Eventyrlig stilhed

Weekenden er overstået, og mandagen har igen fundet os. Selvom vi burde komme videre med renovationen af det fremtidige soveværelse, bruger vi pt. weekenderne til at lade op i stedet. Christian er jo for ret kort tid siden startet på sit nye job, så energien er ikke ret stor, når vi kommer frem til weekenderne. Heller ikke hos mig, der skal affinde mig med de nye forhold. At gå fra at have været sammen 24/7 i tre uger hen over julen til at være alene mange timer i løbet af ugen er bestemt ikke nemt. Især ikke fordi vi nu slet ingen kontakt har i løbet af den tid, Christian er på arbejde. På hans tidligere arbejde kunne vi have kontakt løbende over Skype i løbet af dagen, men sådan er det ikke mere. Så livet er noget anderledes nu for os begge.

Da jeg jo er kronisk syg og går hjemme, bliver livet nemt meget ensomt, når der ikke er nogen at snakke med, og der i øvrigt ikke er energi til at skulle ud og være aktivt social imellem andre mennesker. Så det har betydet noget at kunne have den kontakt via Skype. Derfor er det en enorm omvæltning for mig nu med Christians nye arbejde. Jeg prøver at vride hjernen for at finde på noget at lave, som kan minimere ensomheden, og jeg har overvejet at gøre alvor af lysten til at starte med at svømme igen. Det gjorde jeg meget, da jeg var barn, og måske kunne det være noget for mig igen. Jeg skal bare lige samle mod og kræfter til at komme afsted første gang og se, om det er noget, jeg kan holde til. Jeg var jo så heldig at få egen bil sidste år, så nu er det faktisk muligt for mig at komme afsted. Må se, om det er noget for mig.

Pga. ensomheden ser jeg også ekstra meget frem til weekenderne pt. At have masser af tid sammen med Christian. Sidste weekend tog min fødselsdag en masse energi, så denne skulle bare være helt rolig. Vi har fået slappet godt af, men også fået lavet en smule praktisk herhjemme og jeg har bagt en masse. I fredags bagte jeg de lækre, snaskede kanelsnegle med marcipan, som Christian næsten er afhængig af for tiden, lørdag stod den på suppehorn, som jeg bagte til min suppe, og i går bagte jeg et flute, som skulle bruges til vores aftensmad.

Vi tog i lørdags en smuttur ud med kameraerne, for vi trængte begge til at komme lidt hjemmefra, da vi alligevel skulle ud og købe æg til mine bageprojekter. Vi kørte en tur på Asnæs for at se skoven sneklædt, inden al sneen smeltede, og jeg havde mit 200 mm-objektiv på i håb om at fange billeder af dyr i sneen. Det var dog monster tåget, og der var ikke mange interessante dyr fremme. Vi endte nede ved vandet, hvor der virkelig var tåget. Man kunne ikke se ret langt ud i vandet og slet ikke byen, som ligger lige på den anden side. Tågen omkransede os totalt, og der var fuldstændigt stille. Ikke en lyd. Når der fløj en fugl forbi en sjælden gang og fløjtede, gav det ekko langt op i skoven bag os. Det var en eventyrlig uvirkelig stilhed.

Eftersom jeg jo havde min 70-200 mm på, var det begrænset, hvad jeg kunne fange med kameraet uden at skulle langt væk, så mit primære interessante motiv var Christian derude. Jeg fik dog samtidig lidt af naturen omkring ham med. Han havde selv et andet objektiv på, så hans billeder blev noget anderledes. Han har fanget området på en anden måde end mig. Jeg har fået lov at vise hans billeder frem, og herunder kan du se et udsnit af, hvad vi fik ud af vores tur:

Siv i sneen. Bag sivene ville der normalt være udsigt til havet, men tågen æder alt.
Foto: Christina.

Træ formet af havet. Foto: Christian.

Fodspor ind i tågen. Foto: Christian.

Christian fotograferer. Foto: Christina.

Der blev dog også lige tid til et hurtigt portræt. Foto: Christina.

Foto: Christina.

Foto: Christian.

Han kan næsten gå på vandet. Foto: Christina.

Christian fangede også mig, mens jeg tog billeder :) Foto: Christian.

Asnæs i tågen. Foto: Christian.

Jeg synes virkelig, han fik et fint resultat ud af vores tur, og han har tydeligt fanget den eventyrlige stilhed, som vi begge følte derude. Det skriger næsten ud af det sidste billede herover, hvis altså ikke det var, fordi det er så stille. Skoven forsvinder i tågen, og der er ikke en vind, der rører sig. Eneste regn på liv er vores egne fodspor i sneen.
Jeg er rigtig glad for, at vi tog afsted. Det var rart at være ude og få lidt frisk luft og få brugt kameraet, men det var også dejligt at komme hjem igen og spise varm suppe og nybagte suppehorn :)

En ny uge er startet. Fru Brun ("vores" solsorte-hun, der hver dag sidder klar foran køkkenvinduet) har fået sit daglige morgenæble, og jeg skal i gang med ugens madplan. Vi får Christians forældre til spisning senere på igen, hvilket jeg glæder mig rigtig meget til, og menuen er stort set planlagt og delvis købt ind til. Jeg ved ikke, om denne uge bliver ugen, hvor jeg kommer afsted i svømmehallen for første gang, for vi har også andre ting, vi skal i løbet af ugen, så jeg er bange for at løbe tør for energi. Men jeg håber, jeg finder modet og energien til at komme afsted snart.

Vil ønske jer en rigtig god mandag, og så må jeg hellere komme i gang med dagens opgaver :)