En dejlig weekend

Så er jeg tilbage efter en dejlig, men også meget fyldt weekend. Der har virkelig været meget på programmet, men også mange dejlige oplevelser.

I fredags var vi på Hvidovre hospital for at få lavet en sidste opfølgende samtale omkring mine levertal. Vi sad og ventede rigtig længe. Så længe at jeg troede, at der var sket noget med tidsbestillingen, så jeg alligevel ikke var registreret, men omsider blev det vores tur, og det viste sig, at min sædvanlige overlæge var ude og undervise, og en anden måtte tage hendes sted, hvilket havde givet en del ventetid. Men hende, vi kom til at snakke med, var yderst behagelig at snakke med, så jeg var glad. Hun var godt tilfreds med mine blodprøver, og gav grønt lys for, at jeg kan fortsætte på den medicin mod mavesyre, som jeg er sat på nu, da det efter en måneds fast daglig dosis ikke giver leverpåvirkning. Så det er jo rigtig dejligt. Især fordi jeg synes, jeg har det bedre med maven. Om det er medicinen, ved jeg ikke, for jeg havde det også nogenlunde i december, før jeg startede på den, men det er rart at vide, at der er noget, jeg kan tage for mine problemer.

Lægens umiddelbare konklusion på mine problemer er, at jeg er ekstra følsom, så det udsving af mavesyre, som de fleste mennesker oplever, dog uden særlige gener, er smertefuldt og ubehageligt for mig. Det er en mulig forklaring, synes jeg, men jeg synes ikke, den dækker helt. Den forklarer f.eks. ikke, hvorfor der bliver flere og flere fødevarer, jeg får det dårligt af at spise. Sådan burde det jo ikke være. Men det er nok det tætteste, de kan komme en forklaring. Og at det bare er noget, jeg må lære at leve med. Hvilket er en noget nedslående besked at få.

Men samtalen var som sagt meget rar, og lægen sørgede for, at jeg fik en tid om et år, så jeg ikke er smidt helt af kontakten med dem, fordi det er så omstændigt at blive henvist til Hvidovre, når man bor herude på Vestsjælland. Der er mange led, man skal igennem, så det er rart at have den sikkerhed.
Efterfølgende kørte vi i Zoo Zity for at købe lidt pelshaler til Phoebe og derefter på Ros Torv for at købe lidt nyt undertøj til mig (det er en dyr fornøjelse at tabe sig) og bruge nogle af de gavekort, Christian har fået til tøjbutikker til jul og fødselsdag.

Biograftur
Da vi var færdige der, var vi meget trætte. Så det var lige før, at vi fortrød at have bestilt biografbilletter til om aftenen, men når der er en chance for at se en Oscar-film i biografen før uddelingen, vil vi gerne udnytte det. Vi var inde og se Django Unchained senere om aftenen. En virkelig god film, synes jeg. Rigtig godt skrevet og med de Tarantinotwists, en fan kun kan elske. Jeg er noget spændt på, om den ender med at tage nogle priser i år :)
I denne uge skal vi ind og se Steven Spielbergs Lincoln. Den er jeg også noget spændt på. Uanset emnet har han en evne til at få fortalt historien på en måde, som fanger en. Jeg havde virkelig mine tvivl om War Horse sidste år, for jeg gider bare ikke krigsfilm, og heste siger mig intet, men det var faktisk en rigtig gribende historie. Så jeg er spændt på Lincoln. Oscaruddelingen er den 24. februar i år, og vi følger med hvert år. Det er spændende og giver chancen for at se nogle kvalitetsfilm, man ikke umiddelbart ville have set. Det har givet nogle spændende filmoplevelser de sidste år, hvor jeg også har været med.

Fødselsdagsmiddag
Lørdag havde vi planlagt at skulle ud og spise min fødselsdagsmiddag, da jeg jo blev snydt for den på min fødselsdag pga. halsbetændelse. Ironisk nok begyndte jeg op til i lørdags også at få ondt i halsen igen, så jeg troede lige, at jeg skulle snydes igen, men det er heldigvis ikke brudt ud til at blive til mere endnu, så vi kunne tage afsted og nyde maden. Vi var på Bones i Roskilde og spise salatbar mm., til det stod os ud af ørerne :D Det var rigtig lækkert. Bagefter kørte vi hjem og hyggede med lidt sjov tv-underholdning og lidt guf. En rigtig hyggelig dag, synes jeg :)

Det har virkelig været nogle intense dage, hvilket har udmattet mig meget. Så søndag var jeg helt kvæstet. Vi handlede lidt ind og kørte en tur på kirkegården, før vi faldt sammen i sofaen foran fjernsynet senere på eftermiddagen. Da vi kom hjem fra indkøbet, biksede jeg en lille portion gammeldags fastelavnsboller sammen. Det bringer virkelig barndomsminder frem, ikke mindst da jeg tilluskede mig en lille bid (det er jo ikke noget, jeg tåler så godt, så jeg sidder og ikke spiser en hel). De er nu gode, sådan nogle boller :) Jeg bagte dem også sidste år, så det er der, billedet her er fra. Men jeg får nok chancen for at bage dem igen i år, for det er jo ikke fastelavn endnu.

Vi slappede af resten af eftermiddagen med lidt serie i tv, fastelavnsboller til Christian og lidt guf til mig. Ved spisetid lavede han det meste af maden, så jeg kunne slappe så meget af som muligt, så det var jo dejligt :)


Tilbage til hverdagen igen
Nu er det så tilbage til hverdagen. Det er mandag, og der skal laves madplan. Hvad jeg ellers når i dag, ved jeg ikke, for jeg ved ikke lige, hvor langt kræfterne rækker. Men jeg satser på også at få vasket noget tøj i hvert fald. Jeg har også fået snakket med lægehuset og fået en tid senere på ugen for at få tjekket modersmærker, hvilket er noget, jeg har villet rigtig længe. Jeg er desværre forbandet med uendeligt mange af dem, og der kommer hele tiden nye til. Når man ved, hvor farlige de kan være, er det rart at få dem tjekket. Jeg har bare ikke kunnet overskue det før nu, da mit liv i lang tid har været fyldt op af ture til Hvidovre, Slagelse og uendeligt mange ture ned og få taget blodprøver. Men nu er det pt. on hold, så nu måtte jeg få taget mig sammen.

Jeg har også noget andet, der skal tjekkes. Jeg har, siden jeg var barn, haft en lille knude på halsen. Sandsynligvis en muskelknude, og den er aldrig blevet tjekket. Men en dag opdagede jeg, at jeg pludselig er blevet fyldt med dem op langs halsen, og de er på begge sider af den, faktisk. Så dem har jeg også tænkt på længe at få set på. Puffet i den retning blev dog forstærket den anden aften, da jeg opdagede, at der faktisk er en, der er meget stor og anderledes end de andre. Jeg har aldrig mærket noget så stort, og jeg vil helst være på den sikre side og få det tjekket, hvis det nu skulle ske at være noget alvorligt.
Overraskende nok kunne jeg allerede få en tid i denne uge, så det er jo positivt, tror jeg. Så må vi se, hvad lægen siger til det.

Det har været en lidt hård weekend for maven mht. maden, for jeg har virkelig ikke holdt mig tilbage. Endnu kan den klare det og har det nogenlunde, selvom vi har været ude at spise, og der er røget chips ned i løbet af lørdag-søndag, så jeg er positivt overrasket. Kunne det bare blive ved sådan, ville det være skønt.
Om knap 14 dage holder jeg fødselsdag for familien, så der skal skrues lidt ned for de farligere indtag den næste tid. Jeg vil helst kunne sidde og spise en hjemmebagt bolle og lidt andet den dag, så jeg må være lidt forsigtig. Men jeg glæder mig nu :) Har planer om at skulle have lavet en ny portion æblemarmelade med kanel, da vi efterhånden har spist den op, jeg lavede sidste år. Den er fantastisk, synes jeg. Især oven på en rigtig stærk ost, så jeg glæder mig til lidt fødselsdagshygge snart :)

Jeg vil slutte det her lange indlæg af med lidt mere fra min hverdag. Nemlig en video, jeg var så heldig at fange for nylig med min nye telefon. Phoebe elsker drengene, og vil så gerne være tæt på dem og vaske dem. Ozzy er hendes helt store idol, og hun gør meget for at være tæt på ham. Når han ligger i sin bløde seng ved radiatoren, ligger hun på gulvmåtten lige ved siden af. Det kan Ozzy lige gå med til. Han er ikke en kat, der elsker at være meget tæt på andre katte, selvom han nok er glad nok for dem, men hun tillusker sig alligevel at vaske ham af og til, og nogle gange får hun også lov. Det fangede jeg for nylig. Den længste vasketur, jeg har set mellem dem. Han nyder det helt sikkert :) I hvert fald til en vis grænse, så gider han ikke mere ;)

Tryk på "Youtube-ikonet under videoen, så kommer du ind og ser den på Youtube i en større størrelse, eller tryk på muligheden ved siden af, der er markeret med fire hjørner, så får du den i fuld skærm :)

Flødekartofler og et sidste hospitalsbesøg

Jeg har i dag været på Hvidovre hospital for måske sidste gang, i hvert fald i den her omgang. Til en opfølgende samtale om tingenes tilstand og en snak omkring de piller, jeg måske skulle starte op på.

Men før jeg går i gang med at fortælle om i dag, vil jeg lige først komme med dagens spiselige indslag. Som med så mange andre klassikere i det danske køkken har enhver madmor sin egen opskrift, og flødekartofler kan laves på varierede måder, bl.a. med tynde eller tykke kartoffelskiver, med ost eller muskatnød og meget andet. Det her er min måde at lave det på, og giver en god, smovset portion flødekartofler, der smager mildt af hvidløg.

Flødekartofler (2-3 personer)

Ca. 6 store bagekartofler eller tilsvarende mængde almindelige (ikke nye kartofler)
½ lille løg, hakket (ca. 3 spsk)
½ l fløde 18%
2 store fed hvidløg
Salt

Skræl kartoflerne og skær dem i ca. 3 mm tykke skiver. Læg ca. halvdelen eller lidt mere i et ovnfast fad, så bunden er dækket. Drys med salt.

Hak løget og put det oven på kartoffelskiverne.

Læg herefter resten af kartoffelskiverne i fadet, så det dækker over løg og de første kartoffelskiver. Drys igen med salt. Pres hvidløgene ud over kartoffelfadet, så det er fordelt lidt over det hele. Hæld til sidst fløden over kartoflerne.

Bag kartoffelfadet i ovnen ved 220 grader i ca. 1 time, til fløden er kogt ind til en tyk creme. Hold øje med, at de ikke bliver for mørke ovenpå. Der kan evt. lægges et stykke sølvpapir over fadet i den resterende bagetid, hvis du synes, overfladen er ved at blive for mørk. Flødekartofler får sådan en brunlig overflade, men den må ikke blive sort. Du kan også vælge at bage dem ved 200 grader og så give fadet lidt længere tid, så er der mindre risiko for, at overfladen bliver for mørk :)

Flødekartoflerne, som vi fik til en bøf og simpel salat i går.

Vi fik flødekartoflerne i går. Jeg fik sådan lyst til det efter at have læst om flødebagte porrer i denne måneds udgave af Mad! Ja det er jo ikke porrer, men jeg kom bare til at tænke på, at det var utrolig lang tid siden, vi havde spist flødekartofler, og det passede lige til vores improviserede mad i går, hvor Christian fik en peberbøf og jeg fik en hakkebøf. Det var lige, hvad vi havde kunnet opstøve i fryseren :)

I dag har jeg så fået rester af flødekartoflerne sammen med en salat fra Bones, som vi tog med hjem fra Roskilde i eftermiddag, efter vi havde været på Hvidovre hospital.


Hospitalsbesøget
Tilbage til hospitalsbesøget i dag. Christian havde taget fri for at kunne komme med. Det var en samtale, der skulle handle om, hvordan det går lige nu, og om jeg evt. skulle starte på den slags piller mod mavesyre, som overlægen havde snakket om (nogle andre end dem, der gav mig betydeligt forhøjede levertal i sommers. De nye skulle dog ikke virke lige så godt som de andre).
Jeg havde de levertal med, som jeg har fået taget hos min egen læge gennem november måned, og ud fra, at hun syntes, de så pæne ud, foreslog hun, at jeg afprøver den her medicin i 3-4 dage for at se, om den gør nogen forskel for mig. Hvis den virker, skal jeg i fremtiden tage den efter behov. Og så fik jeg taget nye blodprøver, som jeg får svar på, når hun ringer til mig på mandag.

Mine blodprøver så umiddelbart pæne ud, selvom jeg er startet på p-pillerne. Dog er bilirubin (det er, kort forklaret, et galdefarvestof, der dannes ved nedbrydelse af røde blodlegemer) steget fra de to første blodprøver og til nu. Det ligger lige på kanten af, hvad der er normalt, så det regnes ikke for egentligt forhøjet. Men overlægen snakkede om, at det kan stige pga. stress, og jeg er ekstremt stresset for tiden, så det skulle ikke undre mig. Men det hænger vist sammen med, at man har en eller anden sygdom, der gør, at stress mv. kan påvirke, hvor meget bilirubin man har i blodet, så det bliver der også testet for i den blodprøve, jeg har fået taget i dag.

Jeg snakke med hende omkring nogle lidt andre ting, nogle tanker, jeg har haft. Jeg har haft mange tanker omkring det, at der ikke ligger nogen afklaring omkring mig, selvom jeg har alle de her problemer, og tankerne kredser om, hvad der kan være galt. Jeg har selv tænkt på forhøjet stofskifte, for det havde min mor med medfølgende struma, og jeg er selv meget sart omkring min strube og føler ofte en trykken på halsen, men lægen fortalte, at de havde testet for forhøjet stofskifte tidligere i forløbet (hvilket jeg så ikke vidste), og der så det normalt ud. Hun valgte dog at tage det med i blodprøverne igen i dag, bare for at dobbelttjekke. Så det får jeg også svar på på mandag.

Jeg har også været bekymret, fordi kiloene ryger af i store ryk af og til, også selvom jeg spiser godt (så godt jeg nu kan med mine maveproblemer), og hun kunne godt se, at jeg havde tabt mig siden i sommer, men det må man jo så holde øje med fremover. Det var ikke unormalt, at vægten kunne hoppe sådan, mente hun.
Og hun mente også, at mange danskere har samme symptomer som mig med maven, så det ikke er så unormalt (jeg har tænkt, om det kunne være noget alvorligt, når der nu ikke var tegn på, at det var mavesyren - i hvert fald ikke mens de tests blev lavet i efteråret). Jeg tvivler dog på, at der er mange, der lever med så store begrænsninger som mig, men jeg håber, hun har ret i, at det er normalt.

Så alt i alt.. Jeg tror ikke, det gik så meget anderledes, end jeg havde forventet. Jeg føler stadig, at jeg er opgivet, mere eller mindre. Jeg er henvist til Holbæk sygehus for udredning for allergi fra min egen læge, og jeg har netop modtaget brevet med en tid i juni næste år.. :( så der bliver noget ventetid igen. Jeg forventer slet ikke, at de kommer med nogen svar derfra, så det er ikke på samme måde en seen frem til at få en forklaring på det hele. Desværre.

Angst
Som jeg har skrevet her på bloggen for nogle indlæg siden, så er det en meget stresset periode for mig, hvilket gør, at jeg rent psykisk ikke har det så godt, som jeg plejer. Derfor har det slået mig ret meget ud, at vi pludseligt stod med to syge katte uden nogen kunne give os en forklaring på, præcis hvad der er galt med dem. Vi kan kun se tiden an (det ser dog umiddelbart ud til, at de er i bedring, men vi holder stadig øje med dem).
Og så begyndte jeg selv at få smerter i leveren igen. Sådan nogle modbydelige stik. Det, sammen med de syge katte, gjorde, at jeg har haft galopperende angst i de sidste uger. Tankerne om, hvad der kan være galt med vores kattedrenge, og hvad der er galt med mig selv, siden jeg har de symptomer, jeg har, har givet mig nogle slemme angstanfald og tudeture. Jeg har virkelig svært ved at rumme de tanker lige for tiden.

Derfor fik jeg snakket lidt med overlægen, om hun tænkte, at der var noget alvorligt galt, men det tænkte hun ikke. Og var måske også lidt irriteret over at skulle have spørgsmålet, når de nu havde lavet en ultralydsscanning af min lever og alt det. Men jeg havde bare brug for at spørge, og jeg er glad for, jeg gjorde det. Selvom det var en svær samtale at have, fordi hendes irritation gjorde mig lidt ked af det. Det er bare svært at holde styr på det hele, og jeg ville gerne have hendes tanker omkring det hele. Jeg tror da også, jeg fik så godt et svar, som hun kunne give. Hun kan jo kun svare på det, hun tror, og hvad hun kan se ud fra de undersøgelser, de har lavet.

Angsten fylder rigtig meget for mig for tiden. Så det var utrolig svært at skulle hjemmefra i dag og efterlade huset tomt, fordi jeg er så bange for, at der kommer indbrud, mens vi er væk. Især pga. kattene. Er bange for, at der vil ske dem noget. Enten at de bliver taget eller løber væk og bliver kørt over, mens vi ikke er hjemme.
Jeg har en elendig korttidshukommelse, og i dag kunne jeg som sædvanligt ikke huske, om jeg havde fået låst døren. Og sammen med angsten for at skulle væk hjemmefra, var det bare rigtig slemt. Vi havde ikke tid til at køre tilbage og tjekke. Men jeg fik Christians far til at køre op og tjekke, og døren var heldigvis låst (tak Kjeld, det var en stor hjælp)

Vi kørte først i Zoozity, da vi var færdig på Hvidovre, for at købe nogle nye pelshaler til Phoebe, som hun er så glad for, og derefter kørte vi til Roskilde. Vi var lige inde omkring Maxizoo for at få lidt kattemalt (og der faldt også lidt mere kattelegetøj af til misserne), før vi tog på Ros Torv.
Jeg ville gerne ind for at kigge efter en ny frakke. Jeg har ledt længe, men har ikke rigtigt kunnet finde nogen, jeg har syntes, lige var den rigtige. Først var jeg i H&M, bare for at kigge, og fik da også en t-shirt ud af det. Og dårlig kundeservice. Af en ekspedient, der vrissede af mig og fik mig til at føle mig som en kæmpe idiot. Så jeg endte med et angstanfald ude i Ros Torvs gange efterfølgende, hyperventilerende med tårer i øjnene. Øv, hvor var det bare en træls oplevelse.

Det positive er dog, at jeg rent faktisk fandt en frakke. Det er slet ikke, som jeg havde forestillet mig, den skulle være. Den er f.eks. ikke helt lang, som jeg ellers havde ledt efter. Men den er fin, og den er lige mig. Den er lilla! Med facon i taljen og så går den mere ud forneden. Christians forældre ville give mig en ny frakke sidste år, men pga. mine galdestenssmerter og efterfølgende fejloperation kom jeg ikke rigtigt ud og kigge. Og i år har jeg kigget en masse, men har bare ikke fundet noget. Men nu er frakken fundet og købt, hvilket er superskønt :) Så nu kan jeg endelig sige tak for jakken, og I kan se, hvad jeg har købt. Tak, Lisbeth og Kjeld. Glæder mig til at vise jer den. :)

Nu er Christian lige kommet ind ad døren efter første julefrokost (i dag med den ene af hans hobbyer), så jeg vil stoppe igen. Vi trænger vist begge til bare at sidde og slappe lidt af sammen nu, for vi har været i gang hele dagen. Men nu skal jeg da i det mindste nok ikke køre så mange ture til Hvidovre. Det er da altid noget.

Svar - og flere spørgsmål

Det har været en lang ventetid for mig de sidste uger, siden jeg fik at vide sidste mandag, at mine levertal var forhøjede, og jeg senere på ugen fik at vide, at jeg var blevet undersøgt med en beskidt kikkert på Slagelse Sygehus, så jeg var i risiko for at have fået hiv eller leverbetændelse ved de to indgreb, jeg fik lavet.

Jeg håbede på, at lægen fra Hvidovre ville ringe tidligere på ugen, hvis prøverne allerede var færdige der, men ellers var i dag sidste udkald, for hun går på ferie fra i dag og to uger frem. 

Jeg sover rigtig dårligt for tiden, så jeg har været tidligt oppe mange dage i træk. Mens jeg ventede på opkaldet i dag, gik jeg i postkassen, og der lå allerede brev fra Slagelse, selvom de havde sagt 1-2 ugers ventetid på svaret. Heldigvis kunne jeg læse i brevet, at jeg ikke er blevet smittet med hiv eller leverbetændelse, så det var da en lettelse.

Det fik jeg også bekræftet, da jeg endelig hørt fra lægen på Hvidovre for ca. 1½ time siden. Der var jeg nemlig også blevet testet for hepatitis B og C. Mine tal så stadig slemme ud, og det var ikke blevet bedre siden sidst. Det betyder, at tanken nu er på, at det er medicin, der er skyld i mine forhøjede levertal. Derfor stopper jeg med al den medicin, jeg kan undvære lige nu (hvilket vil sige min medicin mod mavesyren og mine p-piller. Men jeg tager stadig min medicin mod epilepsi i første omgang, den er svær at undvære). Jeg fik så besked på at få taget blodprøver om en uge for at se, om det har gjort, at min lever har fået det bedre. Eller i hvert fald at tallene er faldende. Fik en liste over prøver, der skulle tages, og de skal så faxes til Hvidovre, når svaret kommer.

Så på mandag skal jeg have fat i mit lægehus for at få en henvisning til sygehuset her i byen, fordi de ikke selv tager blodprøver om fredagen, så vidt jeg kan se på deres hjemmeside. Og så må vi bare krydse fingre for, at det virker.

Det bliver en svær tid uden medicinen, tror jeg. Min mave har det rent ud sagt ad helvede til, og det brænder og svier, og nu skal jeg så undvære den medicin, der efter flere måneder endelig var begyndt at virke. Så jeg er bange for, hvor slemt det her bliver. Om det bliver lige så slemt som i januar-marts? Det er rigtigt ubehageligt at tænke på :( For det var et rent helvede at leve i. Og nu er det jo sommer, og livet skulle være dejligt med ferie sammen med Christian og små hyggeture til Tivoli, Zoo eller andre steder, vi gerne vil besøge og ud at spise. Men det bliver bare fuldstændig umuligt, hvis jeg får det rigtig skidt. Jeg har det allerede rigtig dårligt i forvejen, så det ser ikke så lyst ud, synes jeg, når jeg skal stoppe på medicinen også.

Nu er det med leverbetændelsen udelukket, så man må prøve næste skridt i at finde ud af, hvorfor min lever har det skidt: at stoppe med medicinen. Og jeg håber virkelig, at det hjælper. For det er ikke rart at tænke i alternative grunde :( Det er lidt sådan trial and error, det her. Man prøver ting, til man finder ud af, hvad der virker...

Som sagt skal jeg have taget prøver om en uge, og svaret skal sendes til Hvidovre. Den 13. august er lægen tilbage fra sin ferie og vil ringe med svaret. Så der kommer lige til at være lidt mere ventetid. Hvis det ikke er blevet bedre med min lever, skal jeg ind og snakke med hende igen. Der er altså ikke rigtigt nogle svar endnu omkring, hvad det er, der påvirker min lever. Ud over at det ikke er leverbetændelse. Og det var da rart at få udelukket. Men jeg må vist bare være lidt tålmodig. Igen.

Jeg har siddet "fanget" herinde, mens jeg har ventet på opkald fra lægen, så jeg var lige ude i haven, da jeg endelig havde fået snakket med hende. Havde kameraet med, så jeg kunne vise det seneste udfald af min ekstreme klodsethed (eller "uheld" ifølge Christian... ;)). Ville pakke en skraldespand sammen, da vi havde spist (vi har sådan en åndssvagt system med to skraldespande - en til grønt affald og en til almindeligt, og det er nogle sindssygt små poser, så de bliver fyldt konstant), men posen er altid lidt svær at få op af spanden, så jeg måtte bruge to hænder. Det resulterede i, at jeg fik skraldespanden med hjørnet nedad lige ned på min bare fod fra 1.2 meters højde eller sådan noget.

Er du sindssyg, det gjorde ondt! Og der kom straks en stor blodansamling. Hævelsen på foden gjorde, at jeg ikke kunne gå rigtigt på foden, fordi det bare strammede og gjorde rigtig ondt i den. Måtte sidde med den opad hele aftenen, og Christian kølede hævelsen med et køleelement, så den lagde sig lidt. 

I dag er hævelsen faldt en smule, og blodet har vist fordelt sig lidt. Det er i hvert fald et stort område, der nu er ret blåt. Sådan noget sker vist kun for mig. Eller. Sådan noget sker ofte for mig, det er vist mere det. Det er i øvrigt samme fod, jeg for nylig brækkede lilletåen på. Den har det dog noget bedre :)

Jeg havde bare 50mm'eren på derude, og legede lidt med at tage portrætter med den. Det er dog noget besværligt at gøre på sig selv, da mine arme jo ikke er to meter lange, så det bliver ret meget "in your face"-billeder, jeg får taget af mig selv pga. den faste optik (man kan ikke zoome ud og ind med den). Det er dog sjovt at lege med alligevel.

Putte var der også med det samme og "hjalp" med at tage billeder. Han gad godt, jeg sad i skyggen med ham under æbletræet hele dagen lang.

Fanget i limbo

Jeg sidder fast i en form for limbo lige nu. Og det er desværre ikke noget så sjovt som at danse under en sænket stang (det har jeg nu heller aldrig kunnet finde ud af..), men en tilstand af at være fanget i ingenmandsland. Det er et begreb fra middelalderen om den tilstand, sjæle blev fanget i, når de ikke kom i himlen eller i helvede. Sådan en slags svæven mellem de yderligheder.

Jeg synes egentlig, at det er rammende for den situation, jeg er i nu. Jeg fik jo at vide i sidste uge efter min forsamtale på Hvidovre Hospital i mandags, hvor de tog blodprøver, at mine levertal er forhøjede. Jeg fik tilsendt et brev om, hvilke efterfølgende blodprøver, der skulle tages, og jeg var oppe på vores lokale sygehus og få taget dem sidste onsdag. Siden da har jeg ikke hørt noget svar på dem.

Torsdag fik jeg så at vide, at jeg er mellem de 719 personer, der har været udsat for indgreb med en beskidt kikkert på Slagelse Sygehus, og er i risiko for at være blevet smittet med hiv eller leverbetændelse. Det måtte jeg jo som sagt læse om i medierne og selv ringe til Slagelse og spørge om, da de ikke havde fået informeret mig om det inden. Det, synes jeg, er noget svineri! Tænk, at man skal finde ud af gennem medierne, at man har været udsat for den fare - en information de har haft siden marts måned! Og så kan de ikke engang finde ud af lige at få informeret os alle, inden det bliver smidt på forsiden af aviserne. :( Det er bare ikke i orden!

Jeg fik endelig et brev i lørdags, efter vi selv har måttet rykke efter det et par gange (vi fik at vide, at det ville komme torsdag eller fredag, men kom ingen af dagene, så vi måtte rykke igen fredag. Kunne se, det var afsendt torsdag, da vi modtog det, så man tænker, om de har glemt mig helt :s), og Christians forældre kørte mig til Slagelse i mandags, hvor jeg fik taget blodprøver, så jeg kan blive testet for hiv og leverbetændelse. Nu skal jeg så vente op til 14 dage med at få svaret på de prøver :(

Det er et uheldigt sammenfald med en påvirket lever, at jeg får at vide, at jeg har været udsat for den risiko, for det får virkelig tankerne til at køre rundt i hovedet på mig. Og uanset om det så skyldes deres inkompetence eller ej, så er der noget galt med min lever. Jeg har siddet og kigget på de værdier, der er angivet som forhøjede i brevet fra hospitalet, og jeg kan se, at den værdi, der er forhøjet, ligger ca. 10 gange over maksimum. Jeg ved godt, at jeg ikke burde læse om den slags, for det gør mig bare mere bekymret, for der er mange ting, det kan være, og det er ikke rart at læse om leverskade, kræft og skrumpelever, men jeg føler bare, at jeg sidder fast i ingenmandsland uden at kunne gøre noget som helst, fordi jeg i dén grad mangler svar. 

Jeg sidder trofast ved telefonen hele dagen (eller har den med mig), så jeg kan tage den, hvis der skulle komme et opkald fra Hvidovre omkring svaret på prøverne. Jeg frygter dog, at jeg skal vente til på fredag, hvor det er pågældende overlæges sidste arbejdsdag inden hendes ferie, med at få svar. Det er ikke betryggende, fordi der sandsynligvis skal gøres noget, når leveren er så påvirket. Og hvordan kommer tingene lige til at foregå, når hun er på ferie i to uger? Jeg er noget bekymret :( Forhåbentlig kan hun sætte noget i værk, selvom hun skal være væk. Jeg kan i hvert fald forestille mig, at jeg skal af dem medicin, der påvirker min lever. 

Mit håb er, at det "kun" er medicinen, der påvirker min lever, og at den vil komme til at genopbygge sig selv, hvis der skulle være sket skade, når medicinen tages fra mig. Jeg kan dog ikke undvære min epilepsimedicin, der også er noget, der kan påvirke leveren, så jeg er spændt (på den ubehagelige måde) på, hvad de har at sige, når de engang kontakter mig.

Mht. at skulle af medicinen bekymrer det mig også lidt, for pga. den her periode med så meget stress omkring alt det her og tabet af Mille og hendes forløb i sidste uge har jeg det bare rigtig dårligt for tiden. Det svier og brænder i mit system, og det er ikke rart at tænke på det tilbagefald, der sandsynligvis står for døren, når mavesyremedicinen tages fra mig :( Det kommer i hvert fald til at gøre resten af sommeren til et helvede. Og Christian har ikke engang haft sommerferie endnu. 

Det er svært at planlægge noget, som det ser ud nu, for vi har ingen anelse om, hvad der skal ske mht. det her med min lever i den nærmeste fremtid. Og vi aner ikke, hvordan jeg kommer til at have det. Hvis jeg får det rigtig dårligt, er der nok ikke den store udsigt til hyggelige udflugter og ture, for det er ikke til at holde ud med smerter og ubehag. Jeg havde ellers sådan glædet mig til at komme lidt ud og også en tur til Jylland, men det er der ingen udsigt til lige nu :(

Livet i limbo er noget lort. Man ved ikke, om man er købt eller solgt, og den der metafor om at være fanget mellem himmel og helvede kan ikke være mere sand. Jeg aner ikke, hvilken side det vil falde ud til. Svaret på de prøver og konsekvensen af dem kan sende mig i hvilken som helst retning. Det kan være en rigtig ubehagelig besked om sygdom, der potentielt kan afkorte mit liv betydeligt eller i hvert fald påvirke det rigtig meget, eller det kan være en mindre slem besked om, at det hele nok skal gå og der er en løsning på problemet. For der er jo et problem. Lige nu kan jeg bare ikke foretage mig andet end at vente på svar. Jeg regner med at få svar fra Hvidovre i denne uge, men prøverne fra Slagelse må jeg vente noget længere på. Det er godt nok svært at være tålmodig :(