Brændte mandler

2022 har været et udfordrende år for mig. Det har især været min kamp med leddegigten, der har trukket tænder ud, særligt efter min far kom ud på den anden side af sin kræftsygdom, der naturligvis også har fyldt meget hos os. Smerterne og den ekstreme træthed har gjort det svært at stå i køkkenet, både for at lave den mad, vi skulle spise, og for at hygge med nye projekter til bloggen, så i år er det kun blevet til én enkelt opskrift. 

Men året er ikke omme endnu, så vi kan lige nå én til! Det er faktisk en "gammel" opskrift, da det er en, jeg har lavet for flere år siden, men jeg har bare ikke haft overskud til at få fotograferet og blogget den før nu. Som jeg skrev i mit seneste indlæg, satte min reumatolog mig på en binyrebarkhormonkur, hvilket har dæmpet min gigt en del, så jeg har endelig haft mulighed for at komme lidt i køkkenet. Jeg har prøvet sådan en kur før, så jeg ved, at det er en stakket frist, og derfor havde jeg også travlt med at få produceret nogle julekager i den første tid, før gigten kommer retur. Jeg har på opfordring fra Christian bagt vaniljekranse, og selv valgt pebernødder, som er min favoritsmåkage til jul. Og så er der de brændte mandler, som er en uundgåelig snack herhjemme til jul! 

Vi elsker begge to brændte mandler, og vi foretrækker dem af den slags med krystalliseret sukker udenpå, så det er den opskrift, I får i dag. Det er måske en af de hurtigste og nemmeste ting at lave overhovedet til jul, og samtidig noget af det mest lækre. Jeg har allerede lavet det flere gange her i december 😄 

Opskriften giver en fin størrelse portion, og spørger du mig, er der ingen grund til at lave en mindre portion end angivet, da de meget hurtigt får ben at gå på her i huset i hvert fald. Vil du lave en større portion, se da min note under opskriften. 

Det allervigtigste, når man laver brændte mandler, er at være opmærksom på sit arbejde hele tiden, så sukkermassen ikke brænder på, dvs. at styre varmen, som ikke må blive for høj, og røre godt rundt det meste af tiden. Det tager ingen tid at lave, men det er ikke noget, man går fra, mens man laver det. Arbejdet belønner sig dog, for det er faktisk ikke så svært, som man skulle tro, og de brændte mandler smager mindst lige så godt som dem, man kan købe på gaden og julemarkeder i december. 

Mht. opbevaring af de færdige brændte mandler har de fleste nok deres præference. Jeg har tidligere blot rullet et kræmmerhus af bagepapir og puttet dem i, men i år har jeg været heldig at finde nogle superfine små røde papirposer med nisser på i Harald Nyborg, beregnet til pakkekalenderpakker, som er lavet af fødevareegnet papir. Så nu er vores brændte mandler puttet i sådan en lille juleslikpose, det er da lidt hyggeligt 💗

Brændte mandler 

150 g mandler 
150 g sukker
1,5 tsk kanel (strøget mål)
1/3 tsk vaniljesukker
1 dl koldt vand

Hæld sukker, kanel og vaniljesukker på en stor pande og rør lidt rundt i det, til det er blandet godt sammen. Rør mandlerne i. 

Tilsæt vandet, rør det hele sammen og bring det til at småkoge ved medium varme under omrøring.

Rør jævnligt i sukkermassen, mens vandet langsomt koger ind.

Når vandet fordamper, vil sukkermassen tørre ind og krystallisere. Rør konstant i massen og skru ned på lav varme. Sukkeret vil smelte igen, men det er ikke meningen, at det skal smelte helt. Det skal kun lige smelte en smule, så det får det krystalliserede sukker til at sidde fast på mandlerne *. 

Rør godt rundt i mandlerne, så sukkeret netop klistrer fast til dem, og tag dem straks af varmen, før sukkeret smelter for meget. 

Hæld de færdige mandler ud på et stykke bagepapir ** og lad dem køle helt ned, før du pakker dem væk. Når mandlerne bliver kolde, bliver de lækre og knasende.


Har du lyst til at lave en større portion, end opskriften angiver, vil jeg anbefale, at du laver det a flere omgange, da portionen her fylder det meste af en stor pande, og det med en større portion vil være svært at styre at få overtrukket alle mandler ordentligt.

* Hvis sukkeret ikke så gerne smelter, kan du skrue op til medium varme, men sørg for at røre godt rundt i mandlerne og tage panden af varmen, når sukkeret klistrer til mandlerne, uden at det smelter for meget. Det skal som sagt kun lige smelte en smule, så det klistrer til mandlerne.

**  Jeg beklæder bare en af ovnens bageplader med bagepapir til formålet og lader den stå på køkkenbordet med mandlerne, til de er kølet helt af og klar til at pakke ned.

De færdige brændte mandler, her ledsaget af to af mine elskede Medusa-grise, som Christian gav mig i adventsgave sidste år. Jeg har glædet mig lige siden sidste jul til at se dem igen 💗

Der er sket en smule siden mit sidste indlæg her i på bloggen. Som jeg skrev, blev jeg af reumatologen sat på en kur med binyrebarkhormon for at banke min leddegigt ned, og det er bare noget, der virker. Det er ærgerligt, at det har så mange bivirkninger, for det er lidt af et mirakelmiddel. Af samme årsag kan man ikke være på det ret længe ad gangen, og derfor er jeg ved at trappe ud. Jeg har som sagt prøvet at få nået alt det vigtige, jeg skulle have overstået, mens jeg kunne bruge min krop, så der er blevet bagt julesmåkager, købt gaver, ordnet hus osv., som er en større udfordring, når gigten raser. 

Efter nedtrapningen påbegyndte, kan jeg desværre godt mærke, at gigten er på retur. Den kommer ligesom snigende igen, hvilket desværre også er en indikator for, at min nye biologiske medicin endnu ikke virker. Det kan dog tage op til tre måneder, før den gør, og da jeg kun har taget den en måned, kan effekten endnu indfinde sig, hvilket jeg selvfølgelig håber. Har heldigvis ikke de store bivirkninger af den, og derfor er det også nemmere at være tålmodig.
Jeg var til kontrol hos en sygeplejerske på reumatologisk afdeling i forgårs i forhold til den her nye medicin, hvilket er meget betryggende som patient. At de holder øje og følger en. Det betyder faktisk meget. Samtalen gik fint, og jeg fik mere medicin med hjem. Så må vi se de næste måneder. Jeg er heldigvis blevet flyttet permanent over til den reumatolog, som så mig akut i november, så jeg slipper for flere tider hos den første, som var skyld i min svære forværring og skader. Det er jeg meget lettet over.

Phoebe er, som jeg skrev sidst, også startet på medicin for sin slidgigt, Solensia, hedder medicinen, og den virker gudskelov på hende. Hun har netop fået anden dosis. Nu kan hun pludseligt komme op i øverste køje i vores gulv-til-loft kradsetræer, og humøret fejler bestemt ikke noget. Hun er ind imellem endda blevet "killingefræk" og tror, hun skal kradse i tapetet igen, som hun var uartig til at gøre som killing 😮😂 Så endnu er behandlingen en succes for hende. Hun får den som injektion en gang om måneden hos dyrlægen.

I søndags var vi en tur ude, hvilket vi desværre ikke gør så meget i for tiden, så det var dejligt at være afsted. Det har været lidt sværere at komme hjemmefra, fordi jeg har haft det dårligt og vi begge har mindre overskud, og så er der jo også Julius, som vi lige skal tage hensyn til, fordi han pludseligt kan blive akut syg fra det ene øjeblik til det andet. Sådan har det dog været nogle år nu, hvor vi godt har kunnet tage nogle ture ud at spise i hvert fald, så det er nok mest det manglende overskud, der er problemet.
Men vi plejer at have vores årlige Tivolitur i december, så det skulle vi selvfølgelig også i år. Vi var ude at spise først og kørte herefter i Tivoli for at se den flotte udsmykning og lure i boderne. Vi synes begge, at boderne var lidt mere spændende og varierede i gamle dage, så det savner vi. Men selve parken er stadig flot. 

Det var dog i år mere udfordrende end ellers, da jeg desværre stadig er ret påvirket af min gigt i forhold til at komme rundt. Så jeg fik hurtigt problemer med knæet, og vi måtte derfor tilpasse turen lidt rundt i haven og fik ikke set alt, som vi plejer. Men vi havde alligevel en dejlig tur. Det var virkelig skønt at være hjemmefra og opleve lidt og være ude at spise. Jeg håber, vi kan tage nogle flere ture ud i det nye år. Vi har lidt koncerter på programmet som sædvanligt, da vi begge elsker musik og at opleve det live. Så vi har fået købt ind til lidt nye oplevelser, som vi kan glæde os til i 2023.

Vi holder som sædvanligt jul herhjemme med vores forældre, hvilket er superhyggeligt og også rart for os at kunne være hos kattene, som de er vant til. Det er dog et stort arbejde, og i år er opgaven måske lidt større, fordi jeg fra næste uge igen falder i binyrebarkhormon, så jeg kan forvente en forværring i gigten. Heldigvis er Christian god til at kunne være et sæt ekstra hænder for mig, og vi har prøvet det før, da jeg med de svært handicappende smerter i senerne mellem 2016 og 2018 måtte overlade meget til ham. Så det skal vi nok komme igennem. Det er dog alligevel en bekymring for mig, for jeg ser ikke frem til, at gigten vender tilbage. Men vi må jo tage det, som det kommer. Sådan er det bare med den her sygdom.

Selvom der er meget at se til, får vi dog også hygget, som vi plejer med julefilm, adventspakker og andre dejlige ting. I dag skal vi f.eks. have ribbensstegssandwiches til aftensmad, hvilket vi begge to har glædet os rigtig meget til. Og da det jo er fredag og vi ikke skal alt for tidligt op i morgen, skal vi nok også lige nå en julefilm mere i aften 🎅

Jeg har stadig en del at nå inden jul dog, også i dag. Jeg har heldigvis fået overstået de værste hurdles med gaver og indpakning, men der er stadig en del indkøb endnu i forhold til maden, og vi har også lige en fejring af min svigermor, som fylder 75 i næste uge, hvor vi har aftalt, at vi mødes og spiser her og hygger med pakkeleg og hjemmebag. Det skal nok blive en rigtig dejlig dag, er jeg sikker på. Det betyder dog også, at jeg lige har lidt forberedelser at tage mig af, så jeg vil stoppe her for i dag.

Jeg vil lige slutte af med at minde om, at der på bloggen ligger opskrifter til at lave den perfekte flæskesteg og andesteg, hvis du mangler tips til den gode julemad 😊

Opskrift på flæskestegen finder du her: Opskrifter på den bedste julemad: Saftig flæskesteg med sprød svær 
Og andestegen finder op opskrift på her: Opskrifter på den bedste julemad: Perfekt stegt andesteg med æbler og svesker

Rigtig glædelig jul til jer alle 🎄

Min italienske panini-sandwich med skinke og mozzarella

Det er tid til nye lækkerier på bloggen, og i dag fortsætter jeg det italienske tema med en virkelig lækker panini. Panini er det italienske navn for sandwich, så når jeg skriver panini-sandwich, er det egentlig dobbeltkonfekt (men konfekt er nu også lækkert, så det nupper vi med 😉), men jeg har navngivet den sådan for at understrege, at det er en sandwich lavet i en paninigrill.

Opskriften her har ligget i adskillige år og ventet på at komme på bloggen, for inspirationen har jeg hentet på vores tur til Italien i slutningen af 2017. Jeg finder ofte inspiration til nye opskrifter, når vi spiser ude, og inspirationen til denne sandwich fik jeg på vores første dag i Rom. Vores tur startede virkelig træls med, at Christian fik stjålet sin pung med alle vores penge og hans kort i. Heldigvis havde jeg stadig mit kort, så vi gik på jagt efter noget let at spise. Det var dog nemmere sagt end gjort, fordi jeg dengang var så sart med maven, og fordi vi blev mødt  at mange sure italienere de steder, vi var rundt og kigge efter mad. Vi endte til sidst hos et lille sandwich-/delikatessested, drevet af en pakistansk-italiener, der simpelthen var helt fantastisk! Han sørgede for at lave en lækker sandwich ud fra, hvad jeg kunne tåle dengang, og den var så lækker! Det var bare sendt fra himlen at finde det lille sted den dag, hvor vi var ved at opgive det hele.

Efter vi kom hjem, har jeg genskabt min sandwich med mit eget twist, men med mange af de ingredienser, han brugte til at lave min sandwich med på vores tur. Og den er virkelig god! Jeg har bl.a. tilføjet vesterhavsost, der giver lidt umamismag til sandwichen, men bruger ellers samme teknik som vores italienske ven 😊
I denne panini-sandwich er det kun brødet, der skal i paninigrillen. Derfor er det også vigtigt fra starten at vælge en type brød, som ikke bliver flad som knækbrød efter en tur i grillen. Jeg har valgt et italiensk brød, nemlig et ciabatta, og det fungerer rigtig godt til denne sandwich.

En sandwich er et oplagt valg som en nem og lækker aftensmad på varme sommerdage, hvor man ikke orker stå i køkkenet eller gider varm mad. Jeg kan nu spise den året rundt. Det er skønt og nemt de dage, man ikke har overskud til at gøre så meget ud af maden, men det stadig skal smage godt 😊

Panini-sandwich med skinke og mozzarella (2 personer)

1 hel ciabattabrød
1 pakke prosciuto cotto (tyndtskåret kogt italiensk skinke)
1 - 1½ kugle frisk mozzarella
Ca. 4 spsk vesterhavsost i små tern
8 små gode blommetomater eller lidt flere cherrytomater
2 hoveder hjertesalat
Salatmayonnaise
Salt

Start med at dele ciabattabrødet på midten, så du har to mindre brød. Flæk herefter hvert brød på langs.

Vask tomater og skyl bladene på hjertesalaten. Dup det hele tørt. Skær tomaterne i skiver.
Skær mozzarellaen i tynde skiver og skær vesterhavsosten i små tern.

Varm din paninigrill op, pensl evt. grillen med lidt olie først. Læg et af ciabattabrødene ind i grillen og rist det, til det er sprødt og noget fladere. Du skal måske dreje det en halv omgang undervejs. Gentag med det andet ciabattabrød.

Åbn et af brødene. Fordel hjertesalatblade på bunden. Herefter fordeles skinken. Oven på skinken lægges tynde skiver af mozzarella. Drys dem med lidt fint salt. Fordel vesterhavsost herpå. Til sidst fordeles tomatskiverne oven på resten af fyldet, og hver skive tomat drysses med salt. Det gør en kæmpe forskel for smagen! :) Slut af med at fordele salatmayonnaise oven på alt fyldet i små klatter fordelt over det hele. Læg låget på og nyd! Serveres med det samme, mens den er lun :)

Vores italienske sandwichmand fortjener lidt flere ord, end jeg har skrevet om ham ovenfor. Han var simpelthen så venlig og imødekommende og reddede totalt vores dag og frygtelige start på turen til Rom. Hans butik har masser af forskellige lækkerier som oliven, søde croissanter, alt muligt forskelligt delikatessepålæg og lækre brød. Vi var forbi senere på vores tur og købe af hans lækre oliven også og få endnu en snak. Hans forretning hedder Pane, Insalate E Fantasia og ligger på Via Arenula 23 i Rom. Nu er det jo længe siden, vi var der, men kan se via Google, at nogle har besøgt og anmeldt stedet for 8 måneder siden, så mon ikke den ligger der endnu? Det håber jeg virkelig, for det var et skønt sted med billige sandwiches og god betjening. Hvis/når vi igen skal besøge Rom, skal jeg i hvert fald helt sikkert forbi hans butik igen!

Bemærk alle de lækre delikatesser. Bagerst bag vores mand er et kæmpe udvalg af lækkert kødpålæg.

Der var masser af frisksmurte sandwiches, som man kunne snuppe med på farten, men han lavede også meget gerne efter ens egne ønsker.

Christian med sin sandwich, som bl.a. indeholdt skinke og gorgonzola (- yes, når det kommer til mad, har jeg en fantastisk hukommelse! 😁)

Som det måske skinner igennem på billederne ovenfor, er de taget med mobiltelefon, da jeg for tre år siden var meget handicappet af mine smerter i armene. Så jeg kunne desværre ikke rende rundt med mit spejlreflekskamera, da vi var på ferie. Men det skulle ikke holde mig fra at tage billeder. Jeg tog dem med min gamle telefon, og selvom de langt fra lever op til, hvad jeg kan med mit spejlreflekskamera, synes jeg alligevel, de er værd at vise jer. Ud over vores madoplevelser er der én særlig oplevelse, jeg gerne vil dele med jer, nemlig besøget i Roms kattereservat Torre Argentina.

Vi opdagede det helt tilfældigt på vores tur ind mod centrum af Rom, og vi kunne naturligvis ikke gå forbi. Her bor en masse katte i en slags reservat midt i byen i nogle af Roms gamle ruiner. Der er et shelter/internat neden for trappen her ovenfor, hvor de har bløde senge og får mad og omsorg. Her kan man besøge dem, og de fleste kan adopteres. Derudover har de hele området i ruinerne, hvor de sikkert kan færdes væk fra trafikken.

Kattereservatets område med gamle ruiner i midten af Rom. Tryk på billedet for at se det i stort format.

Flot udsmykning i internatet.

Vi er begge meget glade for katte, som I læsere af bloggen nok efterhånden godt ved, så hver dag, når vi gik hjemad, skulle vi helst lige forbi stedet her for at kigge ned til kattene. Det er virkelig skønt, at nogen tænker på kattene på den måde og redder dem, for mange vilde katte lever et kummerligt liv. Her får de mad og omsorg, og selv de katte, der ikke kan bortadopteres, har et sted at være, hvor de får mad og hjælp.

Jeg håber på, at vi engang kan rejse tilbage til Rom og besøge byen på nogle lidt andre vilkår end sidst. Da vi var afsted i 2017, var jeg stadig meget påvirket af mine smerter i armene og havde en så sart mave, så det næsten ikke kunne lade sig gøre at spise ude, mens vi var der. Der er sket meget siden dengang, for nu er mine arme bedre og jeg kan tåle meget mere forskellig mad takket være LDN. Desværre er jeg jo så nu ramt i benene, men det skal ikke holde mig fra en tur tilbage, når verden engang er mere normal og sikker at færdes i. Jeg drømmer mig stadig tilbage til især den fantastiske hasselnøddeis, som jeg spiste så meget af, mens vi var der. Intet andet sted har jeg fået noget, som smagte så godt. Det er næsten værd at tage turen bare for isens skyld, men når vi skal tilbage, skal vi også spise mere ude. Det glæder jeg mig meget til.


Det går så småt fremad med bryllupsplanlægningen. Vi har fået lidt bordpynt hjem, og forrige weekend fik vi købt ringe. Jeg har kigget rigtig meget uden at finde noget, jeg rigtigt kunne lide, men i butikken, vi var i, havde de lige netop den rigtige ring til os begge to, og det var ikke svært at vælge. Lider ellers af kronisk ubeslutsomhed, men nogle gange ved man bare, det er rigtigt. Havde det på samme måde med kjolen.
Lige nu er vores største hovedbrud faktisk at finde en fotograf, da vi har indset, at vi egentlig gerne ville have billeder fra hele vores dag. Det er virkelig svært at finde en fotograf, der er lige os, måske især fordi vi selv er fotointeresserede, så vi har en holdning til, hvordan et godt billede skal se ud. Jeg har kigget utallige fotografsider igennem og kun fundet ganske få, der lever op til det, vi ønsker. Det giver mig ærlig talt grå hår i hovedet og stresser mega meget, så jeg håber, at vi snart når i mål med fotografen også. Det er en kæmpestor post på budgettet, så det skal altså bare være billeder, man bliver glade for.

Vi er endnu ikke nået til ferien herhjemme endnu. Christian holder den oftest sent, og i år tager vi nogle dage i Jylland for at kunne slutte af med at køre en tur over grænsen for at købe drikkevarer mm. ind til vores bryllup. Selvom ferien er planlagt med et praktisk formål, ser jeg nu alligevel frem til at komme lidt hjemmefra og få nogle dage ude med lækker mad, jeg ikke selv skal lave.

Vi har dog lige været et lille smut hjemmefra for at besøge vores gode venner, som vi har købt Julius af for nogle år siden. Vi skulle have mødtes i foråret, men pga. corona har vi måttet udskyde det. Så det var længe siden, vi sidst sås med dem. Det var super hyggeligt, og jeg fik skudt en masse kattebilleder, mens vi var der. Det hygger jeg mig lidt med, mens vi snakker. Her kan I se et par stykker af mine skud fra den dag.

Vores venner har killinger pt. Havde på forhånd fået at vide af Christian: "nok se, ikke købe". Det var dog ham, der skulle være absolut standhaftig, for denne lille fine pige var helt væk i ham og lå og snorksov op ad ham al den tid, vi var på besøg 😁

Julius' far, Elias 💓

Vil slutte af med at ønske jer en rigtig god sommer. Håber, I får nogle skønne ferieoplevelser 😊

Spaghetti carbonara

I starten af året fik I opskriften på det lækre ciabattabrød, et italiensk brød med store, flotte lufthuller og en sej og saftig krumme. I dag vil jeg dele en anden italiensk opskrift med jer, som brøddet passer perfekt til, nemlig spaghetti carbonara. Carbonara er ægte comfort food i min verden; smager fantastisk og er hurtigt og nemt at lave.

I 2017 var vi på ferie i Rom, og carbonara var den eneste gennemført italienske ret, jeg spiste, mens vi var der. Jeg har jo i mange år haft problemer med at tåle mad, hvilket nu heldigvis er bedre, takket være LDN, men jeg måtte bare have carbonara, nu vi var på besøg i spaghettiens hjemland 😄 Det var virkelig lækkert, og jeg har siden arbejdet på at lave min egen opskrift, som kunne leve op til den lækre, italienske carbonara. Det er efterhånden lykkes rigtig godt, og det er den opskrift, I får i dag.

En ægte carbonara skal der ikke fløde i, men det betyder ikke, at pastaen ikke bliver lækkert cremet. Hemmeligheden er blandingen af ost, æg og lidt kogevand fra pastaen. Den helt rigtige smag får man ved at bruge de rigtige oste. Brug en ægte parmesanost, dvs. parmigiano reggiano, og pecorino. De to oste ligner hinanden meget, men smager lidt forskelligt. Pecorino er lavet på fåremælk og har en kraftig, lidt bitter smag. Af den årsag blander jeg den 50/50 med den lidt mildere parmigiano reggiano, så resultatet bliver en sovs med kraftig, let bitter smag.

Egentlig burde kødet i en carbonara bestå af pancetta, en type saltet bacon, som ikke er røget. Men da det er ret svært at få fat på herude på bøhlandet, bruger jeg gerne bacontern. Bruger gerne en pakke friland eller øko, men det kan man jo gøre, som man ønsker. Det lyder måske ikke af meget med 150 g kød til to personer, men det er rigeligt og passende i denne ret.

En afsluttende kommentar til retten: husk peber! Det er en uundværlig ingrediens i carbonara. Jeg var virkelig overrasket over, hvor meget peber der var på min carbonara i Italien, men jeg opdagede også, hvor stor en forskel det gør. Så giv din færdige carbonara et ordentligt skud friskkværnet peber ved servering. Og er du uheldig at møde en kønsløs carbonara ude i byen, så giv den et skud peber. Det hjælper virkelig meget.

Da retten er ret tung og fed, vil jeg anbefale at servere en grøn salat til bestående af overvejende bitre salater som fx radicchio og ruccola, og naturligvis det gode ciabattabrød og lidt olivenolie eller tapenade at dyppe i.

Spaghetti carbonara (2 personer)

250 g spaghetti
150 g bacon i tern (eller panchetta, hvis du kan få det)
1 stort fed hvidløg
50 g pecorino
50 g parmigiano reggiano (ægte parmesanost)
2 hele æg, gerne pasteuriserede
Ca. ½ dl kogevand fra spaghettien
Lidt salt
Godt med friskkværnet peber

Tilbehør:
Godt brød, gerne ciabatta eller lignende (fx dette ciabatta)
Olivenolie at dyppe brødet i eller alternativt en god oliventapenade
En grøn salat af blandede salater (gerne iceberg, radicchio og rucula)


Pil og hak hvidløget fint.

Kog pastaen i rigeligt, letsaltet vand. Undgå at brække spaghettien over. Sæt den ned samlet i det kogende vand og giv slip, så den falder ud langs siderne hele vejen rundt. Når den bliver lidt blødere, vil den selv glide ned i gryden 😊

Mens spaghettien koger, forberedes resten. Riv de to slags ost fint og bland dem i en skål eller dyb tallerken. Tilsæt æggene og bland det hele godt sammen, til det er en tyk grød. Smag til med lidt salt.

Steg baconternene i lidt olie i en stor gryde og tilføj efter nogle minutter det hakkede hvidløg. Steg ved jævn varme, til baconen er gylden (undgå at den bliver for mørk).

Stil gryden til side.

Tag ca. ½ dl af kogevandet fra spaghettien, lidt før den er færdig med at koge. Rør det med det samme i ostemassen lidt efter lidt, så det bliver en flydende og cremet konsistens.

Når spaghettien er kogt færdig, hæld det da i et dørslag eller en si, men undlad at lade det dryppe helt af. Vend det med det vand, der hænger ved, over i gryden med baconen, og tilsæt med det samme ostemassen. Rør det hele godt sammen, mens gryden står på et blus med jævn varme, kun lige til osten er fordelt, da for meget varme vil få æggene til at gryne og klumpe ostemassen sammen. Det gør ikke noget for smagen, men ser ikke så pænt ud 😊

Fordel rigelig friskkværnet peber over den færdige ret, før den serveres.

Server gerne en grøn salat bestående af forskellige salater til (fx iceberg, radicchio og rucula, som samlet giver en balanceret bitterhed og friskhed til den fede ret), samt godt brød med en god olivenolie at dyppe i eller oliventapanade.

Den færdige carbonara. Server den med godt brød, fx denne ciabatta, olie eller tapernade at dyppe i og en frisk, grøn salat.

Da vi var i Italien, boede vi via Airbnb, så der var mulighed for at lave mad selv pga. min sarte mave. Så vi fik nok set Italien på en lidt anden måde end de fleste, fx når vi var i supermarkederne for at handle ind. Det var lidt af en udfordring, for italienerne spiser lidt anderledes end os her i Danmark. Vi fandt dog også en "nutella", der med flere længder slår den originale. Så den måtte der nogle glas med hjem af. Det er helt sikkert også noget, der står på ønskesedlen, når vi engang skal tilbage til Rom 😊

Det var den allersidste aften, vi tog ud og spiste pasta, for så havde jeg lidt bedre mod på det, nu vi skulle hjem dagen efter til mere sikker mad. Det var en virkelig stor oplevelse. Vi spiste på en lille lokal restaurant tæt på, hvor vi boede. Et sted uden turister, mest for de lokale, så det ud til. Jeg fik som sagt carbonara og Christian fik en lækker pasta med noget tomatsovs af en art. Begge dele blev serveret med brød, olie og ekstra parmesanost at putte på, og vi kunne trille derfra, da vi var færdige 😄 Næste gang, vi skal til Rom, har jeg bedre mulighed for at nyde den lokale mad, nu LDN har repareret min mave. Det vil jeg virkelig glæde mig til.

Selvom jeg ikke så godt kunne være med på maden på denne ferie, skulle Christian ikke snydes for lækkerier, så han fik afprøvet nogle af de lokale kager. Valget stod ofte på noget med hasselnødder i, som er i alt dernede (inklusiv verdens bedste is - hasselnøddeis. Ville seriøst tage til Rom kun for at spise hasselnøddeis!), og det skinner også lidt igennem på kagerne på det øverste billede herunder. Der var en lækker hasselnøddecreme inde i croissanten. 😊

Der er meget mere at fortælle om Rom, men jeg vil vende tilbage og fortælle lidt mere, når jeg deler en ny opskrift, som også har baggrund i vores tur. Næste gang kan I høre om kattene i Rom 😊


For 14 dage siden var jeg hos reumatologen igen. Han ville gerne se mig igen ½ år efter sidste tid pga. mine høje antistoftal og mine smerter. Denne gang bad han mig om at overbelaste benene lidt, før jeg kom, så han kunne se, hvordan de ser ud, når de har det værst. Så jeg gik lidt anderledes ture op til min tid hos ham, hvor jeg rigtigt fik overbelastet især min ankel men også mine skinneben. Der var dog stadig intet at se på skinnebenene på den ultralydsscanning, han lavede på mig, så jeg må forvente, at det er blevet til kroniske nervesmerter som i armene, men på min dårlige ankel kunne han se noget. Der var noget galt med knoglestrukturen, sagde han, og han vil have det undersøgt nærmere, så jeg er henvist til røntgen i første omgang. Det tager dog lang tid at komme til, så det skal jeg først i juni. Er noget spændt på, hvad den undersøgelse viser. Min reumatolog mente, at det måske er slidgigt 😐 Der er stadig ikke tegn til, at leddegigt er aktivt, så den diagnose har jeg endnu ikke, selvom mit antistoftal specifikt for leddegigt er mega højt. Det er jo trods alt meget godt.

Billeder fra mine lidt anderledes gåture. Nød virkelig at se noget andet end området lige her, hvor vi bor.

Sidst, jeg skrev et indlæg her på bloggen, var vi meget i opstartsfasen af denne coronatid, men der er heldigvis sket meget siden da. Det ser ud til, at corona er lige så stille på tilbagetog, selvom samfundet lukker op, og vi har også været på besøg hos Christians forældre, som ellers har levet isoleret de seneste måneder. Vi passer godt på og holder afstand, så går det fint. De har også selv overtaget at handle ind nu, efter jeg har købt ind for dem i to måneder. Heldigvis er der meget få mennesker ude at handle sidst på aftenen, så min svigermor kan handle roligt og sikkert der.

Vi tør efterhånden også tro på, at det nok skal gå med et bryllup til oktober. Vi tager selvfølgelig vores forholdsregler til den tid, men hvis alt fortsætter så fint som nu, burde der ikke være de store problemer. Vi har i dag netop været nede og snakke med den lokale slagter om maden og afventer nu en pris fra ham. Vi har ellers haft noget hovedbrud over, hvor vi skulle få maden fra, til vi kom i tanke om, at vores højt præmierede lokale slagter også laver mad ud af huset. De kan heldigvis meget, så vi kan få det meget, som vi gerne vil have det 😊

Jeg har også fået besked om, at min brudekjole er kommet hjem, så den skal jeg snart ind at hente og i den sammenhæng have købt noget tilbehør (slør og hårpynt). Glæder mig meget til at komme i kjolen igen. Det er jo lidt spændende 😊 Jeg har også fået ryddet et klædeskab, så der er rimelig god plads der til kjolen, som jo skal hænge og vente på mig i næsten 5 måneder. Skal dog lige ud og købe en kædelås, fx som til en cykel eller lignende, så jeg kan låse skabet af, da Ozzy er meget dygtig med poterne og sagtens kan finde ud af at åbne skabene herhjemme! Han skal ikke lige have lov til at komme ind i skabet, når kjolen hænger der. Det bliver han sikkert mopset over, men det må han leve med, i hvert fald lige for en tid.

Vi er igen startet på at holde ham inde pga. hans skade på næsen, så Ozzy og jeg er begge meget inde sammen, mens Julius og Phoebe bruger mere tid i haven i løbet af dagene. De er dog også flinke til at komme ind og ligge i nærheden af ham, og han får ekstra slik, så det går okay. Han er jo efterhånden vant til det, Ozzy. I år har han fået lov at få sit foderbræt tilbage. Det har han ikke haft, siden han fik mundbetændelse i 2014, så det er et glædeligt gensyn for ham. Hans mund er så pæn, at det nu kan lade sig gøre, og vi holder lidt øje med, at den bliver ved at være sådan, nu brættet er fremme. Julius fatter ikke så meget omkring det bræt der. Han kan se, at det er legetøj, men han forstår ikke at bruge det 😄 Phoebe har dog genlært at stjæle fra det, så alt er, som det skal være, haha. 😉

Nu er det vist ved at være tid til at finde ud i køkkenet og begynde på aftensmaden, så I får ikke mere herfra i dag. 🌸

Verdens bedste chokoladekage!

Det har været en travlt tid i køkkenet over den sidste uge på trods af de dumme ben, der gør det svært for mig at stå op i ret lang tid ad gangen. Det er dog noget, jeg ville gennemføre, og sådan blev det også.  Det har bl.a. resulteret i en ny opskrift til bloggen, som I får i dag, nemlig opskriften på intet mindre end verdens bedste chokoladekage! <3 Jeg vender tilbage til årsagen til alt mit bageri, men først skal I have opskriften på den her fantastiske kage :)

Da jeg skulle bage en meget stor mængde kage til den her anledning, vidste jeg, at det skulle være kager, der kunne holde sig gode i flere dage. Der var ytret ønske om en chokoladekage, og da jeg ved, at chokoladekage lavet på kærnemælk holder sig bedre frisk, var det et godt udgangspunkt at forsøge med sådan en. Jeg har for længe siden set en opskrift på en chokoladekage i en af de bagegrupper, jeg er tilknyttet på facebook, som netop var lavet med kærnemælk og i det hele taget mindede om en chokoladekageudgave af den højtelskede kanelkage, så jeg havde store forventninger, da jeg afprøvede den. Jeg blev dog virkelig fælt skuffet. På trods af at kagen var godt mættet med kakao, smagte den som at række tungen ud af vinduet. Christian udtalte, at det var en kage "uden sjæl", hvilket meget godt opsummerer oplevelsen af den.

Konsistensen var der dog intet galt med, så jeg gik længe og grublede over, hvad der mon var med den kage, siden den var så kedelig. Efter nogle forsøg med justeringer af ingredienserne kom jeg frem til netop det resultat, jeg ønskede; nemlig en lækker svampet chokoladekage, der smager af noget. Det gjorde den stor forskel bl.a. at tilsætte salt, hvilket i bagklogskabens klare lys faktisk ikke undrer mig. Salt fremhæver andre smage, og de fleste af os ved godt, hvor kedeligt brød kan være, når bageren har tilsat for lidt salt til dejen.

Det, der dog gør kagen til noget helt specielt og fuldstændigt himmelsk, er kombinationen med den cremede glasur. Jeg har skelet til glasuren fra kanelkagen, da jeg længe har tænkt, at den ville passe perfekt til en chokoladekage, og det viste sig at være så rigtigt. Hold da op, hvor er det bare en god kage med den kombination. Den svampede, smagfulde kage er en god base for den cremede glasur.

Kagen blev da også taget virkelig godt imod, da den blev serveret i går. Jeg bagte tre bradepander af den, og i løbet af fem minutter var den ene allerede væk! :o Det er fuldt forståeligt, for mine små "testkager", jeg har bagt herhjemme i løbet af weekenden, er også forsvundet som dug for solen. Kagen kan holde sig frisk og lækker i flere dage. Billedet herunder er taget på andendagen, hvor den stadig er supersvampet og dejligt fugtig i krummen <3

Til opskriften herunder vil jeg lige knytte et par afsluttende kommentarer, du bør læse, før du bager kagen;
På kartonen med kærnemælk står der gerne, at den bør rystes før brug. Det vil jeg anbefale, at du lader være med til kagen her, da det ellers gør det umuligt at måle ½ liter af, fordi mælken vil være fyldt af små luftbobler efter at være blevet rystet. Der sker intet ved at bruge den uden at ryste kartonen.

Derudover vil jeg anbefale, at du bruger en vægt til at måle saltmængden af til kagen. Normalt vil 1 tsk fint salt veje 6 g, men der kan være meget stor forskel på størrelsen på teskeer, har jeg erfaret. Min teske afmåler 5 g salt, og jeg tilføjede 1½ tsk salt til min kage, dvs. 7,5 g. Prøv at måle, hvor meget en tsk salt afmålt på din teske vejer, før du tilføjer salt til dejen. Måler den 6 g pr. tsk fint salt, som er standardvægten for en tsk fint salt, vil jeg anbefale, at du som skrevet i opskriften tilføjer 1 + 1/3 tsk salt (ca. 8 g).

Verdens bedste chokoladekage (1 alm. bradepande, ca. 15 store stykker)


300 g sukker
3/4 dl olie (vælg en smagløs som f.eks. rapsolie)
½ liter kærmemælk (ryst ikke mælken før brug)
300 g hvedemel
1½ tsk natron
1 + 1/3 tsk fint salt (7-8 g - se noten ovenfor vedr. salt i dejen)
3 spsk kakao med top

Glasur:
375 g flormelis
3 tsk vaniljesukker
1½ spsk kakao
75 g smør
6 spsk kaffe (almindelig styrke)


Til kagen piskes sukker sammen med olie og kærnemælk for at opløse sukkeret lidt.

I en anden skål blandes mel med kakao, natron og salt (se ovenfor omkring afmåling af salt). Sørg for at alle klumper af kakao er væk, så blandingen er ensartet.

Rør melblandingen i mælkeblandingen og pisk kun, til melet netop er optaget i dejen.

Put dejen i en bradepande (ca. 20x30 cm) foret med bagepapir og bag den midt i ovnen ca 25 minutter ved 200 grader (hold øje). Tjek med en gaffel, om kagen er gennembagt. Undlad at overbage den. Kagen skal ud af ovnen, så snart gaffelen slipper kagen uden ubagte kagekrummer :)
Bagetiden er kun vejledende, da ovne bager forskelligt, så jeg ville begynde at holde øje efter 20 minutter, om kagen var tæt på at være færdig.

Lad kagen stå og køle lidt af i formen, før du evt. flytter kagen på dens bagepapir over på en rist for at køle helt af. Der er dog heller ikke noget i vejen for at lade kagen køle helt af i formen - det tager bare længere tid, hvilket også betyder, at der er længe tid, til kagen kan spises ;) Put gerne kagen tilbage i formen, før du putter glasur på. Det gør det nemmere at holde sammen på det hele.

Når kagen er ved at være kold, laves glasuren. Rør flormelis sammen med kakao og vaniljesukker, til det er helt ensartet. Smelt smørret og rør det i glasuren sammen med kaffen. Rør det klumpfrit og fordel det over kagen. Lad kagen stå lidt, så glasuren lige når at sætte sig, før kagen skæres ud og spises.

Kagen kan holde sig god og frisk i flere dage, og skal ikke opbevares i køleskabet.

Den lækre kage, som holder sig svampet og frisk i flere dage. Billedet her er taget på dag 2, og det ses tydeligt, hvor godt kagen holder sig :)
Det superfine fad, kagen her er serveret på, er et af mine yndlingsloppefund. Fandt det i Kirkens Korshær for et par måneder siden <3

Det var desværre i en rigtig trist anledning, at jeg har stået i køkkenet de sidste mange dage. Vi har nemlig igen mistet et nært familiemedlem, denne gang Christians onkel, som døde af kræft i sidste uge. :( Det skete faktisk, mens vi var i Jylland, da vi netop har været i Horsens for at se Foo Fighters. Christians onkel, Svend, døde natten efter koncerten, så vi fik meget travlt med at komme hjem, da vi vågnede op til beskeden morgenen efter på hotellet. Vi vil meget gerne være tæt på familien i den svære tid, for familie betyder meget for os begge to. Vi kørte direkte ud til Christians tante, hvor noget af familien stadig var samlet, og bagefter hjem til os selv, hvor Christians forældre boede med kattene, mens vi var væk, så vi også kunne være sammen med dem.

Jeg ved, at det er en kaotisk tid med meget at tænke på, lige når man har mistet et nært familiemedlem - hvilket vi jo sidst prøvede i december, at min fars kone døde af kræft - så jeg tilbød at bage noget til sammenkomsten efter bisættelsen. Familien ville gerne have kage, og meget gerne chokoladekage, så jeg bagte tre bradepander af den her supergode chokoladekage og tre bradepander citronmåne. Derudover lavede jeg over 100 simple småkager uden fyld ud fra modellen på de sædvanlige. Der var egentlig kun bestilt to store bradepander kage, men da der muligvis ville komme over 100 mennesker med til kaffen, sørgede jeg for at bage rigelig kage. Der var heldigvis også nok, selvom der var op mod 100 mennesker med til kaffen.

Det var en meget smuk dag, lige i Svends ånd. I kirken var der dukket op mod 200 mennesker op, hvilket siger noget om, hvor mange Svend har rørt i sit liv. Han var samlingpunktet for sin store familie og afholdt af mange. Jeg har altid holdt af at komme hos ham og Grethe, hvor man altid følte sig velkommen. Han var altid interesseret i at høre om det, der nu interesserede en, og hvad vi gik og foretog os, og vi har haft mange snakke om kattene. De havde også selv dyr, og har både haft hund og kat, mens jeg har kendt ham. I flere år har han kørt sin morgentur og fodret vilde katte på havnen her i byen, hvilket viser hvor stort et hjerte, han havde for dyrene.

Første gang jeg mødte Svend og resten af den store familie var for ni år siden denne uge, hvor vi var inviteret på grill i forbindelse med Fasters fødselsdag ude hos Svend og Grethe. Det er ikke så nemt at skulle ud og møde en stor flok nye mennesker, når man har social angst (det er dog blevet noget bedre med årene), så det var en stor mundfuld at møde hele familien på én gang, men jeg følte mig meget hurtigt som en del af familien og har kun mødt imødekommenhed og omsorg. Så det er også helt naturligt for mig gerne at ville hjælpe "min" familie i den her svære situation med tabet af Svend.

Jeg vil savne ham rigtig meget. Han havde en ligefrem og ærlig facon, som samtidig var fyldt med omsorg. Det satte jeg stor pris på. <3

Den seneste uges intense program kan godt mærkes. Mine ben havde svært ved at klare koncerten (der i øvrigt var fantastisk god), og en gåtur et par dage efter ødelagde dem totalt. Så pt. er jeg grounded herhjemme uden tilladelse til at gå mine sædvanlige ture, der ellers betyder så meget for mig. For at passe på benene. Så det har også været fint nok at have noget andet at koncentrere sig om, da jeg skulle bage til bisættelsen. Det har været meget hårdt at stå i køkkenet i så mange dage, men mentalt har det været lige det, jeg havde brug for, så jeg var optaget af noget i stedet for at gå og være ked af ikke at kunne komme ud at gå. Må se, hvordan det kommer til at gå her nu, hvor jeg stadig prøver at få styr på smerterne igen.

Det har været en hård periode med smerter. Mine ben har nærmest føltes lige så dårlige, som de var i starten efter min skade for snart tre måneder siden, og det har været svært. Aftenerne efter dagene i køkkenet har også været strenge, men jeg er glad og stolt over det, jeg har opnået. Jeg har fået produceret alt det, jeg havde sat mig for til bisættelsen og samtidig lavet en helt ny opskrift (inkl. billede) til bloggen.

Den næste tid er uden planer, så jeg kan komme lidt til kræfter igen. Den eneste rigtige plan er, at vi skal smage slagterens lækre skovgris, som jeg købte med hjem for et par uger siden <3 Har købt et stort stykke svinekam, som blev delt i to og lagt i fryseren. Nu er jeg ved at tø et af stykkerne op, så det kan langtidssteges i weekenden til ekstra god weekendmad :) Det er værd at se frem til.


Slutter af med et par billeder af vores "lille dreng", der i juni havde boet et år her hos os <3 Tiden flyver virkelig, men der er godt nok også stor forskel på størrelsen, han havde, da han flyttede ind, og til den lange røde Ferrari, han er i dag :D Han har rundet 8 kg nu, så han er ikke bare sådan en, man lige slæber rundt på med to dumme arme. Det er nu heller ikke nemt, selv for Christian, for Julius bliver slap som en klud, når man prøver at løfte ham op, og han er så lang, at det nærmest kræver, at han står på jorden, når man forsøger, da man kan blive ved med at løfte og løfte, uden hans fødder slipper jorden! :o Ren Midgårdsorm er han :D

Julius, dagen efter han flyttede ind her sidste år.

Julius og Ozzy. Ozzy er lidt større end en almindelig huskat.

Kæmpekat!

Scones med marcipan og chokolade

Næsten tre måneder er gået siden sidste indlæg her på bloggen. Det har været den længste pause i bloggens historie, men det betyder ikke, at jeg hverken har opgivet bloggen eller er stoppet med at lave nye opskrifter til den. Jeg har nemlig så småt været i gang med at sammensætte og afprøve nye opskrifter på både bagværk og middagsretter. Så der sker lidt backstage, selvom man ikke kan se det herinde.

Livet har dog været lidt af en prøvelse de seneste tre måneder, så jeg har haft brug for lige at trække vejret og passe lidt på mig selv. Derfor har jeg ikke fået skrevet noget herinde. Men nu er det tid. Jeg har bl.a. brugt de seneste måneder på at udvikle og afprøve opskriften på den helt perfekte chokoladescone.

Forhistorien til denne scone skal findes mange år tilbage, nemlig da jeg gik i gymnasiet i starten af 00'erne. Damerne i kantinen på mit gymnasium lavede de allerbedste chokoladescones i hele verden! De var søde, men ikke for søde. Havde en tæt, næsten konfektagtig krumme, uden de blev for tunge. Jeg har virkelig spist mange af de fantastiske chokoladescones gennem min gymnasietid, og selvom jeg efterfølgende har afprøvet mange sconesopskrifter, har jeg aldrig fundet en, hvor resultatet har kunnet måle sig med de lækre scones fra dengang.

Derfor har jeg måttet prøve mig frem, og jeg endte faktisk med at få en chokoladescone, der smager lige så godt som jeg husker dem fra min gymnasietid <3 Det har især været svært at ramme den saftige, næsten konfektagtige krumme, men det problem løste jeg bl.a. ved at tilsætte marcipan til dejen. Det giver en dejlig smag og konsistens. Jeg kan varmt anbefale jer at prøve de her scones. De er så hurtige og nemme at lave og smager skønt! De er særligt gode, når de stadig er en smule lune, men smager også dejligt, når de er kølet helt af :)

Scones med marcipan og chokolade (10 stk)

250 g hvedemel
25 g sukker
25 g marcipan
1 tsk vaniljesukker med en smule top
2 tsk bagepulver med top
1/3 tsk salt
60 g blød margarine
1 æg
1 1/4 dl mælk
75 g mørk chokolade

Derudover:
1 æg til pensling


Bland mel med sukker, vaniljesukker, bagepulver og salt. Riv marcipanen groft og bland den i melblandingen. Smuldr margarinen i melblandingen, til den er helt findelt. Tilsæt herefter ægget.

Hak chokoladen groft. Undlad at lave den i alt for store stykker, da de kan finde på at arbejde sig ud af dejen under bagningen.

Saml delen med mælken og tilsæt den hakkede chokolade. Ælt det hele sammen ganske kort, til chokoladen er godt fordelt i dejen.

Tænd ovnen på 200 grader.

Fordel et tyndt lag mel på køkkenbordet og rul sconesdejen ud til en tykkelse på ca. 2 cm. Brug et glas med en diameter på ca. 6 cm til at stikke scones ud. Det er nødvendigt at samle og rulle dejen ud et par gange undervejs. Sørg her bare for, at den udrullede dej er 2 cm tyk, så alle udstukne scones bliver lige høje. Læg de udstukne scones på en bageplade med bagepapir.

Pensl scones'ne med sammenpisket æg og bag dem midt i ovnen ca. 15 minutter ved 200 grader, til de er gyldne og gennembagte. Bagetiden er vejledende, da den godt kan svinge lidt fra ovn til ovn, så hold øje undervejs. Scones'ne er færdige, når de er gyldne ovenpå og har fået farve under bunden.

De færdigbagte, afkølede scones kan fint fryses.

De udstukne chokoladescones før bagning.

Færdigbagte scones. Som skrevet ovenfor vil de større stykker chokolade meget gerne arbejde sig ud af dejen, så undlad at lave dem alt for store. Nogle af mine chokoladestykker kunne godt have været lidt mindre, som det ses. Alle blev dog heldigvis i dejen :D

De seneste tre måneder har som sagt været noget hårde. Som jeg fortalte i mit seneste indlæg her på bloggen, mistede vi 1. december min fars kone efter et års kamp mod kræft. Det har været virkelig hårdt, for vi har gået og været meget bekymrede for hende gennem det år, og den sidste uge, hvor hun var indlagt, flyttede jeg ind hos min far, så han ikke skulle være alene.

Her bagefter har det virkelig kunnet mærkes både i krop og sind, hvad vi har været igennem og hvad vi har mistet. Min krop har virkelig slået ud på det med smerter og udmattelse, og i en periode havde jeg faktisk aktiveret min bms (brændende mund syndrom). Det er ellers yderst sjældent, jeg mærker noget til det efterhånden, så det var skræmmende.
Jeg plejer at gå et par gange om ugen - sådan har det været de sidste tre år - men der var faktisk to måneder, hvor jeg slet ikke kunne komme hjemmefra :| Jeg var simpelthen så udmattet fysisk og psykisk, at det ikke kunne lade sig gøre. Lige før nytår fangede jeg så en omgang slem forkølelse (er gudskelov vaccineret mod influenza), og der gik en måned, før jeg var helt rask igen. Så der har virkelig ikke været overskud til ret meget den sidste tid, og jeg har været nødt til at trække stikket lidt og prøve at passe lidt på mig selv.

Jeg har dog som sagt lavet en smule i køkkenet, og generelt går det også nogenlunde med mine arme, så jeg de fleste dage kan lave mad, så noget har jeg da fået lavet. Jeg er kommet i gang med at gå igen. Christian er også glad for at gå, så vi hjalp lige hinanden i gang. Efterfølgende har jeg så brugt den seneste måned på at komme rigtigt i gang igen selv. Og det går faktisk meget godt. Jeg har ikke helt mistet formen, for jeg kan stadig godt gå en god lang tur. Faktisk har Christian og jeg sammen gået over 17 km to gange inden for de sidste to uger :o Det er en vild rekord, når jeg før "kun" havde gået 14 km :)

Denne uge må jeg dog nok undvære mine gåture. Jeg var til fysioterapi i går på ugens eneste tørvejrsdag. I dag har jeg været tidligt oppe for at få Phoebe til dyrlægen, og senere på ugen skal vi på Tanddyreklinikken med Julius, der skal have rettet sit fejlbid. Han har en dum tandstilling, så han bider sig selv i gummen/kæben, hvilket laver et stort sår på ham, så han skal ind til den flinke doktor Jens og kigges på. Phoebe havde vi afsted, fordi vi synes, hun går og mister appetitten. Så hun har fået taget en blodprøve og blevet kigget på af vores egen dyrlæge. Hendes vægt er dog fin, og hun havde også problemer med appetitten sidste forår, uden der var noget alvorligt med hende, så det krydser vi fingre for, der heller ikke er denne gang.

Julius er i mellemtiden - siden mit sidste indlæg - blevet 1 år <3 Den store dreng vejer nu over 7,5 kg og har også fået en stor, fin vinterpels. Naturligvis ikke helt som en voksen kat, men han har fået en fin lille krave og så har han jo også sin sin kæmpestore hale.

Han er sådan en sød og dejlig dreng, og vi er meget glade for ham. Han er stadig meget uartig, men knap så tornado-agtig, som han var, da han var yngre! Gudskelov, haha :D Nu er han især uartig, når vi har været hjemmefra. Så laver han ballade, når vi kommer hjem, så vi kan se, han ikke er tilfreds med os og han viser os, hvor meget han har kedet sig "alene" hjemme. Han er en sjov kat :)

Med forårets komme har jeg også haft mere fat i kameraet. Jeg har fået taget mange billeder af Julius i haven allerede (Phoebe er ikke lige så glad for kameraet, og min store stjerne, Ozzy, bruger stadig en del tid på at snorksove indenfor), som det kan ses ovenfor, og i går, da jeg var med Julius og Phoebe i haven, opdagede jeg, at der er kommet bier derude nu. Så jeg måtte lige have makroobjektivet på. Det kom der bl.a. det her billede ud af:

Jeg føler mig stadig ret skrøbelig, både fysisk og psykisk, men er ved at finde tilbage til livet og hverdagen igen. Det er noget, der sker et skridt ad gangen, og i dag kom turen endelig til bloggen. Jeg har gerne villet skrive det her indlæg længe, men har ikke haft tid, arme eller psykisk overskud til at prioritere det før nu. Jeg er glad for endelig at være nået hertil. Bloggen betyder rigtig meget for mig, og jeg har stadig en masse at fylde bloggen med, både opskrifter og tanker om livet, så det føles godt at være kommet i gang igen :)

Rispilaf med purløg og bøf

Et nyt år kræver en ny opskrift, og sådan en får I i dag :) Dagens opskrift er en rispilaf med purløg og bøf og en ny livret herhjemme. Jeg lavede det første gang for knap et år siden, før mine hænder og arme begyndte at gøre problemer. Vi har siden fået det nogle gange, da det er meget nemt og hurtigt at lave, så det har været fint overskueligt for Christian at gå i gang med selv :)

Inspiration til opskriften er hentet hos Arla (Karolines kogebog), hvor jeg for lang tid siden så en ret med brune ris og grøntsager. Når inspirationen til ugens madplan er helt død, kigger jeg af og til derind, hvor de laver madplan for en uge ad gangen. Selvom jeg sjældent kan følge en opskrift, som den er pga. mine maveproblemer, giver det af og til lidt inspiration, og det er jo dejligt :) Opskriften her er lavet ud fra, hvad jeg selv tåler, og hvad vi ofte har hjemme, og den er virkelig lækker.

Brune ris er lidt sundere end de helt hvide, dog uden det går ud over den gode smag. De har i stedet en lidt nøddeagtig smag, hvilket er lækkert. Der skal vendes feta/salatost i rispilaffen, inden den serveres, og jeg vil anbefale, at du vælger en fast type (dvs. ikke Puck og lignende, men i stedet en i lage, der er skåret ud.) Jeg vælger gerne Tavernas neutraltsmagende salatost, da den har en passende konsistens og salthed, uden den bliver for blød og salt, men andre typer kan sagtens bruges.

Tilbehøret til rispilaffen er tynde skiver mør bøf, gerne tyksteg eller lignende. Bøffen rækker meget længere i det her måltid, end de sædvanligt gør, når man serverer bøffer med lækkert tilbehør. Årsagen hertil er, at rispilaffen er hovedmåltidet og bøffen krydderiet på en måde. Derudover et bøfferne skåret meget tyndt ud og krydret godt med salt og peber, så der skal ikke meget kød til hver mundfuld for at tilfredsstille kødtrangen og smagssansen :) Vi plejer knap nok at spise to små tykstegsmedaljoner, når vi laver halv portion af opskriften herunder til os selv.

Rispilaf med purløg og bøf (3-4 personer)

3 tykstegsbøffer (eller anden mør bøfudskæring)

4 dl brune ris, parboiled
5 dl vand
1 tsk groft salt
4 mellemstore gulerødder
4 mellemstore rødløg
3 fed hvidløg
2 potter purløg
150 g feta/salatost

Bring vandet i kog og tilsæt salt og ris. Lad risene koge i 15 minutter ved svag varme. Ordn imens grøntsagerne. Gulerødderne skæres i tynde stave og rødløg skæres i mellemtykke både. Pil og hak 2 af hvidløgsfedene.

Når risene har kogt i 15 minutter, tilsættes de klargjorte grøntsager. Skru op for varmen et par minutter, så det hele koger godt. Læg igen låg på og skru ned til svag varme. Kog herefter det hele i 10 minutter yderligere.

Mens ris og grøntsager koges færdige, steges bøfferne også. Smelt lidt smør eller margarine på en pande og steg bøfferne, så de er røde indeni. Tag bøfferne af og lad dem hvile pakket i staniol, mens du forbereder næste skridt i opskriften:

Smuldr eller skær fetaen ud i mindre dele. Skyl og hak de to potter purløg. Tag 1/3 af purløget fra, så du har lidt at pynte med ved servering. Når ris og grøntsager er færdigsimret, vendes purløg og feta i. Smag til med salt og evt. ekstra hvidløg. Jeg tilsatte et finthakket fed hvidløg til sidst inden servering.

Slut af med at skære bøfferne i meget tynde skiver (skær på tværs af kødfibrene for at få det bedste resultat - de kan ses ved, at man trækker lidt i bøffen fra hver sin side. Så vil man kunne se bøffen skille sig lidt ad i fibrene). Læg de tynde stykker bøf på en tallerken og krydr godt med salt og rigelig friskkværnet peber.

Pynt din rispilaf med lidt purløg før servering.

Tykstegsbøfferne, klar til at blive skåret i tynde strimler og krydret, efter de har hvilet.

Den færdige rispilaf serveret med friskklippet purløg og tynde strimler af rødt, mørt oksekød.

Bortset fra mine samlinger af opskrifter til jul og nytår har der været ret stille fra min side et stykke tid. Overskuddet i armene har ikke været så stort, at jeg har kunnet holde til at skrive om, hvad der sker herhjemme, og det er faktisk ikke meget bedre i dag, men jeg synes, det må være på tide at fortælle lidt om, hvad der sker herhjemme for tiden :)

I mandags var det min fødselsdag. Jeg havde en rigtig dejlig dag, der dog i starten så ud til at skulle blive noget anderledes. Som sædvanligt, når jeg skal noget særligt, sov jeg elendigt om natten og havde det dårligt, da jeg stod op. Prøvede dog at vågne og gøre mig klar til selskab, da Christian ville tage en halv fleksdag fra arbejde, så vi kunne have noget tid sammen, så han ville snart komme hjem. Den søde mand kom hjem lige over middag med to store buketter røde roser i favnen. Virkelig sødt af ham. Han ville have haft en bundet buket, da han ved, at jeg har meget svært ved at stå og ordne blomster, fordi det gør ondt og dræner mig for energi, men blomsterhandleren havde lukket.

Desværre blev arbejdet med at sætte roserne kombineret med den uendelige træthed alt for meget for mig, da jeg stod der, fordi det bare gjorde så ondt over alt i arme og hænder, så jeg endte med at stå og græde over kampen med blomsterne :( Var bare så frustreret over at skulle have ekstra ondt, men også over at blive påmindet om, hvor meget smerterne faktisk fylder i mit liv, og hvor lidt jeg kan. Det var rigtig synd for Christian, for han købte jo blomsterne i god mening, men jeg må vist efterhånden indse, at det der med at stå og ordne blomster ikke er noget, jeg ret nemt kan gøre mere. Jeg endte dog efter lang tids frustration at få sat dem pænt, og de står stadig virkelig flot på spisebordet. Har lige snuppet et billede af dem, så I kan få dem at se:

Da jeg havde sundet mig lidt oven på min tudetur, fik Christian placeret mig i sofaen med flotte gaver at pakke ud. Han gør sig meget umage med at lave flot indpakning, fordi han ved, at jeg selv gør ret meget ud af det, når jeg pakker gaver ind. Der lå to flotte pakker foran mig; en stor pakke og en mindre, der så ud til at indeholde to blurays. Det var i hvert fald mit gæt, for jeg ønsker mig ofte film, og Christian er god til at købe dem. Alligevel ville han gerne have, at jeg åbnede den store pakke først. I den var der en supersmuk Hammershøi pastatallerken fra Kähler, som jeg havde ønsket mig. Den blev jeg virkelig glad for. Den er bare så fin <3

Så var det tid til den anden pakke. Overraskende nok indeholdt den ikke film, men en æske, som jeg hurtigt fandt ud af, indeholdt en ny telefon! Så store gaver plejer vi ikke at give, og jeg havde ikke skrevet nogen telefon på ønskesedlen, så jeg var både overrasket og meget glad. For jeg har været meget træt af min nuværende i lang tid nu, da den driller og bare er ret slidt ned. Den nye telefon kan forhåbentlig gøre livet lidt lettere for mig med mine handicappede hænder, når jeg ikke skal kæmpe så meget med den, hvilket jeg er sikker på, at Christian har tænkt. Derudover slap jeg for frustrationen med selv at skulle finde ud af, hvilken telefon jeg skulle købe. Så det var virkelig en stor overraskelse og rigtig dejligt. :)

Ud over gaverne havde han også skrevet et virkelig sødt kort til mig, som helt klart over står på listen over de bedste ting, jeg oplevede på min fødselsdag. Jeg er virkelig heldig at have sådan en god mand i mit liv <3 Senere var vi ude at spise, og da vi kom hjem, så vi en film. En rigtig dejlig dag :)

Jeg fik også fine blomster fra mine svigerforældre, som var forbi med dem i går, en flot gave fra min faster og et sødt kattekort fra min far og Marianne med et tilskud til lidt hyggeshopping. Og så fik jeg en dejlig fødselsdagshilsen fra Christians faster i et fint, lilla kort.

Buketten fra Christians forældre.

Christian havde fri i går, men det havde ikke nogen sammenhæng med min fødselsdag. Det var, fordi vi skulle til Næstved, hvor jeg havde min første tid hos en ny neurolog. Jeg har epilepsi, men eftersom jeg har haft det fint på min medicin i mange år, har jeg ikke været afsted til neurolog i over ti år. Men da jeg jo pt. er ved at finde en passende smertebehandling, skal der tages hensyn til min epilepsi, fordi epilepsien og den medicin, jeg får for den, godt kan påvirkes af min smertemedicin.

Jeg var lidt bekymret for det første møde med neurologen, da det er vigtigt for mig at have en god kontakt til mine behandlere, og jeg ikke vidste, hvad jeg skulle forvente. Det gik dog rigtig fint, for hun var virkelig sød. Jeg havde forventet, at vi bare skulle snakke medicin (for smerterne i kombination med min epilepsi og medicinen for den), men efter hun lavede nogle (smertefulde) undersøgelser på mine arme, ville hun gerne have, at jeg får lavet en elektro-et-eller-andet-undersøgelse, hvor der sendes strøm gennem undersiden af min arm, fordi hun mener, at mine sener er meget spændte der. Bare for at udelukke, at der skulle være noget galt der. Når jeg har fået lavet undersøgelsen (som skal foregå i Roskilde - her på Sjælland bliver man sendt i øst og vest for at blive behandlet. Det er lidt frustrerende), skal jeg ned til hende igen og snakke om resultatet.

Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal have det med den undersøgelse. For det første er mine primære smerteproblemer på oversiden af min arm, ikke undersiden, så sådan en undersøgelse kommer ikke til at gøre en afgørende forskel i forhold til mit samlede smertebillede. For det andet er jeg bekymret for, at undersøgelsen skal fremprovokere smerter i senen ved min albue, hvilket er smerter, jeg efterhånden har lidt bedre under kontrol, efter jeg er kommet i behandling med Panodil depot. Jeg skal ringe og få en tid i Roskilde snart, og jeg forventer først at få en tid efter den 4. februar, hvor vi holder fødselsdag for familien (såfremt jeg ikke allerede kommer til i næste uge). Jeg vil ikke sidde til fødselsdagen og have så ondt, at jeg ikke kan holde en lækker fødselsdagsbolle og have det godt, så den undersøgelse må altså vente lidt.

Når jeg har undersøgelsen på plads, forventer jeg at skulle starte op på en ny type smertemedicin. Det bliver sandsynligvis i februar engang. Det er jeg noget spændt på. Jeg håber at gå uden om de værste bivirkninger, og at medicinen virker godt på smerterne. Vi må se, hvad der sker.

Afslutningsvis får I lige lidt kort nyt om kattene :) De er jo en stor del af vores liv, så det kan ikke være anderledes ;)

Som jeg før har fortalt her på bloggen, kæmper vi en kamp med at få Ozzys mave til at acceptere hans foder, efter Hill's lavede om i opskriften. Virkelig frustrerende, når han tidligere fint har kunnet tåle det. Han har i et halvt års tid fået Prokolin to gange dagligt (ler-agtigt tilskud med mælkesyrebakterier, som hjælper på konsistensen af det, der kommer ud i den anden ende), hvilket har været både dyrt og hårdt for både Ozzy og mig. Da hans mave efterhånden så ud til at have det bedre, prøvede vi at skære den ene dosis fra i håbet om, at han snart selv kunne klare tørkosten. Desværre reagerede hans mave på det, hvilket var meget frustrerende. Jeg var klar til at overveje ny tørkost, hvilket bestemt ikke er en nem løsning, når det gælder Ozzy, men Christian syntes, vi skulle se tiden an en ekstra dag, og det var heldigt, for dagen efter gik det bedre med Ozzys mave.

Hans mave har efterhånden tilpasset sig kun at få Prokolin en gang om dagen, så vi håber, at vi med tiden helt kan skære det fra, og han kan klare at spise tørkosten uden tilskud af noget. Vi skal dog altid være opmærksomme på mængden af foder, da hans mave ikke er glad for så meget ad gangen, men det er en lille pris at betale, hvis hans mave lærer bedre at acceptere foderet :)

Da jeg fortalte om Phoebe sidst, skrev jeg om hendes blærebetændelse i efteråret, der havde været svær at slå ned. Jeg fik slet ikke fortalt om, at hun faktisk også havde fået fjernet ti tænder! Det skete i september, og hun har det så godt oven på operationen, at man faktisk helt går og glemmer, at hun var igennem den operation :-3 Det tog lidt tid, før hun helede helt fint op, så hun måtte have vådkost lidt længere end planlagt, men det er intet problem for Phoebe, for hun elsker vådkost! :D Hun har det helt godt igen, heldigvis :) Vi holder dog øje med, om hun hakker med munden, når hun gaber, som hun gjorde før operationen, for det skal helst ikke vende tilbage. Vi har en aftale med Tanddyreklinikken om at komme til et tjek et år efter operationen, så vi kan se tændernes tilstand der. Hun har heldigvis stadig mange tænder tilbage, især fordi mange af dem, der blev rykket ud, er det bittesmå fortænder. Så heldigvis ikke så mange større tænder.

Begge katte har det heldigvis ret godt, så det er jo dejligt. Phoebe er dog overbevist om, at jeg sulter hende, for hun går og pippe-synger i køkkenet nu. Hun lider nu ingen nød, for hun har både fået vådkost og tørkost inden for de sidste timer, men damen forventer jo også sin frokost (som hun gerne spiser, når jeg selv får noget, efter jeg er stået op). Så jeg må hellere stoppe her og få givet hende (og mig selv) noget :)