Et nyt år truer - om skrøbelighed og snevejr

Da klokken blev tolv nytårsaften, og det var tid til at springe ind i et nyt år, stod jeg med den samme knude i maven, jeg har gjort de sidste år. Jeg havde ikke lyst til at møde det nye år, men ville hellere blive i det gamle. Det har man lært at kende og ved, hvad er, og det nye er nyt og farligt. Sådan føles det i hvert fald, for de sidste mange nye år har bragt nye negative ting med sig; så meget at jeg (vi) er stoppet med at sige: "næste år kan kun blive bedre", når vi står der parat til at byde et nyt år velkommen.

2015 blev da også et virkelig hårdt år for os. Det startede ellers godt. Ozzy fik i 2014 fjernet næsten alle tænder pga. mundbetændelsen, og i den første tredjedel af 2015 så det ud til, at han var på vej mod helbredelse. Nu, hvor vi kender resten af året, ved vi, at sådan gik det ikke. Ozzy fik et stort tilbagefald og måtte af med resten af tænderne i efteråret. Op til operationen fik han endda en virkelig slem solskoldning af næsen pga. noget medicin, han fik i forbindelse med mundproblemerne, så nu vi står også med en kat, der helt skal holdes ude af solen, så han ikke udvikler kræft. Det er bestemt ikke nemt, men hans næse er blevet mere pænere, heldigvis. Alligevel frygter vi for forår og sommer, når vi igen skal beskytte ham.

Foråret bød også på et tab. En veninde, jeg har lært at kende her gennem bloggen, døde. Det var et chok, fordi hendes kræftsygdom ellers virkede til at være under kontrol, men nogle gange er kroppen bare så slidt, at den ikke kan mere, og jeg ved, hun havde andre ting at kæmpe med. Jeg savner stadig vores skriven frem og tilbage om dit og dat og tænker jævnligt på hende.

Efteråret skulle blive lige så kaotisk, som 2014 sluttede (hvor vi kæmpede med at få Ozzy ovenpå igen efter hans store operation). For det første blev Ozzy igen opereret og skulle lære at spise helt uden tænder, og kort tid efter det fik Christian beskeden om, at hans arbejdsplads lukkede den danske afdeling, så alle stod til at blive fyret. Resten af året var meget hektisk, da han skulle være med til at lukke det hele ned, og vi var begge ved at drukne i stress og udmattelse. Så det var med noget af en bæven, at jeg tog skridtet ind i et nyt år... Man håber jo altid, at det næste år bliver bedre, selvom man ikke rigtigt kan tro på det. Håbet er der dog ingen, der kan slukke, selvom man ikke tør formulere det. 

2016 startede dog virkelig trist. I slutningen af 2015 kunne jeg erfare, at en veninde, jeg har kendt i 10 år, nu var blevet lagt i respirator pga. sin sygdom i lungerne. Det var chokerende, men jeg håbede selvfølgelig det bedste og miraklet ville ske, så hun fik de nye lunger, hun har kæmpet så hårdt for at blive klar til at få. Det skulle hun bare. Hun var kun 29 år, og det er bare alt for tidligt at dø. Desværre fik vi beskeden midt i sidste uge, at hun var sovet ind 2. januar :( Det er virkelig surrealistisk. Jeg kender ingen, der er så stærk og positiv som hende på trods af alt det, hun har måttet kæmpe med, og jeg har altid været overbevist om, at hun, om nogen, ville vinde kampen og få de lunger, hun sådan havde fortjent. Så det er på en eller anden måde endnu ikke gået ind i hoved og hjerte hos mig, at hun ikke er her mere.

Vi lærte hinanden at kende via et katteforum på nettet for ca. 10 år siden, og har gennem årene løbende haft kontakt. For et par år siden var vi ude og besøge hende og de dejlige maine coons, som betød så meget for hende. Vi havde en del ting til fælles, og det var også som regel emnet, når vi snakkede sammen. Kattene, tydeligvis, men også fotografi og det at leve som kronisk syg. Hun har været en god støtte med ord og råd i vores hårde situationer med kattene gennem de sidste 3-4 år, og hun var en af de primære årsager til, at jeg begyndte at fotografere makro, som i dag er noget af det, jeg holder allermest af (som det tydeligt ses på fotobloggen). Jeg har vidst fra tidligt i vores venskab, at hun led af en forfærdelig sygdom, som man som regel ender med at dø tidligt af, men hun var så ung, at det nærmest var uforståeligt, at det skulle komme så vidt. Det sidste år har været meget hårdt for hende, men alligevel kæmpede hun så hårdt, og vi, der kendte hende, var alle overbevist om, at hun skulle få de lunger og et meget bedre liv. Så vi er alle noget i chok i de her dage. Livet er virkelig skrøbeligt og flygtigt, selv for de mest modige og stærke af os.

Hun skal begraves i morgen, og Christian og jeg har bestilt en fin bårebuket til hendes bisættelse. Han har mødt hende flere gange og er også både overrasket og chokeret over, hvad der er sket. Det var så surrealistisk at skulle bestille den og også hårdt, for det er en tvungen erkendelse af, hvad der er sket. Mine tanker kredser noget om hendes mor, som hun boede sammen med pga. sin sygdom, og kattene. Hvordan hun og de skal klare den her bagefter. Jeg håber det bedste for dem.

Heldigvis er alt i 2016 ikke trist og negativt. I dag starter Christian på nyt job. Han nåede at være uden job i 10 dage i alt, så det er jo virkelig flot, alting taget i betragtning. Han blev fritstillet fra 1. januar, men vidste allerede der, hvad der skulle ske, jobmæssigt. Han var jo til to samtaler i december for ligesom at få hul på bylden med at søge jobs for første gang i 18 år, og overraskende nok blev han tilbudt begge jobs. Han tog jobbet, der ligger her i byen, og i dag starter så et nyt eventyr. Jeg er spændt på, hvad den kommende tid bringer for ham, og håber, han falder godt til i sit nye job, der er noget anderledes end det, han kommer fra. Dog er det stadig primært et IT-job, og han er ret lærenem, så jeg tror, at det nok skal gå :)

I starten af det nye år fik jeg også besked om, at en god bekendts kat, som har været væk omkring et halvt år var kommet hjem igen. Der faldt en sten fra mit hjerte, for jeg har været noget trist på hendes vegne, da jeg ved, hvor meget han betyder for hende. Nu håber jeg, at han bliver hjemme fremover :)

Så endnu er det svært at vurdere, hvordan det her år falder ud. Men det har godt nok været en hård start, synes jeg. Jeg har ikke som sådan nogen nytårforsæt, men vil som sædvanligt prøve at passe så godt på mig selv, som jeg kan, og håber på rare og positive oplevelser. Eftersom Ozzy er på daglig medicin og sandsynligvis skal være det længe endnu, sætter jeg ikke næsen op efter at få gentaget de små, dejlige ferier, vi har haft de sidste år. Men så kommer der forhåbentlig andre gode oplevelser for os.

Afslutningsvis får I lidt nye billeder, jeg tog i går, hvor det endelig blev snevejr herhjemme. Vi bor tæt på havet, så her er ofte lidt lunere end mange andre steder, og derfor bliver vi tit snydt, når der er snevejr i Danmark. Men i går væltede det ned med sne. Desværre ikke af typen, der bliver liggende længe, da temperaturen ikke var så lav, som man kunne ønske sig, men jeg nød det, så længe det varede. Store, bløde fnug, der vrimler ned fra himlen <3 Jeg elsker snekugler, og når det sner på den måde, er det lidt som er være midt inde i sådan en. Jeg lokkede Phoebe en kort tur i haven, så jeg kunne tage lidt snebilleder med et godt motiv. Hun er dog noget af en svækling, når det kommer til vintervejr (og regn og blæst og kulde), så hun gad ikke være med ude ret længe. I dag, hvor meget af sneen er smeltet, og det ikke er frostvejr, har hun dog været ude og skælde fuglene i haven lidt ud ;)

*Snif*. Hvad er det her for noget hvidt stads?

Jeg tror ikke, jeg kan lide det :(

Der skues ud over haven fra klatretræet.

Sne over alt, selv i fjæset, brr!

Meep-meep! Nu blev det altså for koldt, og der blev spurtet over til kattelemmen
for at komme ind i varmen igen ;)

4. søndag i advent

I dag er sidste adventssøndag inden jul, 4. søndag i advent, og dermed også sidste gang, julesokkerne skulle tømmes. Det har været rigtig hyggeligt med sokkegaverne, både at finde på dem og åbne dem, og også i dag har jeg fået meget fine gaver. Christian var da også glad for sine.

Ud over de fine gaver, som I kan se her nedenfor, vil jeg også fortælle jer om noget nyt, der er sket i vores liv. Det er noget, som kommer til at ændre vores liv en del, forhåbentlig til det bedre, så det er spændende at se, hvordan det kommer til at blive. Men først de fine gaver :)


Det kommer nok ikke som nogen overraskelse for jer herinde, at jeg er meget glad for mad, ikke kun at lave mad, men også at læse om den :) På det område er det en ekstra god høst i dag, hvor Christian har fundet en ekstra kategori til vores Bezzerwizzerspil. Kategorien er kogekunst, og i pakken ligger også en lille Bezzerwizzerbrik, som skal bruges i det originale spil, vi har. Vi er glade for at spille spil, især sådan noget paratvidenspil, så jeg glæder mig til at prøve kategorien her :) Derudover fik jeg en fin 2016-kalender med The Simpsons igen i år, så vi kan følge med i dagene næste år med de sjove citater og facts om The Simpsons.

Af min byttenisse fik jeg også noget madrelateret i dag. En fin kogebog om kager i kopper :) Den glæder jeg mig til at læse.

I Christians pakker var der i dag den her kæmpestore Toblerone. Han blev da også meget glad, da han pakkede den ud ;) Da jeg så den i butikken, vidste jeg bare, at han skulle have sådan en :) Derudover fik han et par nye boxershorts (mørkeblå med sort kant - det er ikke så nemt at se på billedet) og et par glaskatte til juletræet :)

Vi har jo også en sok til kattene, men jeg tror, den mest bliver en pyntegenstand fremover, for vi forkæler kattene løbende igennem dagene og vil helst ikke vente til søndag med at give dem lidt, hvis vi synes, de skal have noget. Den er dog meget fin at have hængende, og der kommer da også lidt godt i sokken ind imellem :) Kattegræsset, de fik for nogle uger siden, er nu vokset op og bliver nydt i fulde drag. Ozzy skal dog have lidt hjælp til at spise det, da han har svært ved at plukke det uden tænder. Men det kan jeg hjælpe ham med :)


Nu til de store nyheder :) Som I måske husker, fik Christian at vide i oktober, at firmaet, han har arbejdet i i over 18 år, ville lukke, og de derfor alle stod til at blive fyret. De fleste blev fyret pr. 1. november, men han og få andre skulle blive til nytår og lukke det hele ned. Nogle få stykker skal fremover stadig være ansat ved det amerikanske firma, men ikke Christian. Det har været en utrolig hård tid, for Christian har haft meget travlt. Der var meget, der skulle nås inden jul mht. lukningen.

Vi bor i Udkantsdanmark, især i forhold til IT-jobs (og især i forhold til den type job, Christian søger), så vi vidste, at det måske var en god ide at begynde at holde øje med nye jobs i god tid. Hvis han skulle længere væk end Roskilde, hvor han arbejdede frem til nu, ville transporttiden nemt komme op på halvanden time hver vej (mod en time til Roskilde), og det er simpelthen for langt væk. Derfor måtte vi holde øje med, om der kom noget tættere på i god tid.
I november sendte Christian to jobansøgninger afsted. Den ene var til et job i Roskilde og den anden til et her i byen. Uanset om man bliver kaldt til samtale, er det jo god øvelse at skrive ansøgninger.

I december fik han en indkaldelse til samtale på begge jobs, og det var på samme dag! Det var en virkelig hård dag for ham, og han skulle endda på arbejde også den dag. Begge samtaler gik fint, men han følte nok, at han måske ikke passede så godt profilmæssigt til jobbet her i byen, da det var noget lidt andet end det, han ellers har arbejdet med, så han regnede ikke med at høre mere fra dem. Alligevel ringede de og bad ham komme til en samtale nr. 2, overraskende nok.
Han fik at vide, at han ville høre mere til jobbet i Roskilde ugen efter, men allerede efter to dage fik han et opkald om, at han blev tilbudt jobbet. Han valgte dog at tage anden samtale hos firmaet her i byen, og den gik også godt. Han ville høre mere inden for nogle dage, fik han at vide. Det gjorde han da også, da de ringede og tilbød ham jobbet!

Det er totalt åndssvagt, at man - efter ikke at have skrevet en ansøgning (eller lavet CV) i over 18 år - søger to jobs og bliver tilbudt dem begge! Hvordan kan det lige lade sig gøre? Vi var i hvert fald meget overraskede. Men selvfølgelig også glade. Og jeg ved, at Christian er dygtig og har meget at byde på, både arbejdsmæssigt og personligt, så jeg forstå godt, at de havde lyst til at ansætte ham begge to :) Men det havde vi virkelig ikke regnet med. Det var nogle virkelig hårde dage, da han skulle tage en beslutning, for begge steder virkede til at være rigtig gode steder at arbejde. Han endte dog med at tage imod jobbet her i byen, og det betyder, at vi fremover får op til to timer ekstra sammen hver dag,  når han ikke længere skal køre til Roskilde. Det giver mulighed for nogle ting, der har været svære at nå, når han arbejdede længere væk, f.eks. kan jeg få hjælp til at handle lidt eller lave mad, når jeg ikke har det godt, og han får bedre tid til at gå de ture, han så gerne vil, og måske også til at fotografere lidt mere. Så det er rigtig dejligt. Til gengæld er det noget helt nyt, han skal arbejde med, så det skal han læres op i. Jeg håber, at det er noget, han bliver glad for at arbejde med. I hvert fald er jeg bare rigtig glad på hans vegne.

Han blev helt færdig på sit gamle arbejde i fredags, så nu er en æra slut. Det er rigtig mærkeligt og lidt vemodigt for ham. Det er også mange mennesker, man siger farvel til på den måde. Vi er dog glade for, at han nu har juleferie. December har "for en gangs skyld" været stressende, og vi har igen ikke rigtigt nået at mærke, at det er jul, så vi har en masse, der skal indhentes. Jeg håber bare, at vi kan slappe lidt af nu. Det kan faktisk være ret svært. Men vi øver os :)

Christian på vores lille efterårstur til Asnæsskoven i efteråret :)

International kaffedag

I dag, 1. oktober, er det international kaffedag. Som jeg før har skrevet her på bloggen, er jeg en sucker for de her dage, da jeg synes, de er så hyggelige, og det giver fin mulighed for at lade sig inspirere til at lave særlige retter eller bagværk ud fra de givne temaer :)

Herhjemme er Christian en passioneret kaffefan. Men primært som "sort kaffe", dvs. kaffen, som den er uden alt muligt blandet i. Det er han til gengæld også rigtig glad for. Han snakker ofte om, hvordan kaffe og tilhørende lækkeri - om det så er chokolade eller bagværk - komplementerer hinanden, så oplevelsen bliver meget større af begge produkter.

Personligt er jeg ikke den store fan af kaffe som en drik, da jeg ikke tåler det ret godt, og aldrig fik lært at drikke det, før jeg blev syg. Til gengæld er jeg stor fan af kaffe i det søde køkken, primært i kager. Det giver en virkelig fin smag til f.eks. fyld i kager eller glasurer, især i kombination med kakao eller chokolade. Kaffe kan desuden bruges til at pensle brød og boller med. Det giver en flot farve uden at det bliver så mørkt eller intenst i farven, som man sædvanligvis får ved at pensle med æg, og det efterlader i øvrigt ikke smag af kaffe på bagværket. I indlægget her har jeg samlet lidt opskrifter med kaffe til jer, som I kan lade jer inspirere af, hvis I skulle få lyst til at fejre kaffedagen med andet end bare en kop velbrygget kaffe :)


De første opskrifter, I får, er mine personlige favoritter, nemlig moccalagkage og moccaroulade. Begge er lavet med cremen fra min mormors berømte moccalagkage, som var et af de eneste ønsker, min mor havde, når jeg spurgte hende, hvad hun gerne ville have serveret af bagværk på sin fødselsdag. Lagkagen lavede min mormor nemlig ofte til hendes fødselsdag, da min mor var barn. Det er en tung sag med en intens smag, uden kaffesmagen bliver overvældende, og som med mange andre opskrifter med kaffe her på bloggen, kombineres den med kakao eller chokolade i smagen. Lav den som roulade eller lagkage efter eget valg. Uanset vil den helt sikkert gøre lykke på ethvert kaffebord :) Husk endelig, at kagen skal laves dagen før, da trækketiden er vigtig. Her finder du opskrifterne: Moccalagkage og Moccaroulade.

For nogle år siden lavede jeg de her espressocupcakes til Christians far som lidt forkælelse, da han var kommet til skade med sin ryg. Opskriften er hentet i bogen Kagedage, som er begået af folkene bag The Hummingbird Bakery. Selvom der er kaffe både i cupcakes og frosting, overtager det ikke smagen totalt. Både Christian og jeg var ret vilde med smagen af frostingen, som man sagtens kan bruge på f.eks. chokoladecupcakes, hvis man ikke ønsker, at kagedelen også indeholder kaffe. Her kan du læse opskriften: Espressocupcakes med kaffefrosting. Chokoladekaffebønnerne kan man købe rundt omkring, eller man kan lave dem selv i en chokoladeform. Det gør jeg altid, og det er meget nemt. Formen fulgte med til min chokoladesmelter.

I Christians mormorlagkage er kaffe en vigtig ingrediens, selvom der tilsættes relativt lidt. Men det gør en verden til forskel. Kaffen skal tilsættes som væskedelen i glasuren på toppen og fuldender lagkagen helt perfekt :) Her er opskriften på den fantastiske lagkage: Mormorlagkage.

Nu, hvor vi snakker om glasur, kommer vi ikke uden om kanelkagen. Det er en klassiker i det danske kagekøkken efterhånden, og opskriften her er den eneste rigtige, hvis du spørger mig :) Derudover er det en af de nemmeste kager nogensinde, så det er oplagt, hvis du hurtigt skal bikse en kage sammen til kollegaerne eller lignende. Kagen er lækkert svampet og holder sig frisk længe. Kaffen finder du i glasuren, men det smager ikke ret meget igennem. Giver bare glasuren et lækkert pift. Find opskriften her: Kanelkage med kaffe-kakaoglasur.

Jeg vil slutte kaffe-kavalkaden af med noget for en rigtig kaffeelsker, nemlig min kaffeis med hvide og mørke chokoladekaffebønner og digestive. For nogle år tilbage kunne man i de danske Ben & Jerry's-isbarer købe isen coffee coffee buzz buzz buzz, som var en lækker kaffeis med chokoladestykker. Christian fik den engang, vi var i Tivoli Friheden med min far og Marianne, og siden hjemsøgte den ham virkelig. Den må have været noget virkelig særligt. Desværre tog Ben & Jerry's den af det danske marked, hvilket Christian naturligvis blev ret ked af, nu han kun fik en chance for at smage den. Derfor ville jeg gerne glæde ham med at lave en særlig kaffeis som desserten nytårsaften for nogle år siden, og den gjorde stor lykke hos ham. Blev rigtig lækker. Hans mor smagte den også og syntes, den var lækker. Har man ikke mulighed for købe eller støbe chokoladebønner selv, kan man sagtens nøjes med at bruge grofthakket chokolade. Opskriften på den lækre kaffeis finder du her: Kaffeis med hvide og mørke chokoladebønner og digestive.

Det er dagen derpå efter et ret kaotisk døgn herhjemme. Jeg har haft skrevet til endnu en dyrlæge med interesse for hudlidelser, og ham fik jeg svar fra i går. Han kan desværre ikke hjælpe, men anbefalede to her på Sjælland, hvor den ene er en, jeg allerede har skrevet til og ikke fået svar fra. Den anden, fandt jeg ud af, er gået på pension :| Herligt. Jeg har forsøgt at skrive til hende, den første, igen på en anden mailadresse, og jeg håber, at det giver bid denne gang.

Det efterlod mig med noget af en følelse af håbløshed, for jeg vil så gerne have lidt normalitet i livet igen og ikke holde Ozzy "fanget" herinde for evigt. Jeg nåede dog ikke at hænge fast der ret længe, for så ringede Christian og fortalte, at han inden længe står uden job. Det store firma, der opkøbte deres for to år siden, har valgt, at deres danske afdeling skal lukkes, og derfor mister Christian det job, han har været i, siden han blev færdig med sin uddannelse, hvilket vil sige i over 18 år :-|

Det er noget af et chok for os begge, selvom vi har mistænkt, at dagen ville komme. Det er dog overraskende, at den kommer lige nu. Jeg fik skubbet alt det andet i baggrunden, for man må tage en krise ad gangen, og jeg ville gerne gøre noget for at holde lidt sammen på Christians dag, når han kom hjem, hvilket han gjorde ret hurtigt efter beskeden i går. Jeg fik ryddet lidt op, så hjemmet ikke var så kaotisk at komme hjem til, og bag nogle store chocolate chip cookies, en af Christians favoritter, der lige var kommet ud af ovnen, da han kom hjem, så de var lune og sprøde på den helt rette måde. Det blev han selvfølgelig glad for. Vi fik snakket lidt sammen, inden jeg kørte ud for at handle. Det var en begivenhedsrig dag for ham med meget at tænke på, så han var utrolig træt resten af dagen, og endte også med at falde i søvn på sofaen efter at have slappet af med serier og cookies om aftenen.

Jeg bagte også en gigantisk triple chocolate brownie til hans kollegaer, som han har fået med på arbejde i dag. Det er en rigtig svær situation, de står i, og en del havde været meget påvirkede og kede af det i går, fortalte Christian, da han kom hjem. Jeg vil gerne gøre bare et eller andet, og min løsning på kriser er sædvanligvis at lave mad. Det er det, jeg kan gøre. Prøver at redde verden en kage ad gangen :-3 I hvert fald håber jeg, at det gør lidt glæde på en dag, hvor de skal have mere afklaring om vilkårene for deres fratrædelse.

Det sætter os naturligvis i en noget usikker situation, når vi ikke ved, hvordan Christians jobsituation kommer til at være fremover. Han vil meget gerne have et arbejde, der ligger tættere på, men det er næsten umuligt at opstøve den slags it-jobs på Vestsjælland. Næsten alle jobs af den type ligger i København. Det kommer til at være en hel dagsrejse derind for at komme på arbejde. I forvejen tager det en time hver vej til hans nuværende arbejde i Roskilde, og det er jo lang tid af en dag, der kun går med transport. Vi må se, hvad det ender med. Han er dygtig til sit arbejde, og har arbejdet som (senior) systemadministrator i 18 år i samme stilling på trods af mange opkøb, hvor han løbende har opkvalificeret sig og lært en masse, som ikke fulgte med hans uddannelse, så der må være en virksomhed med det rette job derude, som søger en god og engageret medarbejder. Jeg håber, at situationen bringer noget godt med sig i sidste ende.