fredag den 29. januar 2016

Nyt på bloggen

De af jer, der har været forbi bloggen inden for de sidste døgn, har måske opdaget, at her er sket noget nyt. Jeg har nemlig siddet og fiflet lidt med teknikken, hvilket har givet et par nye funktioner.

Baggrunden for den ene er min egen visuelle tilgang til mad. Jeg elsker lækre billeder af lækker mad, og det er ofte sådan, jeg finder inspiration, når jeg sidder og er lidt tom i hovedet omkring, hvad vi skal have at spise. De lækre inspirerende madbilleder finder jeg i madmagasiner, på Facebook, madsider eller blogs på nettet - ja, inspirationskilderne er mange. Til gengæld skal man nogle gange scrolle sig igennem meget tekst for at se billederne, og der er Pinterest guld værd. Her er det nemlig primært billeder, det handler om. Det er i hvert fald billederne, der i første omgang fanger, og opslagstavlerne består primært af billeder.

Pinterest er nemlig en slags stor opslagstavle. Man finder ideer til kreative projekter, mad, make up, ja, nærmest hvad som helst derinde. Når man finder noget af interesse, man man vælge at pinne det, at sætte det fast på ens personlige opslagstavle med en tegnestift (pin), så det er nemt at finde igen. Med til det gemte opslag er et link, så man kommer videre til opskriften (nogle gange står den også direkte i opslaget), når man trykker på det gemte billede :) Jeg kan selv rigtig godt lide at sidde og finde inspiration til sjove madprojekter på Pinterest, så jeg vil også gerne give lidt videre til andre, der sidder og mangler inspiration i køkkenet.

Den ene nye funktion her på bloggen er, som I nok har gættet, et Pinterest-plugin. Jeg har været på Pinterest et stykke tid, og jeg har også bloggen tilknyttet der, men har indtil for nyligt ikke gjort så meget ud af det ud over at bruge den som privatperson. Det er der blevet ændret lidt på nu, da en stor del af opskrifterne fra bloggen er rykket med derover (de ligger selvfølgelig også stadig her på bloggen og i opskriftindekset). Jeg har valgt de lækreste opskrifter med de bedste billeder, da det jo handler om at få inspiration ud fra billederne.


Pinterest-funktionen finder du i højre side af bloggen, når du scroller ned, og den ser ud som nedenfor vist på billedet. Trykker man på mit navn, kommer man direkte ind på min profil, hvor man kan se en oversigt over de opslagstavler, jeg har. De er delt op efter måltid/kategori, f.eks. hovedretter, desserter, snacks, brød mv. Her kan man vælge enten at følge de enkelte opslagstavler eller mig/bloggen generelt (funktionen ligger i højre hjørne af siden), eller man kan pinne enkelte opskrifter til sin egen opslagstavle, hvis man har lyst. Man kan også nøjes med at kigge på, hvad jeg har liggende uden at følge. På billede to og tre nedenfor ses min side, som den ser ud, når man kommer derind.

Trykker man på de enkelte billeder under Pinterest-plugin'et her på siden (se første billede herunder), kommer man direkte ind til det enkelt opslag/billede på Pinterest. Derudover kan man følge mig/bloggen direkte ved at trykke på knappen nederst på plug-in'et, hvor der står "Follow on Pinterest".


Pinterest-funktionen som findes i højre side af bloggen.


Sådan ser det ud, når man klikker sig ind på min Pinterest-profil (f.eks. via navnet i Pinterest-funktionen herinde). Følg al
aktivitet ved at trykke "follow" øverst i højre hjørne (den røde knap).

Man kan også følge hver enkelt opslagstavle, f.eks. mine kageopskrifter, ved at trykke "follow" under den angivne opslagstavle.



At følge eller gemme eller bare se opskrifter, billeder mv. kræver dog, at man er oprettet på Pinterest, men det er nemt. Man kan logge på f.eks. med sin Facebookprofil, eller man kan hurtigt oprette sin egen konto. Uanset om I har lyst til at følge bloggen på Pinterest, gemme mine opskrifter eller finde inspiration på min side eller ej, så vil jeg anbefale jer at prøve Pinterest. Der er mange andre interessante ting at finde derinde ud over min blog, så giv siden en chance :) For en del af jer er den her gennemgang af brugen af Pinterest sikkert total overflødig, men for nye brugere håber jeg, at det kan være en god introduktion til siden. 


Som I kan se ovenfor, dyrker jeg også min kattegalskab på Pinterest ;) Er vild med LOLcats, og jeg har en opslagstavle kun til billeder af typen "invisible", hvor det f.eks. ser ud, som om katten spiller på en usynlig violin :D Tag et kig forbi :)

Det er nemt og hurtigt at oprette en Pinterest-profil. Log f.eks. på via. Facebook.



Den anden nye funktion på bloggen handler om bloggens Facebookside. Jeg bruger siden sideløbende med bloggen til at dele ting på, som ikke bliver postet her, samtidig med at jeg naturligvis deler de indlæg, der bliver skrevet på bloggen. Derfor sætter jeg stor pris på at have jer med på Facebook også, og derfor har jeg tilføjet en pop-up, hvor man direkte kan like bloggens Facebookside. Den dukker op efter et stykke tid, man har haft bloggen åben. Man kan vælge at synes om  eller lukke den ned ved at trykke "close" eller "luk" i højre hjørne (se billedet nedenfor). Følger man allerede bloggen på Facebook, skal man bare lukke boksen ned som anført ved at trykke i højre hjørne. Jeg ved fra mig selv, at jeg er træt af hele tiden at skulle klikke sådan en boks væk, så den sat til kun at dukke op én gang, første gang bloggen besøges, efter funktionen er tilføjet. Herefter er det registreret, at den er set, og den kommer ikke igen, når du går ind på bloggen efterfølgende :) Endnu er det bare et forsøg, så det er ikke sikkert, at det bliver permanent.




Jeg har en mærkelig følelse af, at det skulle være mandag i dag, selvom det (heldigvis!) er fredag. Det har været en fyldt uge, og jeg har endnu ikke helt hoved og hale på den. Jeg prøver at fylde den lidt ud, så det er lidt mindre ensomt at være alene, og som jeg skrev i mit sidste indlæg, overvejede jeg at begynde at svømme igen. Faktisk fik jeg allerede sparket mig selv i gang i tirsdags, og det var dejligt at være nede at svømme. Faktisk svømmede jeg 20 baner (500 meter), hvilket er ret godt gået, når jeg ikke har svømmet i mange år. Jeg måtte desværre stoppe derefter, da ryggen begyndte at gøre ondt, men det var en god start.


Jeg ved dog ikke, om det er noget, jeg kommer til at gøre igen, for min reaktion på at svømme var virkelig uventet. Jeg hævede op i ansigtet og fik kløende knopper i hele hovedet i løbet af aftenen (jeg har meget sart/påvirkelig hud i ansigtet), og dagen efter var jeg totalt i hundene. Var helt nede og vende psykisk (sandsynligvis pga. slem udmattelse) og kunne næsten ikke bevæge mig rundt for smerter i nakke og ryg. Det skulle ellers være sådan en skånsom motionsform, men jeg har ofte fået at vide, at jeg ligger "forkert" i vandet, skævt, så måske er det derfor...  I hvert fald var det på ingen måde skånsomt for min ryg. Derfor er jeg også i tvivl, om jeg har lyst til at svømme igen. Men nu er det i hvert fald prøvet. Hvis der bliver en næste gang, skal jeg være forberedt på at rydde kalenderen resten af ugen, så jeg kan komme mig i fred og ro.

I går havde vi besøg af Christians forældre. Det var lige før, vi overvejede at aflyse det, fordi jeg har haft så mange smerter, men jeg havde sådan glædet mig, og humøret var heldigvis lidt bedre i går, og jeg var også en smule mere mobil. Det var heldigt, for da Christian kom hjem fra arbejde i går, gik han nærmest direkte i seng. Han var rigtig sløj, så jeg stod med alt selv i går, før vi fik gæster. Men jeg fik bagt, lavet mad og ryddet op, og vi havde en dejlig aften. Jeg var dog meget træt og øm bagefter. Christian fik det heldigvis bedre i løbet af aftenen, så han kunne holde ud at deltage, men han er stadig ikke helt frisk. Så det er godt, at det er weekend nu, så han forhåbentlig er frisk på mandag. Han er taget på arbejde i dag, men trænger nok til at koble fra, når han kommer hjem. Det kan han gøre med sin livret (en af dem), skinke (glaseret - rester fra i går) med stuvet spinat og kogte kartofler og gulerødder. Jeg snupper andre rester fra i går - flødekartofler, salat, hjemmebagt brød med en ristet pølse. Nemt og lækkert :)


Nu vil jeg stoppe for i dag, men håber, at I har lyst til at tage et kig forbi Pinterest og se det store arbejde, jeg har lavet over de sidste dage med at pinne opskrifter og billeder til jeres og min egen inspiration :)

6 kommentarer:

  1. Skide flot arbejde du har lavet på Pinterest, det ser rigtig godt ud. Jeg er ikk særlig ofte forbi derinde, men tog mig et rundtur den anden dag på et par timer, der er vild megen inspiration.

    Øv med svømningen, for som du skriver skulle det være god og blid motion. Håber du får mod på det igen og at din sarte hud "bare" skal vænne sig til det.

    God bedring til Jer begge og god weekend kram fra Odense

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, det var også et ret stort arbejde :) Ja, der er rigtig meget inspiration at hente til alt muligt på Pinterest.

      Jeg ved ikke, om jeg tør igen. Smerterne kan jeg leve med, for det er jeg vant til ved overbelastning, men den der gennemsyrende træthed og bare være virkelig skidt tilpas på alle måder er lidt demotiverende :|

      Tak skal du have. Jeg har det lidt bedre. Knap så ondt, og Christian får det også langsomt bedre med det, han nu har fanget. God weekend til jer :)

      Slet
    2. Håber I har haft en god weekend.

      Slet
    3. Jo tak, den har været stille og rolig. Desværre har Christian fået smittet mig nu, så nu et det min tur til at være sølle. Håber, det er overstået hurtigt.

      Slet
    4. Det håber jeg osse, rigtig god bedring <3

      Slet