Svar - og flere spørgsmål

Det har været en lang ventetid for mig de sidste uger, siden jeg fik at vide sidste mandag, at mine levertal var forhøjede, og jeg senere på ugen fik at vide, at jeg var blevet undersøgt med en beskidt kikkert på Slagelse Sygehus, så jeg var i risiko for at have fået hiv eller leverbetændelse ved de to indgreb, jeg fik lavet.

Jeg håbede på, at lægen fra Hvidovre ville ringe tidligere på ugen, hvis prøverne allerede var færdige der, men ellers var i dag sidste udkald, for hun går på ferie fra i dag og to uger frem. 

Jeg sover rigtig dårligt for tiden, så jeg har været tidligt oppe mange dage i træk. Mens jeg ventede på opkaldet i dag, gik jeg i postkassen, og der lå allerede brev fra Slagelse, selvom de havde sagt 1-2 ugers ventetid på svaret. Heldigvis kunne jeg læse i brevet, at jeg ikke er blevet smittet med hiv eller leverbetændelse, så det var da en lettelse.

Det fik jeg også bekræftet, da jeg endelig hørt fra lægen på Hvidovre for ca. 1½ time siden. Der var jeg nemlig også blevet testet for hepatitis B og C. Mine tal så stadig slemme ud, og det var ikke blevet bedre siden sidst. Det betyder, at tanken nu er på, at det er medicin, der er skyld i mine forhøjede levertal. Derfor stopper jeg med al den medicin, jeg kan undvære lige nu (hvilket vil sige min medicin mod mavesyren og mine p-piller. Men jeg tager stadig min medicin mod epilepsi i første omgang, den er svær at undvære). Jeg fik så besked på at få taget blodprøver om en uge for at se, om det har gjort, at min lever har fået det bedre. Eller i hvert fald at tallene er faldende. Fik en liste over prøver, der skulle tages, og de skal så faxes til Hvidovre, når svaret kommer.

Så på mandag skal jeg have fat i mit lægehus for at få en henvisning til sygehuset her i byen, fordi de ikke selv tager blodprøver om fredagen, så vidt jeg kan se på deres hjemmeside. Og så må vi bare krydse fingre for, at det virker.

Det bliver en svær tid uden medicinen, tror jeg. Min mave har det rent ud sagt ad helvede til, og det brænder og svier, og nu skal jeg så undvære den medicin, der efter flere måneder endelig var begyndt at virke. Så jeg er bange for, hvor slemt det her bliver. Om det bliver lige så slemt som i januar-marts? Det er rigtigt ubehageligt at tænke på :( For det var et rent helvede at leve i. Og nu er det jo sommer, og livet skulle være dejligt med ferie sammen med Christian og små hyggeture til Tivoli, Zoo eller andre steder, vi gerne vil besøge og ud at spise. Men det bliver bare fuldstændig umuligt, hvis jeg får det rigtig skidt. Jeg har det allerede rigtig dårligt i forvejen, så det ser ikke så lyst ud, synes jeg, når jeg skal stoppe på medicinen også.

Nu er det med leverbetændelsen udelukket, så man må prøve næste skridt i at finde ud af, hvorfor min lever har det skidt: at stoppe med medicinen. Og jeg håber virkelig, at det hjælper. For det er ikke rart at tænke i alternative grunde :( Det er lidt sådan trial and error, det her. Man prøver ting, til man finder ud af, hvad der virker...

Som sagt skal jeg have taget prøver om en uge, og svaret skal sendes til Hvidovre. Den 13. august er lægen tilbage fra sin ferie og vil ringe med svaret. Så der kommer lige til at være lidt mere ventetid. Hvis det ikke er blevet bedre med min lever, skal jeg ind og snakke med hende igen. Der er altså ikke rigtigt nogle svar endnu omkring, hvad det er, der påvirker min lever. Ud over at det ikke er leverbetændelse. Og det var da rart at få udelukket. Men jeg må vist bare være lidt tålmodig. Igen.

Jeg har siddet "fanget" herinde, mens jeg har ventet på opkald fra lægen, så jeg var lige ude i haven, da jeg endelig havde fået snakket med hende. Havde kameraet med, så jeg kunne vise det seneste udfald af min ekstreme klodsethed (eller "uheld" ifølge Christian... ;)). Ville pakke en skraldespand sammen, da vi havde spist (vi har sådan en åndssvagt system med to skraldespande - en til grønt affald og en til almindeligt, og det er nogle sindssygt små poser, så de bliver fyldt konstant), men posen er altid lidt svær at få op af spanden, så jeg måtte bruge to hænder. Det resulterede i, at jeg fik skraldespanden med hjørnet nedad lige ned på min bare fod fra 1.2 meters højde eller sådan noget.

Er du sindssyg, det gjorde ondt! Og der kom straks en stor blodansamling. Hævelsen på foden gjorde, at jeg ikke kunne gå rigtigt på foden, fordi det bare strammede og gjorde rigtig ondt i den. Måtte sidde med den opad hele aftenen, og Christian kølede hævelsen med et køleelement, så den lagde sig lidt. 

I dag er hævelsen faldt en smule, og blodet har vist fordelt sig lidt. Det er i hvert fald et stort område, der nu er ret blåt. Sådan noget sker vist kun for mig. Eller. Sådan noget sker ofte for mig, det er vist mere det. Det er i øvrigt samme fod, jeg for nylig brækkede lilletåen på. Den har det dog noget bedre :)

Jeg havde bare 50mm'eren på derude, og legede lidt med at tage portrætter med den. Det er dog noget besværligt at gøre på sig selv, da mine arme jo ikke er to meter lange, så det bliver ret meget "in your face"-billeder, jeg får taget af mig selv pga. den faste optik (man kan ikke zoome ud og ind med den). Det er dog sjovt at lege med alligevel.

Putte var der også med det samme og "hjalp" med at tage billeder. Han gad godt, jeg sad i skyggen med ham under æbletræet hele dagen lang.