "psykisk syge". Det er synd, det er sådan, for vi er lige så forskellige som "raske" mennesker, er jeg sikker på. Anyway. Ville bare lige udtrykke min taknemmelighed for jeres feedback :)

Lige nu sidder jeg og venter med en knude i maven :| Jeg har i dag fået svar fra tandklinikken på min mail, hvor Jens selv har skrevet tilbage og anbefaler interferon ud fra det, jeg skriver. Men der er sket en del siden den mail, jeg skrev i sidste uge, og vi har også fået lavet en video af Ozzys mund, som jeg i dag har fået sendt ham. Jeg har haft ringet til klinikken for at høre mere omkring interferonbehandlingen, men eftersom de har super travlt, ville Jens ringe tilbage, sandsynligvis sent men inden kl 18, fik jeg at vide. Hvis han altså ringer i dag, men det lød til, at det var sandsynligt. Så jeg har siddet hele dagen ved telefonen, og jo nærmere vi kommer på kl 18, jo større føles knuden. Det er faktisk ikke særligt rart. Det er ellers ikke nogen alvorlig samtale, vi skal have, men det er bare ubehageligt at sidde og vente. Der er mange ting, jeg skal have snakket med ham om, så jeg håber, han får tid til at ringe til mig i dag.

Ellers kan jeg berette, at det går virkelig dårligt med Ozzy :( Jeg havde ellers lige opdateret vores egen dyrlæge om, at vi ser tiden an, fordi han spiser så pænt, og fordi videoen ikke så meget kritisk ud. Desværre er hans appetit totalt i bund nu :( Det virker ikke til at være pga. munden, dog. Om det er godt eller skidt, ved jeg ikke. Vi har haft ham sat op i aloe vera fra i lørdags, og søndag kom han af med en enorm hårbolle. Han fælder i det hele taget utroligt meget for tiden. Så meget at han igen tirsdag aften kom af med endnu en enorm hårbolle. Vi har tænkt, at det er pga. pelsen, at han ikke har haft ret meget appetit de sidste dage, men han fik kattemalt i går og har også været i bakken, så problemet er ikke forstoppelse i hvert fald. Der er heller ikke kommet flere hårboller op siden i tirsdags. Det ser ikke meget mere besværet ud, når han spiser, men han har ikke rigtigt lyst til at opsøge maden. Han er faktisk gået næsten helt i stå de sidste dage. Det er ret bekymrende. I dag har jeg sat hans aloe vera-dosis ned igen, og vi overvejer faktisk helt at stoppe med den. I dag har det også slået mig, at det måske er pga. aloe vera'en, at han taber så meget pels. Han har kløet sig ekstremt meget den her vinter, hvor han har været på aloe vera hele perioden. Så vi overvejer at prøve at stoppe helt for at se, om det hjælper på hans kratten og fældning. Man kan jo håbe. Ellers skal vi måske prøve noget allergifoder.

Uanset hvad der skal ske, skal vi i første omgang have ham til at spise igen. Hvis vi ikke får ham i gang snart, skal vi have tjekket hans nyretal. Det er svært ikke at have det i baghovedet, når det har steget tidligere i hans forløb, og han nu mister appetitten. Jeg tror aldrig, vi kommer os rigtigt over det forløb, vi var igennem med Putte sidste år, da vi mistede ham til nyresvigt, så den skræk vil altid sidde meget dybt i os.
Hvad der skal ske, efter han forhåbentlig kommer til at spise normalt igen meget snart (kryds fingre for os, vi har sådan brug for det!), skal jeg have snakket med Jens om. Og Christian og jeg skal have fundet ud af, om vi vil udsætte Ozzy for en interferonbehandling, eller om han skal af med de sidste tænder. Det kommer an på, hvad jeg finder ud af med Jens Ruhnau, og også hvordan Ozzys tal sådan helt generelt ligger. Så lige nu står det sådan lidt hen i det uvisse, hvad der skal ske. Det vigtigste lige nu er dog at få ham til at spise normalt igen. Så må vi tage den derfra.

Jeg var i haven med ham og Phoebe i et forsøg på at skabe lidt appetit hos ham i går (det virkede desværre ikke :( ), og fangede lidt billeder af de to bavianer. Det er dog ikke den store fornøjelse at være i haven pt., når det er så koldt og der er is på klatretræet, og i går var der voldsom larm derude også fra noget træfældning i nærheden. I dag har der heldigvis været lidt mere ro. Nu vil jeg prøve at se, om jeg kan lokke lidt med i ham, inden jeg forhåbentlig hører fra tandklinikken. Her får I til sidst de billeder, jeg tog i haven i går :)

Ozzy, der skjuler sin tynde pels ret godt. Hans vinterpels plejer at være enorm, men i år har han fået krattet meget af
den af, desværre.

Det lykkedes Phoebe at gå på klatretræet, selvom det var belagt med et tykt
lag is på en stor del af platformene.