Inspiration til opskriften er hentet hos Arla (Karolines kogebog), hvor jeg for lang tid siden så en ret med brune ris og grøntsager. Når inspirationen til ugens madplan er helt død, kigger jeg af og til derind, hvor de laver madplan for en uge ad gangen. Selvom jeg sjældent kan følge en opskrift, som den er pga. mine maveproblemer, giver det af og til lidt inspiration, og det er jo dejligt :) Opskriften her er lavet ud fra, hvad jeg selv tåler, og hvad vi ofte har hjemme, og den er virkelig lækker.
Brune ris er lidt sundere end de helt hvide, dog uden det går ud over den gode smag. De har i stedet en lidt nøddeagtig smag, hvilket er lækkert. Der skal vendes feta/salatost i rispilaffen, inden den serveres, og jeg vil anbefale, at du vælger en fast type (dvs. ikke Puck og lignende, men i stedet en i lage, der er skåret ud.) Jeg vælger gerne Tavernas neutraltsmagende salatost, da den har en passende konsistens og salthed, uden den bliver for blød og salt, men andre typer kan sagtens bruges.
Tilbehøret til rispilaffen er tynde skiver mør bøf, gerne tyksteg eller lignende. Bøffen rækker meget længere i det her måltid, end de sædvanligt gør, når man serverer bøffer med lækkert tilbehør. Årsagen hertil er, at rispilaffen er hovedmåltidet og bøffen krydderiet på en måde. Derudover et bøfferne skåret meget tyndt ud og krydret godt med salt og peber, så der skal ikke meget kød til hver mundfuld for at tilfredsstille kødtrangen og smagssansen :) Vi plejer knap nok at spise to små tykstegsmedaljoner, når vi laver halv portion af opskriften herunder til os selv.
Rispilaf med purløg og bøf (3-4 personer)
3 tykstegsbøffer (eller anden mør bøfudskæring)
4 dl brune ris, parboiled
5 dl vand
1 tsk groft salt
4 mellemstore gulerødder
4 mellemstore rødløg
3 fed hvidløg
2 potter purløg
150 g feta/salatost
Bring vandet i kog og tilsæt salt og ris. Lad risene koge i 15 minutter ved svag varme. Ordn imens grøntsagerne. Gulerødderne skæres i tynde stave og rødløg skæres i mellemtykke både. Pil og hak 2 af hvidløgsfedene.
Når risene har kogt i 15 minutter, tilsættes de klargjorte grøntsager. Skru op for varmen et par minutter, så det hele koger godt. Læg igen låg på og skru ned til svag varme. Kog herefter det hele i 10 minutter yderligere.
Mens ris og grøntsager koges færdige, steges bøfferne også. Smelt lidt smør eller margarine på en pande og steg bøfferne, så de er røde indeni. Tag bøfferne af og lad dem hvile pakket i staniol, mens du forbereder næste skridt i opskriften:
Smuldr eller skær fetaen ud i mindre dele. Skyl og hak de to potter purløg. Tag 1/3 af purløget fra, så du har lidt at pynte med ved servering. Når ris og grøntsager er færdigsimret, vendes purløg og feta i. Smag til med salt og evt. ekstra hvidløg. Jeg tilsatte et finthakket fed hvidløg til sidst inden servering.
Slut af med at skære bøfferne i meget tynde skiver (skær på tværs af kødfibrene for at få det bedste resultat - de kan ses ved, at man trækker lidt i bøffen fra hver sin side. Så vil man kunne se bøffen skille sig lidt ad i fibrene). Læg de tynde stykker bøf på en tallerken og krydr godt med salt og rigelig friskkværnet peber.
Pynt din rispilaf med lidt purløg før servering.
 |
| Tykstegsbøfferne, klar til at blive skåret i tynde strimler og krydret, efter de har hvilet. |
 |
| Den færdige rispilaf serveret med friskklippet purløg og tynde strimler af rødt, mørt oksekød. |
Bortset fra mine samlinger af opskrifter til jul og nytår har der været ret stille fra min side et stykke tid. Overskuddet i armene har ikke været så stort, at jeg har kunnet holde til at skrive om, hvad der sker herhjemme, og det er faktisk ikke meget bedre i dag, men jeg synes, det må være på tide at fortælle lidt om, hvad der sker herhjemme for tiden :)
I mandags var det min fødselsdag. Jeg havde en rigtig dejlig dag, der dog i starten så ud til at skulle blive noget anderledes. Som sædvanligt, når jeg skal noget særligt, sov jeg elendigt om natten og havde det dårligt, da jeg stod op. Prøvede dog at vågne og gøre mig klar til selskab, da Christian ville tage en halv fleksdag fra arbejde, så vi kunne have noget tid sammen, så han ville snart komme hjem. Den søde mand kom hjem lige over middag med to store buketter røde roser i favnen. Virkelig sødt af ham. Han ville have haft en bundet buket, da han ved, at jeg har meget svært ved at stå og ordne blomster, fordi det gør ondt og dræner mig for energi, men blomsterhandleren havde lukket.
Desværre blev arbejdet med at sætte roserne kombineret med den uendelige træthed alt for meget for mig, da jeg stod der, fordi det bare gjorde så ondt over alt i arme og hænder, så jeg endte med at stå og græde over kampen med blomsterne :( Var bare så frustreret over at skulle have ekstra ondt, men også over at blive påmindet om, hvor meget smerterne faktisk fylder i mit liv, og hvor lidt jeg kan. Det var rigtig synd for Christian, for han købte jo blomsterne i god mening, men jeg må vist efterhånden indse, at det der med at stå og ordne blomster ikke er noget, jeg ret nemt kan gøre mere. Jeg endte dog efter lang tids frustration at få sat dem pænt, og de står stadig virkelig flot på spisebordet. Har lige snuppet et billede af dem, så I kan få dem at se:
Da jeg havde sundet mig lidt oven på min tudetur, fik Christian placeret mig i sofaen med flotte gaver at pakke ud. Han gør sig meget umage med at lave flot indpakning, fordi han ved, at jeg selv gør ret meget ud af det, når jeg pakker gaver ind. Der lå to flotte pakker foran mig; en stor pakke og en mindre, der så ud til at indeholde to blurays. Det var i hvert fald mit gæt, for jeg ønsker mig ofte film, og Christian er god til at købe dem. Alligevel ville han gerne have, at jeg åbnede den store pakke først. I den var der en supersmuk Hammershøi pastatallerken fra Kähler, som jeg havde ønsket mig. Den blev jeg virkelig glad for. Den er bare så fin <3
Så var det tid til den anden pakke. Overraskende nok indeholdt den ikke film, men en æske, som jeg hurtigt fandt ud af, indeholdt en ny telefon! Så store gaver plejer vi ikke at give, og jeg havde ikke skrevet nogen telefon på ønskesedlen, så jeg var både overrasket og meget glad. For jeg har været meget træt af min nuværende i lang tid nu, da den driller og bare er ret slidt ned. Den nye telefon kan forhåbentlig gøre livet lidt lettere for mig med mine handicappede hænder, når jeg ikke skal kæmpe så meget med den, hvilket jeg er sikker på, at Christian har tænkt. Derudover slap jeg for frustrationen med selv at skulle finde ud af, hvilken telefon jeg skulle købe. Så det var virkelig en stor overraskelse og rigtig dejligt. :)
Ud over gaverne havde han også skrevet et virkelig sødt kort til mig, som helt klart over står på listen over de bedste ting, jeg oplevede på min fødselsdag. Jeg er virkelig heldig at have sådan en god mand i mit liv <3 Senere var vi ude at spise, og da vi kom hjem, så vi en film. En rigtig dejlig dag :)
Jeg fik også fine blomster fra mine svigerforældre, som var forbi med dem i går, en flot gave fra min faster og et sødt kattekort fra min far og Marianne med et tilskud til lidt hyggeshopping. Og så fik jeg en dejlig fødselsdagshilsen fra Christians faster i et fint, lilla kort.
 |
| Buketten fra Christians forældre. |
Christian havde fri i går, men det havde ikke nogen sammenhæng med min fødselsdag. Det var, fordi vi skulle til Næstved, hvor jeg havde min første tid hos en ny neurolog. Jeg har epilepsi, men eftersom jeg har haft det fint på min medicin i mange år, har jeg ikke været afsted til neurolog i over ti år. Men da jeg jo pt. er ved at finde en passende smertebehandling, skal der tages hensyn til min epilepsi, fordi epilepsien og den medicin, jeg får for den, godt kan påvirkes af min smertemedicin.
Jeg var lidt bekymret for det første møde med neurologen, da det er vigtigt for mig at have en god kontakt til mine behandlere, og jeg ikke vidste, hvad jeg skulle forvente. Det gik dog rigtig fint, for hun var virkelig sød. Jeg havde forventet, at vi bare skulle snakke medicin (for smerterne i kombination med min epilepsi og medicinen for den), men efter hun lavede nogle (smertefulde) undersøgelser på mine arme, ville hun gerne have, at jeg får lavet en elektro-et-eller-andet-undersøgelse, hvor der sendes strøm gennem undersiden af min arm, fordi hun mener, at mine sener er meget spændte der. Bare for at udelukke, at der skulle være noget galt der. Når jeg har fået lavet undersøgelsen (som skal foregå i Roskilde - her på Sjælland bliver man sendt i øst og vest for at blive behandlet. Det er lidt frustrerende), skal jeg ned til hende igen og snakke om resultatet.
Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal have det med den undersøgelse. For det første er mine primære smerteproblemer på oversiden af min arm, ikke undersiden, så sådan en undersøgelse kommer ikke til at gøre en afgørende forskel i forhold til mit samlede smertebillede. For det andet er jeg bekymret for, at undersøgelsen skal fremprovokere smerter i senen ved min albue, hvilket er smerter, jeg efterhånden har lidt bedre under kontrol, efter jeg er kommet i behandling med Panodil depot. Jeg skal ringe og få en tid i Roskilde snart, og jeg forventer først at få en tid efter den 4. februar, hvor vi holder fødselsdag for familien (såfremt jeg ikke allerede kommer til i næste uge). Jeg vil ikke sidde til fødselsdagen og have så ondt, at jeg ikke kan holde en lækker fødselsdagsbolle og have det godt, så den undersøgelse må altså vente lidt.
Når jeg har undersøgelsen på plads, forventer jeg at skulle starte op på en ny type smertemedicin. Det bliver sandsynligvis i februar engang. Det er jeg noget spændt på. Jeg håber at gå uden om de værste bivirkninger, og at medicinen virker godt på smerterne. Vi må se, hvad der sker.
Afslutningsvis får I lige lidt kort nyt om kattene :) De er jo en stor del af vores liv, så det kan ikke være anderledes ;)
Som jeg før har fortalt her på bloggen, kæmper vi en kamp med at få Ozzys mave til at acceptere hans foder, efter Hill's lavede om i opskriften. Virkelig frustrerende, når han tidligere fint har kunnet tåle det. Han har i et halvt års tid fået Prokolin to gange dagligt (ler-agtigt tilskud med mælkesyrebakterier, som hjælper på konsistensen af det, der kommer ud i den anden ende), hvilket har været både dyrt og hårdt for både Ozzy og mig. Da hans mave efterhånden så ud til at have det bedre, prøvede vi at skære den ene dosis fra i håbet om, at han snart selv kunne klare tørkosten. Desværre reagerede hans mave på det, hvilket var meget frustrerende. Jeg var klar til at overveje ny tørkost, hvilket bestemt ikke er en nem løsning, når det gælder Ozzy, men Christian syntes, vi skulle se tiden an en ekstra dag, og det var heldigt, for dagen efter gik det bedre med Ozzys mave.
Hans mave har efterhånden tilpasset sig kun at få Prokolin en gang om dagen, så vi håber, at vi med tiden helt kan skære det fra, og han kan klare at spise tørkosten uden tilskud af noget. Vi skal dog altid være opmærksomme på mængden af foder, da hans mave ikke er glad for så meget ad gangen, men det er en lille pris at betale, hvis hans mave lærer bedre at acceptere foderet :)
Da jeg fortalte om Phoebe sidst, skrev jeg om hendes blærebetændelse i efteråret, der havde været svær at slå ned. Jeg fik slet ikke fortalt om, at hun faktisk også havde fået fjernet ti tænder! Det skete i september, og hun har det så godt oven på operationen, at man faktisk helt går og glemmer, at hun var igennem den operation :-3 Det tog lidt tid, før hun helede helt fint op, så hun måtte have vådkost lidt længere end planlagt, men det er intet problem for Phoebe, for hun elsker vådkost! :D Hun har det helt godt igen, heldigvis :) Vi holder dog øje med, om hun hakker med munden, når hun gaber, som hun gjorde før operationen, for det skal helst ikke vende tilbage. Vi har en aftale med Tanddyreklinikken om at komme til et tjek et år efter operationen, så vi kan se tændernes tilstand der. Hun har heldigvis stadig mange tænder tilbage, især fordi mange af dem, der blev rykket ud, er det bittesmå fortænder. Så heldigvis ikke så mange større tænder.
Begge katte har det heldigvis ret godt, så det er jo dejligt. Phoebe er dog overbevist om, at jeg sulter hende, for hun går og pippe-synger i køkkenet nu. Hun lider nu ingen nød, for hun har både fået vådkost og tørkost inden for de sidste timer, men damen forventer jo også sin frokost (som hun gerne spiser, når jeg selv får noget, efter jeg er stået op). Så jeg må hellere stoppe her og få givet hende (og mig selv) noget :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar